A­rar ˙tgßfur af skjalinu: PDF - Word Perfect. Ferill mßlsins.

Ůskj. 522  —  327. mßl.        
Prenta­ upp.    

Lei­rÚttur texti.



Frumvarp til laga

um breytingu ß l÷gum um me­h÷ndlun ˙rgangs,
nr. 55/2003, me­ sÝ­ari breytingum.

(Lagt fyrir Al■ingi ß 135. l÷ggjafar■ingi 2007–2008.)




1. gr.

    Vi­ 3. gr. laganna bŠtast eftirfarandi skilgreiningar Ý vi­eigandi stafrˇfsr÷­, svohljˇ­andi:
    1.     Framlei­andi og innflytjandi: a­ili sem, ˇhß­ ■eirri s÷lutŠkni sem er notu­,
                i.     framlei­ir og selur raf- og rafeindatŠki undir eigin v÷rumerki,
                ii.     endurselur raf- og rafeindatŠki, undir eigin v÷rumerki, sem a­rir birgjar framlei­a; endurs÷lua­ilinn telst ■ˇ ekki vera framlei­andi ef v÷rumerki framlei­andans er ß tŠkjab˙na­inum eins og kve­i­ er ß um Ý i. li­, e­a
                iii.     flytur raf- og rafeindatŠki inn e­a ˙t ˙r landinu Ý atvinnuskyni.
    2.     Raf- og rafeindatŠki: b˙na­ur sem ■arf rafstraum e­a rafsegulsvi­ til a­ geta starfa­ ß rÚttan hßtt og b˙na­ur til a­ framlei­a, flytja og mŠla slÝkan rafstraum og rafsegulsvi­, sbr. I. vi­auka.
    3.     Raf- og rafeindatŠkja˙rgangur: raf- e­a rafeindatŠki sem er ˙rgangur, ■.m.t. allir Ýhlutir, undireiningar og aukahlutir sem eru hluti af b˙na­inum.
    4.     Raf- og rafeindatŠkja˙rgangur frß heimilum: raf- og rafeindatŠkja˙rgangur sem kemur frß heimilum, einnig raf- og rafeindatŠkja˙rgangur frß verslun, i­na­i, stofnunum og annars sta­ar frß sem er a­ e­li og umfangi svipa­ur ■eim sem kemur frß heimilum.
    5.     Skilakerfi: fyrirtŠki e­a a­ili sem tekur a­ sÚr ßbyrg­ framlei­anda og innflytjanda ß raf- og rafeindatŠkja˙rgangi.

2. gr.

    ┴ eftir II. kafla laganna kemur nřr kafli, III. kafli, Raf- og rafeindatŠkja˙rgangur, me­ nÝu nřjum greinum, svohljˇ­andi, og breytast n˙mer annarra greina og kafla samkvŠmt ■vÝ:

    a. (14. gr.)    
Skyldur sveitarfÚlaga var­andi raf- og rafeindatŠkja˙rgang.

    S÷fnunarst÷­var sveitarfÚlaga skulu bjˇ­a upp ß mˇtt÷ku ß raf- og rafeindatŠkja˙rgangi frß heimilum eins og nßnar er kve­i­ ß um Ý regluger­. Ber ■eim a­ taka vi­ slÝkum ˙rgangi frß heimilum gjaldfrjßlst.
    S÷fnunarst÷­vum sveitarfÚlaga ber einnig a­ taka vi­ ÷­rum raf- og rafeindatŠkja˙rgangi en frß heimilum og er heimilt a­ taka gjald til a­ standa undir kostna­i vi­ mˇtt÷ku og geymslu hans.
    SveitarfÚl÷gin skulu veita lei­beiningar um hvernig beri a­ flokka og skila raf- og rafeindatŠkja˙rgangi til s÷fnunarst÷­va sveitarfÚlaga.

    b. (15. gr.)
┴byrg­ framlei­anda og innflytjanda ß raf- og rafeindatŠkja˙rgangi.

    Framlei­andi og innflytjandi skulu bera ßbyrg­ ß ■eim raf- og rafeindatŠkjum sem framleidd eru hÚr ß landi e­a flutt inn og falla undir vi­auka I. ═ ßbyrg­ framlei­anda og innflytjanda felst a­ ■eir skulu fjßrmagna og tryggja me­h÷ndlun raf- og rafeindatŠkja˙rgangs a­ frßtalinni s÷fnun til s÷fnunarst÷­var sveitarfÚlaga og geymslu ■ar. Skulu framlei­endur og innflytjendur uppfylla skyldur sÝnar me­ rekstri eigin skilakerfis e­a me­ a­ild a­ sameiginlegu skilakerfi fleiri framlei­enda og innflytjenda. ┴byrg­ framlei­enda og innflytjenda ß s÷fnun frß s÷fnunarst÷­ sveitarfÚlaga nŠr til landsins alls ßn tillits til hvar varan er seld og skal allur raf- og rafeindatŠkja˙rgangur sem fellur undir l÷g ■essi fara til me­h÷ndlunar. Seljandi raf- og rafeindatŠkja sem falla undir l÷g ■essi og seld eru Ý tollfrjßlsri verslun hÚr ß landi og Štlu­ til innlendra nota ber ßbyrg­ framlei­anda og innflytjanda samkvŠmt l÷gum ■essum.
    Umhverfisrß­herra getur, a­ fengnum till÷gum Umhverfisstofnunar, kve­i­ ß um Ý regluger­ a­ framlei­anda og innflytjanda annarra raf- og rafeindatŠkja en raf- og rafeindatŠkja fyrir heimili sÚ heimilt a­ gera samkomulag um a­ kaupandi raf- og rafeindatŠkis yfirtaki ßbyrg­ skv. 1. mgr. Tilkynna ber střrinefnd raf- og rafeindatŠkja˙rgangs um ger­ slÝkra samninga. Umhverfisstofnun skal leita umsagnar střrinefndar og skilakerfa vi­ ger­ tillagna a­ regluger­.

    c. (16. gr.)
Upplřsingaskylda framlei­enda og innflytjenda.

    Framlei­andi og innflytjandi skulu Ý upplřsingum sem Štla­ar eru til dreifingar til kaupanda upplřsa um hvar sÚ heimilt a­ skila raf- og rafeindatŠkja˙rgangi, a­ hŠgt sÚ a­ skila raf- og rafeindatŠkja˙rgangi frß heimilum ßn grei­slu og a­ ßbyrgst sÚ a­ hann ver­i me­h÷ndla­ur Ý samrŠmi vi­ gildandi reglur.

    d. (17. gr.)
Upplřsingar til ■eirra er me­h÷ndla ˙rgang.

    Framlei­endur og innflytjendur skulu veita upplřsingar um rÚtta me­h÷ndlun raf- og rafeindatŠkja˙rgangs til ■eirra sem hafa starfsleyfi til a­ me­h÷ndla raf- og rafeindatŠkja˙rgang. SlÝkar upplřsingar skulu veittar eigi sÝ­ar en ßri frß ■vÝ a­ raf- og rafeindatŠki var marka­ssett.

    e. (18. gr.)
Skilakerfi.

    Hlutverk skilakerfis er a­:
    a.     tryggja s÷fnun og mˇtt÷ku ß raf- og rafeindatŠkja˙rgangi frß s÷fnunarst÷­vum sveitarfÚlaga og Ý samrß­i vi­ sveitarfÚl÷gin, alls sta­ar ß landinu,
    b.     tryggja a­ raf- og rafeindatŠkja˙rgangur sÚ me­h÷ndla­ur af atvinnurekstri sem hefur gilt starfsleyfi.
    Skilakerfi skal hafa nŠgt fjßrmagn frß framlei­endum og innflytjendum til a­ tryggja a­ ■a­ geti sta­i­ undir skuldbindingum fyrir h÷nd vi­skiptavina sinna.
    Skilakerfi skal safna og taka ß mˇti og koma til me­h÷ndlunar ■vÝ heildarmagni raf- og rafeindatŠkja˙rgangs sem jafngildir marka­shlutdeild ■eirra framlei­enda og innflytjenda sem samning hafa vi­ skilakerfi­ hvort sem um er a­ rŠ­a sameiginlegt skilakerfi e­a skilakerfi sem er fjßrmagna­ af einum framlei­anda e­a innflytjanda.
    Skilakerfum er ■rßtt fyrir ßkvŠ­i 1. mgr. 15. gr. heimilt me­ samningi a­ skipta me­ sÚr landsvŠ­um a­ h÷f­u samrß­i vi­ Samband Ýslenskra sveitarfÚlaga me­ ■a­ a­ markmi­i a­ stu­la a­ sem hagkvŠmastri s÷fnun raf- og rafeinda˙rgangs. Leggja skal samninginn fyrir střrinefnd til sam■ykktar e­a synjunar.
    Skilakerfi ber a­ leggja fram tryggingu um fjßrhagslega ßbyrg­ vegna starfsemi sinnar. Umhverfisrß­herra setur a­ fengnum till÷gum Umhverfisstofnunar regluger­ um upphŠ­ og form hinnar fjßrhagslegu ßbyrg­ar. Heimilt er Ý regluger­inni a­ undan■iggja skilakerfi, sem hefur innan sinna vÚbanda ßkve­inn fj÷lda framlei­enda og innflytjenda og eru me­ tiltekna lßgmarksmarka­shlutdeild, tryggingu um fjßrhagslega ßbyrg­. Umhverfisstofnun skal leita umsagnar střrinefndar og skilakerfa, svo og annarra hagsmunaa­ila, vi­ ger­ tillagna a­ regluger­.
    ┴­ur en skilakerfi hefur starfsemi skal ■a­ afla leyfis Umhverfisstofnunar. Me­ umsˇkn um leyfi til rekstrar skilakerfis ber a­ fylgja trygging um fjßrhagslega ßbyrg­, sbr. ■ˇ 2. mßlsl. 5. mgr., ßsamt ums÷gn střrinefndar. Umsˇknargjald er 100.000 kr. og skal ■a­ standa undir kostna­i vi­ yfirfer­ umsˇknar og ˙tgßfu leyfis.
    Skilakerfi ber a­ leggja fram upplřsingar til střrinefndar um a­ ■a­ uppfylli kr÷fur samkvŠmt ßkvŠ­um greinar ■essarar.

    f. (19. gr.)
Střrinefnd raf- og rafeindatŠkja˙rgangs.

    SÚrst÷k střrinefnd raf- og rafeindatŠkja˙rgangs skal hafa umsjˇn me­ starfsemi skilakerfa. Stjˇrn ┌rvinnslusjˇ­s, sbr. l÷g nr. 162/2002, um ˙rvinnslugjald, fer me­ hlutverk střrinefndar. Hlutverk stjˇrnar ┌rvinnslusjˇ­s samkvŠmt l÷gum um ˙rvinnslugjald er ekki ß ßbyrg­ střrinefndar.
    Hlutverk střrinefndar er a­:
    a.     halda skrß yfir framlei­endur og innflytjendur raf- og rafeindatŠkja og hafa eftirlit me­ ■vÝ a­ ■eir sÚu skrß­ir Ý skrßningarkerfi­,
    b.     reka skrßningarkerfi framlei­enda og innflytjenda,
    c.     safna upplřsingum frß skilakerfum um magn raf- og rafeindatŠkja˙rgangs og rß­st÷fun hans og vinnslu ■eirra upplřsinga og skila ■eim til Umhverfisstofnunar,
    d.     reikna hlutfall ■ess raf- og rafeindatŠkja˙rgangs sem einst÷kum skilakerfum ber a­ safna eftir flokkun sem fram kemur Ý vi­auka I Ý samrŠmi vi­ marka­shlutdeild,
    e.     meta hvort skilakerfi uppfylli skyldur sÝnar,
    f.     meta hvort skilakerfi geti sta­i­ undir fjßrhagslegum skuldbindingum sÝnum,
    g.     taka ßkv÷r­un um sta­festingu e­a synjun samninga skv. 18. gr.
    Telji střrinefnd a­ skilakerfi uppfylli ekki skyldur sÝnar ber henni a­ tilkynna ■a­ til Umhverfisstofnunar. Stofnuninni er ■ß heimilt a­ beita skilakerfi ■vingunar˙rrŠ­um samkvŠmt l÷gum ■essum og ef brot eru alvarleg a­ svipta skilakerfi leyfi til a­ starfa.
    Střrinefnd skal innheimta gjald af skilakerfum til a­ standa undir kostna­i vi­ uppbyggingu og rekstur střrinefndar sem hlřst af ßkvŠ­um laga ■essara og skal gjaldi­ vera Ý samrŠmi vi­ marka­shlutdeild ■eirra innflytjenda og framlei­enda sem a­ild eiga a­ vi­komandi skilakerfi. Skilakerfi geta ˇska­ eftir upplřsingum frß střrinefnd um samsetningu gjalda, svo sem stofnkostna­, rekstur skrßningarkerfis og kostna­ vi­ st÷rf střrinefnda. Gj÷ld mega ekki vera hŠrri en sem nemur r÷kstuddum kostna­i vi­ veitta ■jˇnustu.
    Heimilt er a­ kŠra ßkvar­anir střrinefndar skv. g-li­ 2. mgr. til umhverfisrß­herra.

    g. (20. gr.)
Skrßningarkerfi framlei­enda og innflytjenda.

