A­rar ˙tgßfur af skjalinu: PDF - Word Perfect. Ferill mßlsins.

Ůskj. 743  —  426. mßl.



Frumvarp til laga

um mannvirki.

(Lagt fyrir Al■ingi ß 138. l÷ggjafar■ingi 2009–2010.)




I. KAFLI
Almenn ßkvŠ­i.
1. gr.
Markmi­.
    Markmi­ laga ■essara er:
    a.      A­ vernda lÝf, heilsu fˇlks, umhverfi og eignir me­ ■vÝ a­ tryggja faglegan undirb˙ning mannvirkjager­ar og virkt eftirlit me­ ■vÝ a­ kr÷fum um ÷ryggi mannvirkja og heilnŠmi sÚ fullnŠgt.
    b.      A­ stu­la a­ endingu og hagkvŠmni mannvirkja m.a. me­ ■vÝ a­ tryggja a­ ■au sÚu h÷nnu­ ■annig og bygg­ a­ ■au henti Ýslenskum a­stŠ­um.
    c.      A­ stu­la a­ vernd umhverfis me­ ■vÝ a­ hafa sjßlfbŠra ■rˇun a­ lei­arljˇsi vi­ h÷nnun og ger­ mannvirkja.
    d.      A­ stu­la a­ tŠknilegum framf÷rum og nřjungum Ý byggingari­na­i.
    e.      A­ stu­la a­ a­gengi fyrir alla.
    f.      A­ stu­la a­ gˇ­ri orkunřtingu vi­ rekstur bygginga.

2. gr.
Gildissvi­.
    L÷gin gilda um ÷ll mannvirki sem reist eru ß landi, ofan jar­ar e­a ne­an, innan landhelginnar og efnahagsl÷gs÷gunnar, sbr. ■ˇ 2. mgr. L÷gin gilda um alla ■Štti mannvirkja, svo sem ger­ bur­arvirkja, lagnir, ■.m.t. neysluvatnslagnir, hitalagnir, frßveitulagnir, raflagnir, loftrŠsilagnir, gaslagnir og ÷ryggiskerfi, fjarskiptab˙na­, eldvarnir, ■.m.t. vatns˙­akerfi og ÷nnur sl÷kkvikerfi, og byggingarv÷rur, jafnt ß marka­i sem og Ý mannvirkjum. L÷gin gilda einnig um grˇ­ur ß lˇ­um, frßgang lˇ­a, gir­ingar Ý ■Úttbřli, skilti, gßma og leik- og Ý■rˇttasvŠ­i.
    L÷g ■essi gilda ekki um hafnir, varnargar­a e­a fyrirhle­slur, vegi e­a ÷nnur samg÷ngumannvirki, svo sem flugvelli, jar­g÷ng, vegskßla e­a brřr, a­rar en g÷ngubrřr Ý ■Úttbřli.

3. gr.
Skilgreiningar.
    1.      A­aluppdrßttur: Heildaruppdrßttur a­ mannvirki, ßsamt afst÷­umynd ■ess, ■ar sem ger­ er grein fyrir formi, a­gengi, ˙tliti, stŠr­ og sta­setningu mannvirkis, skiptingu ■ess Ý eignarhluta, byggingarefnum, byggingara­fer­um, innra skipulagi og notkun, brunav÷rnum, orkunotkun, meginskipulagi lˇ­ar og a­l÷gun mannvirkis a­ nŠsta umhverfi og sam■ykktu deiliskipulagi.
    2.      Brunavarnir: Eldvarnir, starfsemi sl÷kkvili­s og a­rar a­ger­ir einstaklinga og fyrirtŠkja sem mŠlt er fyrir um Ý l÷gum ■essum og l÷gum nr. 75/2000, um brunavarnir.
    3.      Byggingarleyfi: Skriflegt leyfi byggingarfulltr˙a e­a Byggingarstofnunar til a­ byggja, breyta e­a rÝfa h˙s e­a ÷nnur mannvirki e­a breyta notkun ■eirra, ˙tliti e­a formi. Leyfi­ felur Ý sÚr sam■ykkt a­al- og sÚruppdrßtta og framkvŠmdaßforma og heimild til a­ hefja framkvŠmdir a­ uppfylltum skilyr­um, sbr. 13. gr.
    4.      Byggingarlřsing: ═ byggingarlřsingu er ger­ grein fyrir uppbyggingu mannvirkis, helstu byggingarefnum og ßfer­ og hvort mannvirki er b˙i­ loftrŠsingu e­a ÷ryggiskerfum. Ůar er einnig ger­ grein fyrir hvernig mannvirki­ uppfyllir ßkvŠ­i laga, regluger­a og sta­la. ═ byggingarlřsingu er greinarger­ um notkun e­a starfsemi Ý mannvirkinu, a­gengi, ߊtla­an fj÷lda starfsmanna og mestan fj÷lda fˇlks Ý salarkynnum eftir ■vÝ sem vi­ ß.
    5.      Byggingarvara: Vara sem er framleidd me­ ■a­ fyrir augum a­ h˙n ver­i varanlegur hluti af hvers konar mannvirkjum.
    6.      Deiliuppdrßttur: Uppdrßttur ■ar sem ger­ er nßnari grein fyrir einst÷kum atri­um sem fram koma ß a­al- og sÚruppdrßttum og ˙tfŠrslu ■eirra Ý smßatri­um.
    7.      Eldvarnir: Allar fyrirbyggjandi a­ger­ir sem mi­a a­ ■vÝ a­ koma Ý veg fyrir eldsvo­a e­a hindra ˙tbrei­slu elds.
    8.      Evrˇpskt tŠknisam■ykki: Mat ß hŠfi byggingarv÷ru til tiltekinna nota, byggt ß vi­eigandi grunnkr÷fum. Evrˇpskt tŠknisam■ykki tekur til krafna sem ger­ar eru til v÷runnar, a­fer­a til a­ sannprˇfa og votta samrŠmi vi­ grunnkr÷furnar og upplřsinga um eiginleika v÷runnar. Evrˇpskt tŠknisam■ykki er gefi­ ˙t af Evrˇpusamt÷kum um tŠknisam■ykki (EOTA).
    9.      Grunnkr÷fur: Kr÷fur sem skilgreindar eru Ý vi­auka vi­ l÷g ■essi.
    10.      Mannvirki: Hvers konar jar­fastar, mannger­ar framkvŠmdir, svo sem h˙s og a­rar byggingar e­a skřli, virkjanir, dreifi- og flutningskerfi rafveitna, hitaveitna, vatnsveitna og fjarskipta, frßveitumannvirki, g÷ngubrřr Ý ■Úttbřli, stˇr skilti og togbrautarb˙na­ur til fˇlksflutninga. Til mannvirkja teljast einnig tÝmabundnar og lausar byggingar sem Štla­ar eru til svefns e­a daglegrar dvalar manna Ý fjˇra mßnu­i e­a lengur ß sama sta­, svo sem starfsmannab˙­ir og h˙svagnar. Mannvirki ß e­a Ý hafi, v÷tnum og ßm sem hafa fasta sta­setningu teljast einnig til mannvirkja samkvŠmt l÷gum ■essum.
    11.      Marka­ssetning: Hvers konar dreifing e­a sala byggingarv÷ru.
    12.      Prˇfunarstofa: Faggiltur a­ili, sbr. l÷g nr. 24/2006, um faggildingu o.fl., sem framkvŠmir prˇfun.
    13.      SamhŠf­ir evrˇpskir sta­lar: Sta­lar sem samdir hafa veri­ me­ hli­sjˇn af grunnkr÷fum og sam■ykktir af Sta­lasamt÷kum Evrˇpu (CEN) e­a Rafsta­lasamt÷kum Evrˇpu (CENELEC) Ý umbo­i Evrˇpusambandsins og EFTA.
    14.      SamrŠmingara­ili: H÷nnu­ur a­aluppdrßtta e­a a­ili sem eigandi mannvirkis rŠ­ur til a­ bera ßbyrg­ ß samrŠmingu h÷nnunargagna, sbr. 4. mgr. 23. gr.
    15.      SamrŠmisvottor­: Vottor­ tilnefnds a­ila sem sta­festir samrŠmi byggingarv÷ru vi­ tŠknißkvŠ­i.
    16.      SamrŠmisyfirlřsing: Yfirlřsing framlei­anda um samrŠmi byggingarv÷ru vi­ tŠknißkvŠ­i.
    17.      Sam■ykkt h÷nnunarg÷gn: H÷nnunarg÷gn sem sam■ykkt hafa veri­ af ˙tgefanda byggingarleyfis.
    18.      SÚruppdrßttur: Uppdrßttur sem sřnir m.a. ˙tfŠrslu einstakra byggingar- og mannvirkjahluta, tŠknib˙na­ar og skipulag lˇ­a, ßsamt tilvÝsunum Ý sta­la um efniskr÷fur og anna­ sem ■arf til a­ fullgera mannvirki a­ utan og innan.
    19.      Skipulagsߊtlun: ┴Štlun um markmi­ og ßkvar­anir vi­komandi stjˇrnvalda um framtÝ­arnotkun lands. Ůar er ger­ grein fyrir ■vÝ a­ hvers konar framkvŠmdum er stefnt og hvernig ■Šr falla a­ landnotkun ß tilteknu svŠ­i. Forsendum ßkvar­ana er einnig lřst. Skipulagsߊtlanir sveitarfÚlaga skiptast Ý ■rjß flokka: svŠ­isskipulag, a­alskipulag og deiliskipulag. Skipulagsߊtlun er sett fram Ý skipulagsgreinarger­ og ß skipulagsuppdrŠtti ■ar sem ■a­ ß vi­.
    20.      Sko­unarstofa: Sko­unarstofa sem hefur faggildingu og starfsleyfi samkvŠmt ßkvŠ­um laga ■essara og laga nr. 24/2006, um faggildingu o.fl., til a­ annast tiltekin verkefni ß svi­i byggingareftirlits.
    21.      Starfsmannab˙­ir: FŠranlegt h˙snŠ­i sem Štla­ er til svefns, matar, daglegrar dvalar, vinnu e­a samkomuhalds starfsfˇlks til skamms tÝma Ý senn vegna atvinnustarfsemi.
    22.      Tilnefndur a­ili: Sko­unar-, prˇfunar- e­a vottunarstofa sem stjˇrnv÷ld tilnefna til a­ annast samrŠmismat ß byggingarv÷rum samkvŠmt l÷gum ■essum og hafa tilkynnt til Eftirlitsstofnunar EFTA og framkvŠmdastjˇrnar ESB a­ sÚ hŠf til a­ framkvŠma samrŠmismat fyrir byggingarv÷rur samkvŠmt l÷gum ■essum.
    23.      T˙lkunarskj÷l: Skřringaskj÷l ■ar sem grunnkr÷fur eru skřr­ar Ýtarlegar. Ůau eru til nota vi­ sta­lager­, til a­ semja vi­mi­unarreglur um evrˇpskt tŠknisam■ykki e­a vi­ mat er leitt getur til vi­urkenninga ß tŠknißkvŠ­um a­ildarrÝkjanna.
    24.      TŠknißkvŠ­i: Samheiti yfir samhŠf­a evrˇpska sta­la og evrˇpsk tŠknisam■ykki.

II. KAFLI
Stjˇrnv÷ld mannvirkjamßla.
4. gr.
Stjˇrn mannvirkjamßla.
    Umhverfisrß­herra fer me­ yfirstjˇrn mannvirkjamßla samkvŠmt l÷gum ■essum. Rß­herra til a­sto­ar er Byggingarstofnun, sbr. 5. gr.
    Sveitarstjˇrn ber ßbyrg­ ß a­ stjˇrnsřsla og framkvŠmd eftirlits byggingarfulltr˙a sÚ Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i laga ■essara. Byggingarfulltr˙ar annast eftirlit me­ mannvirkjager­ sem fellur undir 1. og 2. mgr. 9. gr.

5. gr.
Byggingarstofnun.
    RÝki­ starfrŠkir stofnun, Byggingarstofnun. Byggingarstofnun hefur eftirlit me­ framkvŠmd laga ■essara og laga um brunavarnir. Stofnunin skal tryggja samrŠmingu ß byggingareftirliti og eldvarnaeftirliti og starfsemi sl÷kkvili­a um land allt Ý samrß­i vi­ vi­komandi stjˇrnv÷ld. Ínnur helstu verkefni Byggingarstofnunar eru:
    1.      a­ annast ger­ lei­beininga, verklagsreglna og sko­unarhandbˇka ß fagsvi­i stofnunarinnar Ý samrß­i vi­ Samband Ýslenskra sveitarfÚlaga og a­ra hagsmunaa­ila,
    2.      a­ bera ßbyrg­ ß marka­seftirliti me­ byggingarv÷rum,
    3.      a­ annast a­gengismßl,
    4.      a­ hafa eftirlit me­ framkvŠmd laga nr. 146/1996, um ÷ryggi raforkuvirkja, neysluveitna og raffanga,
    5.      a­ starfrŠkja rafrŠnt gagnasafn um mannvirki og mannvirkjager­ um land allt, sbr. 61. gr.,
    6.      a­ annast kynningar og frŠ­slu fyrir almenning og hagsmunaa­ila,
    7.      a­ gefa ˙t byggingarleyfi og annast eftirlit me­ ■eim framkvŠmdum sem falla undir 3. mgr. 9. gr.,
    8.      a­ standa fyrir nßmskei­um til rÚttinda fyrir h÷nnu­i og byggingarstjˇra og a­ gefa ˙t l÷ggildingar fyrir h÷nnu­i, i­nmeistara og sl÷kkvili­smenn,
    9.      a­ bera ßbyrg­ ß starfrŠkslu Brunamßlaskˇla fyrir sl÷kkvili­smenn, ■.m.t. sl÷kkvili­sstjˇra og eldvarnaeftirlitsmenn,
    10.      a­ gefa ˙t starfsleyfi til handa byggingarstjˇrum og sko­unarstofum sem starfa samkvŠmt l÷gum ■essum og a­ hafa eftirlit me­ starfsemi ■eirra,
    11.      a­ gefa ˙t starfsleyfi til handa ■jˇnustu- og eftirlitsa­ilum brunavarna og sam■ykkja brunavarnaߊtlanir sveitarfÚlaga samkvŠmt ßkvŠ­um laga um brunavarnir,
    12.      a­ annast og stu­la a­ rannsˇknum ß svi­i mannvirkjamßla og brunavarna Ý samvinnu vi­ hagsmunaa­ila og annast og stu­la a­ ˙tgßfu upplřsinga um ■au mßl,
    13.      a­ annast framkvŠmd eldvarnaeftirlits vegna mannvirkja innan efnahagsl÷gs÷gu og landgrunnsmarka sem eru fyrirhugu­ e­a tilkomin vegna rannsˇkna og vinnslu kolvetnis,
    14.      a­ taka ■ßtt Ý starfi Sta­larß­s ═slands um ger­ Ýslenskra og evrˇpskra sta­la ß svi­i mannvirkjamßla og tilnefna a­ila til ■ßttt÷ku Ý starf Evrˇpusamtaka um tŠknisam■ykki (EOTA),
    15.      a­ eiga samstarf vi­ hli­stŠ­ar stofnanir Ý nßgrannal÷ndunum og ß al■jˇ­avettvangi,
    16.      a­ vera rß­uneytinu og ÷­rum stjˇrnv÷ldum til rß­gjafar um mannvirkjamßl og veita umsagnir um ßgreiningsmßl ß ■vÝ svi­i,
    17.      ÷nnur verkefni sem rß­herra felur stofnuninni sÚrstaklega.
    Byggingarstofnun skal ßrlega gefa ˙t skřrslu um st÷­u og ■rˇun mannvirkjager­ar Ý landinu.

6. gr.
Forstjˇri Byggingarstofnunar og anna­ starfsli­.
    Vi­ Byggingarstofnun skal starfa forstjˇri skipa­ur af rß­herra til fimm ßra Ý senn. Forstjˇri skal hafa loki­ hßskˇlaprˇfi og hafa ■ekkingu ß verksvi­i stofnunarinnar.
    Forstjˇri ber ßbyrg­ ß stjˇrn, rekstri og starfsskipulagi Byggingarstofnunar gagnvart rß­herra og gerir rekstrarߊtlanir fyrir hana. Forstjˇri rŠ­ur anna­ starfsfˇlk stofnunarinnar.

7. gr.
Byggingarnefndir.
    Sveitarstjˇrn er heimilt me­ sÚrstakri sam■ykkt a­ kve­a ß um a­ byggingarnefnd starfi Ý sveitarfÚlaginu sem fjalli um byggingarleyfisumsˇkn ß­ur en byggingarleyfi er gefi­ ˙t af byggingarfulltr˙a og hafi a­ ÷­ru leyti eftirlit me­ stjˇrnsřslu hans fyrir h÷nd sveitarstjˇrnar.      Sveitarstjˇrn er heimilt a­ gera ■a­ a­ skilyr­i fyrir ˙tgßfu byggingarleyfis af hßlfu byggingarfulltr˙a, vegna allra e­a tiltekinna mannvirkjager­a, a­ byggingarnefnd og/e­a sveitarstjˇrn hafi sam■ykkt ˙tgßfuna.
    Sveitarstjˇrn ßkve­ur fj÷lda nefndarmanna byggingarnefndar. Um byggingarnefndir og st÷rf ■eirra gilda ßkvŠ­i sveitarstjˇrnarlaga eftir ■vÝ sem vi­ ß.
    Sveitarstjˇrn getur ßkve­i­ a­ nefndin fjalli einnig um skipulagsmßl sveitarfÚlagsins enda sÚ skipan nefndarinnar Ý samrŠmi vi­ skipulagsl÷g.
    SveitarfÚl÷g geta haft samvinnu vi­ nßgrannasveitarfÚl÷g um starfrŠkslu byggingarnefnda og rß­ningu byggingarfulltr˙a ß grundvelli samkomulags e­a eftir atvikum sameiginlegrar sam■ykktar.
    Sam■ykkt sem sett er samkvŠmt ■essari grein skal l÷g­ fyrir rß­herra til sta­festingar og birt af sveitarstjˇrn Ý B-deild StjˇrnartÝ­inda. Enn fremur skal h˙n fŠr­ inn Ý rafrŠnt gagnasafn Byggingarstofnunar.

8. gr.
Byggingarfulltr˙ar.
    ═ hverju sveitarfÚlagi skal starfa byggingarfulltr˙i, rß­inn af sveitarstjˇrn, sem hefur eftirlit me­ mannvirkjager­ sem fellur undir 1. og 2. mgr. 9. gr. SveitarfÚl÷g geta haft samstarf um framkvŠmd byggingareftirlits og rß­i­ sameiginlegan byggingarfulltr˙a.
    Sveitarstjˇrn getur fali­ byggingarfulltr˙a a­ annast einnig skipulagsmßl enda uppfylli hann einnig kr÷fur skipulagslaga um menntun og starfsreynslu skipulagsfulltr˙a. Um st÷rf og verksvi­ skipulagsfulltr˙a fer samkvŠmt skipulagsl÷gum.
    Byggingarfulltr˙i skal hafa l÷ggildingu sem h÷nnu­ur skv. 25. gr. og skal sveitarstjˇrn senda Byggingarstofnun tilkynningu um rß­ningu hans.
    Byggingarfulltr˙a e­a starfsm÷nnum hans er ˇheimilt a­ vinna nokkurt ■a­ starf sem kann a­ koma til afgrei­slu Ý umdŠmi hans nema me­ sÚrst÷ku sam■ykki sveitarstjˇrnar.

III. KAFLI
Byggingarleyfi.
9. gr.
Byggingarleyfisskyldar framkvŠmdir.
    Ëheimilt er a­ grafa grunn fyrir mannvirki, reisa ■a­, rÝfa e­a flytja, breyta ■vÝ, bur­arkerfi ■ess e­a lagnakerfum, e­a breyta notkun ■ess, ˙tliti e­a formi nema a­ fengnu leyfi vi­komandi byggingarfulltr˙a, sbr. 2. mgr., e­a Byggingarstofnunar, sbr. 3. mgr. Rß­herra getur Ý regluger­ kve­i­ ß um a­ minni hßttar mannvirkjager­ e­a smßvŠgilegar breytingar ß mannvirkjum skuli undan■iggja byggingarleyfi. Undan■egin byggingarleyfi eru frßveitumannvirki og dreifi- og flutningskerfi hitaveitna, vatnsveitna, rafveitna og fjarskipta og breytingar ß slÝkum mannvirkjum.
    Byggingarfulltr˙i Ý vi­komandi sveitarfÚlagi veitir byggingarleyfi, eftir atvikum Ý samrŠmi vi­ sam■ykkt skv. 1. mgr. 7. gr., vegna hvers konar mannvirkjager­ar sem hß­ er byggingarleyfi skv. 1. mgr. og ekki er hß­ byggingarleyfi Byggingarstofnunar skv. 3. mgr., ■ar me­ tali­ vegna virkjana og annarra mannvirkja sem reist eru Ý tengslum vi­ slÝkar framkvŠmdir.
    Byggingarstofnun veitir byggingarleyfi vegna framkvŠmda vi­ eftirtalin mannvirki:
    a.      Mannvirki ß hafi utan sveitarfÚlagamarka.
    b.      Mannvirki ß varnar- og ÷ryggissvŠ­um, sbr. 62. gr.
    Leiki vafi ß ■vÝ hvort mannvirki sÚ hß­ byggingarleyfi e­a hvort ■a­ falli undir 2. e­a 3. mgr. skal leita ni­urst÷­u ˙rskur­arnefndar, sbr. 59. gr. Ni­ursta­a nefndarinnar skal liggja fyrir innan eins mßna­ar frß ■vÝ a­ slÝkt erindi berst.
    Var­i breyting ß mannvirki ˙tlit og form ■ess skal leita sam■ykkis skipulagsnefndar ß­ur en byggingarleyfi er veitt nema breyting sÚ ˇveruleg.

10. gr.
Umsˇkn um byggingarleyfi.
    Umsˇkn um byggingarleyfi skal send hluta­eigandi byggingarfulltr˙a e­a eftir atvikum Byggingarstofnun ßsamt h÷nnunarg÷gnum og ÷­rum nau­synlegum g÷gnum, ■.m.t. tilkynningu um hver ver­i samrŠmingara­ili mannvirkisins og sam■ykki me­eigenda samkvŠmt ßkvŠ­um laga um fj÷leignarh˙s, nr. 26/1994.
    Me­ umsˇkn til Byggingarstofnunar vegna mannvirkja sem falla undir b-li­ 3. mgr. 9. gr. skal fylgja sta­festing skipulagsfulltr˙a vi­komandi sveitarfÚlags ß ■vÝ a­ fyrirhugu­ framkvŠmd sÚ Ý samrŠmi vi­ skipulagsߊtlanir ß svŠ­inu. Ef mannvirki er hß­ byggingarleyfi byggingarfulltr˙a skal hann leita umsagnar skipulagsfulltr˙a leiki vafi ß a­ framkvŠmd samrŠmist skipulagsߊtlunum sveitarfÚlagsins. Leita skal umsagnar skipulagsnefndar KeflavÝkurflugvallar vegna mannvirkja ß flugvallarsvŠ­i KeflavÝkurflugvallar.
    ═ regluger­ skal kve­i­ nßnar ß um hva­a g÷gn skuli fylgja byggingarleyfisumsˇkn og hvernig frß umsˇkn, uppdrßttum og ÷­rum g÷gnum skuli gengi­.

11. gr.
Sam■ykkt byggingarßforma.
    Ef mannvirki er hß­ byggingarleyfi skv. 9. gr. fer byggingarfulltr˙i e­a Byggingarstofnun yfir byggingarleyfisumsˇkn og gengur ˙r skugga um a­ a­aluppdrŠttir uppfylli ßkvŠ­i laga ■essara og regluger­a sem settar hafa veri­ ß grundvelli ■eirra og a­ tilkynnt hafi veri­ um samrŠmingara­ila mannvirkisins. Tilkynnir byggingarfulltr˙i e­a eftir atvikum Byggingarstofnun umsŠkjanda skriflega um sam■ykkt byggingarßforma hans, enda sÚ fyrirhugu­ mannvirkjager­ Ý samrŠmi vi­ skipulagsߊtlanir ß vi­komandi svŠ­i. Tilkynning samkvŠmt ■essari grein veitir umsŠkjanda ekki heimild til a­ hefja byggingarframkvŠmdir.

12. gr.
SÚrstakar kr÷fur.
    ┌tgefanda byggingarleyfis er heimilt a­ krefjast prˇfunar, vottunar e­a sko­unar ß mannvirki, hlutum ■ess e­a tŠknib˙na­i ß kostna­ umsŠkjanda ef r÷kstuddur grunur er um a­ ■a­ uppfylli ekki kr÷fur laga ■essara og regluger­a sem settar eru samkvŠmt ■eim e­a ef vi­komandi hlutur e­a tŠknib˙na­ur hefur ekki veri­ nota­ur ß­ur vi­ sambŠrilegar a­stŠ­ur e­a ß sambŠrilegan hßtt. Standist mannvirki­ ekki prˇfun, vottun e­a sko­un skal ˙tgefandi byggingarleyfis gefa byggjanda ßkve­inn frest til a­ gera nau­synlegar ˙rbŠtur. A­ ÷­rum kosti getur hann gripi­ til vi­eigandi ■vingunar˙rrŠ­a e­a lßti­ bŠta ˙r ■vÝ sem ßfßtt er ß kostna­ eiganda.
    Ůegar sÚrstaklega stendur ß getur leyfisveitandi vi­ ˙tgßfu byggingarleyfis sett skilyr­i um a­ prˇfun, vottun e­a sko­un skuli framkvŠmd ß kostna­ umsŠkjanda eftir a­ mannvirki er teki­ Ý notkun til a­ tryggja a­ uppfyllt sÚu ßkvŠ­i laga ■essara og regluger­a sem settar eru samkvŠmt ■eim og vi­eigandi a­ger­ir til ˙rbˇta.
    Prˇfanir, sko­anir og vottanir skv. 1. og 2. mgr. skulu framkvŠmdar Ý samrŠmi vi­ vi­eigandi sta­la af a­ila sem vi­urkenndur er af Byggingarstofnun. Heimilt er ˙tgefanda byggingarleyfis a­ krefjast ■ess a­ ■Šr skuli framkvŠmdar af faggiltum a­ila, sbr. l÷g um faggildingu o.fl., nr. 24/2006. ═ ■eim tilfellum ■egar sta­la­ar prˇfunarlřsingar eru ekki til skal prˇfunara­ili leggja fram skriflega lřsingu ß framkvŠmd prˇfsins ßsamt r÷kstu­ningi fyrir rÚttmŠti prˇfunara­fer­ar.

13. gr.
┌tgßfa byggingarleyfis.
    Skilyr­i fyrir ˙tgßfu byggingarleyfis eru eftirfarandi:
    1.      Mannvirki­ og notkun ■ess samrŠmast skipulagsߊtlunum ß svŠ­inu.
    2.      A­al- og sÚruppdrŠttir hafa veri­ yfirfarnir og leyfisveitandi hefur ßrita­ ■ß til sta­festingar ß sam■ykki.
    3.      Byggingarleyfisgj÷ld og ÷nnur tilskilin gj÷ld hafa veri­ greidd, svo sem gatnager­argjald samkvŠmt ßkvŠ­um laga um gatnager­argjald og bÝlastŠ­agjald e­a gjald fyrir skipulagsvinnu samkvŠmt ßkvŠ­um skipulagslaga, e­a sami­ um grei­slu ■eirra.
    4.      Byggingarstjˇri hefur undirrita­ yfirlřsingu um ßbyrg­ sÝna og afhent leyfisveitanda undirrita­a ßbyrg­aryfirlřsingu ■eirra i­nmeistara sem ßbyrg­ munu bera ß einst÷kum verk■ßttum.
    5.      Skrß­ hefur veri­ Ý gagnasafn Byggingarstofnunar a­ vi­komandi byggingarstjˇri og i­nmeistarar hafi gŠ­astjˇrnunarkerfi Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i laga ■essara.
    6.      SamrŠmingara­ili hefur lagt fram yfirlit um innra eftirlit vi­ framkvŠmd h÷nnunar og yfirlit um ßbyrg­arsvi­ einstakra h÷nnu­a Ý samrŠmi vi­ 4. mgr. 23. gr.
    Leyfisveitandi getur, ■egar sÚrstaklega stendur ß, veitt skriflegt leyfi til einstakra ■ßtta byggingarframkvŠmda og takmarkast leyfi­ ■ß hverju sinni vi­ sam■ykkt h÷nnunarg÷gn. Heimilt er a­ veita umsŠkjanda leyfi til a­ kanna jar­veg ß framkvŠmdasvŠ­i ßn ■ess a­ byggingarleyfi hafi veri­ gefi­ ˙t.
    Ëheimilt er a­ gefa ˙t byggingarleyfi fyrir mannvirki sem fellur undir l÷g um mat ß umhverfisßhrifum fyrr en ßlit Skipulagsstofnunar um mat ß umhverfisßhrifum liggur fyrir e­a ßkv÷r­un stofnunarinnar um a­ framkvŠmd sÚ ekki matsskyld.

14. gr.
GildistÝmi byggingarleyfis.
    Byggingarleyfi fellur ˙r gildi hafi byggingarframkvŠmdir ekki hafist innan 12 mßna­a frß ˙tgßfu ■ess. ═ regluger­ skal kve­a nßnar ß um hvenŠr tali­ er a­ byggingarframkvŠmdir sÚu hafnar.
    N˙ st÷­vast byggingarframkvŠmdir Ý eitt ßr e­a lengur og getur leyfisveitandi ■ß a­ undangenginni a­v÷run fellt byggingarleyfi­ ˙r gildi.
    Hafi byggingarframkvŠmdir st÷­vast Ý tv÷ ßr hi­ skemmsta getur leyfisveitandi teki­ ˇfullger­ar byggingarframkvŠmdir eignarnßmi samkvŠmt l÷gum um framkvŠmd eignarnßms.
    Leyfisveitandi getur a­ undangenginni a­v÷run fellt byggingarleyfi ˙r gildi ef eigandi mannvirkisins e­a a­rir ■eir a­ilar sem bera ßbyrg­ ß byggingarframkvŠmdum samkvŠmt l÷gum ■essum sinna ekki fyrirmŠlum eftirlitsa­ila vi­ byggingareftirlit e­a gerast sekir um alvarleg e­a Ýtreku­ brot gegn l÷gunum e­a regluger­um settum samkvŠmt ■eim.
    ═tarlegri ßkvŠ­i um byggingarhra­a sem sett eru af sveitarfÚlagi ß grundvelli skipulagslaga gilda framar ßkvŠ­um 1. og 2. mgr.

IV. KAFLI
┴byrg­ eiganda mannvirkis og framkvŠmd byggingareftirlits.
15. gr.
┴byrg­ eiganda mannvirkis.
    Eigandi ber ßbyrg­ ß ■vÝ a­ vi­ h÷nnun, byggingu og rekstur mannvirkis sÚ fari­ a­ kr÷fum laga ■essara og regluger­a sem settar eru ß grundvelli ■eirra.
    Eigandi skal hafa virkt innra eftirlit me­ ■vÝ a­ ■eir a­ilar sem hann rŠ­ur til a­ hanna, byggja og reka mannvirki­ fari eftir ßkvŠ­um laga ■essara og regluger­a sem settar eru ß grundvelli ■eirra. SamrŠmingara­ili framkvŠmir innra eftirlit eiganda vi­ h÷nnun mannvirkis, sbr. 4. mgr. 23. gr. Byggingarstjˇri mannvirkis framkvŠmir innra eftirlit eiganda frß ■vÝ a­ byggingarleyfi er gefi­ ˙t og ■ar til loka˙ttekt hefur fari­ fram. SamrŠmingara­ili og byggingarstjˇri skulu gera eiganda grein fyrir framkvŠmd innra eftirlits samkvŠmt ■vÝ sem nßnar er kve­i­ ß um Ý regluger­ og samningi vi­ eiganda.
    Eigandi ber ßbyrg­ ß a­ fram fari l÷gbo­i­ eftirlit me­ byggingu mannvirkisins Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i laga ■essara.
    Eftirtaldir a­ilar teljast eigendur samkvŠmt ■essari grein:
    a.      Lˇ­arhafi ˇbygg­rar lˇ­ar.
    b.      UmsŠkjandi um byggingarleyfi.
    c.      Byggingarleyfishafi.
    d.      Eigandi mannvirkis Ý byggingu. SÚ mannvirki selt Ý heild e­a a­ hluta ß­ur en loka˙ttekt fer fram ber fyrri eigandi ßbyrg­ skv. 1. mgr. ßsamt nřjum eiganda nema um anna­ sÚ sami­ Ý skriflegum samningi milli ■eirra. Skal ■ß koma skřrt fram a­ nřr eigandi gangi inn Ý samning fyrri eiganda vi­ byggingarstjˇra mannvirkisins e­a nřr byggingarstjˇri sÚ rß­inn fyrir mannvirki­ Ý heild.
    e.      Eigandi mannvirkis eftir a­ loka˙ttekt hefur fari­ fram.