    Framlei­anda og innflytjanda raf- og rafeindatŠkja ber a­ skrß sig hjß skrßningarkerfi framlei­enda og innflytjenda a.m.k. 15 d÷gum ß­ur en vara sem fellur undir vi­auka I er marka­ssett hÚr ß landi.
    Umhverfisrß­herra skal a­ fengnum till÷gum Umhverfisstofnunar setja regluger­ um skrßningarkerfi framlei­enda og innflytjenda. ═ henni skal fjalla­ um skyldu framlei­anda og innflytjanda raf- og rafeindatŠkja til a­ skrß sig og skila upplřsingum um innflutning e­a framlei­slu ß raf- og rafeindatŠkjum til střrinefndar og ß hva­a hßtt ■a­ skuli gert. Umhverfisstofnun skal leita umsagnar střrinefndar og skilakerfa, svo og annarra hagsmunaa­ila, vi­ ger­ tillagna a­ regluger­.

    h. (21. gr.)
Eftirlit me­ framlei­endum og innflytjendum.

    Telji střrinefnd a­ framlei­andi e­a innflytjandi hafi ekki skrß­ sig Ý skrßningarkerfi framlei­enda og innflytjenda og a­ hann framlei­i e­a flytji inn raf- e­a rafeindatŠki sem falla undir vi­auka I skal střrinefnd tilkynna ■a­ til Umhverfisstofnunar. Stofnunin skal a­ fenginni tilkynningu střrinefndar gefa hugsanlegum framlei­anda og innflytjanda kost ß a­ tjß sig um hvort hann framlei­i e­a flytji inn raf- e­a rafeindatŠki sem falla undir I. vi­auka. Umhverfisstofnun sker ˙r um hva­a raf- og rafeindatŠki falla undir l÷g ■essi. Umhverfisstofnun skal taka ßkv÷r­un um hvort leggja skuli fyrir vi­komandi framlei­anda e­a innflytjanda a­ skrß sig Ý samrŠmi vi­ l÷g ■essi. Ef a­ili ver­ur ekki vi­ tilmŠlum Umhverfisstofnunar um skrßningu er stofnuninni heimilt a­ beita ■vingunar˙rrŠ­um samkvŠmt l÷gum ■essum.
    Střrinefnd er heimilt a­ ˇska eftir upplřsingum frß toll- og skattyfirv÷ldum um heildarmagn, magn Ý einst÷kum flokkum, sbr. vi­auka I, og magn frß einst÷kum framlei­endum og innflytjendum vegna framlei­slu og innflutnings ß raf- og rafeindatŠkjum sem falla undir l÷gin. ┴kvŠ­i 188. gr. tollalaga, nr. 88/2005, og 117. gr. laga um tekjuskatt, nr. 90/2003, me­ sÝ­ari breytingum, skulu ekki vera ■vÝ til fyrirst÷­u a­ starfsmenn toll- og skattyfirvalda veiti střrinefnd upplřsingar samkvŠmt ■essari grein.
    Střrinefnd er bundin ■agnarskyldu um atri­i er var­a framlei­slu- og verslunarleynd. Sama gildir um atri­i sem ■eir fß vitneskju um og leynt skulu fara samkvŠmt l÷gum og e­li mßls.

    i. (22. gr.)
Regluger­ir um raf- og rafeindatŠki.

    Rß­herra er heimilt, a­ fengnum till÷gum Umhverfisstofnunar sem leita skal umsagnar um till÷gurnar hjß střrinefnd, skilakerfum og Sambandi Ýslenskra sveitarfÚlaga, a­ setja regluger­ um eftirtalin atri­i:
    a.     fj÷lda gßmastŠ­a ß s÷fnunarst÷­vum sveitarfÚlaga sem ■eim ber a­ bjˇ­a upp ß, sbr. 14. gr.,
    b.     bann vi­ s÷lu ß raf- og rafeindatŠkjum sem ekki er unnt e­a erfitt er a­ endurnota e­a endurnřta,
    c.     takm÷rkun e­a bann ß s÷lu ß raf- og rafeindatŠkjum til annarra landa ß Evrˇpska efnahagssvŠ­inu og utan ■ess, svo og reglur um s÷luna,
    d.     lßgmarkskr÷fur um me­h÷ndlun raf- og rafeindatŠkja˙rgangs,
    e.     nßnari ßkvŠ­i um skyldu framlei­enda, innflytjenda, sveitarfÚlaga og seljenda til a­ upplřsa kaupendur raf- og rafeindatŠkja, sbr. ßkvŠ­i 16., 17. og 18. gr.,
    f.     skyldu framlei­anda og innflytjanda til a­ merkja raf- og rafeindatŠki sem falla undir vi­auka I,
    g.     skyldur innflytjanda sem selur raf- og rafeindatŠki Ý atvinnuskyni Ý pˇstverslun, netverslun e­a ß sambŠrilegan hßtt beint til heimila hÚr ß landi,
    h.     ■au markmi­ sem framlei­anda og innflytjanda ber a­ nß ßrlega, um s÷fnun endurnřtingu og endurnotkun og hlutverk Umhverfisstofnunar til a­ hafa eftirlit me­ ■vÝ a­ ■au markmi­ nßist,
    i.     Ýtarlegri skrß yfir ■au raf- og rafeindatŠki sem falla undir yfirflokka Ý vi­auka I,
    j.     nßnari ˙tfŠrslu ß hvenŠr og hvernig skilakerfi sŠkja raf- og rafeindatŠkja˙rgang frß s÷fnunarst÷­vum sveitarfÚlaga,
    k.     nßnari ˙tfŠrslu ß skyldu střrinefndar til a­ safna upplřsingum frß skilakerfum um magn raf- og rafeindatŠkja˙rgangs og rß­st÷fun hans, vinnslu ■eirra upplřsinga og skil ß ■eim til Umhverfisstofnunar.

3. gr.

    Vi­ 23. gr. laganna, er ver­ur 32. gr., bŠtist nř mßlsgrein sem or­ast svo:
    RÝsi ßgreiningur milli střrinefndar, skilakerfa e­a sveitarfÚlaga vegna s÷fnunarst÷­va sveitarfÚlaga um framkvŠmd laga ■essara skal vÝsa mßlinu til ˙rskur­ar rß­herra.

4. gr.

    Vi­ l÷gin bŠtist vi­auki sem or­ast svo ßsamt fyrirs÷gn:
VIđAUKI I

Flokkar raf- og rafeindatŠkja.

    Raf- og rafeindatŠki sem h÷nnu­ eru til notkunar vi­ rafspennu sem fer ekki yfir 1.000 volt ■egar um er a­ rŠ­a ri­straum og ekki yfir 1.500 volt ■egar um er a­ rŠ­a jafnstraum:
    1.     Stˇr heimilistŠki.
    2.     LÝtil heimilistŠki.
    3.     UpplřsingatŠkni- og fjarskiptab˙na­ur.
    4.     Neytendab˙na­ur.
    5.     Ljˇsab˙na­ur.
    6.     Raf- og rafeindatŠki (a­ frßt÷ldum stˇrum, f÷stum tŠkjum til i­na­ar).
    7.     Leikf÷ng og tˇmstunda-, Ý■rˇtta- og ˙tivistarb˙na­ur.
    8.     LŠkningatŠki (a­ frßt÷ldum ÝgrŠ­sluv÷rum og v÷rum sem bera smit).
    9.     V÷ktunar- og eftirlitstŠki.
    10.     Sjßlfsalar.

5. gr.

Innlei­ing ß tilskipunum.

    L÷g ■essi eru sett til innlei­ingar ß tilskipun Evrˇpu■ingsins og rß­sins 2002/96/EB frß 27. jan˙ar 2002 um raf- og rafeindab˙na­ar˙rgang og tilskipun Evrˇpu■ingsins og rß­sins 2003/108/EB frß 8. desember 2003 um breytingu ß tilskipun 2002/96/EB um raf- og rafeindab˙na­ar, sem vÝsa­ er til Ý 1. undirmgr. Ý li­ 32fa Ý XX. vi­auka samningsins um Evrˇpska efnahagssvŠ­i­ eins og honum var breytt me­ ßkv÷r­un sameiginlegu EES-nefndarinnar, nr. 82/2004, og me­ ßkv÷r­un sameiginlegu EES-nefndarinnar, nr. 134/2004.

6. gr.

    L÷g ■essi ÷­last ■egar gildi. Framlei­endur og innflytjendur raf- og rafeindatŠkja skulu skrß sig hjß skrßningarkerfi framlei­enda og innflytjenda fyrir 1. j˙nÝ 2008 og eiga a­ild a­ skilakerfi frß sama tÝma. ┴byrg­ framlei­enda og innflytjenda ß raf- og rafeindatŠkjum og ˙rvinnslu ■ess ˙rgangs sem af ■eim hlřst samkvŠmt l÷gum ■essum tekur gildi 1. nˇvember 2008.

7. gr.

Breytingar ß l÷gum um ˙rvinnslugjald.

    Eftirfarandi breytingar ver­a ß l÷gum nr. 162/2002, um ˙rvinnslugjald:
    a.     1. mgr. 16. gr. laganna or­ast svo:

HÚr er efni sem sÚst a­eins Ý pdf-skjalinu.

                Umhverfisrß­herra skipar sex manna stjˇrn ┌rvinnslusjˇ­s til fj÷gurra ßra Ý senn. Umhverfisrß­herra skipar formann stjˇrnar ßn tilnefningar, en fimm me­stjˇrnendur skulu skipa­ir a­ fenginni tilnefningu vi­komandi a­ila, ■.e. einn eftir sameiginlegri tilnefningu Samtaka fiskvinnslust÷­va og Landssambands Ýslenskra ˙tvegsmanna, einn frß Samt÷kum i­na­arins, einn frß SVŮ – Samt÷kum verslunar og ■jˇnustu, einn frß FÚlagi Ýslenskra stˇrkaupmanna og einn frß Sambandi Ýslenskra sveitarfÚlaga. Varaforma­ur sem skipa­ur er af rß­herra, eftir tilnefningu stjˇrnar, skal koma ˙r hˇpi stjˇrnarmanna. Ůurfi a­ kjˇsa um afgrei­slu mßla skal atkvŠ­i formanns rß­a ˙rslitum falli atkvŠ­i jafnt.
    b.     Vi­ 1. mgr. 17. gr. laganna bŠtist nřr mßlsli­ur sem or­ast svo: Enn fremur skal stjˇrn ┌rvinnslusjˇ­s sinna verkefnum sem henni er fali­ samkvŠmt l÷gum nr. 55/2003, um me­h÷ndlun ˙rgangs.

Athugasemdir vi­ lagafrumvarp ■etta.

    Frumvarp ■etta er sami­ af nefnd sem skipu­ var af umhverfisrß­herra 4. maÝ 2005 og var fali­ ■a­ hlutverk a­ semja dr÷g a­ frumvarpi til innlei­ingar ß tilskipun 2002/96/EB um raf- og rafeindatŠkja˙rgang og tilskipun 2003/108/EB um breytingu ß tilskipun 2002/96/EB um raf- og rafeindatŠkja˙rgang. ═ nefndinni ßttu sŠti KristÝn Linda ┴rnadˇttir, forma­ur, umhverfisrß­uneyti, Sigurbj÷rg SŠmundsdˇttir deildarstjˇri, umhverfisrß­uneyti, AndrÚs Magn˙sson framkvŠmdastjˇri, tilnefndur af FÚlagi Ýslenskra stˇrkaupmanna, Gunnlaug Einarsdˇttir fagstjˇri, tilnefnd af Umhverfisstofnun, og PÚtur Reimarsson forst÷­uma­ur, tilnefndur af Samt÷kum atvinnulÝfsins. Hinn 7. j˙nÝ 2007 var Bj÷rn H. Halldˇrsson, framkvŠmdastjˇri, skipa­ur Ý nefndina, samkvŠmt tilnefningu frß Sambandi Ýslenskra sveitarfÚlaga. Nefndin skila­i 22. oktˇber 2007 till÷gum sÝnum til umhverfisrß­herra ßsamt skilabrÚfi.
    Nefndin sko­a­i Ýtarlega hvort innlei­a bŠri tilskipun 2002/96/EB um raf- og rafeindatŠkja˙rgang ß grundvelli ■ess kerfis sem l÷g um ˙rvinnslugjald, nr. 162/2002, me­ sÝ­ari breytingum, byggjast ß. Ni­ursta­a var­ um ■a­ Ý nefndinni a­ ■a­ kerfi henta­i ekki ˇbreytt til innlei­ingar ß framangreindri tilskipun. Bygg­ist ■essi ni­ursta­a nefndarinnar m.a. ß efni tilskipunarinnar sjßlfrar og innheimtukerfi ˙rvinnslugjalds sem fer Ý gegnum rÝkissjˇ­. Vi­ vinnslu frumvarpsins horf­i nefndin til ■ess hvernig ÷nnur l÷nd innan EES-svŠ­isins hug­ust innlei­a tilskipunina. Nefndin haf­i Ý st÷rfum sÝnum sÚrstaklega hli­sjˇn af kerfum ■eim sem hafa veri­ sett upp Ý Noregi og Danm÷rku vegna innlei­ingar ß tilskipunum um raf- og rafeindatŠkja˙rgang.
    Eftir a­ nefndin skila­i af sÚr til rß­herra var fari­ yfir frumvarpi­ Ý umhverfisrß­uneytinu og ger­ar breytingar frß till÷gum nefndarinnar, m.a. um a­ stjˇrn ┌rvinnslusjˇ­s skyldi taka yfir hlutverk střrinefndar samkvŠmt frumvarpinu, og vi­ ■a­ breyttist střrinefndin og fj÷ldi fulltr˙a hennar. Voru ger­ar breytingar ß ßkvŠ­i um střrinefnd til samrŠmis vi­ ■etta. Haft var samrß­ vi­ hagsmunaa­ila um ■Šr breytingar.
    ═ greinarger­ ■essari ver­ur fari­ yfir helstu efnisatri­i tilskipunar 2002/96/EB um raf- og rafeindatŠkja˙rgang, fjalla­ ver­ur um meginreglu um framlei­endaßbyrg­ og hva­a kr÷fur h˙n setur fram og loks ver­ur fari­ yfir helstu ■Štti frumvarpsins.

I. Innlei­ing ß tilskipunum um raf- og rafeindatŠkja˙rgang.
    Frumvarp ■etta er sett fram til innlei­ingar ß tilskipun 2002/96/EB um raf- og rafeindatŠkja˙rgang ßsamt tilskipun 2003/108/EB um breytingu ß tilskipun 2002/96/EB. ═ tilskipun 2002/96/EB eru settar fram skyldur framlei­enda og innflytjenda til a­ fjßrmagna, safna, me­h÷ndla og ■.m.t. a­ endurnřta raftŠkja- og rafeindatŠkja˙rgang. Markmi­ tilskipunarinnar er a­ draga ˙r myndun raftŠkja- og rafeindatŠkja˙rgangs, auka endurnřtingu og endurnotkun ß slÝkum ˙rgangi og vinna a­ aukinni umhverfisvitund allra sem koma a­ v÷runni ß lÝfsferli hennar. Ger­ er krafa um a­ safna 4 kg af raftŠkja- og rafeindatŠkja˙rgangi ß hvern Ýb˙a ß ßri hverju. SÝ­an ber a­ endurnota e­a endurnřta ßkve­i­ hlutfall af ■eim raftŠkjum sem safna­ er, svo og a­ taka spilliefni ˙r tŠkjunum og me­h÷ndla ■au sÚrstaklega. Ger­ur er greinarmunur ß raftŠkjum og rafeindatŠkjum sem Štlu­ eru til heimilisnota og ■eim sem notu­ eru Ý atvinnulÝfinu.
    ═ tilskipuninni er framlei­andi skilgreindur sem a­ili sem framlei­ir og selur raf- og rafeindatŠki undir eigin v÷rumerki, a­ili sem endurselur b˙na­, undir eigin v÷rumerki, sem a­rir birgjar framlei­a og a­ lokum a­ili sem flytur raf- og rafeindatŠki inn e­a ˙t ˙r a­ildarrÝki Ý atvinnuskyni. ËtvÝrŠtt er a­ innflytjendur raf- og rafeindatŠkja eru framlei­endur samkvŠmt tilskipuninni en a­ dreifingara­ilar eru ■a­ ekki. Heimilt er hins vegar samkvŠmt tilskipuninni a­ skylda dreifingara­ila til a­ taka vi­ raf- og rafeindatŠkja˙rgangi ß skiptigrundvelli ■egar ■eir selja sambŠrilega v÷ru, ■.e. a­ taka vi­ raftŠkja˙rgangi frß kaupanda ■egar hann kaupir nřtt raftŠki. HÚr er ■ˇ einungis um heimildarßkvŠ­i a­ rŠ­a.
    ═ tilskipuninni er l÷g­ s˙ skylda ß a­ildarrÝkin a­ ■au skuli sjß til ■ess a­ framlei­endur e­a ■ri­ju a­ilar fyrir ■eirra h÷nd Ý samrŠmi vi­ l÷ggj÷f sambandsins setji upp kerfi til me­h÷ndlunar og endurnřtingar ß raf- og rafeindatŠkja˙rgangi. Ůessar greinar gera rß­ fyrir ■eim m÷guleika a­ ■ri­ji a­ili, sem ver­ur ■ˇ a­ uppfylla almennar kr÷fur sem tilskipunin setur, geti sÚ­ um me­h÷ndlun og endurnřtingu fyrir h÷nd framlei­enda. Ůessi heimild er nau­synleg til a­ framlei­endur geti uppfyllt skyldur sÝnar sameiginlega. Einnig mß gera rß­ fyrir a­ sjßlfstŠ­ fyrirtŠki muni sjß um flutning ß raf- og rafeindatŠkja˙rgangi og me­h÷ndlun hans en ˇlÝklegt er a­ hver og einn framlei­andi og innflytjandi muni sjß um ■ß hluti sjßlfur.
    Fjßrm÷gnun ß me­h÷ndlun raf- og rafeindatŠkja˙rgangs frß heimilum er ■ˇ ˇheimilt a­ setja yfir ß ■ri­ja a­ila. A­ildarrÝkjunum er skylt skv. 8. gr. tilskipunarinnar a­ sjß til ■ess a­ framlei­endur fjßrmagni a.m.k. s÷fnun frß s÷fnunarst÷­ sveitarfÚlaga og me­h÷ndlun raf- og rafeindatŠkja˙rgangs frß heimilum sem er afhentur Ý s÷fnunarst÷­var skv. 2. mgr. 5. gr. tilskipunarinnar. A­ildarrÝkjunum ber einnig a­ sjß til ■ess a­ hver og einn framlei­andi og innflytjandi leggi fram tryggingu, ■egar hann setur v÷ru ß marka­, um a­ me­fer­ alls raf- og rafeindatŠkja˙rgangs ver­i fjßrm÷gnu­ og a­ framlei­endur merki v÷rur sÝnar greinilega. SamkvŠmt 2. mgr. 8. gr. tilskipunarinnar getur slÝk trygging veri­ Ý formi ■ßttt÷ku framlei­andans Ý vi­eigandi fjßrm÷gnunarkerfum fyrir me­fer­ raf- og rafeindatŠkja˙rgangs, endurvinnslutryggingar e­a loka­s bankareiknings. Gert er rß­ fyrir a­ fjßrm÷gnun vi­ me­fer­ eldri raf- og rafeindatŠkja˙rgangs (historical waste) sÚ greiddur af ÷llum framlei­endum ß marka­i.
    Tilskipunin gerir einnig rß­ fyrir a­ framlei­endum sÚ heimilt a­ uppfylla skyldur sÝnar samkvŠmt henni sjßlfir e­a me­ ■vÝ a­ setja upp eitt e­a fleiri sameiginleg kerfi.
    ═ vi­auka I me­ tilskipuninni er skrß yfir ■au raftŠki og rafeindatŠki sem falla undir gildissvi­ hennar, Ý vi­auka II er tilgreint hva­a hluti ■urfi a­ fjarlŠgja sÚrstaklega ˙r tŠkjab˙na­i fyrir f÷rgun hans. ═ vi­auka III eru sÚrkr÷fur um sta­i ■ar sem raf- og rafeindatŠkja˙rgangur skal geymdur og me­h÷ndla­ur og loks er Ý vi­auka IV merki sem setja skal ß raf- og rafeindatŠkin sem eiga a­ sřna a­ ■eim megi ekki henda me­ ÷­rum ˙rgangi.
    ═ frumvarpi ■essu er einnig ger­ tillaga um a­ innleidd ver­i tilskipun 2003/108/EB sem breytir 9. gr. Ý upphaflegu tilskipuninni og skřrir reglur sem gilda um kostna­ vi­ f÷rgun eldri b˙na­ar annars en ■ess sem kemur frß heimilum.

II. Framlei­endaßbyrg­.
    Helstu meginreglur sem lagt er til Ý frumvarpi ■essu eru a­ stu­la beri a­ aukinni endurnřtingu og endurnotkun ˙rgangs, a­ dregi­ sÚ ˙r myndun ˙rgangs og a­ framlei­endur sÚu ger­ir ßbyrgir fyrir ˙rvinnslu ˙rgangs ■eirra vara sem ■eir framlei­a, svok÷llu­ framlei­endaßbyrg­. HugmyndafrŠ­in um framlei­endaßbyrg­ (Producer Responsibility e­a Extended producer responsibility, EPR) er ekki nřtilkomin. Meginmarkmi­ framlei­endaßbyrg­ar samkvŠmt skřrslu OECD frß ßrinu 2005 sem nefnist „Analytical Framework for evaluating the cost and Benefits of Extended Producer Responsibility programmes“ er a­ minnka kostna­ og umhverfisßhrif vegna me­h÷ndlunar ˙rgangs me­ ■vÝ a­ framlengja ßbyrg­ framlei­enda ß v÷ru sinni svo h˙n nßi einnig yfir ßbyrg­ ß ÷llum samfÚlagslegum kostna­i vi­ me­h÷ndlun ˙rgangs, ■ar ß me­al umhverfiskostna­i vegna f÷rgunar. Skřrsluh÷fundar benda ß a­ venjubundin me­h÷ndlun ß ˙rgangi frß heimilum sÚ vanalega ß ßbyrg­ sveitarfÚlaga og er kostna­i vegna ■essa nß­ me­ almennri skattlagningu e­a me­ ■jˇnustugjaldi sem sett er ß heimili e­a fyrirtŠki. Ůa­ sem gerir kerfi sem byggist ß framlei­endaßbyrg­ frßbrug­i­ ÷­rum kerfum er Ý fyrsta lagi a­ framlei­endaßbyrg­ fŠrir fjßrhagslega ßbyrg­, a­ hluta til e­a a­ ÷llu leyti, vegna kostna­ar vi­ ˙rvinnslu ˙rgangs til framlei­enda og frß sveitarfÚl÷gunum og skattgrei­endum. ═ ÷­ru lagi er algengt a­ kerfi sem byggist ß framlei­endaßbyrg­ geri framlei­endur ßbyrga fyrir framkvŠmdahli­ vi­ ˙rvinnslu sÚrtŠks ˙rgangs, til dŠmis s÷fnun e­a stjˇrnun ß ˙rvinnslukerfi. ═ ■ri­ja lagi eru slÝk kerfi h÷nnu­ ß ■ann hßtt a­ ■a­ ß a­ fß framlei­endur til a­ gera sÚr betri grein fyrir kostna­i vi­ lokastig v÷runnar, ■egar h˙n ver­ur a­ ˙rgangi e­a fer til endurnřtingar. Ůannig er kerfi sem byggist ß framlei­endaßbyrg­ Štla­ a­ hvetja framlei­andann til a­ taka ■ennan kostna­arli­ me­ Ý reikninginn allan lÝfsferil v÷runnar, ■.e. allt frß h÷nnun til framlei­slu, notkunar, marka­ssetningar og ˙rvinnslu hennar.
    ═ a­faraor­um tilskipunar um raf- og rafeindatŠkja˙rgang er teki­ fram a­ bandalagi­ hafi Ý fimmtu a­ger­aߊtlun sinni ß svi­i umhverfismßla bent ß raf- og rafeindatŠkja˙rgang sem eitt af ■eim svi­um sem nau­synlegt vŠri a­ setja reglur um svo a­ beita mŠtti meginreglum um a­ koma Ý veg fyrir myndun ˙rgangs, endurnřta hann og farga honum ß ÷ruggan hßtt. Ůa­ var Evrˇpu■ingi­ sem fˇr ■ess ß leit me­ ßlyktun frß 14. nˇvember 1996 a­ framkvŠmdastjˇrnin leg­i fram till÷gur a­ tilskipunum um řmsar tegundir forgangs˙rgangs, ■.m.t. raf- og rafeindatŠkja˙rgang, og a­ ■essar till÷gur vŠru bygg­ar ß meginreglu um ßbyrg­ framlei­enda.
    ┴hersla er l÷g­ ß Ý tilskipuninni a­ mismunandi beiting rÝkjanna ß meginreglu um ßbyrg­ framlei­anda geti leitt til verulegs misrŠmis Ý fjßrhagsbyr­i rekstrara­ila og a­ mismunandi stefnur a­ildarrÝkjanna muni hamla skilvÝsri endurvinnslu. Teki­ er fram a­ ßbyrg­ framlei­enda, sem komi­ er ß me­ tilskipuninni, sÚ ein lei­ til a­ hvetja til ■ess a­ raf- og rafeindatŠki sÚu h÷nnu­ og framleidd ß ■ann hßtt a­ teki­ sÚ fullt tillit til og stu­la­ a­ vi­ger­um, hugsanlegum endurbˇtum, endurnotkun, sundurtekningu og endurvinnslu. Bandalagi­ leggur ■annig ßherslu ß a­ setja ver­ur grundvallarreglur um fjßrm÷gnun ß me­fer­ raf- og rafeindatŠkja˙rgangs og ■urfa ■Šr fjßrhagsߊtlanir a­ stu­la a­ s÷fnun Ý miklum mŠli og einnig framkvŠmd meginreglu um ßbyrg­ framlei­anda.
    SamkvŠmt tilskipuninni skulu notendur raf- og rafeindatŠkja ß heimilum eiga m÷guleika ß ■vÝ a­ skila raf- og rafeindatŠkja˙rgangi ß almennar s÷fnunarst÷­var Ý sveitarfÚl÷gum, a.m.k. ßn ■ess a­ grei­a fyrir ■a­. Ůa­ eru ■vÝ framlei­endur sem eiga a­ fjßrmagna a.m.k. s÷fnun frß s÷fnunarst÷­vum og me­fer­, endurnřtingu og f÷rgun ß raf- og rafeindatŠkja˙rgangi. Til a­ hugmyndin um ßbyrg­ framlei­enda beri sem mestan ßrangur skal hver framlei­andi bera ßbyrg­ ß ■vÝ a­ fjßrmagna me­fer­ ˙rgangs frß eigin framlei­slu. Framlei­andinn getur vali­ um ■a­ hvort hann uppfyllir ■essa skyldu einn e­a me­ ■vÝ a­ taka ■ßtt Ý sameiginlegu kerfi. L÷ggj÷f a­ildarrÝkja ■arf ■vÝ a­ tryggja a­ framlei­endur geti stofna­ eitt e­a fleiri sameiginleg kerfi e­a a­ ■eir geti sta­i­ einir a­ slÝku kerfi. L÷g­ er ßhersla ß a­ hver framlei­andi og innflytjandi skuli, ■egar hann setur v÷ru ß marka­, leggja fram fjßrhagslega tryggingu til a­ koma Ý veg fyrir a­ kostna­ur vi­ me­fer­ raf- og rafeindatŠkja˙rgangs frß v÷ru, sem er ekki lengur framleidd, falli ß samfÚlagi­ e­a a­ra framlei­endur. Hins vegar er tali­ rÚtt a­ ßbyrg­in ß a­ fjßrmagna me­fer­ eldri ˙rgangs skiptist ß milli allra starfandi framlei­enda Ý sameiginlegu fjßrm÷gnunarkerfi sem allir framlei­endur leggi fjßrmagn til Ý rÚttu hlutfalli vi­ marka­shlutdeild. Sameiginleg fjßrm÷gnunarkerfi skulu ■ˇ ekki hafa ■au ßhrif a­ ■eir sem framlei­a fyrir lÝtinn marka­ og Ý litlu magni, innflytjendur e­a nřir a­ila ß marka­i ver­i ˙tiloka­ir.
    ┴ a­l÷gunartÝmabili skal framlei­endum vera ■a­ Ý sjßlfsvald sett hvort ■eir vekja athygli kaupenda ß kostna­inum vi­ s÷fnun, me­h÷ndlun og umhverfisvŠna f÷rgun eldri ˙rgangs vi­ s÷lu nřrrar v÷ru. Framlei­endur, sem nřta sÚr ■etta ßkvŠ­i, skulu sjß til ■ess a­ tilgreindur kostna­ur sÚ ekki meiri en raunverulegur kostna­ur.
    Tilskipunin leggur ßherslu ß a­ ■au kerfi sem sett eru ß fˇt til a­ sjß um ˙rvinnslu raf- og rafeindatŠkja˙rgangs sÚu sambŠrileg ß ÷llu EES-svŠ­inu og ß ■a­ skilyr­i sÚrstaklega vi­ um fjßrm÷gnun kerfisins ■ar sem mismunandi kr÷fur milli landa gŠtu skekkt samkeppnisst÷­u fyrirtŠkja. HÚr skiptir einnig miklu a­ l÷ggj÷f landanna stu­li a­ e­lilegri samkeppni ß marka­num enda er ˙rvinnsla ˙rgangs talin s˙ atvinnugrein sem er Ý hva­ ÷rustum vexti Ý Evrˇpusambandinu. Einnig er mikil ßhersla l÷g­ ß forvarnagildi kerfisins, ■.e. a­ framlei­endur leitist vi­ a­ framlei­a v÷ru sem hagkvŠmt er a­ endurvinna, endurnřta e­a endurnota. Miklu skiptir ■vÝ a­ hver einstakur framlei­andi og innflytjandi geri sÚr grein fyrir ■essu kerfi og taki ßbyrg­ ß rekstri ■ess.