16. gr.
Hlutverk ˙tgefanda byggingarleyfis.
    ┌tgefandi byggingarleyfis hefur eftirlit me­ ■vÝ a­ h÷nnun mannvirkis sÚ Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i laga ■essara og regluger­a sem sett eru samkvŠmt ■eim og a­ byggt sÚ Ý samrŠmi vi­ sam■ykkt h÷nnunarg÷gn, l÷g og regluger­ir sem um mannvirkjager­ina gilda.
    ┌tgefandi byggingarleyfis annast ˙ttektir Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i sko­unarhandbˇka og gefur ˙t vi­eigandi vottor­, sbr. 3. mgr., ß grundvelli ni­urst÷­u sko­unarstofu e­a eigin sko­ana. Hann hefur eftirlit me­ a­ ˙ttektir sem sko­unarstofur annast fari fram og beitir ■vingunar˙rrŠ­um Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i laga ■essara ef fyrirmŠlum um ˙rbŠtur er ekki sinnt e­a vanrŠkt er a­ lßta l÷gbundna ˙ttekt fara fram.
    ┌tgefandi byggingarleyfis gefur ˙t vottor­ um eftirfarandi ˙ttektir, eftir atvikum ß grundvelli sko­unarskřrslu sko­unarstofu e­a eigin sko­unar:
    1.      Íryggis˙ttekt.
    2.      Loka˙ttekt.
    3.      Vi­ lok ni­urrifs mannvirkis.
    ┌tgefandi byggingarleyfis skal sjß um a­ h÷nnunarg÷gn, eftirlitsskřrslur, gßtlistar, ˙ttektarvottor­ og ÷nnur g÷gn sem ßkvar­anir hans eru bygg­ar ß sÚu fŠr­ Ý gagnasafn Byggingarstofnunar.

17. gr.
FramkvŠmd eftirlits me­ mannvirkjum.
    Eftirlit me­ mannvirkjum skal framkvŠmt Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i sko­unarhandbˇka sem Byggingarstofnun břr til ß grundvelli ßkvŠ­a laga ■essara og regluger­a settra samkvŠmt ■eim. ═ sko­unarhandbˇkinni skulu m.a. vera ßkvŠ­i um framkvŠmd ˙ttekta, eftirlitsa­fer­ir, sko­unarߊtlanir og mismunandi eftirlitsst÷rf.
    Komi upp ßgreiningur um t˙lkun sko­unarhandbˇkar skv. 1. mgr. var­andi tŠknileg atri­i og framkvŠmd eftirlits ß grundvelli hennar skal leita ßlits Byggingarstofnunar. Ef ßgreiningur snřst um eftirlit Byggingarstofnunar skal leita ßlits rß­herra. Byggingarstofnun getur a­ eigin frumkvŠ­i gefi­ ˙t ßlit um framkvŠmd tŠknilegs eftirlits vegna tiltekinnar mannvirkjager­ar e­a vegna mannvirkjager­ar almennt. ┴lit Byggingarstofnunar og eftir atvikum rß­herra er bindandi fyrir alla a­ila mßls og sŠtir ekki endursko­un ˙rskur­arnefndar skipulags- og byggingarmßla.
    Hafi h÷nnunarg÷gn veri­ yfirfarin e­a ˙ttektir framkvŠmdar af sko­unarstofu takmarkast yfirfer­ ˙tgefanda byggingarleyfis vi­ framlag­a sko­unarskřrslu. Sama gildir ef sko­unarstofa annast a­ra ■Štti byggingareftirlits. ┌tgefandi byggingarleyfis, sem og Byggingarstofnun, getur ■ˇ teki­ til athugunar a­ eigin frumkvŠ­i e­a samkvŠmt ßbendingu hvort eftirlit sko­unarstofa samrŠmist l÷gum og skilyr­um Ý starfsleyfi ■eirra. Taki byggingarfulltr˙i slÝkt mßl til athugunar skal hann tilkynna ■a­ Byggingarstofnun ßn tafar.
    Byggingarfulltr˙i getur ßvallt ßkve­i­ a­ leita­ skuli umsagnar annarra eftirlitsa­ila, svo sem sl÷kkvili­s e­a heilbrig­iseftirlits, vi­ yfirfer­ a­aluppdrßtta, ˇhß­ ■vÝ hvort eftirlit er framkvŠmt af byggingarfulltr˙a e­a sko­unarstofu.
    Hafi h÷nnu­ir, byggingarstjˇrar e­a i­nmeistarar ekki hloti­ vottun faggiltrar vottunarstofu ß gŠ­astjˇrnunarkerfum sÝnum skal Byggingarstofnun gera ˙ttektir ß ger­ og virkni gŠ­astjˇrnunarkerfa ■essara a­ila. Byggingarstofnun er heimilt a­ fela faggiltri vottunarstofu framkvŠmd ˙ttekta af ■essu tagi. Uppfylli gŠ­astjˇrnunarkerfi ekki ßkvŠ­i laga ■essara e­a regluger­a settra samkvŠmt ■eim skal gefa vi­komandi h÷nnu­i, byggingarstjˇra e­a i­nmeistara kost ß a­ bŠta ˙r nema um alvarlegt brot sÚ a­ rŠ­a. Um alvarleg og Ýtreku­ brot fer samkvŠmt ßkvŠ­um 57. gr.

18. gr.
Hlutverk Byggingarstofnunar vi­ eftirlit byggingarfulltr˙a.
    Byggingarstofnun getur teki­ til athugunar a­ eigin frumkvŠ­i e­a samkvŠmt ßbendingu hvort afgrei­sla byggingarfulltr˙a hafi fari­ Ý bßga vi­ l÷g. Skal Byggingarstofnun kalla eftir skřringum frß byggingarfulltr˙a og vi­komandi sveitarstjˇrn nema mßli­ sÚ a­ fullu upplřst. Byggingarstofnun skal ■ˇ ekki hlutast til um mßl sem ■egar eru til me­fer­ar hjß ˙rskur­arnefnd skv. 59. gr.
    Ver­i ni­ursta­a athugunar Byggingarstofnunar s˙ a­ brotin sÚu ßkvŠ­i laga ■essara e­a regluger­a sem settar eru samkvŠmt ■eim og byggingarfulltr˙i geri ekki fullnŠgjandi rß­stafanir til ˙rbˇta skal Byggingarstofnun gera byggingarfulltr˙a og vi­komandi sveitarstjˇrn a­vart og krefjast ■ess a­ ˙r sÚ bŠtt. Byggingarstofnun er heimilt, ef ekki er ˙r bŠtt, a­ beita s÷mu rÚttar- og ■vingunar˙rrŠ­um gagnvart eiganda mannvirkis og byggingarfulltr˙i, ■ar ß me­al a­ gefa ˙t e­a fella ˙r gildi byggingarleyfi e­a gefa ˙t vi­eigandi vottor­.
    Ůegar me­fer­ Byggingarstofnunar skv. 1. mgr. er loki­ skal eftirlit me­ mannvirkjager­inni og ÷nnur stjˇrnsřsla mßlsins vera Ý h÷ndum vi­komandi byggingarfulltr˙a. Byggingarstofnun skal tilkynna ■a­ byggingarfulltr˙a me­ formlegum hŠtti ■egar afskiptum stofnunarinnar af mßli er loki­.

19. gr.
Faggilding Byggingarstofnunar og byggingarfulltr˙a sveitarfÚlaganna.
    Byggingarstofnun og byggingarfulltr˙ar skulu hafa faggildingu til a­ yfirfara h÷nnunarg÷gn og framkvŠma ˙ttektir nema sß ■ßttur eftirlitsins hafi veri­ falinn sko­unarstofu, sbr. 20. gr. Um faggildingu fer samkvŠmt l÷gum nr. 24/2006, um faggildingu o.fl.

20. gr.
Faggiltar sko­unarstofur.
    Sveitarstjˇrn og Byggingarstofnun er heimilt a­ ßkve­a a­ tilteknir ■Šttir eftirlits ■eirra me­ mannvirkjum skuli framkvŠmdir af sko­unarstofum sem hafa til ■ess starfsleyfi Byggingarstofnunar. Beiting rÚttar- og ■vingunar˙rrŠ­a samkvŠmt l÷gum ■essum skal ■ˇ ßvallt vera Ý h÷ndum leyfisveitanda. SÚ h÷nnun mannvirkis sÚrstaklega vandas÷m getur byggingarfulltr˙i vi­ me­fer­ byggingarleyfisumsˇknar ßkve­i­ a­ eftirlit me­ vi­komandi framkvŠmd skuli Ý heild e­a a­ hluta framkvŠmt af faggiltri sko­unarstofu.
    Byggingarstofnun gefur ˙t starfsleyfi til rekstrar sko­unarstofa skv. 1. mgr. Starfsleyfi skal gefi­ ˙t til tiltekins tÝma, mest til fimm ßra Ý senn. Skilyr­i fyrir ˙tgßfu starfsleyfis er a­ sko­unarstofa hafi hloti­ faggildingu og sko­unarmenn hennar og tŠknilegur stjˇrnandi uppfylli vi­eigandi skilyr­i 21. gr. ═ starfsleyfi skal tilgreina ■ß ■Štti eftirlits sem sko­unarstofu er heimilt a­ taka a­ sÚr. Um faggildingu fer samkvŠmt l÷gum nr. 24/2006, um faggildingu o.fl.
    Byggingarstofnun getur svipt sko­unarstofu starfsleyfi ef h˙n uppfyllir ekki lengur skilyr­i fyrir leyfisveitingu. Sama ß vi­ ef sko­unarstofa hlÝtir ekki fyrirmŠlum Byggingarstofnunar, vanrŠkir hlutverk sitt og skyldur e­a sřnir af sÚr Ýtreka­a ˇvarkßrni Ý starfi. Starfsleyfi fellur sjßlfkrafa ni­ur ver­i sko­unarstofa svipt faggildingu sinni.

21. gr.
HŠfi sko­unarmanna.
    Sko­unarmenn byggingarfulltr˙a, Byggingarstofnunar e­a sko­unarstofa skulu uppfylla eftirfarandi skilyr­i:
    a.      Sko­unarma­ur I: I­nmeistarar me­ l÷ggildingu Byggingarstofnunar og a.m.k. tveggja ßra reynslu sem slÝkir af st÷rfum vi­ byggingarframkvŠmdir e­a byggingareftirlit sem vi­urkennd er af Byggingarstofnun. VerkfrŠ­ingar, tŠknifrŠ­ingar, arkitektar og byggingarfrŠ­ingar me­ a.m.k. tveggja ßra reynslu sem slÝkir af st÷rfum vi­ byggingarframkvŠmdir e­a byggingareftirlit sem vi­urkennd er af Byggingarstofnun.
    b.      Sko­unarma­ur II: VerkfrŠ­ingar, tŠknifrŠ­ingar, arkitektar og byggingarfrŠ­ingar me­ l÷ggildingu Byggingarstofnunar sem h÷nnu­ir a­al- e­a sÚruppdrßtta og a.m.k. ■riggja ßra reynslu sem l÷ggiltir h÷nnu­ir af st÷rfum vi­ byggingarframkvŠmdir, h÷nnun mannvirkja, byggingareftirlit e­a verkstjˇrn vi­ byggingarframkvŠmdir.
    c.      Sko­unarma­ur III: VerkfrŠ­ingar og tŠknifrŠ­ingar me­ l÷ggildingu Byggingarstofnunar ß svi­i vi­komandi mannvirkjager­ar og a­ lßgmarki sj÷ ßra starfsreynslu sem l÷ggiltir h÷nnu­ir af verk- og byggingarstjˇrn vi­ mannvirkjager­, byggingareftirlit e­a h÷nnun.
    Rß­herra ßkve­ur me­ regluger­ hva­a ■Štti eftirlits sko­unarm÷nnum I–III er heimilt a­ sinna eftir ger­ og umfangi mannvirkis og eftir ■vÝ hvort um er a­ rŠ­a yfirfer­ h÷nnunargagna e­a framkvŠmd ˙ttekta.

V. KAFLI
H÷nnun mannvirkja.
22. gr.
H÷nnunarg÷gn.
    Mannvirki skulu h÷nnu­ ß faglega fullnŠgjandi hßtt Ý samrŠmi vi­ vi­urkenndar venjur, sta­la og ßkvŠ­i laga og regluger­a um mannvirki og mannvirkjager­.
    H÷nnunarg÷gn mannvirkja sem heyra undir l÷g ■essi greinast Ý uppdrŠtti og fylgiskj÷l. UppdrŠttir greinast Ý a­aluppdrŠtti, sÚruppdrŠtti og deiliuppdrŠtti. Til fylgiskjala heyra m.a. byggingarlřsingar, greinarger­ir, skrßningart÷flur, forsendur og ˙treikningar.

23. gr.
┴byrg­ h÷nnu­a.
    A­al- og sÚruppdrŠttir skulu vera ger­ir af h÷nnu­um sem hafa fengi­ l÷ggildingu, sbr. 25. og 26. gr.
    H÷nnu­ir bera ßbyrg­ ß ■vÝ gagnvart eiganda mannvirkis a­ h÷nnun ■eirra sÚ faglega unnin og mannvirki­ standist ■Šr kr÷fur sem til ■ess eru ger­ar Ý l÷gum ■essum og regluger­um settum samkvŠmt ■eim enda hafi veri­ fylgt a­ fullu uppdrßttum h÷nnu­ar, verklřsingu, skriflegum fyrirmŠlum og vi­urkenndum starfsvenjum. H÷nnu­ir skulu ßrita uppdrŠtti sÝna eigin hendi og ■annig sta­festa ßbyrg­ sÝna.
    H÷nnu­ur sÚruppdrßtta ber ßbyrg­ ß ■vÝ a­ h÷nnun hans samrŠmist a­aluppdrßttum.
    Eigandi mannvirkis skal vi­ umsˇkn um byggingarleyfi tilnefna samrŠmingara­ila sem skal hafa yfirumsjˇn me­ og bera ßbyrg­ ß ■vÝ a­ samrŠming h÷nnunargagna fari fram. SamrŠmingara­ili skal vera l÷ggiltur h÷nnu­ur. SamrŠmingara­ili skal ßrita sÚruppdrŠtti til sta­festingar ß ■vÝ a­ samrŠming hafi fari­ fram ß­ur en ■eir eru sam■ykktir af leyfisveitanda. SamrŠmingara­ili skal ß­ur en byggingarleyfi er gefi­ ˙t leggja fram yfirlit um innra eftirlit vi­ framkvŠmd h÷nnunar. UppfŠrt yfirlit um innra eftirlit skal lagt fram vi­ lok h÷nnunar mannvirkisins. SamrŠmingara­ili skal einnig ß­ur en byggingarleyfi er gefi­ ˙t leggja fram yfirlit um ßbyrg­arsvi­ einstakra h÷nnu­a og ßrita ■a­ til sta­festingar ß ■vÝ a­ um tŠmandi yfirlit sÚ a­ rŠ­a.
    H÷nnu­ur, einstaklingur e­a fyrirtŠki ■ar sem l÷ggiltur h÷nnu­ur starfar sem leggur uppdrŠtti fyrir byggingarnefnd, byggingarfulltr˙a e­a Byggingarstofnun, skal hafa fullnŠgjandi ßbyrg­artryggingu. Ska­abˇtaßbyrg­ h÷nnu­ar fyrnist samkvŠmt ßkvŠ­um laga um fyrningu kr÷furÚttinda.

24. gr.
GŠ­astjˇrnunarkerfi h÷nnu­a og samrŠmingara­ila.
    H÷nnu­ir og samrŠmingara­ilar skulu hafa gŠ­astjˇrnunarkerfi Ý samrŠmi vi­ nßnari fyrirmŠli Ý regluger­. H÷nnu­ur skal Ý upphafi hvers byggingarleyfisskylds verks skilgreina ■a­ innan sÝns gŠ­astjˇrnunarkerfis. GŠ­astjˇrnunarkerfi h÷nnu­ar skal a.m.k. fela Ý sÚr sta­festingu ß hŠfni h÷nnu­ar, endurmenntun hans, skrßningu ß ßkv÷r­unum var­andi einstakar framkvŠmdir, gßtlista um samrŠmi h÷nnunargagna vi­ reglur og sta­la, skrß um sam■ykkt h÷nnunarg÷gn, ■.m.t. allar breytingar ß h÷nnunarg÷gnum sem ger­ar eru ß framkvŠmdatÝma og sam■ykktar eru af byggingaryfirv÷ldum, skrß um samskipti og lei­beiningar byggingaryfirvalda og eftirlitsa­ila, skrß yfir athugasemdir byggingarstjˇra, samrŠmingara­ila, eftirlitsa­ila og byggingaryfirvalda vegna h÷nnunargagna. GŠ­astjˇrnunarkerfi samrŠmingara­ila skal a­ auki innihalda lřsingu ß og skrß um innra eftirlit samrŠmingara­ila ß h÷nnunarstigi.
    H÷nnu­ir og samrŠmingara­ilar skulu tilkynna Byggingarstofnun um gŠ­astjˇrnunarkerfi sitt til skrßningar Ý gagnasafn stofnunarinnar.

25. gr.
L÷ggilding h÷nnu­a.
    RÚtt til a­ leggja fram uppdrŠtti vegna byggingarleyfis hafa ■eir sem til ■ess hafa hloti­ l÷ggildingu Byggingarstofnunar. L÷ggildingin skiptist Ý eftirfarandi svi­:
    a.      Arkitektar og byggingarfrŠ­ingar geta fengi­ l÷ggildingu til a­ gera a­aluppdrŠtti, uppdrŠtti a­ skipulagi lˇ­a og tilheyrandi deiliuppdrŠtti.
    b.      VerkfrŠ­ingar og tŠknifrŠ­ingar me­ vi­komandi sÚrmenntun geta fengi­ l÷ggildingu til a­ hanna og gera sÚruppdrŠtti a­ bur­arvirkjum, bo­veitum, rafkerfum og rafl÷gnum Ý mannvirkjum, vatns-, hita- og frßveitukerfum, loftrŠsikerfum og lřsingarkerfum.
    c.      ByggingarverkfrŠ­ingar og byggingartŠknifrŠ­ingar geta fengi­ l÷ggildingu til a­ gera a­aluppdrŠtti og tilheyrandi deiliuppdrŠtti, enda hafi ■eir ÷­last a.m.k. fimm ßra starfsreynslu hjß l÷ggiltum a­ila ß ■vÝ svi­i.
    d.      Innanh˙ssarkitektar og landslagsarkitektar geta fengi­ l÷ggildingu sem h÷nnu­ir sÚruppdrßtta, hver ß sÝnu svi­i.
    e.      Rafi­nfrŠ­ingar geta fengi­ l÷ggildingu sem h÷nnu­ir sÚruppdrßtta ß sÝnu svi­i. Rß­herra setur stŠr­artakmarkanir veitna Ý regluger­.
    Listi yfir l÷ggilta h÷nnu­i skal var­veittur Ý gagnasafni Byggingarstofnunar.

26. gr.
Skilyr­i fyrir l÷ggildingu h÷nnu­a.
    Skilyr­i fyrir l÷ggildingu skv. 25. gr. eru eftirfarandi:
    a.      A­ umsŠkjandi hafi hloti­ heimild i­na­arrß­herra til starfsheitisins samkvŠmt l÷gum um l÷ggildingu nokkurra starfsheita sÚrfrŠ­inga Ý tŠkni- og h÷nnunargreinum, nr. 8/1996.
    b.      A­ umsŠkjandi hafi sta­ist prˇf sem Byggingarstofnun stendur fyrir a­ undangengnu nßmskei­i um gildandi l÷g og reglur ß svi­i mannvirkjager­ar. Jafnframt skal ß nßmskei­inu fjalla­ um sÚrÝslenskar a­stŠ­ur sem taka ■arf tillit til vi­ h÷nnun.
    c.      A­ umsŠkjandi hafi sÚrhŠft sig ß vi­komandi l÷ggildingarsvi­i og ÷­last starfsreynslu hjß l÷ggiltum a­ila ß svi­inu. StarfsreynslutÝminn skal ekki vera skemmri en ■rj˙ ßr eftir a­ nßmi Ý vi­komandi sÚrfrŠ­igrein lřkur, ■ar af minnst eitt ßr vi­ mannvirkjager­ ß ═slandi. ═ vottor­i um starfsreynslu skal ger­ grein fyrir ■eim verkefnum sem umsŠkjandi hefur unni­ a­ ß starfsreynslutÝmanum. StarfsreynslutÝma skal loki­ ß­ur en nßmskei­ og prˇf skv. b-li­ eru sˇtt.
    Rß­herra ßkve­ur gjald sem umsŠkjendur grei­a fyrir a­ ■reyta prˇf skv. b-li­ 1. mgr. Skal fjßrhŠ­in taka mi­ af kostna­i af nßmskei­um og framkvŠmd prˇfs. Byggingarstofnun er heimilt a­ fela ÷­rum framkvŠmd nßmskei­a og prˇfa fyrir h÷nd stofnunarinnar.

VI. KAFLI
Byggingarstjˇrar og i­nmeistarar.
27. gr.
Byggingarstjˇrar.
    Vi­ stjˇrn byggingarframkvŠmda hvers leyfisskylds mannvirkis skal ß hverjum tÝma vera einn byggingarstjˇri. Ëheimilt er a­ veita byggingarleyfi fyrir framkvŠmd nema rß­inn hafi veri­ byggingarstjˇri sem uppfyllir hŠfniskr÷fur 28. gr.
    Byggingarstjˇri er faglegur fulltr˙i eiganda vi­ mannvirkjager­ og starfar Ý umbo­i hans samkvŠmt skriflegum rß­ningar- e­a verksamningi vi­ eiganda. Byggingarstjˇri skal gŠta rÚttmŠtra hagsmuna eiganda gagnvart byggingaryfirv÷ldum, h÷nnu­um, i­nmeisturum og ÷­rum sem a­ mannvirkjager­inni koma. Um umbo­ byggingarstjˇra, verksvi­ og ßbyrg­ fer eftir ßkvŠ­um laga ■essara, regluger­ar og samningi vi­ eiganda.
    Byggingarstjˇra er ekki heimilt a­ taka a­ sÚr ßbyrg­ ß h÷nnun e­a einst÷kum verk■ßttum mannvirkjager­ar sem hann fer me­ byggingarstjˇrn ß. SÚ um a­ rŠ­a minni hßttar mannvirkjager­ til eigin nota, svo sem byggingu frÝstundah˙ss, bÝlsk˙rs e­a vi­byggingu vi­ Ýb˙­arh˙s, getur eigandi ■ˇ fali­ einum af i­nmeisturum e­a h÷nnu­um mannvirkisins byggingarstjˇrn ■ess enda hafi sß a­ili starfsleyfi Byggingarstofnunar skv. 28. gr.
    Heimildir byggingarstjˇra takmarkast af ger­ mannvirkis og umfangi framkvŠmda svo sem hÚr segir:
    1.      Nřbygging einfalds atvinnuh˙snŠ­is, Ýb˙­arh˙sa, frÝstundah˙sa og minni hßttar mannvirkja auk breytinga, endurbyggingar e­a ni­urrifs ß slÝkum mannvirkjum.
    2.      Vatnsaflsvirkjanir, jar­varmavirkjanir og ÷nnur orkuver, olÝuhreinsunarst÷­var og vatnsstÝflur sem falla undir 1. vi­auka laga nr. 106/2000, um mat ß umhverfisßhrifum.
    3.      Ínnur mannvirki en falla undir 1. og 2. t÷lul.
    Rß­herra birtir Ý regluger­ nßnari tilgreiningu mannvirkja skv. 3. og 4. mgr.

28. gr.
Starfsleyfi byggingarstjˇra.
    Byggingarstjˇri skal hafa starfsleyfi Byggingarstofnunar. Skilyr­i fyrir ˙tgßfu starfsleyfis er a­ umsŠkjandi uppfylli vi­eigandi hŠfniskr÷fur 2.–4. mgr., hafi sˇtt sÚrstakt nßmskei­ sem Byggingarstofnun stendur fyrir og hafi gŠ­astjˇrnunarkerfi samkvŠmt nßnari fyrirmŠlum Ý regluger­, sbr. 31. gr. Starfsleyfi byggingarstjˇra skal gefi­ ˙t til tiltekins tÝma, mest til 10 ßra Ý senn. Missi byggingarstjˇri starfsleyfi er honum ˇheimilt a­ fara me­ umsjˇn framkvŠmda og skal hann ■egar segja sig frß framkvŠmd verks me­ skriflegri tilkynningu til eiganda og leyfisveitanda. Byggingarstofnun ber a­ upplřsa leyfisveitendur um ni­urfellingu starfsleyfis byggingarstjˇra.
    H˙sasmÝ­ameistarar, m˙rarameistarar, pÝpulagningameistarar, blikksmÝ­ameistarar, rafvirkjameistarar og byggingari­nfrŠ­ingar geta ÷­last starfsleyfi til ■ess a­ hafa umsjˇn me­ framkvŠmdum, sem falla undir 1. t÷lul. 4. mgr. 27. gr. Skulu ■eir hafa hloti­ l÷ggildingu Byggingarstofnunar og hafa a.m.k. tveggja ßra reynslu sem slÝkir af st÷rfum vi­ byggingarframkvŠmdir e­a byggingareftirlit sem vi­urkennd er af stofnuninni. Byggingarstjˇrar sem falla undir ■essa mßlsgrein og hafa starfa­ vi­ byggingarstjˇrn Ý ■rj˙ ßr og hafa allan ■ann tÝma haft fullnŠgjandi gŠ­astjˇrnunarkerfi sem slÝkir Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i laga ■essara geta einnig ÷­last starfsleyfi til a­ hafa umsjˇn me­ framkvŠmdum sem falla undir 3. t÷lul. 4. mgr. 27. gr.
    VerkfrŠ­ingar, tŠknifrŠ­ingar, arkitektar og byggingarfrŠ­ingar geta ÷­last starfsleyfi til ■ess a­ hafa umsjˇn me­ framkvŠmdum, sem falla undir 1. og 3. t÷lul. 4. mgr. 27. gr. Skulu ■eir hafa a.m.k. fimm ßra reynslu sem slÝkir af st÷rfum vi­ byggingarframkvŠmdir, h÷nnun bygginga, byggingareftirlit e­a verkstjˇrn vi­ byggingarframkvŠmdir.
    VerkfrŠ­ingar og tŠknifrŠ­ingar me­ l÷ggildingu Byggingarstofnunar ß svi­i vi­komandi mannvirkjager­ar og a­ lßgmarki tÝu ßra starfsreynslu af verkstjˇrn vi­ mannvirkjager­, byggingareftirliti e­a h÷nnun geta ÷­last starfsleyfi til ■ess a­ hafa umsjˇn me­ framkvŠmdum, sem falla undir 1.–3. t÷lul. 4. mgr. 27. gr. Ůar af skulu ■eir hafa a.m.k. ■riggja ßra starfsreynslu af stjˇrnun e­a eftirliti vi­ mannvirkjager­.
    FyrirtŠki og stofnanir geta Ý eigin nafni bori­ ßbyrg­ sem byggingarstjˇrar vi­ mannvirkjager­ enda starfi ■ar a­ili vi­ byggingarstjˇrn sem hefur starfsleyfi til a­ annast umsjˇn me­ ■eirri ger­ mannvirkis, sbr. 4. mgr. 27. gr.
    Byggingarstofnun heldur skrß um byggingarstjˇra me­ starfsleyfi samkvŠmt ■essari grein og skal h˙n var­veitt Ý gagnasafni stofnunarinnar.

29. gr.
┴byrg­ og verksvi­ byggingarstjˇra.
    Byggingarstjˇri rŠ­ur i­nmeistara Ý upphafi verks me­ sam■ykki eiganda e­a sam■ykkir rß­ningu ■eirra. Samsvarandi gildir um upps÷gn i­nmeistara. Byggingarstjˇri skal gera skriflegan samning vi­ i­nmeistara sem hann rŠ­ur Ý umbo­i eiganda. ═ samningi skal m.a. koma fram ß hva­a verk■ßttum i­nmeistari ber ßbyrg­.
    Byggingarstjˇri skal Ý umbo­i eiganda annast samskipti vi­ leyfisveitendur, eftirlitsa­ila mannvirkis, h÷nnu­i og i­nmeistara, auk annarra sem a­ framkvŠmd verksins koma. Skal hann sjß um a­ afla­ sÚ nau­synlegra heimilda vegna framkvŠmdarinnar, eftir ■vÝ sem l÷g og regluger­ir mŠla fyrir.
    Byggingarstjˇri fer yfir h÷nnunarg÷gn me­ i­nmeisturum mannvirkis vegna heildarskipulags og samrŠmingar ß mismunandi verk■ßttum. Leiki vafi ß t˙lkun h÷nnunargagna skal byggingarstjˇri skera ˙r, eftir atvikum Ý samrß­i vi­ h÷nnu­i og skrß ni­urst÷­ur Ý gŠ­astjˇrnunarkerfi sitt. Falli mannvirki undir 2. e­a 3. t÷lul. 4. mgr. 27. gr. skal byggingarstjˇri sjß til ■ess a­ skipulag­ir samrß­sfundir sÚu haldnir me­ eiganda og h÷nnu­um og skrß efni ■eirra Ý gŠ­astjˇrnunarkerfi sitt.
    Byggingarstjˇri hefur yfirumsjˇn me­ ■vÝ a­ afla­ sÚ sam■ykktar leyfisveitanda ß breytingum sem ger­ar eru ß h÷nnun e­a ger­ mannvirkis Ý byggingu og a­ ßvallt sÚ framkvŠmt Ý samrŠmi vi­ nřjustu ˙tgßfu sam■ykktra h÷nnunargagna.
    Byggingarstjˇri skal hafa virkt eftirlit me­ ■vÝ a­ ■eir a­ilar sem koma a­ byggingu mannvirkis fylgi sam■ykktum h÷nnunarg÷gnum, verklřsingum og ßkvŠ­um laga ■essara og regluger­a sem settar eru ß grundvelli ■eirra. Ver­i byggingarstjˇri vi­ framkvŠmd eftirlits var vi­ ßgalla ß verki i­nmeistara e­a h÷nnu­ar skal hann gera vi­komandi a­ila a­vart og krefjast ■ess a­ ˙r sÚ bŠtt innan hŠfilegs tÝma. Athugasemdir byggingarstjˇra skulu skrß­ar ß vi­eigandi hßtt Ý gŠ­astjˇrnunarkerfi hans og annarra hluta­eigandi a­ila. SÚ athugasemdum byggingarstjˇra ekki sinnt e­a um Ýtreka­a vanrŠkslu a­ rŠ­a skal hann tilkynna ■a­ eiganda. Komi verulegir ßgallar ß mannvirki Ý ljˇs vi­ ˙ttekt, vi­ lok verkhluta e­a framkvŠmda, e­a eftir a­ mannvirki er teki­ Ý notkun, sem ekki hefur veri­ bŠtt ˙r og rekja mß til stˇrfelldrar vanrŠkslu ß verksvi­i einstakra i­nmeistara e­a h÷nnu­a, ber byggingarstjˇri me­ßbyrg­ ß ßg÷llunum gagnvart eiganda, enda hef­u ßgallarnir ekki ßtt a­ dyljast byggingarstjˇra vi­ framkvŠmd eftirlits skv. 1. mßlsl. ■essarar mßlsgreinar.
    Byggingarstjˇri skal gera eftirlitsa­ila vi­vart um lok ˙ttektarskyldra verk■ßtta og vera vi­staddur ˙ttektir. Hann skal jafnframt tilkynna vi­eigandi i­nmeisturum og h÷nnu­um me­ sannanlegum hŠtti um ˙ttektir nema samningur ■eirra ß milli kve­i ß um anna­.
    Hljˇti eigandi e­a annar ■ri­ji ma­ur tjˇn af v÷ldum gßleysis Ý starfi byggingarstjˇra ber hann ska­abˇtaßbyrg­ ß ■vÝ samkvŠmt almennum reglum. Byggingarstjˇri ber ekki ßbyrg­ ß faglegri framkvŠmd verk■ßtta ß ßbyrg­ einstakra i­nmeistara e­a h÷nnu­a nÚ ■vÝ a­ i­nmeistarar og a­rir sem a­ framkvŠmd verks koma uppfylli skyldur sÝnar samkvŠmt verk- e­a kaupsamningi.
    Byggingarstjˇri skal hafa fullnŠgjandi ßbyrg­artryggingu er gildi a.m.k. Ý fimm ßr frß lokum ■eirra framkvŠmda sem hann střr­i. Ska­abˇtaßbyrg­ byggingarstjˇra fyrnist samkvŠmt ßkvŠ­um laga um fyrningu kr÷furÚttinda.