III. Megin■Šttir frumvarpsins.
    HÚr ß eftir ver­ur fari­ yfir helstu ■Štti frumvarpsins me­ ßherslu ß ßbyrg­ ■eirra a­ila sem koma a­ ■vÝ. Frumvarpi­ byggist eins og ß­ur hefur komi­ fram ß meginreglu um framlei­endaßbyrg­. Gert er rß­ fyrir a­ framlei­endur og innflytjendur muni bera fjßrhagslega ßbyrg­ ß rekstri kerfis um ˙rvinnslu raf- og rafeindatŠkja˙rgang en jafnframt beri ■eim a­ uppfylla sÝnar skyldur me­ a­ild a­ skilakerfum e­a a­ reka slÝkt skilakerfi sjßlfir. Skilakerfi er skilgreint Ý 1. gr. frumvarpsins sem fyrirtŠki e­a a­ili sem tekur a­ sÚr ßbyrg­ framlei­anda og innflytjanda ß raf- og rafeindatŠkja˙rgangi.
    Skilgreining ß ■vÝ hva­a raf- og rafeindatŠki falla undir gildissvi­ frumvarpsins er a­ finna Ý skilgreiningu ß raf- og rafeindatŠki, sbr. 1. gr. frumvarpsins, og a­ auki Ý flokkun raf- og rafeindatŠkja sem er a­ finna Ý I. vi­auka. Ţmsir m÷guleikar eru ß ■vÝ hvernig framlei­endur og innflytjendur geta leyst sÝn mßl Ý samrŠmi vi­ frumvarpi­. Framlei­endur og innflytjendur geta sjßlfir teki­ sig saman um a­ stofna skilakerfi, sjßlfstŠtt fyrirtŠki gŠti teki­ a­ sÚr rekstur skilakerfis fyrir framlei­endur og innflytjendur og eins getur hver einstakur framlei­andi e­a innflytjandi uppfyllt sjßlfur sÝnar skyldur. Gera mß rß­ fyrir a­ Ý raun muni skilakerfi gera samninga vi­ starfandi fyrirtŠki ß marka­num, t.d. gßmafyrirtŠki, um a­ sŠkja raf- og rafeindatŠkja˙rgang til vi­komandi sveitarfÚlaga. Skilakerfi­ mundi sÝ­an krefja sÝna vi­skiptamenn um grei­slur Ý samrŠmi vi­ kostna­ skilakerfisins ß hverjum tÝma. HÚr er ■vÝ ekki gert rß­ fyrir mikilli sjˇ­s÷fnun hjß skilakerfum.
    ═ frumvarpinu er l÷g­ ßhersla ß skřra skiptingu milli ßbyrg­arsvi­s sveitarfÚlaga annars vegar og framlei­anda og innflytjanda hins vegar. Ůannig er teki­ fram a­ sveitarfÚl÷gin eiga a­ bjˇ­a ß s÷fnunarst÷­vum sÝnum upp ß gßma fyrir mˇtt÷ku ß raf- og rafeindatŠkja˙rgangi. Ůa­ er ■annig ßkv÷r­un sveitarfÚlaganna hversu margar s÷fnunarst÷­var ■eir bjˇ­a upp ß Ý sÝnum sveitarfÚl÷gum og hvernig ■eir s÷fnunarsta­ir eru reknir. Ůegar gßmur me­ raf- og rafeindatŠkja˙rgangi er fullur ber s÷fnunarst÷­ a­ tilkynna ■a­ til hluta­eigandi skilakerfis sem ver­ur ■ß a­ sŠkja gßminn innan ßkve­ins frests. ═ regluger­ ver­ur kve­i­ ß um hve langur tÝmi mß lÝ­a frß ■vÝ s÷fnunarst÷­ sveitarfÚlaga ˇskar eftir a­ gßmur sÚ sˇttur og ■ar til hann ver­ur sˇttur. Sßtt er um a­ sveitarfÚl÷gin sjßi um a­ hafa ßkve­in gßmastŠ­i fyrir raf- og rafeindatŠkja˙rgang ß s÷fnunarst÷­vum ßn grei­slu gegn ■vÝ a­ framlei­endur taki a­ sÚr me­h÷ndlun ß ÷llum raf- og rafeindatŠkja˙rgangi sem safnast en ekki einungis a­ ■eir uppfylli lßgmarkskr÷fu tilskipunar, ■.e. 4 kg ß Ýb˙a ß ßri, en ■essi ˙tfŠrsla ß kostna­arskiptingu Ý samrŠmi vi­ ■au kerfi sem helst hafa veri­ notu­ sem vi­mi­ Ý frumvarpi ■essu, ■.e. kerfi Nor­manna og Dana. E­lilega geta a­rar s÷fnunarst÷­var en s÷fnunarst÷­var sveitarfÚlaga bo­i­ upp ß ■essa ■jˇnustu en ■eim ber engin skylda til ■ess.
    Frumvarpi­ gerir rß­ fyrir a­ ■a­ sÚ alfari­ framlei­enda a­ sjß um a­ra og rekstur kerfisins og er ■a­ hornsteinn ■ess enda er ■a­ markmi­i­ me­ framlei­endaßbyrg­ a­ fŠra ßbyrg­ ß fjßrm÷gnun og rekstri ß ßkve­num tegundum ß ˙rgangi frß rÝki og sveitarfÚl÷gum til framlei­enda og innflytjenda sjßlfra. Till÷gunni er Štla­ a­ tryggja a­ sem skřrust skil sÚu milli ßbyrg­ar framlei­enda og innflytjenda annars vegar og sveitarfÚlaga hins vegar ■annig a­ ekki ■urfi a­ deila um hverjum beri a­ gera hva­.
    Ůegar kerfi­ er or­i­ virkt ver­ur ■a­ hlutverk Umhverfisstofnunar a­ taka ß mˇti upplřsingum frß střrinefnd eftir flokkum raf- og rafeindatŠkja˙rgangs og vinna ˙r ■eim upplřsingum. Til ■ess ■arf a­ setja upp gagnagrunn sem heldur utan um allar upplřsingar sem berast eiga stofnuninni var­andi raf- og rafeindatŠki. Gagnagrunnurinn ver­ur settur upp ■annig a­ au­velt ver­i a­ nß Ý upplřsingar sem Umhverfisstofnun ber a­ senda til Eftirlitsstofnunar EFTA. Jafnframt mun stofnunin vinna umhverfisvÝsa ˙r ■essum upplřsingum. Gagnagrunnurinn mun ■annig gera stofnuninni kleift a­ sta­reyna a­ framlei­endur og innflytjendur standi vi­ skuldbindingar sÝnar og a­ koma upplřsingum ßlei­is til rÚttra a­ila, ■ar ß me­al umhverfisrß­uneytisins. MikilvŠgt er a­ gott eftirlit ver­i me­ ■vÝ a­ kerfi­ Ý heild sinni skili ■eim ßrangri sem a­ er stefnt. ═ frumvarpinu er lagt til a­ Umhverfisstofnun veiti leyfi vegna reksturs skilakerfis en a­ allt almennt eftirlit me­ a­ framlei­endur og innflytjendur standi vi­ skyldur sÝnar ver­i Ý h÷ndum střrinefndar. Lagt er til a­ střrinefnd hafi umsjˇn me­ skilakerfum, ■ar ß me­al a­ gŠta ■ess a­ fyrirtŠki sem bera framlei­endaßbyrg­ uppfylli sÝnar skuldbindingar. Hlutverk střrinefndar ver­ur Ý h÷ndum stjˇrnar ┌rvinnslusjˇ­s. Střrinefnd ber einnig a­ taka ß vandamßlum sem geta komi­ upp. Ůetta ß t.d. vi­ um hvenŠr sŠkja eigi ˙rgang og hvar ef fleiri en eitt skilakerfi ver­a ß marka­num og ■au koma sÚr ekki saman um skiptingu landsvŠ­a. Skilakerfi geta sami­ sÝn ß milli um skiptingu landsvŠ­a og ber střrinefnd a­ sam■ykkja e­a synja ger­um samningum. Einnig ver­i střrinefndinni fali­ a­ safna saman g÷gnum frß skilakerfum og skila til Umhverfisstofnunar.
    Lagt er til a­ rß­herra ver­i heimilt Ý regluger­ a­ ßkve­a a­ skilakerfi sem hafi ßkve­inn fj÷lda a­ila og verulega marka­shlutdeild ■urfi ekki a­ leggja fram ßbyrg­artryggingu. Me­ ■vÝ a­ falla frß kr÷fu um ßbyrg­artryggingu ß fyrirtŠki sem hafa umtalsver­a marka­shlutdeild er veri­ a­ stu­la a­ ■vÝ a­ framlei­endur taki sig saman um a­ reka slÝk kerfi og koma Ý veg fyrir a­ fyrirtŠki ■urfi a­ leggja fram hßar tryggingar. MikilvŠgt er a­ rÚtt ver­i a­ mßlum sta­i­ ■annig a­ ekki komi upp krafa sÝ­ar meir um a­ rÝki­ taki yfir ■ennan mßlaflokk vegna ■ess a­ ßkve­in fÚl÷g framlei­enda hafi ekki sta­i­ vi­ skuldbindingar sÝnar.
    ┴ hinum Nor­url÷ndunum er komin ■ˇnokkur reynsla af kerfum ■ar sem framlei­endum og innflytjendum hefur veri­ falinn rekstur og fjßrm÷gnun ß ˙rvinnslu ˙rgangs. Ůa­ sem hefur helst veri­ gagnrřnt er a­ ekki hafi allir framlei­endur og innflytjendur teki­ ■ßtt Ý slÝku kerfi. ═ frumvarpi ■essu er l÷g­ ßhersla ß a­ tryggja a­ allir ■eir sem flytja inn e­a framlei­a ßkve­na v÷ru sem framlei­endaßbyrg­ er ß taki ■ßtt Ý fyrirhugu­u kerfi. Ůetta er gert samkvŠmt kr÷fu um a­ allir framlei­endur og innflytjendur skrßi sig hjß skrß framlei­enda og innflytjenda. Ůessi skylda ß einnig vi­ um ■ß er selja tollfrjßls raf- og rafeindatŠki til notkunar hÚr ß landi.
    ═ tilskipun um raf- og rafeindatŠkja˙rgang er gert rß­ fyrir a­ mismunandi reglur gildi hva­ var­ar ßbyrg­ framlei­anda og innflytjenda ß raf- og rafeindatŠkjum sem marka­ssett eru fyrir e­a eftir 13. ßg˙st 2005. ═ ljˇsi ■ess a­ r˙m tv÷ ßr eru li­in frß ■eim tÝma og hversu stuttur lÝftÝmi flestra ■eirra raf- og rafeindatŠkja er sem tilskipunin nŠr til er ekki talin ßstŠ­a til a­ flŠkja kerfi­ me­ ■vÝ a­ gera mismunandi kr÷fur eftir ■vÝ hvenŠr raf- og rafeindatŠki­ var marka­ssett heldur lßta ßkvŠ­i laganna gilda um ÷ll raf- og rafeindatŠki.
    ═ tilskipuninni er ger­ur greinarmunur ß reglum hva­ var­ar raf- og rafeindatŠkja˙rgang frß heimilum annars vegar og hins vegar frß fyrirtŠkjum, t.d. i­nfyrirtŠkjum, stofnunum e­a annars sta­ar frß. ═ tilskipuninni er ˙rgangur frß heimilum skilgreindur sem ˙rgangur sem kemur frß heimilum e­a frß verslun, i­na­i, stofnun og annars sta­ar frß og er a­ e­li og umfangi svipa­ur ■eim sem kemur frß heimilum. Hva­ var­ar raf- og rafeindatŠkja˙rgang frß i­na­i sem fellur ekki undir a­ vera heimilis˙rgangur er gert rß­ fyrir a­ framlei­andi og innflytjandi fjßrmagni s÷fnun og me­h÷ndlun hans en einnig a­ heimilt ver­i a­ semja um annars konar fyrirkomulag, sbr. b-li­ 2. gr. (15. gr.) frumvarpsins.
    Lagt er til Ý frumvarpinu a­ skřr ßbyrg­arskipting sÚ ß milli framlei­enda og sveitarfÚlaga hva­ var­ar kynningu um a­ skila beri raf- og rafeindatŠkja˙rgangi sÚrgreindum ß s÷fnunarst÷­var. Gert er rß­ fyrir a­ sveitarfÚl÷gin sjßi um a­ kynna sÝn s÷fnunarkerfi, t.d. hvar almenningur getur skila­ raf- og rafeindatŠkja˙rgangi og hva­a tŠkjum ■eir taki vi­. Ůa­ sÚ hins vegar ß ßbyrg­ framlei­enda a­ kynna fyrir almenningi hva­a tŠkjum beri a­ skila til s÷fnunarst÷­va. E­lilegt er a­ framlei­endur og sveitarfÚl÷gin eigi samrß­ um hvernig beri a­ tryggja a­ almenningur fßi a­gang a­ upplřsingum um skil ß raf- og rafeindatŠkjum.
    Margs konar skylda er l÷g­ ß framlei­anda og innflytjanda hva­ var­ar merkingar og upplřsingagj÷f til rÝkis, almennings og ■eirra sem me­h÷ndla ˙rgang. Framlei­endur og innflytjendur eru skylda­ir til a­ gefa upplřsingar um magn og tegund raf- og rafeindatŠkja sem ■eir setja ß marka­, hafa safna­ saman, endurnota­ og endurnřtt og um magn ˙tflutts ˙rgangs.
    Framlei­endum og innflytjendum ber a­ upplřsa notendur raf- og rafeindatŠkja um a­ raf- og rafeindatŠkja˙rgangi sÚ safna­ sÚrstaklega, hvernig ■a­ sÚ gert, hlutverk neytandans Ý ■vÝ a­ safna ■essu saman og hugsanleg ßhrif ß umhverfi­ og heilsu manna vegna hŠttulegra efna Ý v÷runni Ý tengslum vi­ marka­ssetningu ß henni. Einnig ber framlei­endum a­ merkja v÷rur sÝnar ß ßkve­inn hßtt.
    ═ frumvarpinu er lagt til a­ střrinefnd beri a­ halda skrß yfir framlei­endur og innflytjendur raf- og rafeindatŠkja. Skrßin er einn af mikilvŠgustu ■ßttum kerfisins ■ar sem henni er Štla­ a­ koma Ý veg fyrir a­ einstakir framlei­endur og innflytjendur standi fyrir utan kerfi­. Ůessi skrß gerir ■a­ sÝ­an m÷gulegt a­ safna saman nau­synlegum upplřsingum frß framlei­endum og innflytjendum og ÷­rum a­ilum sem koma a­ kerfinu.

Athugasemdir vi­ einstakar greinar frumvarpsins.

Um 1. gr.

    ═ 1. gr. frumvarpsins er a­ finna till÷gu a­ skilgreiningum sem bŠta ß vi­ 3. gr. laganna.
    Framlei­andi og innflytjandi er skilgreindur sem a­ili sem framlei­ir og selur raf- og rafeindatŠki undir eigin v÷rumerki e­a endurselur b˙na­ undir eigin v÷rumerki sem a­rir birgjar framlei­a. Einnig telst sß vera framlei­andi og innflytjandi sem flytur raf- og rafeindatŠki inn e­a ˙t frß ═slandi Ý atvinnuskyni. Telja ver­ur a­ ß ═slandi sÚ algengast a­ raf- og rafeindatŠki sÚu flutt inn frß ˙tl÷ndum og telst sß a­ili sem flytur inn slÝka v÷ru vera innflytjandi. Hins vegar telst sß sem eing÷ngu leggur til fjßrmagn samkvŠmt einhvers konar samningi um fjßrm÷gnun ekki framlei­andi e­a innflytjandi nema hann starfi einnig sem framlei­andi Ý skilningi i. til iii. li­ar. MikilvŠgt er a­ skilgreiningin sÚ ˇhß­ ■eirri s÷lutŠkni sem er notu­ og nßi ■annig m.a. yfir fjars÷lu.
    Raf- og rafeindatŠki eru skilgreind sem b˙na­ur sem ■arf rafstraum e­a rafsegulsvi­ til a­ geta starfa­ ß rÚttan hßtt og b˙na­ur til a­ framlei­a, flytja og mŠla slÝkan rafstraum og rafsegulsvi­. ═ vi­auka I er a­ finna nßnari tilgreiningu ß flokkum raf- og rafeindatŠkja og skal b˙na­urinn hanna­ur til notkunar vi­ rafspennu sem fer ekki yfir 1.000 volt ■egar um er a­ rŠ­a ri­straum og ekki yfir 1.500 volt ■egar um er a­ rŠ­a jafnstraum. Vi­auki I vi­ l÷gin er samhljˇ­a vi­auka I a vi­ tilskipun um raf- og rafeindatŠkja˙rgang. Vi­ nßnari ˙tfŠrslu ß hva­a raf- og rafeindatŠki falla undir l÷gin ber a­ nota vi­auka I b vi­ tilskipun um raf- og rafeindatŠkja˙rgang sem vi­mi­, sbr. heimild Ý i. li­ 2. gr. frumvarpsins til a­ setja regluger­ ■ar um.
    Lagt er til Ý greininni a­ raf- og rafeindatŠkja˙rgangur frß heimilum sÚ skilgreindur sem raf- og rafeindatŠkja˙rgangur sem kemur frß heimilum e­a frß verslun, i­na­i, stofnunum og annars sta­ar frß og er a­ e­li og umfangi svipa­ur ■eim sem kemur frß heimilum. Ůessi skilgreining byggist ß tilskipun um raf- og rafeindatŠkja˙rgang. Er ■a­ ß valdsvi­i s÷fnunarst÷­va sveitarfÚlaga a­ ßkve­a hva­ sÚ raf- og rafeindatŠkja˙rgangur sem er a­ e­li og umfangi svipa­ur ■eim sem kemur frß heimilum. S÷fnunarst÷­vum sveitarfÚlaga er skylt a­ taka vi­ raf- og rafeindatŠkja˙rgangi sem fellur ekki undir skilgreiningu a­ vera frß heimilum en ■eim er heimilt Ý samrŠmi vi­ a-li­ (14. gr.) 2. gr. frumvarpsins a­ taka gjald til a­ mŠta kostna­i vi­ mˇtt÷ku og geymslu hans.
    Raf- og rafeindatŠkja˙rgangur er skilgreindur sem ˙rgangur, ■.m.t. allir Ýhlutir, undireiningar og aukahlutir sem eru hluti af v÷runni ■egar henni er fleygt. MikilvŠgt er a­ allir ■eir hlutar raf- og rafeindatŠkja sem eru hluti af v÷runni ■egar h˙n er seld falli undir a­ vera raf- og rafeindatŠkja˙rgangur ■egar varan er or­in a­ ˙rgangi.
    Skilakerfi er skilgreint sem fyrirtŠki e­a a­ili sem tekur a­ sÚr ßbyrg­ framlei­anda og innflytjanda ß raf- og rafeindatŠkja˙rgangi. Framlei­anda og innflytjanda ber a­ uppfylla skyldur sÝnar me­ a­ild a­ skilakerfi, sbr. b-li­ (15. gr.) 2. gr. frumvarpsins. Einn framlei­andi e­a innflytjandi getur falli­ undir a­ vera skilakerfi en einnig geta framlei­endur og innflytjendur gert samning vi­ skilakerfi um a­ ■eir taki a­ sÚr ßbyrg­ ß ■eim samkvŠmt frumvarpinu.

Um 2. gr.