30. gr.
Byggingarstjˇraskipti.
    HŠtti byggingarstjˇri umsjˇn me­ framkvŠmdum ß­ur en loka˙ttekt fer fram skal hann tilkynna ■a­ ß sannanlegan hßtt til ˙tgefanda byggingarleyfis. Fellur ßbyrg­ byggingarstjˇra ß verkinu ni­ur vegna verk■ßtta sem ˇloki­ er vi­ mˇtt÷ku leyfisveitanda ß slÝkri tilkynningu. Eiganda er skylt a­ sjß til ■ess a­ framkvŠmdir sÚu st÷­va­ar ■ar til nřr byggingarstjˇri hefur undirrita­ ßbyrg­aryfirlřsingu og ˙tgefandi byggingarleyfis hefur sta­fest a­ hann uppfylli skilyr­i 27. og 28. gr. Leyfisveitandi skal ßn ßstŠ­ulauss drßttar frß mˇtt÷ku tilkynningar samkvŠmt ■essu ßkvŠ­i gera ˙ttekt ß st÷­u framkvŠmda og skal ˙ttekt undirritu­ bŠ­i af frßfarandi byggingarstjˇra, ef ■ess er kostur, og hinum nřja.
    Ver­i ˙tgefandi byggingarleyfis ■ess var a­ byggingarframkvŠmdum er fram haldi­ ßn byggingarstjˇra skal hann tafarlaust st÷­va framkvŠmdir og loka vinnusvŠ­i ef nau­syn krefur.

31. gr.
GŠ­astjˇrnunarkerfi byggingarstjˇra.
    Byggingarstjˇri skal Ý upphafi hvers byggingarleyfisskylds verks skilgreina ■a­ innan sÝns gŠ­astjˇrnunarkerfis, sbr. 28. gr. GŠ­astjˇrnunarkerfi byggingarstjˇra skal a.m.k. fela Ý sÚr sta­festingu ß hŠfni byggingarstjˇra, endurmenntun hans, skrßningu ß ßkv÷r­unum var­andi einstakar framkvŠmdir, skrß yfir ˙ttektir og ni­urst÷­ur ■eirra, skrß yfir samskipti og lei­beiningar byggingaryfirvalda og eftirlitsa­ila, skrß yfir athugasemdir vi­ st÷rf i­nmeistara, skrß yfir athugasemdir til h÷nnu­a vegna h÷nnunargagna, lřsingu ß og skrß um innra eftirlit byggingarstjˇra me­ framkvŠmdinni, lřsingu ß undirb˙ningi og framkvŠmd loka˙ttektar ■ar sem m.a. er gengi­ frß skřrslu yfir allar ˙ttektir, ■.m.t. ÷ryggis˙ttekt, lřsingu ß verki og sam■ykkt h÷nnunarg÷gn.

32. gr.
┴byrg­ og verksvi­ i­nmeistara.
    Byggingarstjˇri skal tilkynna ˙tgefanda byggingarleyfis skriflega um ■ß h˙sasmÝ­ameistara, m˙rarameistara, pÝpulagningameistara, rafvirkjameistara, blikksmÝ­ameistara, stßlvirkjameistara, mßlarameistara og veggfˇ­rarameistara sem teki­ hafa a­ sÚr a­ bera ßbyrg­ ß einst÷kum verk■ßttum framkvŠmdar og nau­synlegt er a­ komi a­ vi­komandi verki. Skal slÝk sta­festing liggja fyrir ß­ur en byggingarleyfi er gefi­ ˙t. Ekki ■arf ■ˇ a­ tilkynna um mßlarameistara e­a veggfˇ­rarameistara vegna byggingar frÝstundah˙ss, bÝlsk˙rs, Ýb˙­arh˙ss e­a vi­halds og vi­byggingar slÝkra mannvirkja til eigin nota eiganda.
    I­nmeistari ber ßbyrg­ ß ■vÝ gagnvart eiganda mannvirkis a­ ■eir verk■Šttir sem hann tekur a­ sÚr a­ framkvŠma sÚu Ý samrŠmi vi­ vi­urkennda verkhŠtti, sam■ykkta uppdrŠtti, verklřsingar og ßkvŠ­i laga ■essara og regluger­a sem settar eru samkvŠmt ■eim. Ska­abˇtaßbyrg­ i­nmeistara fyrnist samkvŠmt ßkvŠ­um laga um fyrningu kr÷furÚttinda.
    Ůeir i­nmeistarar einir geta bori­ ßbyrg­ ß einst÷kum verk■ßttum vi­ mannvirkjager­ sem hloti­ hafa til ■ess l÷ggildingu Byggingarstofnunar. I­nmeistarar, sem hafa meistarabrÚf og hafa loki­ prˇfi frß meistaraskˇla e­a hafa a.m.k. sambŠrilega menntun ß hluta­eigandi svi­i, geta hloti­ slÝka l÷ggildingu.
    L÷ggilding til handa rafvirkjameisturum sem gefin er ˙t ß grundvelli laga nr. 146/1996, um ÷ryggi raforkuvirkja, neysluveitna og raffanga, jafngildir l÷ggildingu skv. 3. mgr.
    Byggingarstofnun heldur skrß yfir l÷ggilta i­nmeistara og skal h˙n var­veitt Ý gagnasafni stofnunarinnar.
    I­nmeistarar skulu hafa gŠ­astjˇrnunarkerfi sem feli a.m.k. Ý sÚr sta­festingu ß hŠfni i­nmeistara, skrß yfir ˙ttektir og ni­urst÷­ur ■eirra, skrß yfir athugasemdir byggingarstjˇra, auk lřsingar ß og skrßr um innra eftirlit i­nmeistarans Ý samrŠmi vi­ nßnari ßkvŠ­i Ý regluger­.
    I­nmeistari skal tilkynna Byggingarstofnun um gŠ­astjˇrnunarkerfi sitt til skrßningar Ý gagnasafn stofnunarinnar.

33. gr.
I­nmeistaraskipti.
    HŠtti i­nmeistari umsjˇn me­ verk■Štti ß­ur en verki er loki­ skal byggingarstjˇri sjß um a­ nřr i­nmeistari taki vi­ st÷rfum ßn tafar og tilkynna ■a­ ˙tgefanda byggingarleyfis.
    Byggingarstjˇri skal sjß til ■ess a­ framkvŠmdir vi­ ■ß verk■Štti sem frßfarandi i­nmeistari bar ßbyrg­ ß og haf­i umsjˇn me­ sÚu st÷­va­ar ■ar til nřr i­nmeistari hefur undirrita­ ßbyrg­aryfirlřsingu. Skal byggingarstjˇri gera ˙ttekt ß ■eim verk■ßttum er frßfarandi i­nmeistari haf­i umsjˇn me­ og skal ˙ttekt undirritu­ bŠ­i af frßfarandi i­nmeistara, ef ■ess er kostur, og hinum nřja. Nřr i­nmeistari ber ßbyrg­ ß ■eim verk■ßttum sem unnir eru eftir a­ hann tˇk vi­ starfi.

VII. KAFLI
Eftirlit me­ mannvirkjager­.
34. gr.
┴fanga˙ttektir.
    Mannvirki skulu bygg­ ■annig a­ ■au uppfylli ßkvŠ­i laga ■essara og regluger­a sem settar hafa veri­ samkvŠmt ■eim. Ger­ar skulu ßfanga˙ttektir ß einst÷kum verk■ßttum mannvirkjager­ar ■ar sem eftirlitsa­ili fer yfir hvort sß ■ßttur sÚ Ý samrŠmi vi­ sam■ykkt h÷nnunarg÷gn, l÷g ■essi og regluger­ir sem settar hafa veri­ samkvŠmt ■eim.
    Byggingarstjˇri mannvirkis, fyrir h÷nd eiganda ■ess, skal sjß til ■ess a­ ßfanga˙ttektir fari fram og tilkynnir eftirlitsa­ila um ■Šr. Byggingarstjˇra er skylt a­ vera vi­staddur ßfanga˙ttektir. Enn fremur skal i­nmeistari e­a a­ili sem hann tilnefnir Ý sinn sta­ vera vi­staddur ˙ttekt ß ■eim verk■ßttum sem eru ß hans ßbyrg­arsvi­i nema um anna­ sÚ sami­ Ý samningi milli i­nmeistara og eiganda.
    Geri eftirlitsa­ili alvarlegar athugasemdir vi­ ˙ttekt verk■ßttar skal byggingarstjˇri sjß til ■ess a­ bŠtt sÚ ˙r og ßfanga˙ttekt endurtekin.
    Leggi eigandi mannvirkis fram skriflega greinarger­ um framkvŠmd innra eftirlits byggingarstjˇra getur ˙tgefandi byggingarleyfis heimila­ byggingarstjˇra a­ framkvŠma sjßlfur einstakar ßfanga˙ttektir.

35. gr.
Íryggis˙ttekt.
    Ůegar mannvirki er teki­ Ý notkun skal ger­ ˙ttekt ß ÷ryggi ■ess og hollustuhßttum. Ëheimilt er a­ flytja inn Ý e­a taka Ý notkun mannvirki nema ■a­ uppfylli ÷ryggis- og hollustukr÷fur laga ■essara og regluger­a sem settar eru samkvŠmt ■eim og ˙tgefandi byggingarleyfis hafi gefi­ ˙t vottor­ um framkvŠmd ÷ryggis˙ttektar.
    Byggingarstjˇri, fyrir h÷nd eiganda mannvirkis, skal ˇska eftir ÷ryggis˙ttekt ß­ur en ■a­ er teki­ Ý notkun. Vi­staddir slÝka ˙ttekt skulu vera auk eftirlitsa­ila og byggingarstjˇra, fulltr˙i sl÷kkvili­s og ■eir i­nmeistarar og h÷nnu­ir sem ■ess ˇska e­a eru til ■ess bo­a­ir af byggingarstjˇra. Hafi byggingarstjˇri vanrŠkt a­ ˇska eftir ÷ryggis˙ttekt ß­ur en mannvirki er teki­ Ý notkun skal ˙tgefandi byggingarleyfis bo­a til slÝkrar ˙ttektar og skal hann ■ß Ý ■eim tilvikum tilkynna ■a­ Byggingarstofnun. Einnig getur eigandi mannvirkis ßvallt ˇska­ eftir ÷ryggis˙ttekt.

36. gr.
Loka˙ttekt.
    Innan ■riggja ßra frß ■vÝ a­ mannvirki var teki­ Ý notkun og ÷ryggis˙ttekt fˇr fram skal framkvŠmd loka˙ttekt ß mannvirkinu. Heimilt er a­ framkvŠma samtÝmis ÷ryggis- og loka˙ttekt.
    Byggingarstjˇri, fyrir h÷nd eiganda mannvirkis, skal ˇska eftir loka˙ttekt. Vi­staddir slÝka ˙ttekt skulu vera auk eftirlitsa­ila, byggingarstjˇri og fulltr˙i sl÷kkvili­s. Byggingarstjˇri skal tilkynna i­nmeisturum og h÷nnu­um mannvirkisins um framkvŠmd loka˙ttektar og gefa ■eim kost ß a­ vera vi­staddir. Hafi byggingarstjˇri vanrŠkt a­ ˇska eftir loka˙ttekt innan ■eirra tÝmamarka sem fram koma Ý 1. mgr. skal ˙tgefandi byggingarleyfis bo­a til slÝkrar ˙ttektar og skal hann ■ß Ý ■eim tilvikum tilkynna ■a­ Byggingarstofnun. Einnig getur eigandi mannvirkis ˇska­ eftir a­ loka˙ttekt sÚ framkvŠmd.
    Vi­ loka˙ttekt skal ger­ ˙ttekt ß ■vÝ hvort mannvirki­ uppfylli ßkvŠ­i laga ■essara og regluger­a sem settar hafa veri­ samkvŠmt ■eim og hvort byggt hafi veri­ Ý samrŠmi vi­ sam■ykkt h÷nnunarg÷gn.
    SÚ mannvirki ekki fullgert vi­ framkvŠmd loka˙ttektar, ■a­ uppfyllir ekki a­ ÷llu leyti ßkvŠ­i laga ■essara e­a regluger­a sem settar hafa veri­ samkvŠmt ■eim e­a er ekki a­ ÷llu leyti Ý samrŠmi vi­ sam■ykkt h÷nnunarg÷gn getur ˙tgefandi byggingarleyfis gefi­ ˙t vottor­ um framkvŠmd loka˙ttektar me­ athugasemdum. Ůßttum sem var­a a­gengi skal ■ˇ ßvallt hafa veri­ loki­ vi­ framkvŠmd loka˙ttektar.
    Komi Ý ljˇs vi­ framkvŠmd loka˙ttektar a­ mannvirki uppfyllir ekki ÷ryggis- e­a hollustukr÷fur getur eftirlitsa­ili fyrirskipa­ lokun mannvirkis og lagt fyrir eiganda ■ess a­ bŠta ˙r og skal ■ß loka˙ttektarvottor­ ekki gefi­ ˙t fyrr en ■a­ hefur veri­ gert.

37. gr.
A­gangur a­ mannvirki.
    Starfsm÷nnum Byggingarstofnunar, byggingarfulltr˙a og starfsm÷nnum hans, fulltr˙um sl÷kkvili­s, svo og starfsm÷nnum sko­unarstofa sem fali­ hefur veri­ eftirlit sbr. 20. gr., skal heimill frjßls a­gangur a­ lˇ­um og mannvirkjum til eftirlits me­ byggingarframkvŠmdum.
    UppdrŠttir, sam■ykktir og ßrita­ir af ˙tgefanda byggingarleyfis, ßsamt ˙tgefnu byggingarleyfi, skulu ŠtÝ­ liggja fyrir ß byggingarsta­ og vera eftirlitsm÷nnum a­gengilegir.
    Liggi r÷kstuddur grunur fyrir um a­ fullbygg­u mannvirki sÚ verulega ßfßtt me­ tilliti til ßkvŠ­a laga og regluger­a um byggingarmßl skal eftirlitsa­ila heimill a­gangur ■ar til eftirlits. Eigi er ■ˇ heimilt a­ fara Ý ■essum tilgangi inn Ý Ýb˙­arh˙s ßn sam■ykkis eiganda e­a umrß­amanns h˙snŠ­isins nema a­ fengnum ˙rskur­i dˇmara.

VIII. KAFLI
Vi­skipti me­ byggingarv÷rur.
38. gr.
Framlei­andi og dreifingara­ili.
    ═ ■essum kafla telst framlei­andi byggingarv÷ru vera sß sem břr til fullunna v÷ru, břr til hluta v÷ru e­a lŠtur af hendi hrßefni, vinnur e­a aflar afur­a ˙r nßtt˙runni a­ ■vÝ tilskildu a­ hann hafi sta­festu ß Evrˇpska efnahagssvŠ­inu e­a Ý a­ildarrÝki stofnsamnings FrÝverslunarsamtaka Evrˇpu. Einnig telst framlei­andi vera sß sem merkir framlei­sluv÷runa me­ nafni sÝnu, v÷rumerki e­a ÷­ru kennimarki e­a a­ili sem endurgerir v÷runa. Hafi framlei­andi v÷ru ekki sta­festu ß Evrˇpska efnahagssvŠ­inu e­a Ý a­ildarrÝki stofnsamnings FrÝverslunarsamtaka Evrˇpu skal fulltr˙i hans teljast framlei­andi. Hafi hvorki fulltr˙i framlei­anda nÚ framlei­andi sta­festu ß Evrˇpska efnahagssvŠ­inu e­a Ý a­ildarrÝki stofnsamnings FrÝverslunarsamtaka Evrˇpu skal innflytjandi teljast framlei­andi.
    Dreifingara­ili telst hver sß Ý a­fangake­junni sem stundar starfsemi er hefur ekki ßhrif ß ÷ryggiseiginleika framlei­sluv÷ru.

39. gr.
Marka­ssetning byggingarvara.
    Marka­ssetning byggingarv÷ru er einungis heimil ef varan uppfyllir eftirfarandi skilyr­i:
    1.      Varan hentar til ßforma­ra nota. ═ ■vÝ felst a­ varan hafi ■ß eiginleika a­ mannvirki, sem ß a­ fella hana inn Ý, setja saman vi­ e­a nota vi­, ef ■a­ er rÚtt hanna­ og byggt, geti fullnŠgt grunnkr÷funum sem skilgreindar eru Ý vi­auka vi­ l÷g ■essi. Mannvirki­ skal fullnŠgja grunnkr÷funum ■ann tÝma sem e­lilegt og fjßrhagslega hagkvŠmt er a­ nřta ■a­.
    2.      Varan uppfyllir kr÷fur eftirfarandi tŠknißkvŠ­a:
                a.      samhŠf­ra evrˇpskra sta­la, e­a
                b.      evrˇpsks tŠknisam■ykkis, e­a
                c.      innlends tŠknißkvŠ­is sem uppfyllir grunnkr÷fur sem skilgreindar eru Ý vi­auka vi­ l÷g ■essi og sam■ykkt hefur veri­ af Eftirlitsstofnun EFTA, Ý ■eim tilvikum sem samhŠf­ir evrˇpskir sta­lar e­a evrˇpsk tŠknisam■ykki eru ekki til.
    3.      Ef til eru samhŠf­ir evrˇpskir sta­lar e­a evrˇpskt tŠknisam■ykki fyrir vi­komandi byggingarv÷ru skal h˙n a­ auki merkt me­ CE-merki Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i 43. gr.
    Mat ß ■vÝ hvort byggingarvara uppfyllir kr÷fur 1. og 2. t÷lul. 1. mgr. skal framkvŠmt af tilnefndum a­ila me­ sta­festu ß Evrˇpska efnahagssvŠ­inu Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i 41. gr. ß­ur en varan er marka­ssett. Byggingarvara telst uppfylla kr÷fur 1. og 2. t÷lul. 1. mgr. ef h˙n er rÚttilega merkt me­ CE-merkinu Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i 43. gr.

40. gr.
Evrˇpskt tŠknisam■ykki.
    Ëski framlei­andi eftir a­ fß evrˇpskt tŠknisam■ykki fyrir byggingarv÷ru skal hann grei­a allan kostna­ vi­ ÷flun ■ess.
    Rß­herra setur Ý regluger­ nßnari ßkvŠ­i um evrˇpsk tŠknisam■ykki.

41. gr.
Sta­festing ß samrŠmi.
    Tilnefndur a­ili me­ sta­festu ß Evrˇpska efnahagssvŠ­inu annast mat ß samrŠmi byggingarv÷ru vi­ tŠknißkvŠ­i. Framlei­andi e­a umbo­sma­ur hans me­ sta­festu ß Evrˇpska efnahagssvŠ­inu ber ßbyrg­ ß a­ samrŠmismat byggingarvara fari fram og grei­ir allan kostna­ af matinu.
    Umhverfisrß­herra setur regluger­ um framkvŠmd samrŠmismats byggingarvara ß grundvelli ßkvŠ­a EES-samningsins sem gildi hafa hÚr ß landi. Heimilt er Ý regluger­inni a­ gera ■ß kr÷fu a­ framlei­andi hafi innra eftirlitskerfi Ý verksmi­junni til a­ tryggja a­ framlei­slan sÚ Ý samrŠmi vi­ vi­eigandi tŠknißkvŠ­i e­a a­ gera ■ß kr÷fu a­ auk innra eftirlitskerfis framlei­anda hafi tilnefndur a­ili eftirlit me­ kerfinu e­a v÷runni sjßlfri, sÚ mŠlt svo fyrir Ý tŠknißkvŠ­um fyrir vi­komandi byggingarv÷ru.
    SamrŠmisyfirlřsing framlei­anda e­a samrŠmisvottor­ veitir ßbyrg­ara­ila me­ sta­festu innan EES rÚtt til a­ setja CE-merki­ ß v÷runa, sbr. 43. gr., ßfestan merkimi­a, umb˙­irnar og me­fylgjandi vi­skiptaskj÷l. SamrŠmisvottor­ og samrŠmisyfirlřsing vegna byggingarv÷ru sem marka­ssett er ß ═slandi skulu vera ß Ýslensku.

42. gr.
Tilnefndur a­ili.
    Sko­unar-, prˇfunar- og vottunarstofur geta ˇska­ eftir ■vÝ a­ annast samrŠmismat sem tilnefndir a­ilar. Tilnefndur a­ili skal hafa faggildingu og faglega ■ekkingu til a­ meta samrŠmi vi­komandi byggingarv÷ru vi­ grunnkr÷fur laga ■essara. Um faggildinguna fer samkvŠmt l÷gum nr. 24/2006, um faggildingu o.fl., og ßkvŠ­um laga ■essara.
    Umhverfisrß­herra annast tilkynningar um tilnefnda a­ila til vi­eigandi stjˇrnvalda ß Evrˇpska efnahagssvŠ­inu.
    Tilnefndur a­ili skal hafa hlutleysi ■ri­ja a­ila, og vera ßn allra hagsmunatengsla vi­ vi­skiptavini sÝna og a­ra hagsmunahˇpa. Hann mß ekki stunda eftirlit me­ byggingarv÷rum ß marka­i.
    Tilnefndur a­ili, sem ekki er rÝkisfyrirtŠki, skal hafa ßbyrg­artryggingu fyrir starfsemi sÝna, sem nŠr til ska­abˇtaßbyrg­ar gagnvart ÷llum ■eim sem hann kann a­ valda tjˇni me­ starfsemi sinni. Tilnefndur a­ili skal taka ■ßtt Ý samstarfi tilnefndra a­ila ß Evrˇpska efnahagssvŠ­inu.
    Rß­herra setur Ý regluger­ nßnari ßkvŠ­i um kr÷fur sem ger­ar eru til tilnefndra a­ila.

43. gr.
Notkun CE-merkis.
    Einungis er heimilt a­ merkja byggingarv÷rur me­ CE-merkinu ef:
    a.      varan samrŠmist samhŠf­um evrˇpskum st÷­lum, e­a
    b.      varan samrŠmist evrˇpsku tŠknisam■ykki, e­a
    c.      varan samrŠmist innlendu tŠknißkvŠ­i sem uppfyllir grunnkr÷fur sem skilgreindar eru Ý vi­auka vi­ l÷g ■essi og sam■ykkt hefur veri­ af Eftirlitsstofnun EFTA, Ý ■eim tilvikum sem samhŠf­ir evrˇpskir sta­lar e­a evrˇpsk tŠknisam■ykki eru ekki til.
    Ëheimilt er a­ festa ß v÷rur merki sem lÝklegt er a­ villi um fyrir ■ri­ja a­ila hva­ var­ar ■ř­ingu og form CE-merkisins. Festa mß hvers kyns a­rar merkingar ß v÷rurnar e­a merkipl÷tu a­ ■vÝ tilskildu a­ ■Šr hindri ekki a­ CE-merki­ sjßist vel og sÚ vel lŠsilegt.
    Framlei­andi e­a umbo­sma­ur hans me­ sta­festu ß Evrˇpska efnahagssvŠ­inu ber ßbyrg­ ß rÚttri notkun merkisins Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i laga ■essara og a­ CE-merki­ sÚ sett ß v÷runa, ßfestan merkimi­a, umb˙­irnar e­a me­fylgjandi vi­skiptaskj÷l.
    Ůegar byggingarv÷rur l˙ta einnig ßkvŠ­um annarra laga og regluger­a sem taka til annarra ■ßtta og kve­a einnig ß um a­ festa skuli CE-merki ß ■Šr skal koma fram a­ gengi­ sÚ ˙t frß ■vÝ a­ vi­komandi v÷rur sÚu Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i ■eirra regluger­a.
    Rß­herra setur Ý regluger­ nßnari ßkvŠ­i um CE-merkingar byggingarv÷ru.

44. gr.
Opinbert marka­seftirlit.
    Byggingarstofnun hefur eftirlit me­ ■vÝ a­ byggingarv÷rur ß marka­i uppfylli ßkvŠ­i laga ■essara og regluger­a settra samkvŠmt ■eim. Stofnunin fylgist me­ byggingarv÷rum ß marka­i, aflar ß skipulegan hßtt upplřsinga um ■Šr og tekur vi­ ßbendingum frß byggingarfulltr˙um, h÷nnu­um, byggingarstjˇrum, i­nmeisturum, neytendum og ÷­rum a­ilum.
    Byggingarstofnun getur fali­ faggiltri sko­unarstofu a­ framkvŠma marka­seftirlit e­a faggiltri prˇfunarstofu a­ prˇfa og meta hvort byggingarv÷rur uppfylli ßkvŠ­i laga ■essara. Um faggildinguna gilda ßkvŠ­i laga nr. 24/2006, um faggildingu o.fl. Beiting rÚttar˙rrŠ­a skv. 46. gr. skal vera Ý h÷ndum Byggingarstofnunar.
    Byggingarstofnun getur haft samstarf vi­ tollyfirv÷ld um framkvŠmd marka­seftirlits me­ byggingarv÷rum vi­ innflutning.
    Rß­herra setur Ý regluger­ nßnari ßkvŠ­i um framkvŠmd marka­seftirlits me­ byggingarv÷rum.

45. gr.
Heimild til sko­unar og upplřsingaskylda.
    Byggingarstofnun e­a eftir atvikum a­ila sem hefur veri­ fali­ marka­seftirlit me­ byggingarv÷rum, sbr. 2. mgr. 44. gr., er heimilt a­ sko­a byggingarv÷rur hjß ßbyrg­ara­ila og seljanda, taka sřnishorn af byggingarv÷rum til rannsˇkna og krefja ■ß um allar nau­synlegar upplřsingar, svo sem a­gang a­ skrß yfir ■ß sem hafa v÷runa ß bo­stˇlum, samrŠmisvottor­, samrŠmisyfirlřsingar, prˇfunarskřrslur og tŠknilegar upplřsingar.
    Framlei­andi e­a dreifingara­ili ber kostna­ vegna ■eirra sřnishorna sem tekin eru til rannsˇknar skv. 1. mgr. A­ lokinni rannsˇkn skal sřnishornum skila­ e­a ■au ey­il÷g­ me­ ÷ruggum hŠtti eftir atvikum. Sřnishorn v÷ru samkvŠmt ■essari grein er a­ jafna­i eitt eintak v÷ru e­a lßgmarksfj÷ldi sem nau­synlegur er til a­ framkvŠma rannsˇkn.
    Framlei­andi e­a dreifingara­ili ber allan kostna­ af afturk÷llun v÷ru. SÚ vara ekki Ý samrŠmi vi­ settar reglur skal hann bera ■ann kostna­ sem hlřst af sko­un, rannsˇkn og prˇfun, svo og annan kostna­. Framlei­andi e­a dreifingara­ili grei­ir allan kostna­ af tilkynningum um hŠttulega v÷ru sem beint er til almennings, svo sem kostna­ vi­ tilkynningar Ý fj÷lmi­lum. Framlei­anda e­a dreifingara­ila er heimilt a­ annast tilkynningar til almennings enda sÚ framkvŠmd tilkynningar me­ ■eim hŠtti a­ e­lilegum varna­arßhrifum ver­i nß­.
    Sß sem ber ßbyrg­ ß marka­ssetningu byggingarv÷ru hÚr ß landi skal halda skrß yfir allar v÷rur sem hann hefur ß bo­stˇlum og hafa tiltŠk afrit af tŠknig÷gnum v÷runnar. Enn fremur skal hann a­ bei­ni Byggingarstofnunar afhenda skrß me­ upplřsingum um birgja og ■ß er bjˇ­a fram v÷rur hans ef ■a­ er a­ mati stofnunarinnar nau­synlegt Ý tengslum vi­ rannsˇkn mßls.

46. gr.
RÚttar˙rrŠ­i Byggingarstofnunar.
    Byggingarstofnun getur afturkalla­, teki­ af marka­i e­a banna­ s÷lu e­a afhendingu byggingarv÷ru ef h˙n uppfyllir ekki formleg skilyr­i laga ■essara og regluger­a settra samkvŠmt ■eim, svo sem um merkingar, lei­beiningar, samrŠmisvottor­, samrŠmisyfirlřsingar e­a prˇfunar- og sko­unarskřrslur.
    Leiki r÷kstuddur grunur ß a­ byggingarvara sÚ ekki Ý samrŠmi vi­ tŠknißkvŠ­i getur Byggingarstofnun ßkve­i­ tÝmabundi­ bann vi­ s÷lu e­a afhendingu hennar ß me­an rannsˇkn, sem ekki skal standa lengur en fjˇrar vikur, fer fram. ١ er heimilt a­ framlengja banni­ um allt a­ fjˇrar vikur ef sÚrstakar ßstŠ­ur vegna rannsˇknarinnar krefjast a­ banni­ ver­i framlengt.
    Ef Ý ljˇs kemur a­ vara sem lřst hefur veri­ yfir a­ samrŠmist ßkvŠ­um laga ■essara og regluger­a settra samkvŠmt ■eim, en uppfyllir ekki vi­eigandi tŠknißkvŠ­i, skal Byggingarstofnun innkalla ■ß v÷ru e­a banna e­a takmarka marka­ssetningu hennar.

47. gr.
F÷rgun v÷ru og lagfŠring.
    Byggingarstofnun er heimilt Ý tengslum vi­ beitingu ßkvŠ­a 46. gr. a­ skylda framlei­anda e­a dreifingara­ila til a­ ey­ileggja ÷ll eint÷k v÷ru og farga henni me­ ÷ruggum hŠtti. ┴vallt skal ■ˇ ß­ur gefa ßbyrg­ara­ila kost ß a­ bŠta ˙r ßg÷llum v÷ru e­a fylgig÷gnum hennar innan hŠfilegs frests nema varan teljist sÚrlega hŠttuleg.

48. gr.
Tilkynningarskylda.
    Ver­i byggingarfulltr˙i, h÷nnu­ur, byggingarstjˇri e­a i­nmeistari var vi­ a­ ß marka­i sÚ byggingarvara sem ekki uppfyllir kr÷fur laga ■essara skal hann tilkynna um ■a­ til Byggingarstofnunar.

49. gr.
Notkun byggingarv÷ru og ßbyrg­ eiganda mannvirkis.
    Byggingarv÷rur til notkunar Ý e­a vi­ mannvirkjager­ skulu uppfylla skilyr­i 39. gr.
    Eigandi mannvirkis ber ßbyrg­ ß a­ vi­ byggingu ■ess og rekstur sÚu einungis nota­ar byggingarv÷rur sem uppfylla ßkvŠ­i laga ■essara.

IX. KAFLI
Gjaldtaka og leyfisgj÷ld.
50. gr.
Byggingar÷ryggisgjald.
    VßtryggingafÚl÷g og a­rir sem annast vßtryggingar skulu ßrlega innheimta me­ i­gj÷ldum sÝnum sÚrstakt byggingar÷ryggisgjald. Byggingar÷ryggisgjaldi­ skal nema 0,07 prˇmillum af vßtryggingarfjßrhŠ­ brunatrygginga fasteigna og lausafjßr, svo og samsettra vßtrygginga sem fela Ý sÚr brunatryggingu. Vi­lagatrygging telst ■ˇ ekki gjaldskyld trygging Ý ■essu efni nÚ heldur brunatryggingar skipa og flugvÚla. Byggingar÷ryggisgjaldi­ skal nota­ til a­ fjßrmagna starfsemi Byggingarstofnunar.
    Ůeir sem innheimta byggingar÷ryggisgjaldi­ skulu hafa sta­i­ rÝkissjˇ­i skil ß gjaldinu innan ■riggja mßna­a frß innheimtu ■ess. Endanlegt uppgj÷r gjaldsins fyrir hvert ßr fer fram ■egar ßrsreikningar ■eirra sem annast innheimtu ■ess liggja fyrir.
    Rß­herra setur nßnari reglur um innheimtu byggingar÷ryggisgjalds Ý regluger­.