    Lagt er til a­ vi­ l÷gin bŠtist nřr kafli, III. kafli, sem beri heiti­ Raf- og rafeinda˙rgangur me­ nÝu nřjum greinum og breytist n˙mer annarra greina laganna Ý samrŠmi vi­ ■a­.
    Um a-li­ (14. gr.).
    ═ a-li­ er fjalla­ um skyldur sveitarfÚlaga til a­ taka ß mˇti raf- og rafeindatŠkja˙rgangi.
    Lagt er til Ý 1. mgr. a­ s÷fnunarst÷­vum sveitarfÚlaga beri a­ bjˇ­a upp ß mˇtt÷ku ß raf- og rafeindatŠkja˙rgangi frß heimilum, hvort sem sveitarfÚl÷g gera ■a­ beint e­a semja vi­ einkaa­ila um a­ reka s÷fnunarst÷­var Ý vi­komandi sveitarfÚl÷gum. E­lilega geta a­rar s÷fnunarst÷­var bo­i­ ■essa ■jˇnustu en ■eim ber engin skylda til ■ess. Skyldan liggur einungis hjß s÷fnunarst÷­vum sveitarfÚlaga. ═ i-li­ (22. gr.) 2. gr. frumvarpsins er lagt til a­ Umhverfisstofnun Ý samrß­i vi­ střrinefnd, Samband Ýslenskra sveitarfÚlaga og skilakerfi vinni till÷gu a­ regluger­ til umhverfisrß­herra um fj÷lda ■eirra gßmastŠ­a sem s÷fnunarst÷­vum sveitarfÚlaga ber a­ leggja til vegna gßma undir raf- og rafeindatŠkja˙rgang. Lagt er til a­ kve­i­ ver­i ß um fj÷lda gßmastŠ­a Ý regluger­ enda munu upplřsingar, m.a. bygg­ar ß reynslu og ■rˇun ß marka­i, mˇta ■au ßkvŠ­i sem munu kve­a ß um ■essa skyldu og ■vÝ ekki rÚtt a­ rÝgbinda ■a­ Ý l÷gum. Gert er rß­ fyrir a­ skilakerfi sem vilja t.d. a­eins safna ßkve­num merkjum af raf- og rafeindatŠkjum ■yrftu ■ß a­ semja sÚrstaklega vi­ sveitarfÚl÷gin um gßmastŠ­i og grei­a fyrir ■au. Einnig er gert rß­ fyrir a­ skilakerfi geti sÝ­ar sami­ sÚrstaklega vi­ sveitarfÚl÷gin um a­ ■au bjˇ­i upp ß frekari flokkun ß raf- og rafeindatŠkja˙rgangi, t.d. ef ■a­ hentar betur a­ hafa fleiri gßma ß s÷fnunarst÷­ fyrir raf- og rafeindatŠkja˙rgang en upphaflega var gert rß­ fyrir. Einungis er gert rß­ fyrir a­ teki­ sÚ gjaldfrjßlst vi­ ■eim ˙rgangi sem fellur undir skilgreininguna ß raf- og rafeindatŠkja˙rgangur frß heimilum, sbr. 1. gr. frumvarpsins.
    ═ 2. mgr. er kve­i­ ß um skyldu sveitarfÚlaga til a­ taka ß mˇti ÷­rum raf- og rafeindatŠkja˙rgangi en frß heimilum. Tilteki­ er a­ s÷fnunarst÷­vum sveitarfÚlaga sÚ heimilt a­ taka gjald vegna kostna­ar vi­ mˇtt÷ku og geymslu slÝks ˙rgangs sem fellur ekki undir a­ vera raf- og rafeindatŠkja˙rgangur frß heimilum. Ůa­ er sÝ­an skilakerfis a­ sŠkja raf- og rafeindatŠkja˙rgang frß s÷fnunarst÷­vum sveitarfÚlaga og koma honum til me­h÷ndlunar. Gert er rß­ fyrir a­ kve­i­ sÚ ß Ý regluger­, sbr. i. li­ 2. gr. frumvarpsins, um ■ann tÝma sem mß lÝ­a milli ■ess sem s÷fnunarst÷­ sveitarfÚlaga ˇskar eftir a­ gßmur sÚ sˇttur og ■ess a­ nß­ er Ý hann.
    ═ 3. mgr. er kve­i­ ß um ■ß skyldu sveitarfÚlaga a­ lei­beina heimilum um flokkun og skil ß raf- og rafeindatŠkja˙rgangi til s÷fnunarst÷­var. E­lilegt er a­ ■a­ sÚ ß ßbyrg­ sveitarfÚlaga a­ kynna ■etta fyrir Ýb˙um enda geta sveitarfÚl÷g bo­i­ upp ß mismunandi kerfi hva­ var­ar skil. Er ■etta Ý samrŠmi vi­ ßbyrg­ sveitarfÚlaga ß s÷fnun ß heimilis˙rgangi. Einnig er gert rß­ fyrir a­ sveitarfÚl÷g lei­beini ÷­rum sem vilja nřta sÚr ■jˇnustu s÷fnunarst÷­va sveitarfÚlaganna.
    Um b-li­ (15. gr.).
    ═ b-li­ er fjalla­ um ßbyrg­ framlei­enda og innflytjenda ß raf- og rafeindatŠkjum ß a­ fjßrmagna og tryggja ˙rvinnslu raf- og rafeindatŠkja˙rgangs. Kve­i­ er ß um skyldu ■eirra til a­ fjßrmagna me­h÷ndlun raf- og rafeindatŠkja˙rgangs a­ frßtalinni s÷fnun til s÷fnunarst÷­va sveitarfÚlaga og geymslu ß s÷fnunarst÷­ sveitarfÚlaga. Er framlei­endum og innflytjendum heimilt a­ uppfylla ßbyrg­ sÝna sameiginlega e­a standa einir. ═ bß­um tilvikum ber ■eim a­ gera ■a­ Ý skilakerfi. Stˇr hluti smŠrri raf- og rafeindatŠkja sem eru Ý notkun hÚr ß landi eru seld Ý frÝh÷fn, ■.e. Ý tollfrjßlsri verslun. MikilvŠgt er a­ allir sem selja raf- og rafeindatŠki sem ver­a a­ ˙rgangi hÚr ß landi sÚu me­ Ý ■vÝ kerfi sem fyrirhuga­ er a­ setja upp. ŮvÝ er kve­i­ ß um ■a­ Ý b-li­ (15. gr.) a­ seljandi raf- og rafeindatŠkja sem seld eru Ý tollfrjßlsri verslun hÚr ß landi og Štlu­ eru til innlendra nota beri framlei­endaßbyrg­ samkvŠmt ßkvŠ­um frumvarpsins.
    Skylda skilakerfa nŠr ŠtÝ­ til landsins alls ßn tillits til ■ess hvar vara er seld. ═ e-li­ (18. gr.) 2. gr. er a­ finna ßkvŠ­i um kr÷fur sem skilakerfi ■urfa a­ uppfylla hvort sem framlei­endur og innflytjendur ßkve­a a­ uppfylla skyldur sÝnar sjßlfstŠtt e­a me­ a­ild a­ sameiginlegu skilakerfi. Framlei­andi og innflytjandi skulu bera ßbyrg­ ß ■eim flokkum raf- og rafeindatŠkja˙rgangs sem hann flytur inn e­a framlei­ir hÚr ß landi. MikilvŠgt er a­ ßbyrg­ framlei­enda og innflytjenda ß a­ sŠkja raf- og rafeindatŠkja˙rgang nßi einungis til s÷fnunarst÷­va sem sveitarfÚl÷gin reka. A­rar s÷fnunarst÷­var, svo og fyrirtŠki, ver­a a­ semja sÚrstaklega vi­ skilakerfi um s÷fnun ß raf- og rafeindatŠkja˙rgangi frß ■eim. Byggist ■essi a­greining ß skřrri skyldu sveitarfÚlaga, sem fram kemur Ý tilskipun um raf- og rafeindatŠkja˙rgang, til a­ taka gjaldfrjßlst ß mˇti raf- og rafeindatŠkja˙rgangi frß heimilum og skyldu ■eirra til a­ taka vi­ ÷­rum raf- og rafeindatŠkja˙rgangi ■ˇtt heimilt sÚ a­ taka gjald fyrir mˇtt÷ku og geymslu. Skilgreining ß s÷fnunarst÷­ er a­ finna Ý 3. gr. laganna.
    ═ 2. mgr. er a­ finna ßkvŠ­i um a­ umhverfisrß­herra ver­i heimilt Ý regluger­ a­ kve­a ß um heimild framlei­anda og innflytjanda raf- og rafeindatŠkja sem Štlu­ eru til nota Ý verslunum, i­na­i e­a stofnunum o.s.frv. og munu ekki falla undir skilgreiningu ß raf- og rafeindatŠkja˙rgangi frß heimilum til a­ semja um sÝn ß milli a­ kaupandi b˙na­arins yfirtaki ßbyrg­ skv. 1. mgr. Ůessi heimild mun ■annig einungis nß yfir mj÷g stˇr og/e­a sÚrhŠf­ tŠki sem ljˇst er a­ muni ekki ver­a skila­ sem almennum ˙rgangi. Er hÚr um a­ rŠ­a undan■ßgußkvŠ­i sem ber a­ skilgreina ■r÷ngt og mun t.d. ekki nß yfir t÷lvur sem eru einnig seldar til almennings.
    Um c-li­ (16. gr.).
    ═ c-li­ er a­ finna kr÷fu um a­ framlei­andi og innflytjandi skuli Ý upplřsingum sem Štla­ar eru til dreifingar til kaupenda upplřsa a.m.k. um hvar sÚ heimilt a­ skila raf- og rafeindatŠkja˙rgangi, a­ heimilt sÚ a­ skila vi­komandi ˙rgangi frß heimilum ßn grei­slu og a­ ßbyrgst sÚ a­ hann ver­i me­h÷ndla­ur Ý samrŠmi vi­ gildandi reglur. ═ i-li­ (22. gr.) er umhverfisrß­herra heimila­ a­ setja Ý regluger­ frekari ßkvŠ­i um upplřsingaskyldu framlei­enda og innflytjenda. Framlei­endum og innflytjendum ber m.a. a­ taka fram Ý upplřsingum sem komi­ er ß framfŠri til kaupenda a­ eftir lÝftÝma v÷runnar skuli ekki blanda henni saman vi­ annan ˙rgang og a­ heimilt sÚ a­ skila henni ß s÷fnunarst÷­var sveitarfÚlaga ßn grei­slu sÚ um a­ rŠ­a raf- og rafeindatŠkja˙rgang frß heimilum.
    Um d-li­ (17. gr.).
    ═ d-li­ er lagt til a­ framlei­endum og innflytjendum beri a­ veita upplřsingar um rÚtta me­h÷ndlun hverrar ger­ar af nřjum raf- og rafeindatŠkjum sem sett er ß marka­ til ■eirra a­ila sem sjß um me­h÷ndlun slÝks ˙rgangs. Tilgangur ■essa ßkvŠ­is er a­ au­velda endurnotkun og rÚtta me­h÷ndlun raf- og rafeindatŠkja˙rgangi, ■.m.t. vi­hald, uppfŠrslu, endurnřjun og endurvinnslu. Gert er rß­ fyrir a­ slÝkar upplřsingar ■urfi a­ lßgmarki a­ uppfylla kr÷fur sem nau­synlegar eru a­ilum sem sjß um me­h÷ndlun raf- og rafeindatŠkja˙rgangs til a­ geta endurnota­ og endurnřtt slÝkan ˙rgang, svo sem vegna Ýhluta og efnivi­ar raf- og rafeindatŠkja og hŠttulegra efna og efnablandna. SlÝkum upplřsingum er hŠgt a­ koma ß framfŠri ß řmsan hßtt, t.d. Ý handbˇk e­a ß rafrŠnum mi­lum svo sem geisladiskum e­a me­ beinlÝnu■jˇnustu. Skulu upplřsingar um rÚtta me­h÷ndlun ß raf- og rafeindatŠkja˙rgangi veittar innan ßrs frß ■vÝ a­ raf- og rafeindatŠki­ var marka­ssett.
    Um e-li­ (18. gr.).
    ═ e-li­ er kve­i­ ß um ßbyrg­ sem skilakerfi tekur a­ sÚr fyrir h÷nd framlei­enda og innflytjenda. Helstu skyldur skilakerfis eru a­ tryggja a­ ˙rgangi sÚ safna­ ßn gjaldt÷ku frß s÷fnunarst÷­vum sveitarfÚlaga og skal hafa samrß­ vi­ sveitarfÚl÷gin um fyrirkomulag vi­ s÷fnunina. Ber skilakerfi ■annig ßbyrg­ ß a­ sŠkja til s÷fnunarst÷­va sveitarfÚlaga s÷fnu­um raf- og rafeindatŠkja˙rgangi og ßbyrgjast a­ hann hljˇti vi­eigandi me­fer­. Samrß­i­ skal me­al annars taka til ■ess hvenŠr ˙rgangur er sˇttur hjß hverri s÷fnunarst÷­ og ß hvern hßtt. Skilakerfi ber a­ safna og taka vi­ raf- og rafeindatŠkja˙rgangi alls sta­ar ß landinu. Ver­i skilakerfi fleiri en eitt er ■eim heimilt me­ samningi a­ skipta landinu sÝn ß milli til a­ tryggja hagkvŠmni, ■annig a­ skilakerfum sÚ ekki skylt a­ safna og taka vi­ ˙rgangi frß ÷llu landinu. SlÝka samninga skal leggja fyrir střrinefnd til sam■ykktar e­a synjunar. Jafnvel ■ˇtt skilakerfi hafi t.d. umbjˇ­endur sem selja einungis ß h÷fu­borgarsvŠ­inu er skyldan fortakslaus um a­ ■eim beri a­ safna ß landinu ÷llu nema b˙i­ sÚ a­ skipta landinu upp me­ sta­festum samningi. Eins og ß­ur greinir er skilakerfum heimilt me­ samningi sÝn ß milli a­ skipta landinu upp Ý svŠ­i ef tv÷ e­a fleiri skilakerfi ver­a ß marka­num. Skilakerfi skulu hafa samrß­ vi­ Samband Ýslenskra sveitarfÚlaga um skiptingu Ý landsvŠ­i. MikilvŠgt er a­ hver s÷fnunarst÷­ sveitarfÚlaga ■urfi einungis a­ eiga samskipti vi­ eitt skilakerfi.
    Skilakerfi er einungis heimilt a­ semja um ˙rvinnslu ˙rgangs vi­ atvinnurekstur me­ gilt starfsleyfi. Ůetta ß einnig vi­ ef skilakerfi semur vi­ a­ila Ý ÷­ru landi en ═slandi innan EES- svŠ­isins.
    Ůess er krafist a­ skilakerfi hafi nŠgjanlegt fjßrmagn til a­ standa undir skuldbindingum sÝnum. Er ■a­ hlutverk střrinefndar a­ fylgjast me­ a­ skilakerfi geti sta­i­ vi­ sÝnar skuldbindingar en einnig er Ý 5. mgr. krafa um tryggingu um fjßrhagslega ßbyrg­. MikilvŠgt er a­ skilakerfi­ hafi nŠgilegt fjßrmagn til a­ tryggja a­ ■a­ geti sta­i­ vi­ skuldbindingar sÝnar fyrir h÷nd vi­skiptavina sinna. Gert er rß­ fyrir a­ skilakerfi ■urfi a­ sŠkja um leyfi til Umhverfisstofnunar, sbr. 6. mgr., ß­ur en ■eim er heimilt a­ hefja starfsemi.
    ═ 3. mgr. er kve­i­ ß um skyldu skilakerfis til a­ safna og taka ß mˇti hlutfalli af heildarmagni raf- og rafeindatŠkja˙rgangs sem jafngildir marka­shlutdeild ■eirra fyrirtŠkja sem samning hafa vi­ ■a­. Er ■a­ ß ßbyrg­ střrinefndar sem rekur skrß framlei­enda og innflytjenda a­ reikna ˙t hlutfall ■ess raf- og rafeindatŠkja˙rgangs sem einst÷kum skilakerfum ber a­ safna.
    ═ 5. mgr. er eins og ß­ur segir lagt til a­ skilakerfum beri a­ leggja fram tryggingu um fjßrhagslega ßbyrg­ vegna rekstrar sÝns. Lagt er til a­ umhverfisrß­herra setji regluger­ ■ar sem nßnari reglur ver­a settar um upphŠ­ og form ßbyrg­ar e­a tryggingar. UpphŠ­ ßbyrg­ar e­a tryggingar, svo og form, ■arf a­ tryggja a­ nŠgilegir fjßrmunir sÚu tiltŠkir til a­ grei­a fyrir ˙rvinnslu ■ess ˙rgangs sem vi­komandi hefur sett ß marka­. Lagt er til a­ ßkve­i­ ver­i Ý regluger­ a­ skilakerfi sem hafi ßkve­inn fj÷lda vi­skiptavina sem hafa ßkve­na marka­shlutdeild geti veri­ undan■egi­ sÚrstakri ßbyrg­artryggingu. ═ norska og danska kerfinu er gert rß­ fyrir a­ skilakerfi sem hafi a.m.k. 10 me­limi e­a 30% skrß­ra framlei­enda e­a innflytjenda ß framlei­endaskrß og hafi a.m.k. 30% marka­shlutdeild Ý einum af ■eim flokkum sem er a­ finna Ý vi­auka I geti veri­ undan■egi­ ßbyrg­artryggingu. ═ ljˇsi smŠ­ar hins Ýslenska marka­ar gŠti ver­i ßstŠ­a til a­ hafa kr÷fu um marka­shlutdeild hŠrri hÚr ß landi.