51. gr.
Gjaldskrß vegna byggingareftirlits byggingarfulltr˙a.
    Sveitarstjˇrnum er heimilt a­ setja gjaldskrß fyrir veitta ■jˇnustu og verkefni byggingarfulltr˙a, m.a. fyrir undirb˙ning, svo sem vegna nau­synlegrar a­keyptrar sÚrfrŠ­i■jˇnustu, og ˙tgßfu byggingarleyfis byggingarfulltr˙a, ˙tgßfu st÷­uleyfa, ˙tmŠlingu, eftirlit, ˙ttektir, yfirfer­ h÷nnunargagna og vottor­ sem byggingarfulltr˙i lŠtur Ý tÚ. UpphŠ­ gjalds skal taka mi­ af kostna­i vi­ ■jˇnustu og framkvŠmd einstakra verkefna og skal bygg­ ß rekstrarߊtlun ■ar sem ■au atri­i eru r÷kstudd sem ßkv÷r­un gjalds byggist ß. Gjaldi­ mß ekki vera hŠrra en sß kostna­ur. Gjaldskrß skal birt Ý B-deild StjˇrnartÝ­inda.

52. gr.
Gjaldskrß Byggingarstofnunar.
    Rß­herra setur, a­ fengnum till÷gum Byggingarstofnunar, gjaldskrß fyrir veitta ■jˇnustu og verkefni sem stofnuninni er fali­ a­ annast e­a stofnunin tekur a­ sÚr, m.a. fyrir undirb˙ning, svo sem vegna nau­synlegrar a­keyptrar sÚrfrŠ­i■jˇnustu, og ˙tgßfu byggingarleyfis og vottor­a, fyrir ˙tmŠlingu, eftirlit, ˙ttektir, yfirfer­ h÷nnunargagna og vegna umsˇknar og ˙tgßfu evrˇpsks tŠknisam■ykkis. UpphŠ­ gjalds skal taka mi­ af kostna­i vi­ ■jˇnustu og framkvŠmd einstakra verkefna og skal bygg­ ß rekstrarߊtlun ■ar sem ■au atri­i eru r÷kstudd sem ßkv÷r­un gjalds byggist ß. Gjaldi­ mß ekki vera hŠrra en sß kostna­ur. Gjaldskrß skal birt Ý B-deild StjˇrnartÝ­inda.

53. gr.
Grei­sla gjalda.
    Sveitarstjˇrnir og Byggingarstofnun ßkve­a Ý gjaldskrß sinni gjalddaga byggingarleyfisgjalda og hvernig ■au skuli innheimt. Eigi mß gefa ˙t byggingarleyfi fyrr en gj÷ld ■essi hafa veri­ greidd samkvŠmt settum reglum e­a sami­ hefur veri­ um grei­slu ■eirra.
    Vanskil ß grei­slu gjalda skv. 1. mgr. veitir byggingarfulltr˙a og Byggingarstofnun heimild til a­ neita a­ gefa ˙t vottor­ um vi­komandi mannvirki.
    Gj÷ldum skv. 51. og 52. gr. fylgir l÷gve­ Ý vi­komandi fasteign e­a lˇ­ og mß innheimta gjaldfallin gj÷ld me­ fjßrnßmi.

X. KAFLI
Rannsˇknir, ■vingunar˙rrŠ­i og vi­url÷g.
54. gr.
Rannsˇknir ß tjˇni ß mannvirkjum.
    Ver­i manntjˇn e­a alvarleg hŠtta skapast vegna tjˇns ß mannvirki e­a tjˇni­ er til ■ess falli­ a­ skapa hŠttu skal Byggingarstofnun rannsaka tjˇni­ og orsakir ■ess, framkvŠmd byggingareftirlits og hvernig a­ h÷nnun mannvirkis og byggingarframkvŠmdum hafi veri­ sta­i­. Um rannsˇknir ß tjˇni vegna eldsvo­a gilda ßkvŠ­i VII. kafla laga um brunavarnir. Skilgreina skal nßnar Ý regluger­ hva­a tjˇn Byggingarstofnun skal rannsaka samkvŠmt ■essari grein.
    Eigandi mannvirkis sem ver­ur fyrir tjˇni sem fellur undir 1. mgr. skal tilkynna ■a­ til Byggingarstofnunar svo fljˇtt sem unnt er. Hafi byggingarfulltr˙i or­i­ ■ess ßskynja a­ tjˇn hafi or­i­ ß mannvirki sem fellur undir 1. mgr. skal hann tilkynna ■a­ Byggingarstofnun. Byggingarstofnun getur hafi­ rannsˇkn a­ eigin frumkvŠ­i vanrŠki eigandi a­ tilkynna um tjˇni­. Byggingarstofnun skal senda vi­komandi byggingarfulltr˙a ni­urst÷­ur rannsˇknar tjˇns eftir ■vÝ sem vi­ ß.
    Byggingarstofnun rannsakar vettvang ■egar eftir a­ tjˇn hefur veri­ tilkynnt, eftir atvikum me­ a­sto­ l÷greglu ef um er a­ rŠ­a slys sem sŠtir l÷greglurannsˇkn samkvŠmt l÷gum um me­fer­ sakamßla. Byggingarstofnun skal fß afrit af ÷llum rannsˇknarg÷gnum l÷greglu a­ lokinni l÷greglurannsˇkn, hafi h˙n fari­ fram. Byggingarstofnun kve­ur til sÚrfrˇ­a menn vegna rannsˇknarinnar eftir ■vÝ sem ■÷rf krefur.
    VßtryggingafÚl÷g skulu senda Byggingarstofnun upplřsingar ßr hvert um bŠtt tjˇn ß mannvirkjum.

55. gr.
St÷­vun framkvŠmda, lokun mannvirkis o.fl.
    Ef byggingarleyfisskyld framkvŠmd skv. 9. gr. er hafin ßn ■ess a­ leyfi sÚ fengi­ fyrir henni, ekki sˇtt um leyfi fyrir breyttri notkun mannvirkis, ■a­ byggt ß annan hßtt en leyfi stendur til, mannvirki­ e­a notkun ■ess brřtur Ý bßga vi­ skipulag, mannvirki er teki­ Ý notkun ßn ■ess a­ ÷ryggis˙ttekt hafi fari­ fram e­a ef mannvirki er teki­ til annarra nota en heimilt er samkvŠmt ˙tgefnu byggingarleyfi getur byggingarfulltr˙i st÷­va­ slÝkar framkvŠmdir e­a notkun tafarlaust og fyrirskipa­ lokun mannvirkis. Sama gildir ef ekki er a­ ÷­ru leyti fylgt ßkvŠ­um laganna e­a regluger­a sem settar eru samkvŠmt ■eim vi­ byggingarframkvŠmdina. Ef mannvirki­ fellur undir 3. mgr. 9. gr. skal st÷­vun framkvŠmda og lokun mannvirkis vera Ý h÷ndum Byggingarstofnunar.
    Ef byggingarframkvŠmd er hafin ßn ■ess a­ leyfi sÚ fengi­ fyrir henni e­a h˙n brřtur Ý bßga vi­ skipulag getur byggingarfulltr˙i e­a eftir atvikum Byggingarstofnun, ef mannvirki­ fellur undir 3. mgr. 9. gr., krafist ■ess a­ hi­ ˇl÷glega mannvirki e­a byggingarhluti sÚ fjarlŠgt, jar­rask afmß­ e­a starfsemi hŠtt. Sinni eigandi ekki ■eirri kr÷fu er heimilt a­ framkvŠma slÝkar a­ger­ir ß hans kostna­.
    Ef ■÷rf krefur er l÷greglu skylt a­ a­sto­a byggingarfulltr˙a og Byggingarstofnun vi­ ■Šr a­ger­ir er greinir Ý 1.–2. mgr.
    Reynist ÷ryggi mannvirkis ßbˇtavant vi­ ÷ryggis- e­a loka˙ttekt ■ess e­a ■a­ telst ska­legt heilsu skal ˙tgefandi byggingarleyfis fyrirskipa lokun ■ess og koma Ý veg fyrir a­ mannvirki­ ver­i teki­ Ý notkun fyrr en ˙r hefur veri­ bŠtt.
    SveitarfÚlag e­a eftir atvikum rÝki­ ß endurkr÷fu ß eiganda mannvirkis ß kostna­i sem ■a­ hefur haft af ˇl÷glegri mannvirkjager­ og ß l÷gve­ fyrir kr÷fu sinni Ý ÷llu efni sem nota­ hefur veri­ vi­ byggingarframkvŠmdina.

56. gr.
A­ger­ir til a­ knřja fram ˙rbŠtur.
    SÚ ßsigkomulagi, frßgangi, umhverfi e­a vi­haldi h˙ss, annars mannvirkis e­a lˇ­ar ßbˇtavant, af ■vÝ stafar hŠtta e­a ■a­ telst ska­legt heilsu a­ mati byggingarfulltr˙a e­a Byggingarstofnunar, e­a ekki er gengi­ frß ■vÝ samkvŠmt sam■ykktum uppdrßttum, l÷gum, regluger­um og byggingarlřsingu, skal gera eiganda e­a umrß­amanni ■ess a­vart og leggja fyrir hann a­ bŠta ˙r ■vÝ sem ßfßtt er. Sama gildir ef vanrŠkt er a­ lßta fara fram ˙ttektir samkvŠmt l÷gum ■essum, ef notkun mannvirkis er breytt ßn sam■ykkis byggingarfulltr˙a e­a ef notkun mannvirkis brřtur Ý bßga vi­ skipulag.
    Byggingarstofnun og byggingarfulltr˙a er heimilt a­ beita dagsektum allt a­ 500.000 kr. til a­ knřja menn til framkvŠmda ß rß­st÷funum sem ■eim er skylt a­ hlutast til um samkvŠmt l÷gum ■essum og regluger­um e­a lßta af atferli sem er ˇl÷gmŠtt. Dagsektir sem byggingarfulltr˙i leggur ß renna Ý sveitarsjˇ­ en Ý rÝkissjˇ­ ef ■Šr eru lag­ar ß af Byggingarstofnun.
    Byggingarfulltr˙i og Byggingarstofnun geta lßti­ vinna verk, sem ■au hafa lagt fyrir a­ unni­ skyldi, ß kostna­ ■ess sem vanrŠkt hefur a­ vinna verki­.
    Dagsektir og kostna­ skv. 1. og 2. mgr. mß innheimta me­ fjßrnßmi.

57. gr.
┴minning og missir l÷ggildingar e­a starfsleyfis.
    Ef h÷nnu­ur, byggingarstjˇri e­a i­nmeistari brřtur ßkvŠ­i laga, regluger­a e­a sam■ykkta um skipulags- og byggingarmßlefni, vanrŠkir hlutverk sitt og skyldur e­a sřnir af sÚr Ýtreka­a e­a alvarlega ˇvarkßrni Ý starfi getur Byggingarstofnun veitt honum ßminningu. SÚu brot alvarleg e­a Ýtreku­ getur Byggingarstofnun svipt h÷nnu­ e­a i­nmeistara l÷ggildingu.
    Byggingarstofnun getur svipt byggingarstjˇra starfsleyfi ef hann uppfyllir ekki lengur skilyr­i fyrir leyfisveitingu. Sama ß vi­ ef byggingarstjˇri brřtur ßkvŠ­i laga, regluger­a e­a sam■ykkta um skipulags- og byggingarmßlefni, vanrŠkir hlutverk sitt og skyldur e­a sřnir af sÚr Ýtreka­a e­a alvarlega ˇvarkßrni Ý starfi.
    Byggingarfulltr˙i sem ver­ur ßskynja um brot h÷nnu­ar, byggingarstjˇra e­a i­nmeistara samkvŠmt ■essari grein skal tilkynna um ■a­ til Byggingarstofnunar.

58. gr.
Refsißbyrg­.
     Brot gegn l÷gum ■essum og regluger­um settum samkvŠmt ■eim var­a sektum e­a fangelsi allt a­ tveimur ßrum nema ■yngri refsing liggi vi­ samkvŠmt ÷­rum l÷gum.

XI. KAFLI
Ţmis ßkvŠ­i.
59. gr.
┌rskur­ir.
    Stjˇrnvaldsßkvar­anir sem teknar eru ß grundvelli laga ■essara eru kŠranlegar til ˙rskur­arnefndar skipulags- og byggingarmßla, sbr. ■ˇ ßkvŠ­i 2. mgr. 17. gr. Um me­fer­ kŠru og um kŠrua­ild fer samkvŠmt ßkvŠ­um skipulagslaga.

60. gr.
Setning regluger­a.
    Rß­herra setur a­ till÷gu Byggingarstofnunar og Ý samrß­i vi­ hagsmunaa­ila regluger­ir sem nß til alls landsins ■ar sem nßnar er kve­i­ ß um framkvŠmd laga ■essara. Vi­ setningu regluger­a ß grundvelli laga ■essara skal haft samrß­ vi­ Samband Ýslenskra sveitarfÚlaga um atri­i er var­a skyldur sveitarfÚlaga. ═ regluger­ skulu vera ßkvŠ­i um eftirfarandi atri­i, sbr. einnig ÷nnur ßkvŠ­i laga ■essara um setningu regluger­a:
    1.      Kr÷fur sem gera skal til h÷nnunar og mannvirkja um ˙tlit, rřmisstŠr­ir og samsv÷run vi­ nŠsta umhverfi, hagkvŠmni og notagildi, a­gengi, ÷ryggi, heilnŠmi, tŠknilegan frßgang og vi­hald, auk krafna um grˇ­ur og frßgang lˇ­a, ■.m.t. gir­ingar. Einnig lßgmarkskr÷fur sem einstakir hlutar mannvirkja og mismunandi tegundir ■eirra skulu uppfylla, svo sem var­andi undirst÷­ur, byggingarefni, bur­ar■ol, einangrun gegn kulda, raka og hßva­a, loftgŠ­i, hljˇ­vist, birtu, lagnakerfi, hollustuhŠtti, brunavarnir og ■ess hßttar. Jafnframt skal kve­a ß um kr÷fur til mannvirkja vi­ verulegar breytingar ß ■eim e­a breytingar ß notkun mannvirkis. ═ regluger­ er heimilt a­ vÝsa til sta­la, sem Sta­larß­ ═slands hefur sta­fest e­a sett, um tŠknilega ˙tfŠrslu e­a anna­ sem snřr a­ mannvirkjum, e­a til ßkvŠ­a og skuldbindinga sem fylgja a­ild ═slands a­ al■jˇ­asamningum.
    2.      H÷nnunarg÷gn, byggingarlřsingar, skřrslur um innra og ytra eftirlit, greinarger­ir og ÷nnur g÷gn er skila ■arf vegna umsˇknar um byggingarleyfi. ═ regluger­ skal kve­a ß um kr÷fur til h÷nnunargagna mismunandi mannvirkja og mannvirkjahluta og skiptingu uppdrßtta Ý a­al-, sÚr- og deiliuppdrŠtti. Einnig skulu vera ßkvŠ­i um hva­a h÷nnunarg÷gnum skal skila­ vegna virkjana og annarra sÚrhŠf­ra mannvirkja og til hva­a ■ßtta eftirlit ˙tgefanda byggingarleyfis skal taka.
    3.      FramkvŠmd innra eftirlits vi­ byggingarframkvŠmdir og ■Šr kr÷fur sem ger­ar eru til gŠ­akerfa h÷nnu­a, samrŠmingara­ila, byggingarstjˇra og i­nmeistara. Rß­herra getur me­ regluger­ ßkve­i­ a­ gŠ­astjˇrnunarkerfi ■essara a­ila skuli vottu­ af faggiltri vottunarstofu. Heimilt er a­ gera mismunandi kr÷fur til gŠ­akerfa samkvŠmt l÷gum ■essum eftir ger­ mannvirkis.
    4.      FramkvŠmd nßmskei­ahalds og prˇfs fyrir h÷nnu­i skv. 26. gr. og lßgmarksßrangur til a­ standast ■a­.
    5.      Nßnari ßkvŠ­i um ˙tgßfu starfsleyfis byggingarstjˇra, flokkun starfsleyfa eftir ger­ mannvirkja, framkvŠmd nßmskei­s, auk ßkvŠ­a um starfshŠtti, ßbyrg­ og verksvi­ byggingarstjˇra, sbr. 27.–31. gr.
    6.      Skilyr­i fyrir ˙tgßfu starfsleyfa faggiltra sko­unarstofa, sbr. 20. gr., gildistÝma starfsleyfis, starfsemi sko­unarstofa, hŠfi sko­unarmanna, sbr. 21. gr., og hva­a ■ßttum byggingareftirlits sko­unarm÷nnum I–III er heimilt a­ sinna eftir ger­ og umfangi mannvirkis og eftir ■vÝ hvort um er a­ rŠ­a yfirfer­ h÷nnunargagna e­a framkvŠmd ˙ttekta.
    7.      ┌ttektarskyldu, framkvŠmd ßfanga˙ttekta, ÷ryggis˙ttektar og loka˙ttektar, ■ar sem m.a. er kve­i­ ß um ■au g÷gn sem leggja ■arf fram vegna ■eirra.
    8.      Sta­setningu, ger­ og frßgang skilta auk ßkvŠ­a um hva­a skilti skulu hß­ byggingarleyfi.
    9.      Skilyr­i fyrir veitingu st÷­uleyfa fyrir gßma, bßta, torgs÷luh˙s, stˇr samkomutj÷ld o.■.h. sem Štla­ er a­ standa utan skipulag­ra svŠ­a fyrir slÝka hluti Ý lengri tÝma en tvo mßnu­i. ═ regluger­ skal kve­i­ ß um atri­i er var­a ÷ryggi og hollustuhŠtti vegna ■essara lausafjßrmuna og um heimildir byggingarfulltr˙a til ■ess a­ krefjast ■ess a­ ■eir sÚu fjarlŠg­ir ef ekki eru uppfyllt ßkvŠ­i regluger­arinnar.
    10.      Frßgang leiksvŠ­a, Ý■rˇttasvŠ­a og annarra opinna svŠ­a.
    11.      Nßnari ßkvŠ­i um gagnasafn Byggingarstofnunar um mannvirki og mannvirkjager­, hva­ skal skrß ■ar og me­ hva­a hŠtti. Sko­unarhandbˇk skal vera hluti af gagnasafni Byggingarstofnunar og skal birt sem fylgiskjal vi­ regluger­. ═ sko­unarhandbˇkinni skulu m.a. vera ßkvŠ­i um framkvŠmd ˙ttekta, eftirlitsa­fer­ir, sko­unarߊtlanir og mismunandi eftirlitsst÷rf.
    12.      Nßnari ßkvŠ­i um framkvŠmd byggingareftirlits og verksvi­ byggingarfulltr˙a og Byggingarstofnunar.
    13.      Nßnari ßkvŠ­i um beitingu ■vingunar˙rrŠ­a skv. 55.–57. gr.

61. gr.
Gagnasafn Byggingarstofnunar.
    Byggingarstofnun skal starfrŠkja rafrŠnt gagnasafn fyrir upplřsingar um mannvirki og mannvirkjager­ um land allt Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i laga ■essara. Gagnasafni­ skal vera innan e­a samtengjanlegt gagna- og upplřsingakerfi Landskrß fasteigna. Byggingarfulltr˙ar og sl÷kkvili­ skulu hafa endurgjaldslausan a­gang a­ ■eim hluta gagnasafns Byggingarstofnunar sem var­ar mannvirki og mannvirkjager­ Ý umdŠmi ■eirra.

62. gr.
Um yfirstjˇrn mannvirkjamßla ß varnar- og ÷ryggissvŠ­um.
    UtanrÝkisrß­herra fer me­ yfirstjˇrn skipulags- og mannvirkjamßla ß varnar- og ÷ryggissvŠ­um eins og ■au eru skilgreind Ý l÷gum nr. 34/2008, sbr. og l÷g nr. 110/1951, og l÷gum nr. 176/2006 eftir ■vÝ sem vi­ getur ßtt, ■ar ß me­al um gjaldheimtu.
    ┴kvŠ­i laga ■essara og regluger­a settra samkvŠmt ■eim eiga vi­ um mannvirkjamßl ß varnar- og ÷ryggissvŠ­um, sbr. ■ˇ ßkvŠ­i 1. mgr. 21. gr. laga nr. 34/2008. Byggingarstofnun, Ý umbo­i utanrÝkisrß­herra, gefur ˙t byggingar- og framkvŠmdaleyfi og hefur eftirlit me­ mannvirkjager­ og ÷­rum leyfisskyldum framkvŠmdum ß varnar- og ÷ryggissvŠ­um. Ger­ur skal ■jˇnustusamningur milli Byggingarstofnunar og utanrÝkisrß­herra um framkvŠmd byggingareftirlits stofnunarinnar samkvŠmt ■essari grein.
    Umhverfisrß­herra setur nßnari ßkvŠ­i um framkvŠmd ■essarar greinar Ý regluger­ a­ h÷f­u samrß­i vi­ utanrÝkisrß­herra. Heimilt er Ý regluger­ a­ gera sÚrstakar kr÷fur til mannvirkja ß varnar- og ÷ryggissvŠ­um Ý samrŠmi vi­ al■jˇ­legar skuldbindingar ═slands.

63. gr.
Ůagnar- og tr˙na­arskylda.
    Eftirlitsa­ilar og a­rir sem starfa samkvŠmt ßkvŠ­um laga ■essara og regluger­um settum samkvŠmt ■eim eru bundnir ■agnarskyldu og tr˙na­i um atri­i er var­a framlei­slu- og verslunarleynd. Sama gildir um atri­i sem ■eir fß vitneskju um og leynt skulu fara samkvŠmt l÷gum e­a e­li mßls. Ůagnar- og tr˙na­arskyldan helst ■ˇtt lßti­ sÚ af starfi.
    Upplřsingar og tilkynningar eftirlitsa­ila til fj÷lmi­la skulu vera efnislega r÷kstuddar og ■ess gŠtt a­ einstakar atvinnugreinar, stofnanir e­a fyrirtŠki bÝ­i ekki tjˇn og ßlitshnekki a­ ßstŠ­ulausu.

64. gr.
Gildistaka.
    L÷g ■essi ÷­last gildi 1. jan˙ar 2011.
    Heimilt er fyrir gildist÷ku laga ■essara a­ skipa forstjˇra Byggingarstofnunar sem vinna skal a­ undirb˙ningi gildist÷ku laga ■essara Ý samrß­i vi­ umhverfisrß­herra. Byggingarstofnun mun taka vi­ l÷gformlegu hlutverki sÝnu vi­ gildist÷ku laga ■essara.
    Regluger­ir og ÷nnur stjˇrnvaldsfyrirmŠli sem sett eru samkvŠmt eldri l÷gum skulu halda gildi sÝnu a­ svo miklu leyti sem ■au fara ekki Ý bßga vi­ l÷g ■essi.

65. gr.
Breytingar ß ÷­rum l÷gum.
    1.      ═ sta­ or­sins „Brunamßlastofnunar“ Ý 3. gr. laga nr. 146/1996, um ÷ryggi raforkuvirkja, neysluveitna og raffanga, og hvarvetna annars sta­ar Ý l÷gunum kemur Ý vi­eigandi beygingarfalli: Byggingarstofnun.
    2.      ┴ eftir or­inu „byggingarnefndar“ Ý 2. mgr. 11. gr. laga nr. 35/1914, um mŠlingu og skrßsetningu lˇ­a og landa Ý l÷gsagnarumdŠmi ReykjavÝkur, og Ý 2. mgr. 7. gr. laga nr. 16/1951, um mŠlingu og skrßsetningu lˇ­a og landa Ý l÷gsagnarumdŠmi Akureyrar, kemur: sÚ h˙n til sta­ar; og ß eftir or­unum „sam■ykki hennar ß skiptingunni“ Ý s÷mu mßlsli­um kemur: e­a a­ ÷­rum kosti vottor­ byggingarfulltr˙a um sam■ykki sveitarstjˇrnar.
    3.      Eftirfarandi breytingar ver­a ß 34. gr. laga nr. 59/1992, um mßlefni fatla­ra:
                a.      ═ sta­ or­anna „byggingarlaga og byggingarregluger­ar“ Ý 1. mßlsl. 1. mgr. kemur: laga um mannvirki og regluger­a settra samkvŠmt ■eim.
                b.      ═ sta­ or­sins „byggingarnefnda“ Ý 2. mßlsl. 1. mgr. kemur: sveitarstjˇrna.
    4.      Eftirfarandi breytingar ver­a ß l÷gum nr. 104/2001, um h˙safri­un:
                a.      ┴ eftir or­unum „hluta­eigandi l÷greglustjˇra“ Ý 1. mßlsl. 1. mgr. 7. gr. laganna kemur: og; og or­in „og byggingarnefnd“ Ý lok sama mßlsli­ar falla brott.
                b.      ═ sta­ or­anna „byggingarnefnd ver­ur v÷r“ Ý 14. gr. laganna kemur: byggingarnefnd e­a byggingarfulltr˙i ver­a v÷r; og Ý sta­ or­sins „h˙n“ Ý s÷mu grein kemur: vi­komandi nefnd e­a byggingarfulltr˙i.
    5.      1. mßlsl. 1. t÷lul. 2. mgr. 12. gr. laga nr. 49/1997, um varnir gegn snjˇflˇ­um og skri­uf÷llum, or­ast svo: ┴rlegt gjald sem lagt er ß allar brunatrygg­ar h˙seignir og nemur 0,26 prˇmillum af vßtryggingarver­mŠti.

┴kvŠ­i til brß­abirg­a.
    1.      Ůrßtt fyrir ßkvŠ­i 8. gr. halda starfandi byggingarfulltr˙ar vi­ gildist÷ku laga ■essara fullum rÚtti sÝnum til starfa, sbr. ■ˇ 2. t÷lul.
    2.      Byggingarstofnun og byggingarfulltr˙ar hafa frest til 1. jan˙ar 2018 til a­ afla sÚr faggildingar Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i 19. gr., sbr. 21. gr. Fyrir 1. jan˙ar 2015 skulu Byggingarstofnun og byggingarfulltr˙ar hafa komi­ sÚr upp gŠ­astjˇrnunarkerfi. Hafi gŠ­astjˇrnunarkerfi byggingarfulltr˙a ekki hloti­ vottun faggiltrar vottunarstofu skal Byggingarstofnun til 1. jan˙ar 2018 gera ˙ttektir ß ger­ og virkni gŠ­astjˇrnunarkerfanna. Byggingarfulltr˙ar og starfsmenn ■eirra sem eru starfandi vi­ gildist÷ku laga ■essara skulu teljast uppfylla skilyr­i a–c-li­ar 1. mgr. 21. gr.
    3.      Ůeir h÷nnu­ir sem ÷­last h÷f­u, me­ l÷ggildingu umhverfisrß­herra e­a me­ ÷­rum hŠtti, rÚtt til a­ leggja fram uppdrŠtti vegna byggingarleyfisumsˇknar Ý gildistÝ­ eldri laga halda ■eim rÚtti sÝnum. Ůeir skulu enn fremur teljast uppfylla kr÷fur um hli­stŠ­a l÷ggildingu Byggingarstofnunar skv. b- og c-li­ 1. mgr. 21. gr. og 4. mgr. 28. gr. laga ■essara.
    4.      I­nmeistarar sem fengi­ h÷f­u vi­urkenningu byggingaryfirvalda e­a l÷ggildingu umhverfisrß­herra Ý gildistÝ­ eldri laga til a­ bera ßbyrg­ ß einst÷kum verk■ßttum mannvirkjager­ar hver ß sÝnu svi­i halda ■eim rÚtti. Ůeir skulu enn fremur teljast uppfylla kr÷fur um l÷ggildingu Byggingarstofnunar skv. a-li­ 1. mgr. 21. gr. og 2. mgr. 28. gr. laga ■essara.
    5.      Hafi ■eir a­ilar, sem taldir eru upp Ý 25. gr., ■egar vi­ gildist÷ku laga ■essara loki­ hluta reynslutÝma sem nau­synlegur er samkvŠmt n˙gildandi l÷gum til a­ ÷­last l÷ggildingu skulu ■eir eiga kost ß a­ lj˙ka honum eftir eldri reglum.
    6.      Ůeir a­ilar sem sannanlega hafa teki­ a­ sÚr byggingarstjˇrn mannvirkis Ý gildistÝ­ eldri laga teljast uppfylla skilyr­i 2.–3. mgr. 28. gr. og mega ■vÝ annast byggingarstjˇrn ■eirra mannvirkja sem falla undir 1. og 3. t÷lul. 4. mgr. 27. gr. laga ■essara. Til a­ starfa sem byggingarstjˇrar samkvŠmt ßkvŠ­um laga ■essara skulu ■eir hafa vi­eigandi gŠ­astjˇrnunarkerfi og afla sÚr starfsleyfis Byggingarstofnunar.
    7.      Ůrßtt fyrir ßkvŠ­i 5. t÷lul. 1. mgr. 13. gr. hafa h÷nnu­ir, samrŠmingara­ilar, byggingarstjˇrar og i­nmeistarar frest til 1. jan˙ar 2015 til a­ uppfylla ßkvŠ­i 24. gr., 31. gr. og 6. mgr. 32. gr. um gŠ­astjˇrnunarkerfi.
    8.      ┴ me­an ekki eru til samhŠf­ir evrˇpskir sta­lar og/e­a evrˇpsk tŠknisam■ykki fyrir byggingarv÷ru er marka­ssetning hennar heimil, ■rßtt fyrir ßkvŠ­i 39. gr., ef h˙n hefur vottun e­a ums÷gn um a­ h˙n uppfylli kr÷fur regluger­a sem settar eru ß grundvelli laga ■essara, standist sta­la og falli a­ verklagi og sÚrÝslenskum a­stŠ­um. Hli­sjˇn skal h÷f­ af kr÷fum sem settar eru fram Ý ßkv÷r­unum framkvŠmdastjˇrnar Evrˇpusambandsins var­andi hlutverk framlei­anda og tilnefnds a­ila vi­ sta­festingu ß samrŠmi vi­ kr÷fur. Ef ekki liggja fyrir sam■ykktir frß framkvŠmdastjˇrn Evrˇpusambandsins var­andi einstaka v÷ruflokka skal h÷f­ hli­sjˇn af ßkv÷r­unum um hli­stŠ­ar v÷rur. Nřsk÷punarmi­st÷­ ═slands, Byggingarstofnun e­a a­rir ■ar til bŠrir a­ilar sem umhverfisrß­uneyti­ vi­urkennir skulu gegna samsvarandi hlutverki og tilnefndur a­ili vegna ßkvŠ­a ■essarar greinar. Ůessir a­ilar annast sta­festingu ß samrŠmi og gefa ˙t vottor­ e­a ums÷gn ■ar a­ l˙tandi.
    9.      Starfsmenn Brunamßlastofnunar og Skipulagsstofnunar sem vinna a­ ■eim verkefnum sem fŠrast ■ann 1. jan˙ar 2011 til Byggingarstofnunar skulu eiga forgangsrÚtt til starfa hjß Byggingarstofnun. ┴kvŠ­i 7. gr. laga nr. 70/1996, um rÚttindi og skyldur starfsmanna rÝkisins, gilda ekki um st÷rf sem rß­i­ er Ý samkvŠmt ■essum t÷luli­.
    10.      Krafa 1. mgr. 42. gr. um a­ tilnefndur a­ili skuli hafa faggildingu tekur gildi 1. jan˙ar 2016. Fram a­ ■eim tÝma skal tilnefndur a­ili hafa gŠ­astjˇrnunarkerfi sem Byggingarstofnun vi­urkennir og hefur eftirlit me­.
    11.      Krafa 1. mgr. 17. gr. um a­ allt eftirlit skuli framkvŠmt Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i sko­unarhandbˇka tekur gildi 1. jan˙ar 2015.



Vi­auki.

GRUNNKRÍFUR.

    Byggingarv÷rur skulu henta til bygginga og mannvirkja og (bŠ­i Ý heild og a­ hluta) koma a­ tilŠtlu­um notum frß efnahagslegu sjˇnarmi­i og fullnŠgja Ý ■vÝ samhengi eftirfarandi grunnkr÷fum ef verkin falla undir regluger­ir me­ slÝkum kr÷fum. Kr÷funum skal fullnŠgt ■ann tÝma sem e­lilegt og fjßrhagslega hagkvŠmt er a­ nřta ■au, me­ fyrirvara um e­lilegt vi­hald. ═ kr÷funum er yfirleitt mi­a­ vi­ fyrirsjßanleg ßhrif.

1. BURđARŮOL OG STÍđUGLEIKI.
    Byggingar og mannvirki skulu h÷nnu­ og bygg­ ß ■ann veg a­ ßlagi­ sem hŠtt er vi­ a­ verki ß ■au me­an ß framkvŠmdum stendur og vi­ notkun lei­i ekki til:
    a.      a­ allt verki­ e­a hluti ■ess hrynji,
    b.      mikilla formbreytinga a­ ■vÝ marki a­ ekki ver­i vi­ una­,
    c.      skemmda ß ÷­rum hlutum verksins, l÷gnum e­a f÷stum b˙na­i vegna mikilla formbreytinga ß bur­arvirki,
    d.      skemmda vegna ytri ßhrifa ■ar sem skemmdirnar eru ˇe­lilega miklar mi­a­ vi­ upprunalega ors÷k ■eirra.

2. VARNIR GEGN ELDSVOđA.
    Byggingar og mannvirki skulu h÷nnu­ og bygg­ ß ■ann hßtt a­ brjˇtist eldur ˙t:
    a.      megi gera rß­ fyrir a­ bur­argeta verksins haldi tiltekinn tÝma,
    b.      skuli glŠ­ing og ˙tbrei­sla elds og reyks takm÷rku­ inni Ý byggingunni,
    c.      skuli ˙tbrei­sla elds til bygginga og mannvirkja Ý grenndinni takm÷rku­,
    d.      geti vi­staddir yfirgefi­ bygginguna e­a bjargast eftir ÷­rum lei­um,
    e.      sÚ ÷ryggi bj÷rgunarli­s haft Ý huga.

3. HOLLUSTA, HEILSA OG UMHVERFI.
    Byggingar og mannvirki skulu h÷nnu­ og bygg­ ß ■ann hßtt a­ hollustuhßttum og heilsu Ýb˙a og nßb˙a sÚ eigi stefnt Ý hŠttu, m.a. vegna:
    a.      eiturgasleka,
    b.      hŠttulegra agna e­a lofttegunda Ý lofti,
    c.      hŠttulegrar geislunar,
    d.      mengunar e­a eitrunar Ý vatni e­a jar­vegi,
    e.      lÚlegrar frßveitu skˇlps, reyks og fasts e­a fljˇtandi ˙rgangs,
    f.      rakamyndunar Ý hlutum bygginga og mannvirkja e­a ß yfirbor­i innan dyra.
4. ÍRYGGI VIđ NOTKUN.
    Byggingar og mannvirki skulu h÷nnu­ og bygg­ ß ■ann hßtt a­ ekki skapist ˇvi­unandi slysahŠtta vi­ rekstur e­a notkun ■eirra, svo sem a­ menn renni til, detti, rekist ß, brenni sig, fßi raflost e­a hljˇti mei­sli af v÷ldum sprengingar.

5. H┴VAđAVARNIR.
    Byggingar og mannvirki skulu h÷nnu­ og bygg­ ß ■ann hßtt a­ hßva­i, sem fˇlk ß sta­num e­a Ý nŠsta nßgrenni skynjar, sÚ ekki hŠrri en svo a­ vi­komandi bÝ­i ekki heilsutjˇn og geti sofi­, hvÝlt sig og unni­ vi­ vi­unandi skilyr­i.

6. ORKUSPARNAđUR OG HITAEINANGRUN.
    Hita-, kŠli- og loftrŠsingarkerfi bygginga og mannvirkja skulu h÷nnu­ og bygg­ ß ■ann hßtt a­ nau­synleg orkunotkun sÚ sem minnst me­ tilliti til ve­urfars ß sta­num en ßn ■ess a­ til ˇ■Šginda sÚ fyrir Ýb˙ana.

Athugasemdir vi­ lagafrumvarp ■etta.

1. Almennt um undirb˙ning og ger­ frumvarpsins.
    Vori­ 2002 ßkva­ umhverfisrß­uneyti­ a­ rß­ast Ý heildarendursko­un skipulags- og byggingarlaga, nr. 73/1997, me­ sÝ­ari breytingum. ┴kve­i­ var vi­ endursko­unina a­ taka mi­ af reynslu af framkvŠmd gildandi laga og a­ ßkvŠ­i laganna um skipulagsmßl yr­u sett Ý sÚrst÷k l÷g, skipulagsl÷g, og ßkvŠ­i um byggingar og brunavarnir Ý sÚrst÷k l÷g, byggingarl÷g. Jafnframt var ßkve­i­ a­ vi­ endursko­un ßkvŠ­a laganna um byggingarmßl yr­i teki­ ß eftirliti me­ byggingarv÷rum ß marka­i, rÚttindamßlum i­nmeistara og stofnun sÚrstakrar stofnunar ■ar sem byggingarmßl og brunavarnir yr­u vista­ar. ═ samrŠmi vi­ ßkvŠ­i til brß­abirg­a IV Ý l÷gum nr. 75/2000, um brunavarnir, skyldi endursko­unin enn fremur taka til laga um brunavarnir me­ ■a­ fyrir augum a­ sameina rÚttarheimildir um byggingar og ÷nnur mannvirki til a­ einfalda framkvŠmd ■eirra, ■ar me­ a­ heimila notkun sko­unarstofa Ý eftirliti me­ ger­ og vi­haldi bygginga og annarra mannvirkja.
    ═ fyrrgreindu skyni ßkva­ rß­uneyti­ a­ skipa tvŠr nefndir til ■ess a­ endursko­a skipulags- og byggingarl÷g, annars vegar um skipulags■ßttinn og hins vegar um byggingar■ßttinn. Nefndunum var Štla­ a­ hafa nßi­ samrß­ var­andi till÷guger­ og ßkve­i­ a­ frumv÷rp til breyttra laga yr­u l÷g­ fram samtÝmis ß Al■ingi.
    ═ nefnd um endursko­un byggingarlaga■ßttarins ßttu sŠti: Ingimar Sigur­sson, skrifstofustjˇri umhverfisrß­uneytinu, forma­ur, Ingibj÷rg Halldˇrsdˇttir, l÷gfrŠ­ingur Ý umhverfisrß­uneytinu, Smßri Ůorvaldsson, deildarstjˇri Ý umhverfisrß­uneytinu, ┴g˙st ١r Jˇnsson, verkfrŠ­ingur, tilnefndur af forsŠtisrß­uneyti, Eyjˇlfur Bjarnason, tŠknifrŠ­ingur, tilnefndur af Samt÷kum i­na­arins, Magn˙s SŠdal, byggingarfulltr˙i, tilnefndur af Sambandi Ýslenskra sveitarfÚlaga og Bj÷rn Karlsson, brunamßlastjˇri, tilnefndur af Brunamßlastofnun.
    Nefndinni var Štla­ a­ hafa nßi­ samrß­ vi­ eftirtalda a­ila vi­ ger­ frumvarpsins: Ëlaf K. Gu­mundsson, byggingarfulltr˙a, tilnefndan af FÚlagi byggingarfulltr˙a, Baldur ١r Baldursson, h˙sasmÝ­ameistara, tilnefndan af MeistarafÚlagi h˙sasmi­a, Sigmund Ey■ˇrsson, sl÷kkvili­sstjˇra, tilnefndan af FÚlagi sl÷kkvili­sstjˇra ß ═slandi, Stefßn Thors, skipulagsstjˇra, tilnefndan af Skipulagsstofnun, Jˇn Sigurjˇnsson, yfirverkfrŠ­ing hjß Rannsˇknastofnun byggingari­na­arins, tilnefndan af i­na­arrß­uneyti, Hauk Ingibergsson, forstjˇra, tilnefndan af Fasteignamati rÝkisins, Kristjßn Sveinsson, verkfrŠ­ing, tilnefndan af FÚlagi rß­gjafarverkfrŠ­inga, Gu­jˇn Bragason, skrifstofustjˇra, tilnefndan af fÚlagsmßlarß­uneyti og Gu­mund Magn˙sson, tilnefndan af Íryrkjabandalagi ═slands.
    ┴ ßrinu 2001 nß­ist samkomulag milli i­na­ar- og vi­skiptarß­uneytis og umhverfisrß­uneytis um a­ regluger­ nr. 431/1994, um vi­skipti me­ byggingarv÷rur, sem i­na­ar- og vi­skiptarß­uneyti­ setti til ■ess a­ uppfylla skyldur sem ═sland tˇk ß sig me­ samningum um Evrˇpska efnahagssvŠ­i­, yr­i fŠr­ yfir til umhverfisrß­uneytisins og undir skipulags- og byggingarl÷g. Rß­uneytin ßkvß­u Ý framhaldinu a­ teki­ yr­i ß mßlinu vi­ endursko­un laganna og er hÚr lagt til a­ regluger­in fŠrist undir nř l÷g og ver­i vi­fangsefni nřrrar stofnunar, Byggingarstofnunar. Enn fremur var­ a­ samkomulagi vi­ fÚlagsmßlarß­uneyti­ a­ a­gengismßl yr­u sÚrstakt verkefni nřrra byggingarlaga.
    ┴ starfstÝma nefndarinnar komu fram ■au sjˇnarmi­ a­ ßstŠ­a vŠri til ■ess a­ nř byggingarl÷g fj÷llu­u um ÷ll mßl er v÷r­u­u ÷ryggi bygginga. Endursko­unarnefndin kynnti sÚrstaklega fyrir umhverfisrß­uneyti og i­na­ar- og vi­skiptarß­uneyti ■au ßform a­ leggja til a­ rafmagns÷ryggismßl Ý byggingum Šttu a­ falla undir l÷g um byggingarmßl en ■au voru vistu­ Ý i­na­ar- og vi­skiptarß­uneyti og fÚllu undir starfsemi Neytendastofu, ß­ur L÷ggildingarstofu. Me­ l÷gum nr. 29/2009 frß 1. aprÝl 2009, sem breyttu m.a. l÷gum nr. 146/1996, um ÷ryggi raforkuvirkja, neysluveitna og raffanga, var yfirstjˇrn rafmagns÷ryggismßla hins vegar fŠr­ til umhverfisrß­herra og yfireftirlit me­ ÷ryggi raforkuvirkja, neysluveitna og raffanga Ý mannvirkjum fŠrt til Brunamßlastofnunar. Fer Neytendastofa ■ˇ ßfram me­ marka­seftirlit me­ raff÷ngum sem ekki eru varanlega tengd mannvirkjum. Var ■a­ mat nefndarinnar sem endursko­a­i byggingarlaga■ßttinn a­ nau­synlegt vŠri a­ rafmagnseftirlit yr­i sameina­ undir einu rß­uneyti og einni stofnun Ý ■vÝ skyni a­ tryggja skilvirkni og koma Ý veg fyrir a­ byggingari­na­urinn sŠtti tv÷f÷ldu eftirliti.
    Nefndin benti enn fremur ß a­ nau­synlegt vŠri Ý mannvirkjakafla byggingarlaga a­ fleiri mannvirki yr­u sett undir byggingarleyfisskyldu en n˙ er. Skv. 36. gr. gildandi skipulags- og byggingarlaga taka ßkvŠ­i mannvirkjakafla laganna yfir hvers konar byggingar ofan jar­ar og ne­an og eru sÝ­an talin upp mannvirki sem undan■egin eru byggingarleyfi og ■ar me­ afskiptum byggingarnefnda og byggingarfulltr˙a. Ůar er um a­ rŠ­a g÷tur, holrŠsi, vegi og brřr, a­rar en g÷ngubrřr Ý ■Úttbřli, jar­g÷ng, flugbrautir, dreifi- og flutningskerfi rafveitna, hitaveitna, vatnsveitna og fjarskipta, svo og hafnir og virkjanir enda sÚu ■Šr framkvŠmdir ß vegum opinberra a­ila e­a unnar samkvŠmt sÚrl÷gum. ١ ■arf byggingarleyfi fyrir varanlegum h˙sbyggingum sem reistar eru Ý tengslum vi­ ■essar framkvŠmdir, ■.e. byggingar sem ekki eru varanlegar, svo sem starfsmannah˙s og starfsmannab˙­ir ß hßlendinu Ý tengslum vi­ virkjunarframkvŠmdir, eru undan■egnar kr÷fu um byggingarleyfi og ■ar me­ undan■egnar eftirliti byggingarfulltr˙a. Nefndin telur nau­synlegt a­ fŠra fleiri framkvŠmdir undir byggingarleyfisskyldu, ekki sÝst ■ar sem ■essar framkvŠmdir eru Ý Š rÝkari mŠli unnar af ÷­rum en opinberum a­ilum, en ■a­ var meginßstŠ­a ■ess a­ ■Šr voru undanskildar byggingarleyfisskyldu ß sÝnum tÝma.
    Endursko­unarnefnd byggingarlaga■ßttarins hefur ■vÝ Ý st÷rfum sÝnum, auk ■eirra atri­a sem henni var sÚrstaklega fali­ a­ fjalla um Ý skipunarbrÚfi, fjalla­ um a­gengismßl, rafmagns÷ryggismßl, auk ˙tvÝkkunar mannvirkjakafla gildandi laga og gerir till÷gur um a­ ■essir ■Šttir falli undir nř byggingarl÷g og starfsemi Byggingarstofnunar og byggingarfulltr˙a eftir ■vÝ hvert umfang framkvŠmdanna er.
    ═ st÷rfum sÝnum leita­ist nefndin vi­ a­ klj˙fa sem gleggst ß milli ■eirra ßkvŠ­a sem annars vegar eiga a­ vera Ý skipulagsl÷gum og hins vegar Ý byggingarl÷gum og sendi hugmyndir sÝnar til nefndar sem sÚrstaklega var fali­ a­ endursko­a skipulags■ßtt laganna, sbr. ■a­ sem segir hÚr ß undan. Byggist ■etta fyrst og fremst ß ■vÝ a­ framkvŠmd byggingarlaga sÚ tŠknilegs e­lis en skipulagsl÷g eru Ý e­li sÝnu bundin mˇtun stefnu um landnotkun.
    Nefndin taldi nau­synlegt a­ ■annig yr­i frß nřjum byggingarl÷gum gengi­ a­ um vŠri a­ rŠ­a heildarl÷ggj÷f sem tŠki til sem flestra ÷ryggis■ßtta bygginga ■annig a­ ßkvŠ­i ■ar a­ l˙tandi vŠri a­ finna Ý einum l÷gum, undir einu rß­uneyti, umhverfisrß­uneyti, og einni stofnun, Byggingarstofnun, og byggingarfulltr˙um sveitarfÚlaganna. Eftirlit me­ einst÷kum ■ßttum ß a­ vera hŠgt a­ fela faggiltum a­ilum og sko­unarstofum jafnt opinberum sem og ß almennum marka­i en ßbyrg­in ß eftirlitinu yr­i eigi a­ sÝ­ur Ý h÷ndum byggingarfulltr˙a og Byggingarstofnunar eftir atvikum.
    Endursko­unarnefnd byggingarlaga lauk st÷rfum Ý mars 2006 eftir a­ hafa fengi­ athugasemdir ■eirra a­ila sem henni var fali­ a­ rß­fŠra sig vi­ auk nokkurra annarra a­ila og sendi umhverfisrß­herra till÷gur sÝnar formi frumvarps til laga um mannvirki ßsamt athugasemdum vi­ lagafrumvarpi­ og vi­ einstaka greinar ßsamt fylgiskj÷lum.
    Endursko­unarnefnd skipulagslaga skila­i um svipa­ leyti till÷gum sÝnum til umhverfisrß­herra. Umhverfisrß­uneyti­ taldi me­ hli­sjˇn af e­li ■essara frumvarpa og hversu hagsmuni margra ■au var­a rÚtt a­ senda ■au til vÝ­tŠkrar umsagnar og voru ■au Ý ■vÝ skyni ■ann 30. j˙nÝ 2006 send 159 a­ilum, ■ar ß me­al ÷llum sveitarfÚl÷gum landsins. Gefinn var kostur ß a­ gera athugasemdir vi­ frumv÷rpin fyrir 15. ßg˙st 2006. Jafnframt kynnti rß­uneyti­ frumv÷rpin Ý fj÷lmi­lum og ß heimasÝ­u sinni og var almenningi gefinn kostur ß a­ gera athugasemdir vi­ efni ■eirra. Rß­uneyti­ fˇr vandlega yfir allar athugasemdir sem ■vÝ bßrust og voru ger­ar breytingar ß frumv÷rpunum m.a. vegna ■eirra.
    Sigur­ur Helgason hjß Stjˇrnhßttum ehf. vann fyrir umhverfisrß­uneyti­ sÚrstakt mat ß ßhrifum frumvarpsins Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i laga nr. 27/1999, um opinberar eftirlitsreglur. Ni­ursta­a matsins var a­ miklar lÝkur vŠru ß a­ ßbati ■jˇ­fÚlagsins af till÷gunni ver­i meiri en kostna­urinn. Frumvarpi­ var a­ auki sent til umsagnar nefndar um opinberar eftirlitsreglur sem gaf jßkvŠ­a ums÷gn um efni ■ess.
    Frumv÷rpin voru l÷g­ fyrir Al■ingi ß 133. og 135. l÷ggjafar■ingi.

2. Saga l÷ggjafar um byggingarmßlefni ß ═slandi.
    Fyrstu heildarl÷g um byggingarmßlefni sem nß­u til landsins alls tˇku gildi 1. jan˙ar 1979, sbr. byggingarl÷g, nr. 54/1978. Fram a­ ■eim tÝma h÷f­u gilt mismunandi reglur Ý ■Úttbřli og dreifbřli, bŠ­i a­ ■vÝ er var­a­i stjˇrn og me­fer­ byggingarmßla og einnig ■Šr kr÷fur sem ger­ar voru til bygginga. Um byggingarmßlefni Ý ■Úttbřli giltu ßkvŠ­i laga nr. 19/1905, um byggingarsam■ykktir fyrir verslunarsta­i og a­ra skipulagsskylda sta­i, og l÷g nr. 61/1944, um byggingarmßlefni ReykjavÝkur. Auk ßkvŠ­a um stjˇrn og me­fer­ byggingarmßla voru Ý byggingarsam■ykktum ßkvŠ­i um ger­ uppdrßtta og bygginga. ┴ri­ 1967 gaf fÚlagsmßlarß­uneyti­, sem ■ß fˇr me­ yfirstjˇrn mßlaflokksins, ˙t fyrirmynd a­ byggingarsam■ykktum fyrir l÷ggilta verslunarsta­i og a­ra skipulagsskylda sta­i og settu fj÷lm÷rg sveitarfÚl÷g sÚr byggingarsam■ykktir a­ ■eirri fyrirmynd. Um byggingarmßlefni Ý dreifbřli giltu hins vegar, fyrir setningu laga nr. 54/1978, l÷g nr. 108/1945, um byggingarsam■ykktir fyrir sveitir og ■orp, sem ekki eru l÷ggiltir verzlunarsta­ir. SamkvŠmt ■eim l÷gum skyldu sřslunefndir setja byggingarsam■ykktir fyrir hluta­eigandi sřslu og ger­u flestar sřslunefndir ■a­. ═ byggingarsam■ykktum sřslnanna voru hins vegar nŠr eing÷ngu ßkvŠ­i um stjˇrn og me­fer­ byggingarmßla en ßkvŠ­i um tŠknileg atri­i skorti.
    ═ athugasemdum sem fylgdu frumvarpi til ■eirra byggingarlaga sem tˇku gildi Ý ßrsbyrjun 1979 kemur fram a­ bein lagaßkvŠ­i um byggingarmßlefni sÚu or­in g÷mul og a­ m÷rgu leyti ˙relt auk ■ess sem Šskilegt sÚ a­ s÷mu l÷g gildi fyrir landi­ allt. Sum ßkvŠ­i laga nr. 54/1978 ßttu sÚr fyrirmyndir Ý hinum sta­bundnu byggingarsam■ykktum en Ý ÷­rum tilvikum var um nřmŠli a­ rŠ­a. ═ l÷gunum var Ý fyrsta sinn kve­i­ ß um setningu byggingarregluger­ar fyrir landi­ allt ■ar sem sett yr­u Ýtarleg ßkvŠ­i um hin řmsu tŠknisvi­ byggingarmßla, hli­stŠ­ ■eim sem ß­ur var a­ finna Ý byggingarsam■ykktum einstakra sveitarfÚlaga. ═ l÷gunum voru einnig ßkvŠ­i um stjˇrn byggingarmßla, um starfsemi byggingarnefnda og byggingarfulltr˙a, kr÷fur um menntun, reynslu og landsl÷ggildingu ■eirra sem gera mßttu uppdrŠtti af h˙sum og ÷­rum mannvirkjum, bŠ­i a­al- og sÚruppdrŠtti. Ůeir h÷nnu­ir sem fengi­ h÷f­u sta­bundna vi­urkenningu samkvŠmt sta­bundnum byggingarsam■ykktum til a­ leggja uppdrŠtti fyrir byggingarnefnd hÚldu ■eim rÚtti.
    ═ l÷gum nr. 54/1978 voru enn fremur nř ßkvŠ­i um byggingarstjˇra en samkvŠmt eldri byggingarsam■ykkt ReykjavÝkur og flestum byggingarsam■ykktum ß skipulagsskyldum ■Úttbřlisst÷­um veittu byggingarnefndir h˙sasmÝ­ameisturum og m˙rarameisturum l÷ggildingu til a­ hafa umsjˇn me­ og bera ßbyrg­ ß byggingarframkvŠmdum. Vi­ hverja byggingarframkvŠmd ■urfti tvo l÷ggilta meistara til a­ standa fyrir framkvŠmdinni og bera ßbyrg­ ß byggingarframkvŠmdum. ═ dreifbřli gßtu byggingarnefndir veitt einum byggingarmeistara (h˙sasmÝ­ameistara e­a m˙rarameistara) rÚttindi til a­ standa fyrir byggingarframkvŠmdum og var sß meistari ■ß einn ßbyrgur fyrir ÷llu verkinu samkvŠmt ■vÝ sem segir Ý greinarger­ me­ frumvarpi til laga nr. 54/1978. Af ummŠlum Ý greinarger­inni mß rß­a a­ uppruna byggingarstjˇraßkvŠ­anna megi rekja til framangreindra ßkvŠ­a um ßbyrg­ i­nmeistara og a­ einn e­a tveir slÝkir bŠru ßbyrg­ ß hverju verki. ═ nefndarßliti ne­ri deildar Al■ingis me­ frumvarpi til byggingarlaga segir a­ ˇlÝkar hugmyndir hafi veri­ uppi um ■a­ hva­ fŠlist Ý hugtakinu byggingarstjˇri samkvŠmt frumvarpinu. Taldi nefndin a­ sta­a byggingarstjˇra sem framkvŠmdastjˇra vŠri ekki rÚttindasta­a sem menn fengju Ý eitt skipti fyrir ÷ll me­ l÷ggildingu, heldur nŠ­i vi­urkenning byggingarnefndar ß byggingarstjˇra afmarka­rar framkvŠmdar a­eins til ger­ar hvers mannvirkis ˙t af fyrir sig sem byggingarleyfi vŠri veitt fyrir. Segja mß a­ ■etta fyrirkomulag hafi haldist allar g÷tur sÝ­an. ═ me­f÷rum ■ingsins ßri­ 1978 breyttust ßkvŠ­in um byggingarstjˇrana ■annig a­ einungis var um heimild a­ rŠ­a en ekki skyldu til a­ rß­a byggingarstjˇra a­ verki. Hins vegar ■urftu vi­komandi i­nmeistarar, Ý fyrstu a­eins h˙sasmÝ­ameistarar og m˙rarameistarar, en sÝ­ar einnig a­rir i­nmeistarar, a­ undirrita yfirlřsingu um ßbyrg­ sÝna ß verki ß­ur en byggingarleyfi var gefi­ ˙t. ═ framkvŠmd var byggingarstjˇraheimildin lÝti­ notu­.
    ┴ 121. l÷ggjafar■ingi 1996 var lagt fram frumvarp til skipulags- og byggingarlaga sem unni­ var Ý umhverfisrß­uneytinu Ý samvinnu vi­ Samband Ýslenska sveitarfÚlaga og Skipulag rÝkisins. Bygg­ist frumvarpi­ ß frumv÷rpum um sama efni sem l÷g­ voru fram ß Al■ingi ß 113. l÷ggjafar■ingi 1990–1991, 115. l÷ggjafar■ingi 1991–1992 og 118. l÷ggjafar■ingi 1994– 1995 og nß­u ekki fram a­ ganga. SveitarfÚl÷gin Ý landinu k÷llu­u sÚrstaklega eftir endursko­un laganna m.a. me­ ■a­ fyrir augum a­ einfalda me­fer­ mßla ß ■essu svi­i ■annig a­ ■au vŠru ß ßbyrg­ sveitarfÚlaganna Ý rÝkari mŠli en veri­ haf­i og ■ß a­allega hva­ var­a­i skipulagshlutann. ┴kve­i­ var a­ sameina skipulags- og byggingarl÷g Ý einum lagabßlki til hagrŠ­is. Vi­ heildarendursko­un laganna og setningu sameiginlegra skipulags- og byggingarlaga var ■ˇ fyrst og fremst teki­ ß skipulags■Šttinum. ┴kvŠ­i laganna um mannvirkjager­ og stjˇrnsřslu byggingarmßla bygg­ust a­ mestu leyti ß ßkvŠ­um byggingarlaganna frß 1978 ■ˇ a­ ger­ar vŠru lÝtils hßttar breytingar og lagagrunnur stjˇrnsřslunnar styrktur Ý nokkrum tilvikum. Sett var ß fˇt sÚrst÷k ˙rskur­arnefnd skipulags- og byggingarmßla sem var nřmŠli. Ínnur nřmŠli laganna frß ßrinu 1998 voru a­ sett var a­ skilyr­i a­ vi­ ger­ hvers mannvirkis skyldi vera einn ßbyrgur a­ili, byggingarstjˇri, en eins og ß­ur segir var samkvŠmt eldri l÷gum a­eins um heimild a­ rŠ­a. Kr÷fur laganna um h÷nnunarg÷gn og l÷ggildingu h÷nnu­a voru styrkt og nř ßkvŠ­i sett um sÚrstaka samrŠmingar- og prˇfh÷nnu­i. ┴byrg­artrygging h÷nnu­a og byggingarstjˇra var enn fremur ger­ a­ skyldu.
    Vi­ umfj÷llun umhverfisnefndar Al■ingis um frumvarp til skipulags- og byggingarlaga bŠttist vi­ heimild til handa sveitarstjˇrn til a­ fela faggiltri sko­unarstofu yfirfer­ og sam■ykkt sÚruppdrßtta. Ůessi heimild hefur a­ vissu marki veri­ nřtt vi­ embŠtti byggingarfulltr˙ans Ý ReykjavÝk me­ ßgŠtum ßrangri. ═ ■vÝ frumvarpi sem hÚr er lagt fram er haldi­ ßfram ß ■essari braut og leitast vi­ a­ leggja enn betri grunn a­ notkun faggiltra sko­unarstofa vi­ framkvŠmd byggingareftirlits.
    Frß gildist÷ku skipulags- og byggingarlaga, nr. 73/1997, hafa veri­ ger­ar nokkrar breytingar ß l÷gunum en breytingar ß byggingar■Štti laganna hafa ■ˇ veri­ smßvŠgilegar. Nř byggingarregluger­ tˇk gildi ■ann 9. j˙lÝ 1998.