    Umhverfisstofnun ber skv. 6. mgr. a­ veita leyfi til rekstrar skilakerfis. Tilteki­ er a­ me­ umsˇkn til rekstrar skilakerfis til Umhverfisstofnunar beri a­ fylgja ums÷gn střrinefndar um hvort h˙n telur a­ umsŠkjandi uppfylli skilyr­i laganna. Lagt er til a­ Umhverfisstofnun sÚ heimilt a­ innheimta 100.000 kr. vegna yfirfer­ar umsˇknar. Ůar sem ljˇst er a­ Umhverfisstofnun muni ekki fß margar slÝkar umsˇknir er tali­ e­lilegra a­ binda umsˇknargjald Ý l÷gin. Leyfi fyrir skilakerfi eru ˇtÝmabundin.
    ═ 7. mgr. er kve­i­ ß um skyldur skilakerfa til a­ leggja fram upplřsingar til střrinefndar um a­ ■a­ uppfylli kr÷fur samkvŠmt ■essari grein. Einnig er kve­i­ ß um ■au ■vingunar˙rrŠ­i sem heimilt er a­ beita vegna ■eirra fyrirtŠkja sem uppfylla ekki skyldur sÝnar til a­ leggja fram upplřsingar. Er Umhverfisstofnun m.a. heimilt a­ beita ■vingunar˙rrŠ­um sem er a­ finna Ý 21. gr. laganna sem ver­ur 32. gr. ver­i frumvarpi­ a­ l÷gum.
    Um f-li­ (19. gr.).
    ═ f-li­ er lagt til a­ stjˇrn ┌rvinnslusjˇ­s fari me­ hlutverk střrinefndar raf- og rafeindatŠkja˙rgangs. Gert er rß­ fyrir a­ bŠtt ver­i vi­ stjˇrn ┌rvinnslusjˇ­s fulltr˙a FÚlags Ýslenskra stˇrkaupmanna. Skřr greinarmunur er ger­ur ß ■vÝ hvenŠr stjˇrnin er a­ st÷rfum samkvŠmt l÷gum um ˙rvinnslugjald og hvenŠr h˙n er a­ sinna st÷rfum střrinefndar. Střrinefndinni er Štla­ ■a­ hlutverk a­ hafa umsjˇn me­ starfsemi skilakerfisins, ■.e. a­ skilakerfin ef ■au ver­a tv÷ e­a fleiri uppfylli skyldur sÝnar, tryggja a­ ■a­ virki og safna saman upplřsingum frß ■eim til a­ skila til Umhverfisstofnunar. Střrinefnd er samstarfsvettvangur atvinnulÝfsins og ■annig Štla­ a­ tryggja a­ allir innflytjendur og framlei­endur axli ßbyrg­ sÝna og a­ h˙n deilist ni­ur ß ■ß Ý samrŠmi vi­ innflutning og framlei­slu.
    ═ 2. mgr eru settar fram ■Šr skyldur sem střrinefnd ber a­ sinna. Střrinefnd ber a­ meta hvort skilakerfi uppfylli skyldur sÝnar og hvort ■a­ geti sta­i­ undir fjßrhagslegum skuldbindingum sÝnum. Gert er rß­ fyrir a­ střrinefnd reki skrßningarkerfi framlei­enda og innflytjenda, sbr. g-li­ (20. gr.) 2. gr. frumvarpsins. Střrinefnd skal hafa eftirlit me­ a­ framlei­endur og innflytjendur raf- og rafeindatŠkja sÚu skrß­ir Ý skrßningarkerfi framlei­enda og innflytjenda. Telji střrinefnd a­ skilakerfi uppfylli ekki skyldur sÝnar ber henni a­ tilkynna ■a­ til Umhverfisstofnunar, sbr. 3. mgr. Einnig skal střrinefnd safna saman og vinna ˙r upplřsingum frß skilakerfum og senda til Umhverfisstofnunar. ═ d-li­ (17. gr.) er lagt til a­ střrinefnd beri a­ reikna ˙t hlutfall ■ess raf- og rafeindatŠkja˙rgangs sem einst÷kum skilakerfum ber a­ safna eftir flokkum sem tilteknir eru Ý vi­auka I.
    Skilakerfi hafa heimild til a­ skipta landsvŠ­um milli einstakra skilakerfa a­ h÷f­u samrß­i vi­ Samband Ýslenskra sveitarfÚlaga. SlÝk skipting er hß­ samningi sem střrinefnd sta­festir e­a synjar. Heimilt er a­ kŠra slÝkar ßkvar­anir střrinefndar til umhverfisrß­herra.
    Lagt er til Ý 4. mgr. a­ střrinefnd ver­i skylt a­ innheimta gj÷ld sem standa eiga undir kostna­i vi­ uppbyggingu og rekstur střrinefndar. Ůetta ■ř­ir a­ nefndinni sÚ einungis heimilt a­ taka gj÷ld sem nŠgja til a­ standa undir kostna­i vi­ framangreint en h˙n ß ekki a­ skila hagna­i. Til a­ veita nefndinni a­hald geta skilakerfi ˇska­ eftir upplřsingum um einstaka gjaldali­i. Gjaldt÷kuheimildin nŠr til ■eirra rekstrar■ßtta sem nefndinni er Štla­ a­ sinna Ý samrŠmi vi­ l÷gin.
    Um g-li­ (20. gr.).
    Lagt er til Ý 1. mgr. a­ framlei­endum og innflytjendum raf- og rafeindatŠkja beri a­ skrß sig hjß skrßningarkerfi framlei­enda og innflytjenda a.m.k. 15 d÷gum ß­ur en vara er marka­ssett hÚr ß landi. Střrinefnd rekur skrßningarkerfi­. Framlei­endur og innflytjendur skulu einnig gefa skrßningarkerfinu upplřsingar, sbr. 2. mgr. ═ h-li­ (21. gr.) 2. gr. frumvarpsins er a­ finna heimildir til handa střrinefnd og Umhverfisstofnun til a­ tryggja a­ allir framlei­endur og innflytjendur raf- og rafeindatŠkja˙rgangs skrßi sig hjß kerfinu.
    Lagt er til Ý 2. mgr. a­ umhverfisrß­herra setji a­ fengnum till÷gum Umhverfisstofnunar regluger­ um skrßningarkerfi framlei­enda. ═ henni skal fjalla­ um skyldu framlei­enda raf- og rafeindatŠkja˙rgangs til a­ skrß sig og til a­ gefa upplřsingar um innflutning e­a framlei­slu ß raf- og rafeindatŠkjum eftir einst÷kum flokkum auk annara upplřsinga sem střrinefnd telur nau­synlegt a­ fß afhentar til a­ tryggja virkni kerfisins. Vi­ vinnslu ß regluger­inni skal Umhverfisstofnun leita umsagnar hjß střrinefnd og skilakerfi, auk annarra hagsmunaa­ila.
    Um h-li­ (21. gr.).
    Ger­ er krafa Ý tilskipun um raf- og rafeindatŠkja˙rgang a­ ■vingunar˙rrŠ­i skuli vera til sta­ar til a­ tryggja virkni kerfisins. Skulu ■vingunar˙rrŠ­in vera ßhrifarÝk, vera Ý samrŠmi vi­ me­alhˇfsreglu og vera til varna­ar. ═ 1. mgr. er lagt til a­ střrinefnd skuli hafa eftirlit me­ a­ framlei­endur og innflytjendur raf- og rafeindatŠkja sÚu skrß­ir Ý skrßningarkerfi framlei­enda. Skrßi framlei­andi e­a innflytjandi raf- og rafeindatŠkja sig ekki hjß skrßningarkerfinu skal střrinefnd tilkynna ■a­ til Umhverfisstofnunar. Stofnunin skal taka mßl til sko­unar og taka ßkv÷r­un um hvort leggja skuli fyrir vi­komandi framlei­anda e­a innflytjanda a­ skrß sig Ý samrŠmi vi­ g-li­ frumvarpsins. Ver­i vi­komandi ekki vi­ tilmŠlum Umhverfisstofnunar er stofnuninni heimilt a­ beita ■vingunar˙rrŠ­um Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i laganna.
    ═ 2. mgr. er lagt til a­ střrinefnd sÚ heimilt a­ ˇska eftir upplřsingum frß tollayfirv÷ldum um heildarmagn, magn Ý einst÷kum flokkum, sbr. vi­auka I, og magn frß einstaka framlei­anda og innflytjanda vegna framlei­slu og innflutnings ß raf- og rafeindatŠkjum sem falla undir l÷gin. Tilteki­ er a­ ßkvŠ­i 188. gr. tollalaga, nr. 88/2005, og 117. gr. laga um tekjuskatt, nr. 90/2003, me­ sÝ­ari breytingum, skulu ekki vera ■vÝ til fyrirst÷­u a­ starfsmenn toll- og skattyfirvalda veiti střrinefnd upplřsingar samkvŠmt ■essari grein. Er hÚr um a­ rŠ­a mikilvŠga heimild fyrir virkni kerfisins ■ar sem ˙treikningar eru ß ßbyrg­ einstakra framlei­enda og innflytjenda og eru ger­ir ß grundvelli hlutdeildar Ý heildarinnflutningi. Skilakerfunum er heimilt ■egar ■au gera samninga vi­ einstaka framlei­endur og innflytjendur a­ gera kr÷fu um ■Šr upplřsingar sem ■au telja sig ■urfa ß a­ halda til a­ geta yfirteki­ ßbyrg­ ■eirra samkvŠmt frumvarpinu. Er ■ar um a­ rŠ­a frjßlsa samninga milli tveggja a­ila og ■arf ■vÝ ekki a­ fjalla um ■a­ Ý frumvarpinu.
    ═ 3. mgr. er lagt til a­ střrinefnd sÚ bundin ■agnarskyldu um atri­i er var­ar framlei­slu- og verslunarleynd. Sama gildir um atri­i sem nefndin fŠr vitneskju um og leynt skulu fara samkvŠmt l÷gum og e­li mßls.
    Um i-li­ (22. gr.).
    ═ greininni er a­ finna till÷gur a­ regluger­arheimildum til handa umhverfisrß­herra. Umhverfisstofnun skal vinna till÷gurnar og leita vi­ ■ß vinnu umsagnar hjß střrinefnd, skilakerfum og Sambandi Ýslenskra sveitarfÚlaga.
    ═ a-li­ er sett fram heimild til a­ tilgreina fj÷lda gßmastŠ­a ß s÷fnunarst÷­vum sveitarfÚlaga fyrir raf- og rafeindatŠkja˙rgang.
    ═ b-li­ er a­ finna heimild til a­ banna s÷lu ß raf- og rafeindatŠkjum sem ekki er unnt e­a erfitt er a­ endurnota e­a endurnřta. Er ■essi heimild Ý samrŠmi vi­ kr÷fur Ý tilskipun um raf- og rafeindatŠkja˙rgang.
    ═ c-li­ er a­ finna heimild til a­ setja regluger­ um s÷lu ß raf- og rafeindatŠkjum til annarra landa ß Evrˇpska efnahagssvŠ­inu og landa utan ■ess. Setja ■arf reglur sem skylda ˙tflytjanda raf- og rafeindatŠkja˙rgangs til a­ skrß sig Ý skrßningarkerfi framlei­enda og innflytjenda Ý innflutningslandi.
    ═ d-li­ er a­ finna heimild til a­ setja Ý regluger­ lßgmarkskr÷fur um me­h÷ndlun raf- og rafeindatŠkja˙rgangs. Ůessar kr÷fur er a­ finna Ý vi­aukum vi­ tilskipun um raf- og rafeindatŠkja˙rgang.
    ═ e-li­ er kve­i­ ß um heimild til a­ setja Ý regluger­ nßnari ßkvŠ­i um skyldu framlei­anda, innflytjanda, sveitarfÚlaga og seljenda til a­ upplřsa kaupendur raf- og rafeindatŠkja, sbr. 16., 17. og 18. gr. laganna ver­i frumvarp ■etta a­ l÷gum. ┴stŠ­a er talin til a­ heimila a­ kve­i­ ver­i ß um upplřsingaskyldu seljenda Ý regluger­ enda er hann sß a­ili sem neytandi kaupir v÷runa af. Kynning seljanda ß ■eim upplřsingum sem framlei­andi og innflytjandi ˙tb˙a til kaupenda skiptir ■annig miklu um hvernig til tekst vi­ a­ koma upplřsingum ß framfŠri.
    ═ f-li­ er a­ finna heimild til a­ kve­a ß um skyldu framlei­anda og innflytjanda til a­ merkja raf- og rafeindatŠki sem falla undir vi­auka I. Tilteki­ er Ý tilskipun um raf- og rafeindatŠkja˙rgang hvernig merki­ er me­ skřringarmynd og er ■a­ n˙ ■egar komi­ Ý notkun.
    ═ g-li­ er a­ finna heimild til a­ kve­a ß um skyldu innflytjanda sem selur Ý pˇstverslun, Ý netverslun e­a me­ sambŠrilegum hŠtti beint til heimila v÷rur sem falla undir l÷gin. Ůetta er mikilvŠgt ■ar sem t÷luvert magn af raf- og rafeindatŠkjum kemur inn Ý landi­ ß ■ennan hßtt.
    ═ h-li­ er a­ finna heimild til a­ kve­a ß um ■au markmi­ um s÷fnun, endurnotkun og a­ra me­h÷ndlun sem framlei­anda og innflytjanda ber a­ nß ßrlega eftir flokkum, sbr. vi­auka I. SamkvŠmt tilskipun 2002/96/EB er gert rß­ fyrir a­ stjˇrnv÷ld sjßi til ■ess a­ framlei­endur e­a ■ri­ju a­ilar fyrir ■eirra h÷nd nßi ßkve­num markmi­um hva­ var­ar endurnotkunarhlutfall raf- og rafeindatŠkja˙rgangs. Ůa­ er ß ßbyrg­ framlei­enda og innflytjenda a­ nß ■eim markmi­um sem sett ver­a Ý regluger­ af umhverfisrß­herra a­ fengnum till÷gum Umhverfisstofnunar. ═ frumvarpinu er gert rß­ fyrir a­ ÷llum raf- og rafeindatŠkja˙rgangi sem er sÚrgreindur frß ÷­rum ˙rgangi fari Ý endurnotkun e­a a­ra me­h÷ndlun. Ůa­ ver­ur sÝ­an hlutverk Umhverfisstofnunar sem eftirlitsa­ila me­ kerfinu a­ fylgjast me­ ■vÝ a­ kerfi­ Ý heild sinni nßi a­ lßgmarki ■eim kr÷fum sem regluger­ir gera rß­ fyrir. ═ frumvarpi ■essu er gert rß­ fyrir a­ allur raf- og rafeindatŠkja˙rgangur sem er safna­ ver­i komi­ Ý vi­eigandi ferli og mß ■vÝ gera rß­ fyrir a­ lßgmarkskr÷fum regluger­a ver­i nß­ fljˇtlega eftir a­ kerfi­ hefur starfsemi.
    ═ i-li­ er lagt til a­ sett ver­i Ý regluger­ nßnari tilgreining ß undirflokkum ■eirra raf- og rafeindatŠkja sem tilgreind eru Ý vi­auka I. ═ tilskipun 2002/96/EB er a­ finna Ý I. vi­auka A og B lista yfir ■au raf- og rafeindatŠki sem falla undir tilskipunina. Gert er rß­ fyrir a­ nßnari tilgreining sem sett ver­ur Ý regluger­ byggist ß tilskipun 2002/96/EB. Helstu flokkar raf- og rafeindatŠkja sem falla undir frumvarpi­ eru stˇr heimilistŠki, lÝtil heimilistŠki, upplřsingatŠki og fjarskiptab˙na­ur, neytendab˙na­ur, ljˇsab˙na­ur, raf- og rafeindatŠki a­ frßt÷ldum stˇrum f÷stum tŠkjum til i­na­ar, leikf÷ng, tˇmstunda-, Ý■rˇtta- og ˙tivistarb˙na­ur, lŠkningatŠki a­ frßt÷ldum ÝgrŠ­sluv÷rum og v÷rum sem bera smit, v÷ktunar- og eftirlitstŠki og sjßlfsalar, sbr. vi­auka I.
    ═ j-li­ er a­ finna heimild til a­ kve­a ß um nßnari ˙tfŠrslu ß hvenŠr og hvernig skilakerfi sŠkja raf- og rafeindatŠkja˙rgang frß s÷fnunarst÷­vum sveitarfÚlaga. HÚr er um mikilvŠga heimild a­ rŠ­a ef a­ilar ver­a ekki ß eitt sßttir um hvernig s÷fnun frß s÷fnunarst÷­ ß a­ fara fram.
    ═ k-li­ er a­ finna heimild til handa rß­herra til a­ skylda střrinefnd til a­ safna upplřsingum frß skilakerfum um magn raf- og rafeindatŠkja˙rgangs og rß­st÷fun hans og til a­ vinna ˙r ■eim upplřsingum og um skil ß ■eim til Umhverfisstofnunar.

Um 3. gr.

    ═ greininni er lagt til a­ rÝsi upp ßgreiningur milli střrinefndar, skilakerfa e­a sveitarfÚlaga vegna s÷fnunarst÷­va sveitarfÚlaga um framkvŠmd laga ■essara sÚ heimilt a­ vÝsa mßlinu til ˙rskur­ar rß­herra. Gert er rß­ fyrir a­ rß­herra fari me­ ˙rskur­arvald Ý ■eim tilvikum ■ar sem rÝs upp ßgreiningur milli framangreindra a­ila um framkvŠmd laganna vegna s÷fnunarst÷­va sveitarfÚlaga og raf- og rafeindatŠkja˙rgangs. Ekki er tali­ e­lilegt a­ ˙rskur­arnefnd fjalli um mßl sem ■essi, enda hefur svo ekki veri­ til ■essa.

Um 4. gr.

    ═ 4. gr. er lag­ur til nřr vi­auki sem hefur a­ geyma lista yfir ■au raf- og rafeindatŠki sem III. kafla laganna er Štla­ a­ nß yfir. Heimilt er skv. i-li­ Ý i-li­ (22. gr.) 2. gr. a­ setja regluger­ ■ar sem framangreindur vi­auki er ˙tfŠr­ur og ber ■ß a­ fara eftir nßnari tilgreiningu Ý B-li­ I. vi­auka vi­ tilskipun um raf- og rafeindatŠkja˙rgang en ■ar er a­ finna nßnari tilgreiningu ß hva­a raf- og rafeindatŠki falla undir tilskipunina og ■ar me­ frumvarp ■etta.

Um 5. gr.

    Greinin ■arfnast ekki skřringar.

Um 6. gr.

    Lagt er til a­ l÷gin ÷­list ■egar gildi til a­ framlei­endur og innflytjendur geti strax byrja­ a­ undirb˙a sig undir a­ bera ßbyrg­ ß raf- og rafeindatŠkja˙rgangi. Lagt er til a­ framlei­endum og innflytjendum sem eru starfandi vi­ gildist÷ku laganna beri a­ skrß sig eigi sÝ­ar en 1. j˙nÝ 2008 hjß skrßningarkerfi framlei­enda og innflytjenda og ■ar me­ eiga a­ild a­ skilakerfi frß sama tÝma. Lagt er til a­ framlei­endur og innflytjendur skuli bera ßbyrg­ ß raf- og rafeindatŠkja˙rgangi eigi sÝ­ar en 1. nˇvember 2008.

Um 7. gr.

    ═ greininni eru lag­ar til breytingar ß l÷gum nr. 162/2002, um ˙rvinnslugjald, sem ÷­last eiga gildi ß sama tÝma og l÷gin um breytingu ß l÷gum nr. 55/2003, um me­h÷ndlun ˙rgangs. Breytingarnar eru tilkomnar vegna ■ess a­ Ý frumvarpinu er gert rß­ fyrir ■vÝ a­ stjˇrn ┌rvinnslusjˇ­s fari me­ hlutverk střrinefndar skv. f-li­ (19. gr.) 2. gr. frumvarpsins.
    ═ a-li­ er lagt til a­ breyting ver­i ger­ ß 1. mgr. 16. gr. laga um ˙rvinnslugjald Ý ■ß veru a­ stjˇrn ┌rvinnslusjˇ­s ver­i skipu­ sex m÷nnum Ý sta­ fimm eins og n˙ er. Nřr fulltr˙i kemur inn samkvŠmt tilnefningu frß FÚlagi Ýslenskra stˇrkaupmanna. Falli ßkvŠ­i jafnt vi­ afgrei­slu Ý ┌rvinnslusjˇ­i rŠ­ur atkvŠ­i formanns.
    ═ b-li­ er lagt til a­ stjˇrn ┌rvinnslusjˇ­s beri a­ sinna verkefnum sem henni eru sÚrstaklega falin Ý l÷gum um me­h÷ndlun ˙rgangs, ■.e. a­ fara me­ hlutverk střrinefndar.



Fylgiskjal.


Fjßrmßlarß­uneyti,
fjßrlagaskrifstofa:


Ums÷gn um frumvarp til laga um breytingu ß l÷gum nr. 55/2003,
um me­h÷ndlun ˙rgangs, me­ sÝ­ari breytingum.
    ═ frumvarpinu er mŠlt fyrir um svokalla­a framlei­endaßbyrg­ ß ˙rvinnslu raf- og rafeindatŠkja˙rgangs. Framlei­endum og innflytjendum raf- og rafeindatŠkja ver­ur skylt a­ fjßrmagna og tryggja me­h÷ndlun ■essara tŠkja eftir a­ ■au eru or­in a­ ˙rgangi me­ rekstri eigin skilakerfis e­a a­ild a­ sameiginlegu skilakerfi. SÚrst÷k střrinefnd skal hafa umsjˇn me­ starfsemi skilakerfa og skal stjˇrn ┌rvinnslusjˇ­s fara me­ hlutverk střrinefndar. Skřr greinamunur er ger­ur ß ■vÝ hvenŠr stjˇrnin er a­ st÷rfum samkvŠmt l÷gum um ˙rvinnslugjald og hvenŠr h˙n er a­ sinna st÷rfum střrinefndar. Skilakerfin skulu standa undir kostna­i vi­ střrinefndina. Umhverfisstofnun veitir skilakerfum rekstrarleyfi, tekur ß mˇti upplřsingum frß střrinefndinni og annast ˙rvinnslu ■eirra.
    ┴hrif frumvarpsins ß kostna­ rÝkissjˇ­s ver­a einkum hjß Umhverfisstofnun. ┴Štla­ er a­ vinna vi­ mˇtt÷ku, utanumhald og ˙rvinnslu gagna frß střrinefndinni samsvari r˙mlega hßlfu ßrsverki og er kostna­ur stofnunarinnar metinn 6 m.kr. ß ßri.
    Eins og gefur a­ skilja mun kostna­ur vegna laganna ■ˇ einkum falla til hjß framlei­endum og innflytjendum raf- og rafeindatŠkja vi­ rekstur skilakerfa. Ekki er lagt mat ß ■ann kostna­ hÚr.