3. Reynsla af framkvŠmd skipulags- og byggingarlaga, nr. 73/1997.
    FramkvŠmd skipulags- og byggingarlaga, nr. 73/1997, me­ sÝ­ari breytingum, hva­ var­ar byggingar■ßttinn hefur gengi­ nokku­ vel en ■ˇ eru ■ar hn÷krar sem m.a. byggjast ß ■vÝ a­ eftirliti­ sem reki­ er ß vegum sveitarfÚlaganna Ý um 60 byggingareftirlitsumdŠmum hefur ekki veri­ nŠgjanlega samrŠmt og oft me­ misj÷fnum hŠtti. Helgast ■a­ m.a. af ■vÝ a­ byggingareftirliti­ getur ekki sˇtt rß­gj÷f e­a lei­beiningar til sÚrstakrar stofnunar ■ar sem engin byggingarstofnun starfar hÚr ß landi en hennar hlutverk Štti fyrst og fremst a­ vera a­ gŠta samrŠmis og hafa yfirumsjˇn me­ ■vÝ a­ framkvŠmdin sÚ s˙ sama Ý landinu ÷llu. Mannvirkjager­ er stˇr atvinnugrein ß ═slandi sem veltir millj÷r­um krˇna ß ßri hverju og ■ar rÝkir mikil samkeppni. ŮvÝ er afar mikilvŠgt a­ ■ar sitji allir vi­ sama bor­ og eftirliti­ sÚ samrŠmt og fyrirsjßanlegt. Me­ ■vÝ a­ leggja til a­ sett ver­i ß fˇt nř og ÷flug Byggingarstofnun, sem reka mun rafrŠnt gagnasafn me­ sko­unarhandbˇkum, lei­beiningum og upplřsingum um allt byggingareftirlit og mannvirkjager­ ß landinu, er vonast til a­ ■essi samrŠming nßist.
    Mannvirkjager­ er flˇki­ tŠknilegt svi­ sem er Ý st÷­ugri ■rˇun. Mannvirki og b˙na­ur ■eirra ver­a sÝfellt flˇknari og ■arfnast sÚrhŠf­ra kunnßttumanna ß m÷rgum svi­um. A­ ger­ eins mannvirkis koma margir slÝkir a­ilar sem ■urfa a­ samrŠma vinnu sÝna og ß sama tÝma gŠta ■ess a­ allt fari a­ settum reglum. Undanfarin missiri hafa einkennst af spennu ß byggingarmarka­i og sjaldan e­a aldrei hefur eins miki­ veri­ byggt ß eins stuttum tÝma. Heyrst hafa raddir um fleiri galla Ý mannvirkjum m.a. vegna aukins hra­a vi­ byggingarframkvŠmdir ■ˇ a­ ekki liggi fyrir neinar rannsˇknir sem sta­festa ■a­. Allt ■etta kallar ß a­ settar sÚu skřrar reglur til a­ tryggja ÷ryggi og heilnŠmi mannvirkja, a­ ger­ar sÚu kr÷fur um hŠfni og ÷gu­ vinnubr÷g­ ■eirra sem a­ mannvirkjager­inni koma og sÝ­ast en ekki sÝst a­ markvisst og faglegt byggingareftirlit fari fram. ┴ sama tÝma ■arf jafnframt a­ gŠta ■ess a­ eftirliti­ sÚ einfalt og ekki kostna­arsamara e­a flˇknara en ■÷rf krefur og a­ nřtt sÚu ■au tŠki sem tiltŠk eru Ý n˙tÝmasamfÚlagi. ١ a­ Ý gildandi l÷gum hafi veri­ leitast vi­ a­ tryggja framangreint ■ß kalla breyttir tÝmar ß řmsar breytingar Ý lagaumhverfi mannvirkjager­ar. Vi­ endursko­un byggingar■ßttar skipulags- og byggingarlaga hefur veri­ leitast vi­ a­ mŠta framangreindum ■÷rfum m.a. me­ ■vÝ a­ setja ßkvŠ­i sem heimilar sveitarfÚl÷gunum me­ sam■ykkt a­ starfrŠkja byggingarnefnd, Ý sta­ ■ess a­ gera ■eim ■a­ skylt, og veita byggingarfulltr˙a almennt umbo­ til a­ gefa ˙t byggingarleyfi fyrir tilteknum mannvirkjum, auk ■ess sem strangar kr÷fur eru ger­ar til faglegrar hŠfni byggingarfulltr˙a. Anna­ sem lagt er til og nefnt er hÚr a­ framan er a­ allt eftirlit fari fram Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i sko­unarhandbˇka sem ver­a hluti af rafrŠnu gagnasafni Byggingarstofnunar. Ůa­ eitt og sÚr Štti a­ einfalda allt eftirlit, gera ■a­ samrŠmt, markvisst og fyrirsjßanlegt. Ůa­ řtir einnig undir a­ byggingareftirlit ver­i Ý auknum mŠli fali­ faggiltum sko­unarstofum. A­ lokum er leitast vi­ a­ tryggja ÷gu­ vinnubr÷g­ ■eirra sem a­ mannvirkjager­inni koma me­ ■vÝ a­ gera kr÷fu um a­ ■eir hafi gŠ­astjˇrnunarkerfi var­andi ■ß ■Štti rekstrar ■eirra sem snřr a­ l÷gum og reglum um mannvirkjager­. SlÝkt gŠ­astjˇrnunarkerfi Šttu a­ilar a­ geta nřtt sÚr sem hluta af ■vÝ gŠ­astjˇrnunarkerfi sem framkvŠmdara­ilar eru Ý auknum mŠli farnir a­ hafa m.a. til a­ tryggja hagkvŠmni og skilvirkni Ý rekstri.
    SamkvŠmt gildandi l÷gum eru ger­ar kr÷fur til menntunar og reynslu byggingarfulltr˙a sem og h÷nnu­a, meistara og byggingarstjˇra sem allir eru Ý lykilhlutverki Ý tengslum vi­ byggingarframkvŠmdir. Almennt mß segja a­ ßkvŠ­in um h÷nnu­i hafi virka­ vel Ý framkvŠmd fyrir utan ■a­ a­ heimild til a­ lßta l÷ggilta prˇfh÷nnu­i yfirfara vandasama h÷nnun hefur ekki veri­ nřtt og er ■vÝ Ý frumvarpi ■essu lagt til a­ ■au ßkvŠ­i ver­i felld ni­ur. Hva­ var­ar ßkvŠ­i um byggingarstjˇra ■ß hafa ■au ekki alltaf virka­ sem skyldi ■ˇ a­ almennt hafi ■eirri skyldu veri­ fylgt eftir a­ einn byggingarstjˇri střri hverju byggingarleyfisskyldu verki. BŠ­i hefur hlutverk ■eirra a­ nokkru leyti veri­ ˇljˇst og deilt hefur veri­ um umfang ßbyrg­ar ■eirra, en Ý l÷gunum segir a­ ■eir beri ßbyrg­ ß a­ byggt sÚ Ý samrŠmi vi­ sam■ykkta uppdrŠtti, l÷g og regluger­ir. Hefur m.a. veri­ deilt um st÷­u byggingarstjˇra gagnvart i­nmeisturum, ■.e. hvort og ■ß a­ hva­a marki byggingarstjˇri beri ßbyrg­ ß faglegum vinnubr÷g­um i­nmeistara. ═ framkvŠmd hefur byggingarstjˇrn oftar en ekki veri­ eins konar aukastarf eins af i­nmeisturum verksins. ═ frumvarpi ■essu er leitast vi­ a­ skřra hlutverk byggingarstjˇrans betur og l÷g­ er ßhersla ß hlutverk hans sem faglegur fulltr˙i eiganda mannvirkis, vi­ framkvŠmd innra eftirlits og samskipti vi­ h÷nnu­i, i­nmeistara og byggingaryfirv÷ld. ═ frumvarpinu er gengi­ ˙t frß ■vÝ a­ byggingarstjˇrar starfi sem slÝkir Ý a­alstarfi, a.m.k. ■egar um er a­ rŠ­a umfangsmikla mannvirkjager­. ١tt gert sÚ rß­ fyrir a­ i­nmeistarar starfi samkvŠmt gildandi l÷gum og a­ ■eir ■urfi l÷ggildingu umhverfisrß­herra sem slÝkir kemur hvergi fram um hva­a i­nmeistara er a­ rŠ­a heldur er ■a­ ˙tlista­ frekar Ý regluger­. E­lilegast er a­ teki­ ver­i ß ■essum mßlum Ý l÷gum og er ger­ tillaga um ■a­ Ý frumvarpi til nřrra laga um mannvirki.
    ═ gildandi skipulags- og byggingarl÷gum er sÚrstaklega teki­ ß ■vingunar˙rrŠ­um og vi­url÷gum og mß segja a­ ■au hafi reynst nokku­ vel sem ˙rrŠ­i til ■ess a­ knřja ß um framkvŠmd ■ar sem l÷gum og reglum hefur ekki veri­ fylgt en misjafnt er hvernig sveitarfÚl÷gin hafa nřtt sÚr ■essar heimildir. ١ hefur skort skřr ßkvŠ­i um heimildir eftirlitsa­ila til a­ st÷­va framkvŠmdir og fyrirskipa lokun mannvirkis og er hÚr lagt til a­ slÝkar heimildir ver­i l÷gfestar.
    Eitt vandamßl tengt framkvŠmd n˙gildandi skipulags- og byggingarlaga var­ar svokalla­ar st÷­u- og loka˙ttektir, sem sÚrstaklega er fjalla­ um Ý byggingarregluger­. St÷­u˙ttekt er ˙ttekt ß­ur en mannvirki er teki­ Ý notkun og loka˙ttekt ß a­ fela Ý sÚr ˙ttekt ß ■vÝ a­ vi­komandi h˙s sÚ fullb˙i­ en ■essar ˙ttektir fara mj÷g sjaldan fram Ý raun. SÚrstaklega er teki­ ß ■essum ■ßttum Ý frumvarpinu ■ar sem lagt er til a­ ˇheimilt ver­i a­ flytja inn Ý e­a taka Ý notkun mannvirki nema ˙tgefandi byggingarleyfis hafi gefi­ ˙t vottor­ um framkvŠmd svokalla­rar ÷ryggis˙ttektar ■ar sem fari­ er yfir ÷ryggis■Štti og hollustuhŠtti bygginga. Einnig eru sett Ýtarlegri ßkvŠ­i um loka˙ttektir og m.a. gert rß­ fyrir a­ heimilt sÚ a­ gefa ˙t loka˙ttektarvottor­ me­ athugasemdum ef mannvirki er ekki fullb˙i­ a­ ÷llu leyti en ■a­ ■arf ■ˇ ßvallt a­ uppfylla ÷ryggis- og hollustuhßttakr÷fur og kr÷fur um a­gengi.

4. Helstu nřmŠli frumvarpsins.
a. Byggingarstofnun og hlutverk hennar.
    Gert er rß­ fyrir a­ nřrri stofnun, Byggingarstofnun, ver­i komi­ ß fˇt og a­ h˙n taki til starfa vi­ gildist÷ku laganna 1. jan˙ar 2011. ┴ sama tÝma ver­ur Brunamßlastofnun l÷g­ ni­ur og verkefni hennar fŠr­ undir Byggingarstofnun og ßbyrg­ ß framkvŠmd byggingarmßla fŠr­ frß Skipulagsstofnun til Byggingarstofnunar.
    ═ frumvarpinu er lagt til a­ regluger­ um vi­skipti me­ byggingarv÷rur fŠrist frß vi­skiptarß­uneyti til umhverfisrß­uneytis og er gert rß­ fyrir a­ framkvŠmd ■eirrar regluger­ar ver­i Ý h÷ndum Byggingarstofnunar. Ůß mun Byggingarstofnun annast a­gengismßl.
    Gert er rß­ fyrir a­ Byggingarstofnun ver­i stjˇrnsřslustofnun sem hafi beint eftirlit me­ mannvirkjager­ ß hafi utan sveitarfÚlagamarka og ß varnar- og ÷ryggissvŠ­um, sbr. 62. gr. frumvarpsins, sinni marka­seftirliti me­ byggingarv÷rum og stu­li a­ samrŠmdu byggingareftirliti um allt land, m.a. me­ ger­ lei­beininga, sko­unarhandbˇka og me­ beinum ÝhlutunarrÚtti ef byggingareftirlit sveitarfÚlaganna er ekki Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i laganna. Enn fremur er gert rß­ fyrir a­ stofnunin annist l÷ggildingar h÷nnu­a og i­nmeistara Ý sta­ umhverfisrß­herra og gefi ˙t starfsleyfi fyrir byggingarstjˇra og faggiltar sko­unarstofur ß byggingarsvi­i. Stofnunin skal einnig taka ■ßtt Ý ger­ Ýslenskra og evrˇpskra sta­la ß svi­i byggingarmßla.

b. Byggingareftirlit byggingarfulltr˙a.
    ═ frumvarpinu er gert rß­ fyrir a­ megin■ungi byggingareftirlits Ý landinu ver­i ßfram Ý h÷ndum sveitarfÚlaganna. Gert er rß­ fyrir ■eirri breytingu a­ byggingarnefndir ver­i valkvŠ­ar ■ar sem sveitarstjˇrnum ver­ur heimilt a­ kve­a ß um starfrŠkslu slÝkrar nefndar Ý sÚrstakri sam■ykkt. Ůß koma sveitarstjˇrnir a­ meginreglu til ekki a­ stjˇrnsřslu byggingarmßla me­ beinum hŠtti. Hlutverk sveitarfÚlaganna ver­ur a­ rß­a byggingarfulltr˙a sem sÝ­an munu sinna ˙tgßfu byggingarleyfa og framkvŠmd byggingareftirlits. ═ e­li sÝnu eru byggingarmßl tŠknileg mßl og ■ess vegna er e­lilegt a­ framkvŠmd ■eirra sÚ Ý h÷ndum a­ila me­ sÚrfrŠ­i■ekkingu ß ■vÝ svi­i. ═ gildandi l÷gum hefur veri­ heimild fyrir sveitarfÚl÷g til a­ einfalda feril byggingarleyfisumsˇkna og fela byggingarfulltr˙a afgrei­slu minni hßttar mßla. Hafa m÷rg af stŠrri sveitarfÚl÷gunum nřtt sÚr ■essa heimild og fram hefur komi­ vilji af ■eirra hßlfu til a­ ganga jafnvel enn lengra og fela byggingarfulltr˙unum endanlega afgrei­slu stŠrri mßla. ═ framkvŠmd hefur ÷ll fagleg framkvŠmd mßlaflokksins veri­ Ý ■eirra h÷ndum. ═ frumvarpinu er ■ˇ lagt til a­ sveitarstjˇrnir geti takmarka­ heimildir byggingarfulltr˙a til ˙tgßfu byggingarleyfa me­ sÚrstakri sam■ykkt ■annig a­ ˙tgßfan ver­i Ý einhverjum tilvikum e­a ÷llum hß­ sam■ykki sÚrstakrar byggingarnefndar og/e­a sveitarstjˇrnar.

c. Faggiltar sko­unarstofur og faggilding byggingarfulltr˙a og Byggingarstofnunar.
    Gert er rß­ fyrir a­ allt byggingareftirlit ver­i framkvŠmt af faggiltum a­ila Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i sko­unarhandbˇka sem Byggingarstofnun břr til. Ůetta ■ř­ir a­ anna­hvort er byggingareftirlit, og ■ß a­allega yfirfer­ h÷nnunargagna og framkvŠmd ˙ttekta, framkvŠmt af faggiltum sko­unarstofum e­a af byggingarfulltr˙um sem ■ß ■urfa a­ hafa fengi­ faggildingu til a­ annast slÝkt eftirlit. Sama gildir um ■a­ beina eftirlit sem Byggingarstofnun mun hafa me­ h÷ndum. Henni ver­ur anna­hvort heimilt a­ fela ■a­ faggiltum sko­unarstofum e­a a­ annast ■a­ sjßlf og ■arf ■ß a­ afla sÚr faggildingar. ═ frumvarpinu eru tiltekin ■au hŠfnisskilyr­i sem a­ilar ■urfa a­ uppfylla til a­ geta ÷­last faggildingu og er gert rß­ fyrir a­ ■au sÚu misstr÷ng eftir umfangi mannvirkjager­arinnar.

d. Byggingarleyfisskyldar framkvŠmdir.
    SamkvŠmt 36. gr. n˙gildandi skipulags- og byggingarlaga taka ßkvŠ­i mannvirkjakafla laganna til hvers konar byggingar ofan jar­ar og ne­an. SÝ­an eru taldar upp framkvŠmdir sem undan■egnar eru byggingarleyfi og ■ar me­ afskiptum byggingarnefnda og byggingarfulltr˙a en ■ar er um a­ rŠ­a g÷tur, holrŠsi, vegi og brřr, a­rar en g÷ngubrřr Ý ■Úttbřli, jar­g÷ng, flugbrautir, dreifi- og flutningskerfi rafveitna, hitaveitna, vatnsveitna og fjarskipta, svo og hafnir og virkjanir enda sÚu ■Šr framkvŠmdir ß vegum opinberra a­ila e­a unnar samkvŠmt sÚrl÷gum.
    Eins og ß­ur hefur komi­ fram taldi endursko­unarnefnd byggingarlaga ■÷rf ß a­ tiltekin mannvirki sem n˙ eru undan■egin byggingarleyfi ver­i lßtin sŠta byggingareftirliti eins og ÷nnur mannvirkjager­. A­ hennar mati er engin ßstŠ­a til a­ lßta stˇrframkvŠmdir vera undan■egnar slÝku eftirliti ß me­an allar minni hßttar framkvŠmdir ■urfa a­ l˙ta ■vÝ. S÷mu ÷ryggissjˇnarmi­ og jafnvel meiri hljˇta a­ gilda um ■ß mannvirkjager­. R÷kin fyrir undan■ßgunni ß sÝnum tÝma fˇlust Ý ■vÝ a­ um framkvŠmdir af hßlfu opinberra a­ila vŠri a­ rŠ­a en Ý m÷rgum tilvikum er ■a­ ekki reyndin lengur, t.d. eftir nřlega breytingu ß raforkul÷gum ■ar sem rekstrarumhverfi orkumannvirkja var breytt. A­ ■essu sinni er ■ˇ ßkve­i­ a­ fella ekki ni­ur nema hluta af ■eim undan■ßgum sem veri­ hafa Ý gildi. ═ frumvarpinu er lagt til a­ eftirfarandi mannvirki ver­i hß­ byggingarleyfi og byggingareftirliti Byggingarstofnunar:
    a.      Mannvirki ß hafi utan sveitarfÚlagamarka.
    b.      Mannvirki ß varnar- og ÷ryggissvŠ­um, sbr. 62. gr.
    ┴fram er gert rß­ fyrir a­ tiltekin mannvirki falli utan gildissvi­s laganna, svo sem hafnir, varnargar­ar og samg÷ngumannvirki. Ůessi mannvirki og eftirlit me­ ■eim falla undir a­ra l÷ggj÷f, svo sem vegal÷g og siglingal÷g, og ■vÝ eru ■au undan■egin ßkvŠ­um ■essara laga. Jafnframt er gert rß­ fyrir a­ frßveitumannvirki og dreifi- og flutningskerfi hitaveitna, vatnsveitna, rafveitna og fjarskipta, sem og breytingar ß slÝkum mannvirkjum, ver­i ßfram undan■egin byggingarleyfi.

e. Byggingarl÷g og skipulagsl÷g a­skilin.
    Ůar sem ßkve­i­ hefur veri­ a­ a­skilja byggingar- og skipulags■ßtt skipulags- og byggingarlaga er nau­synlegt a­ settar ver­i sem skřrastar lÝnur um m÷rk ■essara laga. Gert er rß­ fyrir a­ Ý l÷gum um mannvirki ver­i ßkvŠ­i er var­a tŠknilega ger­ mannvirkja, sÚrstaklega var­andi ÷ryggi, heilnŠmi og a­gengi. ┴kvŠ­i er var­a sta­setningu mannvirkja tilheyri hins vegar skipulagsl÷gum. Ver­a breytingar er var­a ˙tlit og form mannvirkja ■ˇ hß­ byggingarleyfi, sem gerir stjˇrnsřslu slÝkra mßla skřrari, hins vegar ber a­ leita eftir sam■ykki skipulagsnefndar ß­ur en slÝkt byggingarleyfi er veitt, nema um ˇverulegar breytingar sÚ a­ rŠ­a.

f. ┴byrg­ a­ila skřr­.
    ═ frumvarpinu er l÷g­ ß ■a­ ßhersla a­ skřra hlutverk og ßbyrg­ eiganda mannvirkis, h÷nnu­a, byggingarstjˇra og i­nmeistara betur en gert er Ý gildandi l÷gum. Teki­ er fram a­ hin endanlega ßbyrg­ sÚ eigandans en hann rß­i til sÝn faga­ila sem sjßi um afmarka­a ■Štti mannvirkjager­arinnar og beri ßbyrg­ gagnvart eiganda. Ůeir sjßi um innra eftirlit eigandans og beiti gŠ­astjˇrnunarkerfum vi­ undirb˙ning og stjˇrnun framkvŠmda.
    Eins og ß­ur er komi­ fram er leitast vi­ a­ tryggja ÷gu­ vinnubr÷g­ ■eirra sem a­ mannvirkjager­inni koma me­ ■vÝ a­ gera kr÷fu um a­ ■eir hafi gŠ­astjˇrnunarkerfi var­andi ■ß ■Štti rekstrar ■eirra sem snřr a­ l÷gum og reglum um mannvirkjager­. ┴ ■etta bŠ­i vi­ um h÷nnu­i, byggingarstjˇra og i­nmeistara.
    Gert er rß­ fyrir ■vÝ a­ byggingarstjˇri gegni ßfram mikilvŠgu hlutverki vi­ byggingarframkvŠmdir, sÚ faglegur fulltr˙i eiganda og sjßi um samskipti vi­ yfirv÷ld, h÷nnu­i, i­nmeistara og a­ra sem a­ mannvirkjager­inni koma. Leitast er vi­ a­ skřra nßkvŠmlega hvert sÚ hans hlutverk en um ■a­ hafa veri­ nokku­ deildar meiningar hinga­ til eins og ß­ur segir. ═ ljˇsi ■ess a­ byggingarstjˇra ber a­ framkvŠma innra eftirlit me­ ■vÝ a­ ■eir a­ilar sem koma a­ byggingu mannvirkisins fari a­ settum reglum ■ß er lagt til a­ byggingarstjˇri geti ekki samhli­a veri­ h÷nnu­ur e­a i­nmeistari verksins. Er ■etta breyting frß ■vÝ sem n˙ er og er h˙n talin nau­synleg til a­ koma Ý veg fyrir a­ m÷nnum sÚ Štla­ a­ hafa eftirlit me­ sjßlfum sÚr. Eina undantekningin frß ■essu er ef um er a­ rŠ­a minni hßttar mannvirkjager­ til eigin nota eiganda. Ůß getur eigandi ˇska­ eftir a­ einn af i­nmeisturum e­a h÷nnu­um verksins taki a­ sÚr byggingarstjˇrn ■ess. Er ■essi undan■ßga heimilu­ ■ar sem ella vŠri hŠtta ß a­ byggingarkostna­ur smßframkvŠmda mundi aukast og umfang slÝkra verka er ekki ■ess e­lis a­ nau­synlegt sÚ a­ sÚrstakur a­ili annist innra eftirlit. Er ■a­ ■ß undir vi­komandi eiganda komi­ hvort hann vill leggja Ý ■ann kostna­ a­ lßta sÚrstakan a­ila annast byggingarstjˇrn.
    ═ frumvarpinu er gert rß­ fyrir a­ tryggingarskylda byggingarstjˇra og h÷nnu­a ver­i ˇbreytt frß n˙gildandi skipulags- og byggingarl÷gum og ver­i ■vÝ ßfram l÷gbundin.

g. Vi­skipti me­ byggingarv÷rur.
    ═ VIII. kafla er a­ finna ßkvŠ­i tilskipunar rß­sins 89/106/EBE um samrŠmingu ß l÷gum og stjˇrnsřslufyrirmŠlum a­ildarrÝkjanna um byggingarv÷rur og tilskipun rß­sins 93/68/EBE um breytingu ß tilskipun um byggingarv÷rur. ŮŠr ger­ir voru upphaflega innleiddar Ý Ýslenskan rÚtt me­ regluger­ nr. 431/1994 um vi­skipti me­ byggingarv÷rur sem sett var vi­skiptarß­uneytinu. Um er a­ rŠ­a reglur sem ═sland er skuldbundi­ til a­ hafa Ý sinni l÷ggj÷f og eru ■Šr teknar efnislega ˇbreyttar ˙r tilskipuninni. Byggingarstofnun er eins og ß­ur segir Štla­ a­ hafa eftirlit me­ byggingarv÷rum ß marka­i. Reglurnar eru fyrst n˙ a­ koma til framkvŠmda ■ar sem undirb˙ningur innan Evrˇpusambandsins vegna sta­lager­ar hefur teki­ lengri tÝma en ߊtla­ var. Gert er rß­ fyrir a­ CE-merking byggingarv÷ru ver­i forsenda fyrir marka­ssetningu hennar hÚr ß landi Ý ■eim tilvikum sem samhŠf­ir evrˇpskir sta­lar e­a evrˇpskt tŠknisam■ykki fyrir vi­komandi byggingarv÷ru hafa veri­ ger­ir.

h. Byggingar÷ryggisgjald.
    Lagt er til a­ gjald me­ nřju heiti, byggingar÷ryggisgjald, muni fjßrmagna starfsemi Byggingarstofnunar. Ekki er um nřtt gjald a­ rŠ­a heldur hefur ßkvŠ­i um svokalla­ brunavarnagjald, sem innheimt hefur veri­ ß grundvelli laga um brunavarnir, veri­ fŠrt inn Ý frumvarp til laga um mannvirki. Skattstofn gjaldsins er ˇbreyttur og er ■a­ innheimt ßfram af vßtryggingarfjßrhŠ­ brunatrygginga fasteigna og lausafjßr, svo og samsettra vßtrygginga sem fela Ý sÚr brunatryggingu. HÚr er hins vegar lagt til a­ gjaldi­ ver­i hŠkka­ ˙r 0,045 prˇmillum Ý 0,07. Hinga­ til hefur brunavarnagjaldi veri­ einungis Štla­ a­ standa undir rekstri Brunamßlastofnunar vegna yfirumsjˇnar me­ brunav÷rnum en hÚr er lagt til a­ byggingar÷ryggisgjaldi­ renni til Byggingarstofnunar og standi ■annig undir kostna­i vi­ yfirumsjˇn byggingar÷ryggismßla almennt. Me­ ■vÝ a­ leggja slÝkt gjald ß brunatryggingar er gjaldt÷kunni dreift ß m÷rg ßr, ■.e. allan lÝftÝma mannvirkisins, Ý sta­ ■ess a­ innheimta hŠrra gjald einu sinni Ý upphafi mannvirkjager­ar. Eigendur mannvirkja eiga a­ njˇta gˇ­s af yfireftirliti og umsjˇn Byggingarstofnunar allan lÝftÝma mannvirkisins og ■vÝ mŠla gˇ­ r÷k me­ ■vÝ a­ ■essi lei­ ver­i valin.

i. ┌rskur­ir um ßgreining.
    ═ frumvarpinu er gert rß­ fyrir a­ ßgreiningur um framkvŠmd laganna ver­i Ý h÷ndum ˙rskur­arnefndar skipulags- og byggingarmßla eins og veri­ hefur. ١ er l÷g­ til s˙ breyting a­ komi upp ßgreiningur um framkvŠmd eftirlits ß grundvelli sko­unarhandbˇkar, ■.e. ßgreiningur um tŠknileg atri­i, gefi Byggingarstofnun ˙t ßlit sem sÚu bindandi fyrir alla a­ila mßls. Enn fremur er lagt til a­ Byggingarstofnun geti a­ eigin frumkvŠ­i gefi­ ˙t slÝk bindandi ßlit. ┌rskur­arnefnd skipulags- og byggingarmßla er ekki Štla­ a­ endursko­a bindandi ßlit Byggingarstofnunar.

Athugasemdir vi­ einstakar greinar og kafla frumvarpsins.

Um heiti laganna og I. kafla frumvarpsins.

    Ůar sem gert er rß­ fyrir a­ frumvarpi­ taki til allra mannvirkja en ekki bara bygginga er lagt til a­ nř l÷g ver­i nefnd l÷g um mannvirki. Heiti­ ver­ur ■annig lřsandi fyrir vÝtt gildissvi­ laganna. ═ fyrsta kafla frumvarpsins eru almenn ßkvŠ­i um markmi­, gildissvi­ og helstu hugt÷k skilgreind.

Um 1. gr.

    ═ greininni er ger­ grein fyrir markmi­um frumvarpsins sem hafa ber a­ lei­arljˇsi vi­ framkvŠmd laganna, skřringu ■eirra og ekki sÝst vi­ setningu regluger­a ß grundvelli ■eirra. ═ a-li­ er fjalla­ um ■ann grundvallartilgang l÷ggjafar um mannvirkjager­ a­ vernda lÝf, heilsu fˇlks, umhverfi og eignir me­ ■vÝ a­ tryggja faglegan undirb˙ning mannvirkjager­ar og virkt eftirlit me­ ■vÝ a­ kr÷fum um ÷ryggi ■eirra og heilnŠmi sÚ fullnŠgt. Eins og or­alagi­ ber me­ sÚr nŠr sß tilgangur a­ vernda lÝf og heilsu til allra ■jˇ­fÚlags■egna og eru t.d. hagsmunir barna rÝkir vi­ byggingu řmissa opinberra bygginga eins og leikskˇla og grunnskˇla. Mß Ý ■vÝ sambandi nefna samning Sameinu­u ■jˇ­anna um rÚttindi barnsins sem undirrita­ur var 26. jan˙ar 1990 og ÷­la­ist gildi a­ ■vÝ er ═sland var­ar 27. nˇvember 1992. SÝ­an er Ý b-li­ fjalla­ um a­ tilgangur frumvarpsins sÚ enn fremur a­ stu­la a­ endingu og hagkvŠmni mannvirkja m.a. me­ ■vÝ a­ tryggja a­ ■au sÚu h÷nnu­ ■annig og bygg­ a­ ■au henti Ýslenskum a­stŠ­um. HagkvŠmni mannvirkja rŠ­st m.a. af lÝftÝmakostna­i ■eirra ■ar sem teki­ er tillit til stofn- og rekstrarkostna­ar mi­a­ vi­ ßkve­inn lÝftÝma og notkun. Me­ tilliti til mannvirkjager­ar eru Ýslenskar a­stŠ­ur ˇvenjulegar, stormar eru hÚr tÝ­ari og ÷flugri en annars sta­ar og lÝkur ß jar­skjßlftum ˇvÝ­a meiri. Ve­urßlag, svo sem slagve­ur, skafrenningur og hitasveiflur, skiptir miklu var­andi ˙tfŠrslur mannvirkja, t.d. ■Úttleika og ■ol gagnvart ve­run og ■ar me­ lÝftÝmakostna­ og jar­skjßlftahŠttan hefur mikil ßhrif ß bur­arvirki og frßgang mannvirkja og ■ar me­ stofnkostna­ ■eirra.
    ═ c-li­ segir a­ ■a­ sÚ eitt af markmi­um frumvarpsins a­ stu­la a­ vernd umhverfis me­ ■vÝ a­ hafa sjßlfbŠra ■rˇun a­ lei­arljˇsi vi­ h÷nnun og ger­ mannvirkja ■eirra. MikilvŠgt er a­ h÷nnu­ir og framkvŠmdara­ilar gŠti ■ess Ý framlei­slu og rekstri mannvirkja a­ ■au valdi lßgmarksßlagi ß umhverfi og leitast sÚ vi­ a­ draga eftir f÷ngum ˙r orku- og efnisnotkun, t.d. me­ endurnřtingu byggingarefna, notkun vistvŠnna byggingarefna og gagnrřnu mati ß lÝftÝmakostna­i mannvirkja. Ůessu tengt er sÚrstaklega tilteki­ Ý f-li­ ■a­ markmi­ laganna a­ stu­la a­ gˇ­ri orkunřtingu vi­ rekstur bygginga. ═ d-li­ er sett fram ■a­ mikilvŠga markmi­ frumvarpsins a­ stu­la a­ tŠknilegum framf÷rum og nřjungum Ý byggingari­na­i. A­ lokum er teki­ Ý e-li­ upp ■a­ mikilvŠga markmi­ a­ stu­la­ sÚ a­ a­gengi fyrir alla. ┴ ■a­ ekki sÝst vi­ um setningu ßkvŠ­a regluger­ar ■ar sem settar eru kr÷fur um ger­ og frßgang mannvirkja og m÷gulegt a­ setja ■ar kr÷fur um ˙tb˙na­ og frßgang mannvirkja Ý ■vÝ skyni a­ allir hafi a­gang. Me­ a­gengi er ßtt vi­ a­ fˇlk sem ß vi­ f÷tlun e­a veikindi a­ strÝ­a geti me­ ÷ruggum hŠtti komist inn og ˙t ˙r mannvirkjum jafnvel vi­ ˇvenjulegar a­stŠ­ur, t.d. Ý bruna, en jafnframt a­ vi­ h÷nnun og ˙tfŠrslu mannvirkja sÚu haf­ar Ý huga mismunandi ■arfir og geta fˇlks me­ tilliti til sjˇnar og heyrnar, t.d. vi­ efnisval og ˙tfŠrslur, og gŠtt sÚ a­ hljˇ­vist og birtuskilyr­um innan og utan h˙ss. ═ ■essu sambandi mß m.a. nefna a­ 30. mars 2007 undirrita­i ═sland samning Sameinu­u ■jˇ­anna um rÚttindi fatla­s fˇlks sem og valfrjßlsa bˇkun vi­ samninginn. ═ samningnum er sÚrstaklega kve­i­ ß um a­gengi.

Um 2. gr.

    HÚr er fjalla­ um gildissvi­ frumvarpsins. Teki­ er fram a­ ■a­ gildi um ÷ll mannvirki sem reist eru ß landi, ofan jar­ar e­a ne­an, innan landhelginnar og efnahagsl÷gs÷gunnar. Hugtaki­ mannvirki er sÝ­an skilgreint Ý 3. gr. frumvarpsins. Nau­synlegt er a­ taka sÚrstaklega fram a­ frumvarpi­ tekur ekki eing÷ngu til mannvirkjager­ar ß landi heldur innan landhelginnar og efnahagsl÷gs÷gunnar. Me­ stjˇrnsřslu byggingarmßla utan sveitarfÚlagamarka, ■.e. utan netlaga ß hafi, ■ar sem sveitarfÚlagam÷rkin hafa veri­ talin liggja, fer Byggingarstofnun, sbr. 3. mgr. 9. gr. ١ a­ lÝti­ hafi enn sem komi­ er veri­ um mannvirkjager­ ß hafi ˙ti er nau­synlegt a­ tryggja a­ enginn vafi leiki ß ■vÝ a­ l÷gin nßi einnig til slÝkra mannvirkja ß sama hßtt og ß landi. Til nßnari skřringa er teki­ fram a­ frumvarpi­ gildi um alla ■Štti mannvirkja svo sem ger­ bur­arvirkja, lagnir, ■.m.t. neysluvatnslagnir, hitalagnir, frßveitulagnir, raflagnir, loftrŠsilagnir, gaslagnir og ÷ryggiskerfi. Einnig a­ frumvarpi­ gildi um, fjarskiptab˙na­, eldvarnir og byggingarv÷rur, jafnt ß marka­i sem og Ý mannvirkjum. Undir frumvarpi­ fellur enn fremur grˇ­ur ß lˇ­um, frßgangur lˇ­a, gir­ingar Ý ■Úttbřli, skilti, gßmar og leik- og Ý■rˇttasvŠ­i, en nßkvŠm ßkvŠ­i um ■essa ■Štti eru sett Ý gildandi byggingarregluger­ og er oft kve­i­ ß um ˙tfŠrslu ■eirra og ger­ Ý tengslum vi­ veitingu byggingarleyfis mannvirkja.
    A­ lokum eru Ý 2. mgr. talin upp mannvirki sem ekki falla undir l÷gin, svo sem hafnir, varnargar­ar og samg÷ngumannvirki. Ůessi mannvirki og eftirlit me­ ■eim falla undir a­ra l÷ggj÷f, svo sem vegal÷g og siglingal÷g, og ■vÝ eru ■au undan■egin ßkvŠ­um ■essara laga.

Um 3. gr.

    ═ ßkvŠ­inu eru skilgreind helstu hugt÷k frumvarpsins. Ůar sem Ý frumvarpinu er a­ finna mun Ýtarlegri ßkvŠ­i en Ý gildandi l÷gum er nau­synlegt a­ skřra mun fleiri hugt÷k n˙ en ■ar er gert. Flest hugtakanna eiga uppruna sinn Ý eldri l÷ggj÷f, bŠ­i skipulags- og byggingarl÷gum, l÷gum um brunavarnir, l÷gum um faggildingu, byggingarregluger­ og regluger­ um vi­skipti me­ byggingarv÷rur. Byggingarvara er skilgreind sem vara sem framleidd er me­ ■a­ fyrir augum a­ h˙n ver­i varanlegur hluti af hvers konar byggingarframkvŠmdum. Skilgreiningin er h÷f­ r˙m og opin eins og gert er Ý tilskipun um vi­skipti me­ byggingarv÷rur og er ■a­ fyrirhugu­ notkun hennar til mannvirkjager­ar sem rŠ­ur ■vÝ hvort um byggingarv÷ru er a­ rŠ­a. Allt hef­bundi­ byggingarefni telst til byggingarvara, en einnig ra­framleiddar byggingareiningar og ra­framleidd h˙s. Skilgreiningin ß grundvallarhugtakinu mannvirki ver­ur ßfram nokku­ opin enda nßnast ˇgj÷rningur a­ telja me­ tŠmandi hŠtti upp ■Šr framkvŠmdir sem m÷nnum kann a­ detta Ý hug a­ rß­ast Ý. ═ dŠmaskyni eru taldar upp nokkrar tegundir mannvirkja en alls ekki er um tŠmandi talningu a­ rŠ­a. SÚrstaklega er teki­ fram a­ til mannvirkja teljist einnig tÝmabundnar og lausar byggingar sem Štla­ar eru til svefns e­a daglegrar dvalar Ý fjˇra mßnu­i e­a lengur ß sama sta­, svo sem starfsmannab˙­ir og h˙svagnar. Nau­synlegt er a­ framangreind mannvirki sÚu hß­ byggingareftirliti ef ■eim er Štla­ a­ vera b˙sta­ur e­a vinnusta­ur manna til lengri tÝma, m.a. til a­ unnt sÚ a­ tryggja ÷ryggi ■eirra sem ■ar dvelja. Hinga­ til hafa mannvirki af ■essu tagi ekki veri­ hß­ byggingarleyfi e­a byggingareftirliti og ■vÝ veri­ ˇljˇst hva­a kr÷fur Štti a­ gera um t.d. eldvarnir og hollustuhŠtti og sÝ­an hver Štti a­ hafa eftirlit me­ slÝku. Sem dŠmi mß nefna umfangsmiklar starfsmannab˙­ir vegna virkjanaframkvŠmda ß hßlendinu sem ekki hafa veri­ hß­ar neinu byggingareftirliti ■rßtt fyrir a­ ■ar hafi dvali­ ■˙sundir starfsmanna um nokkurra ßra skei­. Erlendis hafa veri­ sambŠrileg vandamßl tengd svok÷llu­um hjˇlhřsabygg­um og ■vÝ er ■a­ sett hÚr inn. Fj÷gurra mßna­a marki­ er sett Ý ■vÝ skyni a­ undanskilja svo ekki ver­i um villst hef­bundna notkun hjˇlhřsa vegna sumarleyfa e­a starfsmannab˙­ir sem einungis eru settar upp til styttri tÝma. SlÝkar b˙­ir eru eftir sem ß­ur hß­ar reglum framangreindrar hollustuhßttaregluger­ar. ═ 2. gr. frumvarpsins er til nßnari fyllingar mannvirkjahugtakinu a­ finna upptalningu ß řmsum ■ßttum mannvirkja sem ■ß eru hluti ■eirra, svo sem bur­arvirki, lagnir og fjarskiptab˙na­ur. ═ 3. mßlsl. mannvirkjaskilgreiningarinnar er teki­ fram a­ mannvirki ß e­a Ý hafi, v÷tnum og ßm sem hafa fasta sta­setningu teljist einnig til mannvirkja. Sem dŠmi um ■etta eru fiskeldiskvÝar, olÝuborpallar, olÝulei­slur og a­rar ne­ansjßvarlagnir.

Um 4. gr.

    ═ ßkvŠ­inu kemur fram a­ yfirstjˇrn mannvirkjamßla sÚ Ý h÷ndum umhverfisrß­herra og Byggingarstofnun sÚ honum til a­sto­ar. Skv. 2. mgr. ber sveitarstjˇrn ßbyrg­ ß framkvŠmd byggingareftirlits byggingarfulltr˙a. Hlutverk byggingarfulltr˙a er a­ gefa ˙t byggingarleyfi og annast eftirlit me­ byggingarframkvŠmdum nema um sÚ a­ rŠ­a mannvirki sem fellur undir eftirlit Byggingarstofnunar. Hva­ var­ar byggingareftirlit sveitarfÚlaganna ■ß er um nokkrar breytingar a­ rŠ­a frß gildandi l÷gum. L÷g­ er til s˙ grundvallarbreyting a­ sveitarstjˇrn sta­festi a­ meginreglu til ekki lengur ßkvar­anir byggingarfulltr˙a, auk ■ess sem lagt er til a­ tilvist byggingarnefnda ver­i hß­ ger­ sÚrstakrar sam■ykktar vi­komandi sveitarstjˇrnar. Ver­ur sveitarstjˇrnum ■ˇ heimilt a­ skilyr­a a­ nokkru e­a ÷llu leyti heimildir byggingarfulltr˙a til ˙tgßfu byggingarleyfis Ý slÝkri sam■ykkt, ■annig a­ h˙n ver­i hß­ sam■ykki byggingarnefndar og/e­a sveitarstjˇrnar. ═ nokkrum af stŠrri sveitarfÚl÷gum landsins, svo sem ReykjavÝk, Akureyri og Hafnarfir­i, hafa heimildir gildandi laga til setningar sÚrstakra sam■ykkta um endanlega afgrei­slu byggingarfulltr˙a ß byggingarleyfisumsˇknum veri­ nřttar. Heimildin hefur hins vegar samkvŠmt l÷gunum veri­ bundin vi­ minni hßttar mannvirkjager­ en vilji sveitarfÚlaga hefur sta­i­ til ■ess a­ fŠra hana frekar ˙t. Helgast ■etta m.a. af ■eirri sta­reynd a­ afgrei­slur byggingarfulltr˙a eru a­ stˇrum hluta til tŠknilegs e­lis og forsendur pˇlitÝskt kj÷rinna nefnda og sveitarstjˇrna til a­ taka slÝkar ßkvar­anir takmarka­ar. ŮvÝ er hÚr lagt til a­ meginreglan ver­i s˙ a­ faglega hŠfum byggingarfulltr˙um ver­i falin ˙tgßfa byggingarleyfa og eftirlit me­ byggingarframkvŠmdum. ┴ ■etta a­ ver­a til mikillar einf÷ldunar ß ferli byggingarleyfisumsˇkna. ┴ hinn bˇginn er ■ß enn fremur nau­synlegt a­ gera skřr skil milli ßkvar­ana sem Ý e­li sÝnu eru ekki tŠknilegs e­lis og fela Ý sÚr ßkvar­anir um fyrirkomulag bygg­ar, ˙tlit og sta­setningu. SlÝkar ßkvar­anir er e­lilegt a­ kj÷rnir fulltr˙ar taki og ■ß ß grundvelli skipulagslaga. ═ frumvarpi til nřrra skipulagslaga er ferill ■eirrar ßkvar­anat÷ku marka­ur og skal byggingarfulltr˙i taka fullt tillit til ßkvar­ana sem teknar eru ß grundvelli skipulagslaga ß­ur en hann gefur ˙t byggingarleyfi. ═ samrŠmi vi­ ßkvŠ­i sveitarstjˇrnarlaga og ■ß ßbyrg­ sem l÷g­ er ß sveitarstjˇrn samkvŠmt greininni getur sveitarstjˇrn fali­ tilteknum a­ila innan stjˇrnsřslu sveitarfÚlagsins, svo sem nefnd e­a rß­i sem sveitarstjˇrn skipar, a­ fylgjast me­ starfsemi byggingarfulltr˙a og hafa yfirsřn um a­ afgrei­slur ■eirra sÚu samrŠmi vi­ l÷g og gˇ­a stjˇrnsřsluhŠtti.
    Ínnur meginbreyting ß stjˇrnsřslu byggingarmßla er tilkoma Byggingarstofnunar. Gert er rß­ fyrir a­ stofnunin ver­i stjˇrnsřslustofnun sem hafi beint eftirlit me­ tiltekinni mannvirkjager­, ■.e. mannvirkjager­ sem Ý flestum tilvikum hefur hinga­ til ekki veri­ hß­ byggingareftirliti, og beri jafnframt ßbyrg­ ß samrŠmingu byggingareftirlits um allt land, m.a. me­ ger­ lei­beininga, sko­unarhandbˇka og me­ beinum ÝhlutunarrÚtti ef byggingareftirlit sveitarfÚlaganna er ekki Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i laganna.

Um 5. gr.

    HÚr er Ýtarlega lřst hlutverki hinnar nřju Byggingarstofnunar sem lagt er til a­ komi­ ver­i ß fˇt og taki m.a. vi­ hlutverki Brunamßlastofnunar og ■eim hluta Skipulagsstofnunar sem fari­ hefur me­ byggingarmßl. Stofnunin skal hafa eftirlit me­ framkvŠmd laga um mannvirki og laga um brunavarnir sem lagt er til a­ standi ßfram sjßlfstŠ­ og a­ mestu ˇbreytt.
    Gert er rß­ fyrir a­ Byggingarstofnun annist ger­ lei­beininga, verklagsreglna og sko­unarhandbˇka Ý ■vÝ skyni a­ samrŠma byggingareftirliti­ og řta undir notkun faggiltra sko­unarstofa. Miki­ verk er fyrir h÷ndum Ý upphafi vi­ ger­ og undirb˙ning slÝkra sko­unarhandbˇka en s˙ vinna mun skila sÚr margfalt til baka sÝ­ar me­ skilvirkara og samrŠmdara eftirliti. RafrŠnt gagnasafn stofnunarinnar ■ar sem m.a. sko­unarhandbŠkur, gßtlistar og ni­urst÷­ur sko­ana eru vista­ar, er lykillinn a­ m÷guleikum stofnunarinnar til a­ hafa eftirlit me­ framkvŠmd byggingareftirlits um land allt og til a­ heildaryfirsřn fßist yfir mßlaflokkinn, en mj÷g hefur skort ß a­ slÝk yfirsřn hafi veri­ fyrir hendi. Gert er rß­ fyrir a­ unnt ver­i a­ tengja gagnasafn Byggingarstofnunar Landskrß fasteigna sem rekin er af Fasteignamati rÝkisins. Me­ ■vÝ mß nß saman ß einn sta­ upplřsingum um byggingar og mannvirki um land allt, sem bŠ­i mun nřtast eigendum mannvirkja og stjˇrnv÷ldum. Lei­beiningar, verklagsreglur og sko­unarhandbŠkur eru verkfŠri allra faga­ila ß svi­i byggingari­na­ar svo sem h÷nnu­a, byggingarstjˇra, i­nmeistara og eftirlitsa­ila vi­ framkvŠmd laganna. Gert er rß­ fyrir a­ ■ar ver­i m.a. ßkvŠ­i um eftirlitsa­fer­ir, tŠknilegt eftirlit, sko­unarߊtlanir og mismunandi eftirlitsst÷rf.
    A­gengismßl er einn af ■eim mßlaflokkum sem gert er rß­ fyrir a­ Byggingarstofnun muni sinna en um er a­ rŠ­a afar mikilvŠgan mßlaflokk sem Íryrkjabandalag ═slands og fleiri a­ilar hafa lagt ■unga ßherslu ß a­ yr­i sinnt me­ vi­unandi hŠtti.
    Lagt er til a­ l÷ggildingar h÷nnu­a, i­nmeistara og sl÷kkvili­smanna ver­i fŠr­ar frß umhverfisrß­uneytinu til Byggingarstofnunar auk ■ess sem gert er rß­ fyrir a­ ˙tgßfa starfsleyfis til handa byggingarstjˇrum og faggiltum sko­unarstofum ver­i einnig Ý h÷ndum stofnunarinnar. Enn fremur er gert rß­ fyrir a­ stofnunin annist kynningar- og frŠ­slustarf bŠ­i fyrir almenning og hagsmunaa­ila, ■.m.t. byggingarfulltr˙a og a­ra ■ß sem sinna framkvŠmd byggingareftirlits. Stofnunin skal standa fyrir nßmskei­um og prˇfum til rÚttinda fyrir h÷nnu­i, sem hinga­ til hefur veri­ Ý h÷ndum sÚrstakrar prˇfnefndar, auk ■ess a­ standa fyrir nßmskei­um fyrir byggingarstjˇra. Enn fremur skal stofnunin starfrŠkja Brunamßlaskˇla fyrir sl÷kkvili­smenn. Hva­ var­ar framangreinda ■Štti ■ß er ekki nau­synlegt a­ stofnunin sinni ■essum verkefnum sjßlf heldur getur h˙n fali­ menntastofnun starfrŠkslu Brunamßlaskˇlans, sbr. l÷g um brunavarnir.
    ═ 12. t÷lul. 5. gr. segir a­ Byggingarstofnun skuli bŠ­i annast og stu­la a­ rannsˇknum ß svi­i byggingarmßla og brunavarna Ý samvinnu vi­ hagsmunaa­ila, en svipa­ ßkvŠ­i er Ý gildandi l÷gum um brunavarnir. Ekki er Štlunin a­ Byggingarstofnun annist sjßlf umfangsmiklar rannsˇknir, enda sinna hßskˇlar, einkareknar rannsˇknastofur og opinberir a­ilar slÝkum rannsˇknum a­ mestu leyti. Hins vegar ver­ur Byggingarstofnun a­ hafa yfirsřn yfir mannvirkjager­ ■annig a­ misfellur og vandamßl Ý mßlaflokknum upplřsist. Vinna ■arf ˙r upplřsingum frß byggingarfulltr˙um og ÷­rum a­ilum jafnˇ­um, stu­la a­ skřrsluger­ og ߊtla rannsˇknar■÷rfina, einkum vegna sÚrÝslenskra a­stŠ­na. Ůessar ni­urst÷­ur ■arf a­ birta stjˇrnv÷ldum og ÷­rum sem mßli­ var­ar, t.d. sem t÷lfrŠ­ilegar rannsˇknarni­urst÷­ur.
    Lagt er til a­ Byggingarstofnun taki ■ßtt Ý starfi Sta­larß­s ═slands um ger­ Ýslenskra og evrˇpskra sta­la ß svi­i mannvirkjamßla og tilnefni a­ila til ■ßttt÷ku Ý starfi Evrˇpusamtaka um tŠknisam■ykki (EOTA). Eins og fram hefur komi­ mun Byggingarstofnun annast allt eftirlit me­ byggingarv÷rum ß marka­i. Byggingarv÷rur skulu uppfylla ßkvŠ­i samhŠf­ra Evrˇpusta­la sem innleiddir ver­a sem Ýslenskir sta­lar og Ýslenskra kr÷fuskjala sem bygg­ eru ß st÷­lunum. Evrˇpusta­larnir eru Ý raun skyldubundnir og ver­ur a­ uppfylla ßkvŠ­i ■eirra vi­ ger­ Ýslenskra kr÷fuskjala. Ůess vegna er nau­synlegt a­ Ýslensk stjˇrnv÷ld taki virkan ■ßtt Ý ger­ sta­lanna til ■ess a­ tryggja a­ sÚrÝslenskar a­stŠ­ur ver­i virtar vi­ samningu ■eirra.
    A­ lokum er Ý 5. gr. a­ finna nřmŠli um a­ Byggingarstofnun skuli ßrlega gefa ˙t skřrslu um st÷­u og ■rˇun mannvirkjager­ar Ý landinu. Hefur mj÷g skort ß a­ slÝkar upplřsingar vŠru tiltŠkar ß einum sta­ en me­ hinni nřju stofnun skapast tŠkifŠri til a­ ÷­last betri yfirsřn yfir mannvirkjager­ Ý landinu.

Um 6. gr.

    ═ ßkvŠ­inu er fjalla­ um skipun forstjˇra Byggingarstofnunar og menntun hans. SambŠrileg ßkvŠ­i eru Ý gildandi l÷gum um forstjˇra Skipulagsstofnunar og brunamßlastjˇra.

Um 7. gr.

    ═ ßkvŠ­inu er fjalla­ um byggingarnefndir, en samkvŠmt ßkvŠ­inu er sveitarstjˇrnum heimilt me­ sÚrstakri sam■ykkt a­ starfrŠkja byggingarnefnd og er hlutverk hennar a­ fjalla um byggingarleyfisumsˇkn ß­ur en byggingarleyfi er gefi­ ˙t af byggingarfulltr˙a og hafa eftirlit me­ stjˇrnsřslu hans fyrir h÷nd sveitarstjˇrnar. Felst breytingin Ý ■vÝ a­ byggingarnefndir eru ger­ar valkvŠ­ar og er tilvist ■eirra ■vÝ hß­ ger­ sam■ykktar af hßlfu sveitarstjˇrnar. Telst ßkvŠ­i­ Ý samrŠmi vi­ gildandi framkvŠmd ■ar sem smŠrri sveitarfÚl÷g hafa veri­ mˇtfallin ■vÝ a­ leggja byggingarnefndir alfari­ ni­ur. Ůß er einnig lagt til a­ sveitarstjˇrnum ver­i heimilt a­ kve­a ß um ■a­ Ý umrŠddri sam■ykkt a­ byggingarfulltr˙i ■urfi Ý einhverjum e­a ÷llum tilvikum a­ afla sam■ykkis byggingarnefndar og/e­a sveitarstjˇrnar ß­ur en hann gefur ˙t byggingarleyfi.

Um 8. gr.

    ═ ßkvŠ­inu er fjalla­ um hlutverk byggingarfulltr˙a vi­ byggingareftirlit. Ůa­ er ß ßbyrg­ ■eirra a­ hafa eftirlit me­ ■eirri mannvirkjager­ sem fellur undir 1. mgr., sbr. 2. mgr., 9. gr. ┴kvŠ­i­ felur Ý reynd ekki Ý sÚr miklar breytingar ß verkefnum byggingarfulltr˙a. Hlutverk ■eirra er afmarka­ ■annig a­ ■eir hafi eftirlit me­ tiltekinni mannvirkjager­, sem a­ mestu leyti er s˙ sama og sŠtt hefur eftirliti byggingarfulltr˙a samkvŠmt gildandi l÷gum. Ůa­ er sÝ­an Byggingarstofnun sem fer me­ eftirlit me­ framkvŠmd laganna a­ ÷­ru leyti. Meginbreytingin felst Ý 19. gr. frumvarpsins ■ar sem ger­ er s˙ krafa a­ byggingarfulltr˙ar og starfsmenn hans hafi faggildingu til a­ yfirfara uppdrŠtti og framkvŠma ˙ttektir ef ■eir Štla sÚr a­ framkvŠma ■ann hluta eftirlitsins sjßlfir. Ekki er ■ˇ um rß­ningarskilyr­i a­ rŠ­a ■ar sem byggingarfulltr˙a er heimilt a­ starfa ßn faggildingar, en ■ß ■arf a­ fela faggiltri sko­unarstofu yfirfer­ uppdrßtta og framkvŠmd ßfanga˙ttekta.
    ┴fram ver­ur heimilt a­ rß­a sama a­ila Ý starf skipulagsfulltr˙a og byggingarfulltr˙a. Eftir skiptingu mßlaflokkanna Ý tvenn l÷g ver­ur hins vegar enn mikilvŠgara en ß­ur a­ byggingar- og skipulagsfulltr˙ar geri sÚr skřra grein fyrir ■vÝ ß grundvelli hva­a laga ■eir eru a­ starfa Ý hverju tilviki fyrir sig, ■ar sem annars vegar getur veri­ um a­ rŠ­a ßkvar­anir sem ■eim sjßlfum er heimilt a­ taka og hins vegar ßkvar­anir sem ■urfa sta­festingu sveitarstjˇrnar.
    ═ 4. mgr. er ßkvŠ­i sem ß sÚr hli­stŠ­u Ý 3. mgr. 7. gr. gildandi laga en hi­ sÝ­arnefnda nŠr til starfsmanna byggingar- og skipulagsnefnda. ┴kvŠ­inu er Štla­ a­ koma Ý veg fyrir a­ byggingarfulltr˙i e­a starfsmenn hans starfi t.d. vi­ h÷nnun a­ aukastarfi. ١tti slÝkt fyrirkomulag ˇheppilegt og ˇsanngjarnt, sÚrstaklega gagnvart samkeppnisa­ilum sem gßtu ■urft a­ l˙ta byggingareftirliti af hendi a­ila sem ß sama tÝma var Ý samkeppni vi­ ■ß Ý sÝnu aukastarfi. M.a. af ■essum ßstŠ­um var ■essi regla tekin upp ß sÝnum tÝma. ١ttu vanhŠfisreglur stjˇrnsřslulaga ekki tryggja hlutleysi byggingareftirlitsa­ila nŠgjanlega og aukastarfaregla laga um rÚttindi og skyldur starfsmanna rÝkisins nŠr ekki til starfsmanna sveitarfÚlaganna.

Um 9. gr.

    ═ ■essari grein er fjalla­ um ■a­ hva­a mannvirki eru hß­ byggingarleyfi og hva­a stjˇrnvald fer me­ ˙tgßfu leyfisins. S˙ grundvallarregla gildir a­ ˙tgefandi byggingarleyfis hefur eftirlit me­ ■vÝ a­ byggingarframkvŠmdirnar sÚu Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i laganna. ┌tgefanda getur ■ˇ veri­ heimilt a­ fela ÷­rum framkvŠmd eftirlitsins en ßbyrg­in er ßvallt ˙tgefandans. Byggingarleyfisskyldan hefur veri­ vÝkku­ nokku­ frß ■vÝ sem kve­i­ er ß um Ý gildandi l÷gum og undan■ßgum frß byggingarleyfi veri­ fŠkka­. Enn ■ß eru undan■egin byggingarleyfi frßveitumannvirki, dreifi- og flutningskerfi hitaveitna, vatnsveitna, rafveitna og fjarskipta, hafnir, varnargar­ar og fyrirhle­slur, vegir og ÷nnur samg÷ngumannvirki svo sem flugvellir, jar­g÷ng, vegskßlar og brřr, a­rar en g÷ngubrřr Ý ■Úttbřli, en ßbyrg­ ß eftirliti me­ h÷nnun ■eirra er samkvŠmt l÷gum ß her­um annarra a­ila, svo sem Orkustofnunar, Vegager­arinnar og Siglingastofnunar.
    ═ 1. mgr. er lagt til a­ rß­herra ver­i heimilt a­ undan■iggja minni hßttar mannvirkjager­ e­a smßvŠgilegar breytingar ß mannvirkjum byggingarleyfi. Er ■etta tali­ nau­synlegt Ý ■vÝ skyni a­ einfalda byggingareftirlit og auka athafnafrelsi borgaranna upp a­ vissu marki. ═ samrŠmi vi­ markmi­ laganna skal byggingareftirlit mi­a a­ ■vÝ a­ vernda lÝf, heilsu fˇlks, umhverfi og eignir me­ ■vÝ a­ tryggja faglegan undirb˙ning mannvirkjager­ar og virkt eftirlit me­ ■vÝ a­ kr÷fum um ÷ryggi ■eirra og heilnŠmi sÚ fullnŠgt. ŮvÝ er e­lilegt a­ minni hßttar mannvirkjager­ sem ekki hefur ßhrif ß ■essa ■Štti sÚ undan■egin byggingareftirliti. Of mikil orka byggingaryfirvalda hefur oft og tÝ­um fari­ Ý slÝkt eftirlit og er hÚr lagt til a­ vi­ ger­ nřrrar regluger­ar um byggingarmßl ver­i leitast vi­ a­ einfalda eftirliti­ me­ ■essum hŠtti. Ůß Šttu yfirv÷ld a­ geta einbeitt sÚr a­ ■eim mannvirkjum ■ar sem raunveruleg ■÷rf er ß eftirliti me­ ■vÝ a­ ■au standist ÷ryggis-, heilbrig­is- og a­gengiskr÷fur.
    ═ 3. mgr. eru sÚrstaklega tilgreind ■au mannvirki sem hß­ eru byggingarleyfi Byggingarstofnunar. ═ a-li­ 3. mgr. kemur fram a­ mannvirki ß hafi utan sveitarfÚlagamarka sÚu hß­ byggingarleyfi Byggingarstofnunar. Ůar sem ■essi mannvirki eru utan marka sveitarfÚlaga falla ■au utan umdŠma byggingarfulltr˙a. Hins vegar er e­lilegt a­ ■essi mannvirki sŠti byggingareftirliti eins og mannvirki ß landi og er ■vÝ lagt til a­ Byggingarstofnun fßi ■a­ verkefni a­ gefa ˙t byggingarleyfi vegna ■eirra og hafi eftirlit me­ slÝkri mannvirkjager­. ═ b-li­ er sÝ­an gert rß­ fyrir a­ Byggingarstofnun veiti byggingarleyfi ß varnar- og ÷ryggissvŠ­um, sbr. 62. gr. frumvarpsins. Um ■essi svŠ­i er fjalla­ Ý varnarmßlal÷gum, nr. 34/2008, og l÷gum nr. 176/2006, um rß­stafanir Ý kj÷lfar samnings vi­ BandarÝkin um skil ß varnarsvŠ­inu ß KeflavÝkurflugvelli. SamkvŠmt frumvarpi til skipulagslaga fer skipulagsnefnd KeflavÝkurflugvallar me­ yfirstjˇrn skipulagsmßla ß flugvallarsvŠ­i KeflavÝkurflugvallar. Yfirstjˇrn skipulagsmßla ß varnar- og ÷ryggissvŠ­um eins og ■au eru skilgreind Ý varnarmßlal÷gum, nr. 34/2008, sbr. l÷g nr. 110/1951 og l÷g nr. 176/2006, er hins vegar Ý h÷ndum utanrÝkisrß­herra, sem og mannvirki sem falla undir b-li­ ßkvŠ­isins. Vi­ ˙tgßfu byggingarleyfis ß sÝ­arnefndum svŠ­um og vi­ byggingareftirlit starfar Byggingarstofnun Ý umbo­i utanrÝkisrß­herra, ■ar sem svŠ­in eru utan Ýslensks yfirrß­asvŠ­is. ┴ framangreindum svŠ­um gilda ÷ll ßkvŠ­i laga um mannvirki og regluger­a sem settar eru samkvŠmt ■eim a­ ■vÝ undanskildu a­ ÷ryggis- og varnarsvŠ­in, ßsamt mannvirkjum Ýslenska rÝkisins, Atlantshafsbandalagsins e­a BandarÝkjanna, og starfsemi ■eim tengd, eru undan■egin ÷llum opinberum gj÷ldum og eru mannvirkin undan■egin skyldutryggingu fasteigna, sbr. 1. mgr. 21. gr. laga nr. 34/2008. SamkvŠmt l÷gum nr. 176/2006 skiptist varnarsvŠ­i­ ß KeflavÝkurflugvelli Ý flugvallarsvŠ­i, ÷ryggissvŠ­i og starfssvŠ­i ŮrˇunarfÚlags KeflavÝkurflugvallar. Me­ auglřsingu Ý B deild StjˇrnartÝ­inda nr. 38/2007 sem og auglřsingu nr. 1263/2007 var m÷rkum varnarsvŠ­isins breytt ■annig a­ flugvallarsvŠ­i­ og starfssvŠ­i ŮrˇunarfÚlags KeflavÝkurflugvallar falla utan skilgreinds varnarsvŠ­is. SamkvŠmt auglřsingu nr. 1263/2007 fer utanrÝkisrß­herra ■ˇ me­ yfirstjˇrn skipulags- og byggingarmßla ■ar til anna­ ver­ur ßkve­i­ og er ■vÝ lagt til me­ frumvarpi ■essu a­ flugvallarsvŠ­i­ l˙ti yfirstjˇrn umhverfisrß­herra hva­ frumvarp ■etta var­ar. SamkvŠmt ßkvŠ­i til brß­abirg­a V Ý l÷gum nr. 76/2008 fer opinbert hlutafÚlag skv. 1. gr. hins vegar me­ stjˇrnsřslu byggingarmßla ß flugvallarsvŠ­inu samkvŠmt skipulags- og byggingarl÷gum uns anna­ ver­ur ßkve­i­ me­ l÷gum. Er me­ frumvarpi ■essu hins vegar lagt til a­ ˙tgßfa byggingarleyfa og eftirlit me­ mannvirkjum ß flugvallarsvŠ­inu ver­i Ý h÷ndum byggingarfulltr˙a Ý ljˇsi ■ess a­ ■a­ er n˙ utan skilgreinds varnarsvŠ­is samkvŠmt auglřsingu nr. 1263/2007, sjß m.a. 2. mgr. 9. gr. og 16. gr. frumvarpsins.
    ═ 4. mgr. er ßkvŠ­i um a­ ef vafi leiki ß ■vÝ hvort mannvirki sÚ hß­ byggingarleyfi e­a hvort ■a­ falli undir byggingarfulltr˙a e­a Byggingarstofnun ■ß skeri ˙rskur­arnefnd skipulags- og byggingarmßla ˙r. ═ 5. mgr. eru sÝ­an ßkvŠ­i um a­ ef breyting ß mannvirki skv. 2. mgr. var­i ytra ˙tlit ■ess e­a form skuli leita eftir sam■ykki skipulagsnefndar nema breyting sÚ ˇveruleg hva­ var­ar ˙tlit og form. Ver­ur a­ telja r÷krÚtt Ý ljˇsi e­li slÝkra breytinga a­ leita ■urfi eftir sam■ykki skipulagsnefndar ß­ur en byggingarleyfi er veitt.

Um 10. gr.

    ═ ßkvŠ­inu er fjalla­ um umsˇknir um byggingarleyfi og eru 1. og 3. mgr. a­ mestu samhljˇ­a 4. mgr. 43. gr. gildandi laga. Nřtt er ■ˇ a­ tilkynna ■arf um samrŠmingara­ila mannvirkisins strax vi­ umsˇkn um byggingarleyfi en samkvŠmt gildandi l÷gum hefur a­alh÷nnu­ur mannvirkis sjßlfkrafa ■a­ hlutverk a­ samrŠma h÷nnun ■ess. ═ 2. mgr. er nřtt ßkvŠ­i sem kemur til vegna skiptingar l÷ggjafar um skipulags- og byggingarmßl Ý tvenn l÷g, sem heyra a­ hluta til undir tvenn stjˇrnv÷ld og tvenns konar stjˇrnsřslu sveitarfÚlaganna. ═ mßlsgreininni er kve­i­ ß um a­ umsˇkn um byggingarleyfi Byggingarstofnunar ■arf a­ fylgja sta­festing skipulagsfulltr˙a vi­komandi sveitarfÚlags ß ■vÝ a­ fyrirhugu­ framkvŠmd sÚ Ý samrŠmi vi­ skipulagsߊtlanir ß svŠ­inu. Er ■etta tali­ nau­synlegt til a­ tryggja a­ ■a­ sÚ rÚttur a­ili sem metur ■a­ hvort mannvirkjager­ samrŠmist skipulagsߊtlunum. Ůegar um er a­ rŠ­a mannvirki sem hß­ er leyfi byggingarfulltr˙a ■ß ■arf byggingarfulltr˙inn einungis a­ leita umsagnar skipulagsfulltr˙a ef vafi leikur ß a­ framkvŠmd samrŠmist skipulagsߊtlunum sveitarfÚlagsins. Oft er um augljˇst atri­i a­ rŠ­a og ■ar sem bŠ­i byggingarfulltr˙i og skipulagsfulltr˙i starfa Ý umbo­i sama sveitarfÚlags ■ß er tali­ ˇ■arfi a­ flŠkja mßlsme­fer­ina me­ ■vÝ a­ leita umsagnar skipulagsfulltr˙ans Ý ÷llum tilvikum. SÚ byggingarfulltr˙i hins vegar Ý vafa skal hann ŠtÝ­ leita umsagnar skipulagsfulltr˙ans enda er ■a­ hans a­ meta ■etta atri­i ß grundvelli ßkvŠ­a skipulagslaga. SÚ slÝkrar umsagnar ekki leita­ og mat byggingarfulltr˙a ß samrŠminu reynist rangt getur ■a­ leitt til ˇgildis byggingarleyfis.

Um 11. gr.

    HÚr er nřtt ßkvŠ­i sem fjallar um sam■ykkt byggingarßforma. ═ ■vÝ kerfi sem veri­ hefur vi­ lř­i hefur sam■ykkt byggingarnefndar og sveitarstjˇrnar ß a­aluppdrßttum Ý raun fali­ Ý sÚr sam■ykkt byggingarßforma. ┌tgßfa byggingarleyfis hefur svo fari­ fram sÝ­ar ■egar ÷nnur skilyr­i laganna hafa veri­ uppfyllt svo sem um grei­slu gjalda og tilkynningar um byggingarstjˇra og i­nmeistara. Ůessi tvÝskipting ß sam■ykki byggingaryfirvalda er nau­synleg ■ar sem h÷nnun mannvirkis er afar umfangsmiki­ verkefni og rÚtt a­ umsŠkjandi fßi fyrst vilyr­i fyrir byggingarßformunum, ■.e. a­ ■au sÚu Ý samrŠmi vi­ skipulagsߊtlanir og a­aluppdrŠttir sÚu Ý samrŠmi vi­ l÷g og reglur, ß­ur en rß­ist er Ý ger­ allra ■eirra sÚruppdrßtta sem nau­synlegir eru. Ůegar ■eirri h÷nnun er loki­ og ÷nnur skilyr­i 13. gr. frumvarpsins eru uppfyllt er hins vegar fyrst heimilt a­ hefja byggingarframkvŠmdirnar sjßlfar.

Um 12. gr.

    ═ ßkvŠ­inu er kve­i­ ß um heimild til handa ˙tgefanda byggingarleyfis til a­ krefjast mats ß mannvirki, hlutum ■ess e­a tŠknib˙na­i ß kostna­ eiganda mannvirkis ef fyrir liggur r÷kstuddur grunur um a­ ■a­ uppfylli ekki kr÷fur laganna e­a regluger­a e­a ef vi­komandi hlutur e­a tŠknib˙na­ur hefur ekki veri­ nota­ur ß­ur vi­ sambŠrilegar a­stŠ­ur e­a ß sambŠrilegan hßtt. Svipu­ heimild en ■rengri er Ý 5. mgr. 42. gr. gildandi laga ■ar sem byggingarfulltr˙a er heimila­ a­ krefjast ßlagsprˇfunar mannvirkis til sta­festingar ß bur­ar■oli og virkniprˇfun lagnakerfa ß kostna­ h˙sbyggjanda. Er tali­ nau­synlegt a­ heimild sem ■essi sÚ fyrir hendi Ý l÷gunum til a­ unnt sÚ a­ ganga ˙r skugga um ÷ryggi mannvirkis e­a a­ra ■Štti sem l÷gin setja reglur um. Getur ˙tgefandi byggingarleyfis hvenŠr sem er vi­ byggingu mannvirkisins e­a rekstur gert kr÷fu um mat ˇhß­s a­ila a­ ■vÝ gefnu a­ fyrir liggi r÷kstuddur grunur um a­ ■a­ standist ekki ßkvŠ­i laganna e­a regluger­a sem sett eru ß grundvelli ■eirra.
    ═ 2. mgr. er heimild fyrir ˙tgefanda byggingarleyfis a­ setja skilyr­i vi­ sÚrstakar a­stŠ­ur um a­ mat ˇhß­s a­ila sÚ gert ß kostna­ umsŠkjanda eftir a­ ■a­ er teki­ Ý notkun til a­ tryggja a­ uppfyllt sÚu ßkvŠ­i laganna og regluger­a sem sett eru ß grundvelli ■eirra. DŠmi um notkun ■essarar heimildar er a­ vi­ ˙tgßfu byggingarleyfis sÚu sett skilyr­i um hljˇ­vistarprˇfanir eftir a­ mannvirki er teki­ Ý notkun ■annig a­ ganga megi ˙r skugga um a­ ßkvŠ­i regluger­ar um hljˇ­vist innan h˙ss sÚu uppfyllt.
    ═ 3. mgr. segir a­ allar prˇfanir, sko­anir og vottanir skv. 1. og 2. mgr. skuli framkvŠmdar Ý samrŠmi vi­ vi­eigandi sta­la til a­ tryggja a­ mati­ ver­i byggt ß vi­urkenndum, ■ekktum a­fer­um ■annig a­ rÚttar÷ryggi eigenda mannvirkja ver­i sem best tryggt. ═ ■eim tilfellum ■ar sem sta­la­ar a­fer­ir eru ekki til er ■ess krafist a­ prˇfanir sÚu bygg­ar ß r÷kstuddum a­fer­um sem er lřst skriflega. Heimilt er ˙tgefanda byggingarleyfis a­ gera ■ß kr÷fu a­ vottunarstofur, prˇfunarstofur og sko­unarstofur hafi hloti­ faggildingu.

Um 13. gr.

    ┴kvŠ­i­ er sambŠrilegt vi­ 44. gr. gildandi laga en nokku­ breytt. ┴kvŠ­i sambŠrilegt 1. mgr. er n˙ Ý 3. mgr. 43. gr. gildandi laga. Skilyr­i fyrir ˙tgßfu byggingarleyfis eru Ý fyrsta lagi a­ mannvirki­ og notkun ■ess samrŠmist skipulagsߊtlunum ß svŠ­inu. Er ■a­ ekki breyting frß ■vÝ sem n˙ er en skipting mßlaflokksins Ý tvenn l÷g kallar ß ■a­ a­ Ý vafatilvikum leiti byggingarfulltr˙i umsagnar skipulagsfulltr˙a um samrŠmi­, sbr. umfj÷llun um 10. gr. Anna­ skilyr­i fyrir ˙tgßfu byggingarleyfis er a­ a­al- og sÚruppdrŠttir hafi veri­ yfirfarnir og leyfisveitandi ßrita­ ■ß til sta­festingar ß sam■ykki. Lagt er til a­ ■a­ ver­i meginreglan a­ til a­ fß ˙tgefi­ byggingarleyfi ■urfi ekki a­eins a­aluppdrŠttir a­ liggja fyrir heldur einnig sÚruppdrŠttir, en Ý tÝ­ gildandi laga hefur framkvŠmdin hva­ var­ar skil ß uppdrßttum vi­ ˙tgßfu byggingarleyfis veri­ mj÷g misj÷fn eftir byggingareftirlitsumdŠmum. Standi sÚrstaklega ß, t.d. ■egar h÷nnun mannvirkis er sÚrstaklega umfangsmikil og sÚruppdrŠttir margir, er unnt a­ nřta heimild 2. mgr. og veita skriflegt leyfi til einstakra ■ßtta byggingarframkvŠmda og takmarkast leyfi­ ■ß hverju sinni vi­ sam■ykkt h÷nnunarg÷gn. 3. t÷lul. er sambŠrilegur 2. t÷lul. 1. mgr. 44. gr. gildandi laga a­ ■vÝ undanskildu a­ tengigj÷ld ■urfa ekki a­ vera greidd vi­ ˙tgßfu byggingarleyfis. 4. t÷lul. er efnislega samhljˇ­a 3. mgr. 44. gr. gildandi laga. ═ 5. t÷lul. er sÝ­an nřtt ßkvŠ­i um a­ skrß­ hafi veri­ Ý gagnasafn Byggingarstofnunar a­ vi­komandi byggingarstjˇri og i­nmeistari hafi gŠ­astjˇrnunarkerfi Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i laganna. Ekki er ger­ krafa um a­ gŠ­astjˇrnunarkerfi­ sjßlft sÚ skrß­ Ý gagnasafni­ heldur einungis a­ skrß­ hafi veri­ a­ vi­komandi byggingarstjˇri og i­nmeistarar verksins hafi komi­ sÚr upp slÝku kerfi. Er ■etta tali­ nau­synlegt skilyr­i til a­ tryggja a­ fylgt ver­i nřjum ßkvŠ­um frumvarpsins um gŠ­astjˇrnunarkerfi. Byggingarstofnun hefur eftirlit me­ ■vÝ a­ byggingarstjˇri og i­nmeistarar hafi komi­ sÚr upp gŠ­astjˇrnunarkerfi og noti ■a­ vi­ st÷rf sÝn en hlutverk byggingarfulltr˙a er ■ß a­ kanna Ý gagnasafni stofnunarinnar hvort ■etta hafi veri­ gert.
    ═ 3. mgr. ßkvŠ­isins er a­ lokum tilvÝsun til laga um mat ß umhverfisßhrifum Ý ■vÝ skyni a­ tryggja a­ fylgt sÚ mßlsme­fer­ ■eirra laga ß­ur en byggingarleyfi mannvirkja er gefi­ ˙t. Fj÷lm÷rg mannvirki geta falli­ undir ßkvŠ­i ■eirra laga og ■vÝ nau­synlegt a­ vÝsa til ■eirra hÚr.

Um 14. gr.

    Fyrstu ■rjßr mßlsgreinar ßkvŠ­isins eru samhljˇ­a 1.–3. mgr. 45. gr. gildandi laga en ßkvŠ­i 4. mgr. er nřtt. Ůar er kve­i­ ß um heimild leyfisveitanda til a­ fella byggingarleyfi ˙r gildi ef eigandi mannvirkis e­a a­rir ■eir a­ilar sem ßbyrg­ bera ß byggingarframkvŠmdum sinna ekki fyrirmŠlum eftirlitsa­ila vi­ byggingareftirlit e­a gerast sekir um alvarleg e­a Ýtreku­ brot gegn l÷gunum e­a regluger­um settum samkvŠmt ■eim. Er um nau­synlegt ˙rrŠ­i a­ rŠ­a til a­ tryggja a­ l÷gunum sÚ fylgt. Vi­ ßkvar­anir byggingaryfirvalda vegna slÝkra brota gilda a­ sjßlfs÷g­u stjˇrnsřslul÷g sem tryggja a­ gŠtt sÚ me­alhˇfs og annarra reglna laganna vi­ beitingu slÝkra ˙rrŠ­a. Ůannig gŠti leyfisveitandi vali­ a­ beita fyrst dagsektarßkvŠ­um 56. gr. ß­ur en hann fellir leyfi ˙r gildi.

Um IV. kafla.

    ═ fjˇr­a kafla frumvarpsins eru ßkvŠ­i um ßbyrg­ eiganda mannvirkis og framkvŠmd byggingareftirlits. Meginhluti kaflans er nřmŠli Ý l÷ggj÷f og vega ■ar ■yngst ßkvŠ­i um ßbyrg­ eiganda og um faggildingu eftirlitsa­ila. L÷g­ er mikil ßhersla ß a­ yfirfer­ h÷nnunargagna og a­ ˙ttektir sÚu framkvŠmdar af faggiltum a­ila, anna­hvort ß marka­i e­a opinberum a­ila. FordŠmi fyrir slÝku eftirliti er a­ finna Ý l÷gum um eftirlit me­ skipum og umfer­arl÷gum vegna sko­unar ÷kutŠkja og hefur ■ˇtt gefast vel. S÷mu sjˇnarmi­ eru hÚr a­ baki og s÷mu grunnreglur, ■.e. l÷g um faggildingu, gilda um faggildinguna. Hins vegar hefur hver mßlaflokkur sÝna sÚrst÷­u og er ■vÝ nau­synlegt a­ setja sÚrstakar reglur Ý vi­komandi sÚrl÷gum um fyrirkomulag slÝks eftirlits, um hŠfni sko­unarmanna, starfsleyfi sko­unarstofa og řmsa a­ra framkvŠmd.

Um 15. gr.

    ═ ßkvŠ­inu er a­ finna ■ß meginreglu a­ eigandi mannvirkis beri ßbyrg­ ß h÷nnun, byggingu og rekstri ■ess enda er ■a­ hann sem ß mannvirki­ og kostar ger­ ■ess og rekstur. Ůessa reglu hefur hinga­ til ekki veri­ a­ finna me­ beinum hŠtti Ý l÷gum um byggingarmßl og ■vÝ hefur ßbyrg­ eiganda a­ sumu leyti veri­ ˇljˇs t.d. Ý tengslum vi­ ßbyrg­ annarra a­ila byggingarframkvŠmda, svo sem h÷nnu­a, byggingarstjˇra og i­nmeistara. Eigandinn ber samkvŠmt ßkvŠ­inu ßbyrg­ ß ■vÝ a­ vi­ h÷nnun, byggingu og rekstur mannvirkis sÚ fari­ a­ kr÷fum laga ■essara og regluger­a sem settar eru ß grundvelli ■eirra. Skal eigandinn hafa virkt innra eftirlit me­ ■vÝ a­ ■eir a­ilar sem hann rŠ­ur til a­ hanna, byggja og reka mannvirki­ fari eftir ßkvŠ­um laga ■essara og regluger­a sem settar eru ß grundvelli ■eirra. Ůar sem eigandinn kann a­ vera a­ili sem ekki kann skil ß reglum um byggingarframkvŠmdir ■ß er l÷g­ ß hann s˙ skylda a­ rß­a til sÝn byggingarstjˇra, sem uppfyllir hŠfniskr÷fur og hefur starfsleyfi sem slÝkur, og framkvŠmir hann innra eftirlit eigandans vi­ byggingarframkvŠmdina frß ■vÝ a­ byggingarleyfi er gefi­ ˙t og ■ar til loka˙ttekt hefur fari­ fram. Vi­ h÷nnun mannvirkis annast samrŠmingara­ili innra eftirliti­. SÚrhver h÷nnu­ur mannvirkis ber ßbyrg­ ß sinni vinnu vi­ verki­ og a­ h˙n samrŠmist h÷nnun annarra. SamrŠmingara­ila er ekki Štla­ a­ yfirfara h÷nnun annarra heldur einungis a­ gŠta ■ess a­ samrŠmingin hafi fari­ fram og framkvŠma innra eftirlit eiganda ß h÷nnunarstigi. Nßnari ßkvŠ­i um framkvŠmd ■essa innra eftirlits eru Ý 4. mgr. 23. gr. frumvarpsins en einnig ver­a settar um ■a­ Ýtarleg ßkvŠ­i Ý regluger­. ═ frumvarpi ■essu er rÝk ßhersla l÷g­ ß hlutverk byggingarstjˇrans vi­ byggingarframkvŠmdirnar sem eins konar umbo­smanns eiganda, sem hefur eftirlit me­ ■vÝ a­ a­rir sem a­ framkvŠmdunum koma sinni sÝnum skyldum, sbr. umfj÷llun hÚr sÝ­ar um hlutverk byggingarstjˇra. Ekkert er ■vÝ til fyrirst÷­u a­ eigandi mannvirkis sÚ jafnframt byggingarstjˇri ■ess, a­ ■vÝ gefnu a­ hann uppfylli hŠfniskr÷fur og hafi starfsleyfi sem slÝkur. ByggingarfyrirtŠki sem byggir Ý eigin nafni getur ■vÝ jafnframt veri­ byggingarstjˇri mannvirkisins sÚu framangreind skilyr­i uppfyllt.
    SamkvŠmt 3. mgr. skal eigandi mannvirkis sjß til ■ess a­ fram fari l÷gbo­i­ eftirlit me­ byggingu mannvirkisins. ═ framkvŠmd er ■a­ byggingarstjˇri mannvirkisins sem hefur samskipti vi­ byggingaryfirv÷ld fyrir h÷nd eigandans, aflar nau­synlegra heimilda og ˇskar eftir ˙ttektum. Ůa­ fyrirkomulag hefur veri­ vi­ lř­i sÝ­an l÷g nr. 73/1997 tˇku gildi og hefur gefist vel.
    Til a­ taka af allan vafa er Ý 4. mgr. skilgreint hverjir ■a­ eru sem teljast eigendur Ý skilningi ßkvŠ­isins. ═ d-li­ er teki­ fram a­ ef mannvirki er selt Ý byggingu Ý heild e­a a­ hluta skuli fyrri eigandi bera ßbyrg­ skv. 1. mgr. ßsamt nřjum eiganda nema um anna­ sÚ sami­ Ý skriflegum samningi milli ■eirra. Algengt er ß ═slandi a­ mannvirki Ý byggingu sÚu seld Ý heild e­a a­ hluta og misjafnt hvernig Šskilegast er a­ ßbyrg­arskiptingunni sÚ hßtta­. Ef t.d. byggingarfyrirtŠki selur almenningi Ýb˙­ir fj÷lbřlish˙ss ß byggingarstigi en tekur a­ sÚr a­ lj˙ka ger­ ■eirra ■ß er e­lilegt a­ byggingarfyrirtŠki­ haldi ßfram a­ bera ßbyrg­ samkvŠmt l÷gunum. Einnig kann mannvirki a­ vera selt a­ila sem fullfŠr er um a­ bera slÝka ßbyrg­ eftir kaupin og ■ß er heimilt a­ semja um ■a­ sÚrstaklega. Skal ■ß koma skřrt fram a­ nřr eigandi gangi inn Ý samning fyrri eiganda vi­ byggingarstjˇra mannvirkisins e­a nřr byggingarstjˇri sÚ rß­inn fyrir mannvirki­ Ý heild.

Um 16. gr.

    ═ ßkvŠ­inu er fjalla­ um hlutverk ˙tgefanda byggingarleyfis, sem getur řmist veri­ byggingarfulltr˙i e­a Byggingarstofnun, sbr. 9. gr. ═ 1. mgr. kemur fram s˙ meginregla a­ ■a­ er ˙tgefandi byggingarleyfis sem ber ßbyrg­ ß eftirliti me­ ■vÝ a­ h÷nnun vi­komandi mannvirkis sÚ Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i laganna og regluger­a sem settar eru samkvŠmt ■eim og a­ byggt sÚ Ý samrŠmi vi­ sam■ykkt h÷nnunarg÷gn, l÷g og regluger­ir sem um mannvirkjager­ina gilda. FramkvŠmd eftirlitsins ■arf hins vegar ekki a­ vera Ý h÷ndum ˙tgefandans sjßlfs heldur getur ■a­ veri­ framkvŠmt af faggiltum sko­unarstofum, bŠ­i hva­ var­ar yfirfer­ h÷nnunargagna og framkvŠmd ˙ttekta. ┌tgefandi byggingarleyfis gefur ˙t vottor­ um framkvŠmd ÷ryggis- og loka˙ttektar e­a vi­ lok ni­urrifs mannvirkis, eftir atvikum ß grundvelli sko­unarskřrslu faggiltrar sko­unarstofu e­a eigin sko­ana. Sjßlf ˙tgßfa ■eirra vottor­a sem talin eru upp Ý 3. mgr. er stjˇrnvaldsath÷fn sem ekki ver­ur framseld til sko­unarstofa. ┌tgefandi byggingarleyfis ber ßbyrg­ ß ■vÝ a­ ■Šr upplřsingar sem tilgreindar eru Ý 4. mgr. sÚu fŠr­ar Ý gagnasafn Byggingarstofnunar. ═ framtÝ­inni mß hugsa sÚr a­ faggiltar sko­unarstofur geti fengi­ takmarka­an a­gang a­ gagnasafninu til a­ fŠra sjßlfar inn ni­urst÷­ur sko­ana.

Um 17. gr.

    ═ 17. gr. er l÷g­ til s˙ mikilvŠga breyting ß framkvŠmd eftirlits me­ mannvirkjum a­ ■a­ skuli framkvŠmt Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i sko­unarhandbˇka sem Byggingarstofnun břr til ß grundvelli laga ■essara og regluger­a settra samkvŠmt ■eim. Breyting ■essi mun gj÷rbylta ÷llu eftirliti me­ mannvirkjager­ Ý landinu og er meginforsenda ■ess a­ samrŠming ■ess takist. Mikil vinna er fram undan vi­ ger­ slÝkra sko­unarhandbˇka en s˙ vinna mun skila sÚr margfalt vi­ framkvŠmd eftirlitsins. Einn meginkostur slÝkra handbˇka er a­ eftirliti­ ver­ur fyrirsjßanlegt og einsleitt.
    ═ 2. mgr. er fjalla­ um ■a­ a­ Byggingarstofnun skuli gefa ˙t bindandi ßlit vegna ßgreinings um t˙lkun sko­unarhandbˇkar og framkvŠmd tŠknilegs eftirlits ß grundvelli hennar. Um er a­ rŠ­a tŠknileg atri­i sem e­lilegt ver­ur a­ telja a­ sÚrhŠf­ fagstofnun ß bor­ vi­ Byggingarstofnun t˙lki. Ef um er a­ rŠ­a sambŠrilegan ßgreining sem upp kemur vi­ framkvŠmd eftirlits Byggingarstofnunar sker rß­herra ˙r. Gert er rß­ fyrir a­ Byggingarstofnun geti einnig a­ eigin frumkvŠ­i gefi­ ˙t slÝk bindandi ßlit. Getur slÝkt tŠki nřst vel til samrŠmingar ß eftirliti og til a­ skera ˙r um vafaatri­i um tŠknileg mßl sem hugsanlega valda vandrŠ­um ßn ■ess a­ eiginlegur ßgreiningur sÚ uppi. Ůar sem um hrein tŠknileg mßl er a­ rŠ­a er gert rß­ fyrir a­ ßlit Byggingarstofnunar og eftir atvikum rß­herra ß grundvelli ■essa ßkvŠ­is sŠti ekki endursko­un ˙rskur­arnefndar skipulags- og byggingarmßla.
    Tilgangur 3. mgr. er a­ koma Ý veg fyrir tv÷falt eftirlit ef sko­unarstofa annast eftirlit me­ mannvirkjager­. ═ ■eim tilvikum skal yfirfer­ ˙tgefanda byggingarleyfis takmarkast vi­ framlag­a sko­unarskřrslu og skal gjaldtaka hans mi­ast vi­ ■a­. Er ˙tgefanda byggingarleyfis og Byggingarstofnun ■ˇ heimilt a­ taka eftirlit sko­unarstofa til athugunar sÚ tilefni til ■ess.
    ═ 4. mgr. er sÚrstaklega teki­ fram a­ byggingarfulltr˙i getur ßvallt ßkve­i­ a­ leita­ skuli ßlits sl÷kkvili­s vi­ yfirfer­ a­aluppdrßtta me­ tilliti til eldvarna, ˇhß­ ■vÝ hvort eftirliti­ er framkvŠmt af byggingarfulltr˙a e­a sko­unarstofu. Nau­synlegt er a­ taka af ÷ll tvÝmŠli um a­ heimilt sÚ vi­ byggingareftirlit a­ nřta ■ß ■ekkingu ß svi­i brunavarna sem sl÷kkvili­in hafa yfir a­ rß­a, ˇhß­ ■vÝ hvort eftirliti­ hafi veri­ fŠrt Ý hendur einkamarka­arins. Forvarnagildi slÝkrar a­komu sl÷kkvili­s er miki­ og auknar lÝkur eru ß a­ sl÷kkvili­ hafi yfirsřn yfir st÷­u brunavarna Ý sveitarfÚlaginu. Enn fremur hefur veri­ ß ■a­ bent a­ Ý m÷rgum tilfellum sÚ nau­synlegt a­ meta m÷gulegar aflei­ingar bruna Ý mannvirki me­ tilliti til almannaheilla Ý vÝ­ara samhengi en hva­ snertir mannvirki­ eitt og sÚr.
    ═ 5. mgr. er a­ lokum fjalla­ um ˙ttektir Byggingarstofnunar ß gŠ­akerfum h÷nnu­a, byggingarstjˇra og i­nmeistara Ý ■eim tilgangi a­ hafa eftirlit me­ ■vÝ a­ fari­ sÚ a­ ßkvŠ­um laganna um ger­ og virkni gŠ­akerfa. Einnig er fjalla­ um vi­url÷g ef Ý ljˇs kemur a­ gŠ­astjˇrnunarkerfin uppfylla ekki ßkvŠ­i laganna e­a regluger­a sem um ■au gilda.

Um 18. gr.

    Eitt af ■vÝ sem sŠtt hefur t÷luver­ri gagnrřni var­andi framkvŠmd gildandi laga er a­ byggingareftirlit sÚ alls ekki samrŠmt um land allt og a­ Ý sumum sveitarfÚl÷gum sÚ byggingareftirliti lÝti­ e­a ekkert sinnt og leyfislaus mannvirkjager­ lßtin ˇßtalin. Hafa Skipulagsstofnun og umhverfisrß­uneyti­, sem ■ˇ bera ßbyrg­ ß framkvŠmd byggingarmßla, lÝti­ geta­ a­hafst vegna ■essa. Er lagt til a­ Byggingarstofnun hafi beinan ÝhlutunarrÚtt ef eftirliti byggingarfulltr˙a er ßfßtt. Skal Byggingarstofnun ■ˇ ßvallt ß­ur benda byggingarfulltr˙a og vi­komandi sveitarfÚlagi ß ■a­ sem bŠta ■arf ˙r og gefa vi­komandi kost ß a­ gera fullnŠgjandi rß­stafanir til ˙rbˇta. MikilvŠgt er a­ sveitarstjˇrn, auk byggingarfulltr˙a, sÚ gert a­vart og henni ■annig gefinn kostur ß a­ grÝpa til vi­eigandi ˙rrŠ­a gagnvart byggingarfulltr˙a sÚ um vanrŠkslu af hans hßlfu a­ rŠ­a. Byggingarfulltr˙i er rß­inn af sveitarstjˇrn og vinnur Ý umbo­i hennar og ■vÝ er mikilvŠgt a­ sveitarstjˇrn sÚ gefinn kostur ß a­ grÝpa til vi­eigandi rß­stafana ß­ur en til Ýhlutunar Byggingarstofnunar kemur. ═ ÝhlutunarrÚtti Byggingarstofnunar felst a­ stofnunin getur Ý raun gengi­ inn Ý stjˇrnsřsluhlutverk byggingarfulltr˙ans og beitt s÷mu rÚttar- og ■vingunar˙rrŠ­um gagnvart eiganda mannvirkis og byggingarfulltr˙i, ■ar ß me­al a­ gefa ˙t e­a fella ˙r gildi byggingarleyfi e­a gefa ˙t vi­eigandi vottor­. SambŠrilegt ßkvŠ­i er ekki Ý gildandi l÷gum en samkvŠmt l÷gum um brunavarnir, nr. 75/2000, hefur Brunamßlastofnun beinan ÝhlutunarrÚtt. Ekki er gert rß­ fyrir a­ Byggingarstofnun beiti ■essari heimild nema Ý undantekningartilvikum en engu a­ sÝ­ur er nau­synlegt a­ h˙n sÚ til sta­ar m.a. til a­ tryggja samrŠmt eftirlit um land allt og a­ Byggingarstofnun hafi raunverulegar heimildir Ý samrŠmi vi­ ßbyrg­ stofnunarinnar ß framkvŠmd mßlaflokksins. Teki­ er fram a­ stofnuninni er ekki heimilt a­ beita ÝhlutunarrÚttinum ef vi­komandi mßl er til me­fer­ar hjß ˙rskur­arnefnd skipulags- og byggingarmßla. ┴kve­in hŠtta er ß sk÷run milli ■essa ßkvŠ­is og ˙rskur­arvalds nefndarinnar og er ■vÝ nau­synlegt a­ taka fram a­ Byggingarstofnun er ekki Štla­ a­ grÝpa inn Ý mßl sem eru til umfj÷llunar hjß nefndinni. Reynslan hefur sřnt a­ sveitarfÚl÷gin hafa virt ˙rskur­i nefndarinnar og haga­ sinni stjˇrnsřslu Ý samrŠmi vi­ ■ß. Ůa­ breytir ■vÝ hins vegar ekki a­ ÝhlutunarrÚttur Byggingarstofnunar er nau­synlegt ney­ar˙rrŠ­i sem ■arf a­ vera fyrir hendi ■annig a­ stofnunin geti sinnt hlutverki sÝnu sem ßbyrg­ara­ili um framkvŠmd laganna. Ůa­ er ˇfŠrt a­ stofnunin ■urfi a­ rei­a sig ß kŠrur frß utana­komandi a­ilum til ˙rskur­arnefndar skipulags- og byggingarmßla Ý ■eim tilvikum sem h˙n ver­ur v÷r vi­ a­ framkvŠmd eftirlits me­ mannvirkjager­ sÚ ekki Ý samrŠmi vi­ l÷g. ═hlutunarrÚtti Byggingarstofnunar er hins vegar ekki Štla­ a­ vera kŠrulei­ fyrir hinn almenna borgara e­a a­ra a­ila sem telja ß sÚr broti­ vi­ framkvŠmd byggingareftirlits, enda er einungis um heimild til handa Byggingarstofnun a­ rŠ­a. ═ slÝkum tilvikum mundi sß a­ili sn˙a sÚr til ˙rskur­arnefndar skv. 59. gr. frumvarpsins, nema um vŠri a­ rŠ­a ßgreining um t˙lkun sko­unarhandbˇkar vegna tŠknilegs eftirlits, sbr. 2. mgr. 17. gr.
    ═ 2. mgr. er teki­ fram a­ ■egar afskiptum Byggingarstofnunar lřkur tekur byggingarfulltr˙i aftur vi­ mßlinu og hefur eftirlit me­ mannvirkjager­inni og annarri stjˇrnsřslu. Er ■etta ßkvŠ­i sett til a­ tryggja a­ enginn vafi leiki ß framhaldi mßls ef Byggingarstofnun ■arf a­ grÝpa inn Ý mßlsme­fer­ byggingarfulltr˙a. Sem dŠmi um slÝkt vŠri t.d. ef byggingarfulltr˙i krefst ekki byggingarleyfis vegna mannvirkjager­ar sem hß­ er byggingarleyfi samkvŠmt l÷gunum e­a gefur ˙t byggingarleyfi ßn ■ess a­ skilyr­i laga sÚu uppfyllt. ═ ■eim tilvikum gŠti Byggingarstofnun gefi­ hi­ umdeilda byggingarleyfi ˙t e­a fellt ■a­ ˙r gildi. SÚ byggingarleyfi gefi­ ˙t tŠki byggingarfulltr˙i vi­ mßlinu a­ ■vÝ loknu eftir tilkynningu frß Byggingarstofnun og anna­ist eftirlit me­ mannvirkjager­inni eftir ■a­. SÚ um a­ rŠ­a ˇgildingu byggingarleyfis gŠti Byggingarstofnun ■urft a­ beita nau­synlegum ■vingunar˙rrŠ­um gagnvart eiganda t.d. um st÷­vun framkvŠmda ß­ur en tilkynnt er um a­ afskiptum stofnunarinnar sÚ loki­. ┴kv÷r­un um hvenŠr afskiptum er loki­ er Ý h÷ndum Byggingarstofnunar.

Um 19. gr.

    ┴kvŠ­i­ er nřmŠli og kve­ur ß um a­ Byggingarstofnun og byggingarfulltr˙ar skuli hafa faggildingu til a­ yfirfara h÷nnunarg÷gn og framkvŠma ˙ttektir. ┴kvŠ­i­ tryggir ßkve­inn ramma utan um eftirliti­ og a­ opinberir eftirlitsa­ilar og faggiltar sko­unarstofur sitji vi­ sama bor­ og l˙ti s÷mu reglum vi­ framkvŠmd eftirlitsins. Byggingarstofnun e­a byggingarfulltr˙i geta afla­ sÚr faggildingar til a­ sinna hluta eftirlits me­ mannvirkjager­ en ßkve­i­ a­ fela faggiltri sko­unarstofu anna­ eftirlit. Einnig gŠtu byggingarfulltr˙ar ßkve­i­ a­ afla sÚr ekki faggildingar og fela yfirfer­ h÷nnunargagna og framkvŠmd ˙ttekta alfari­ sko­unarstofum. Hlutverk byggingarfulltr˙anna yr­i ■ß eftir sem ß­ur ˙tgßfa byggingarleyfa og ˙tgßfa vottor­a, auk ■ess sem ■a­ kŠmi Ý ■eirra hlut a­ grÝpa til vi­eigandi ■vingunar˙rrŠ­a ef nau­syn krefur.

Um 20. gr.

    ┴kvŠ­i­ er nřmŠli og er Ý 1. mgr. fjalla­ um hvernig haga skal ßkv÷r­un um a­ nota faggiltar sko­unarstofur vi­ eftirlit me­ mannvirkjager­. Skal ■a­ gert samkvŠmt ßkv÷r­un sveitarstjˇrnar e­a Byggingarstofnunar, ■egar um er a­ rŠ­a eftirlit sem undir ■ß stofnun heyrir. Ůß getur byggingarfulltr˙i, ßn sam■ykkis sveitarstjˇrnar, ßkve­i­ vi­ me­fer­ byggingarleyfisumsˇknar a­ tilteki­ mannvirki sŠti eftirliti af hßlfu sko­unarstofu. Svipa­ fyrirkomulag hefur tÝ­kast Ý framkvŠmd Ý tÝ­ gildandi laga ■ˇtt ekki hafi ßvallt veri­ ger­ krafa um faggildingu. Teki­ er fram Ý 1. mgr. a­ beiting rÚttar- og ■vingunar˙rrŠ­a skuli ßvallt vera Ý h÷ndum leyfisveitanda. Stjˇrnsřsluleg ßbyrg­ eftirlits me­ mannvirkjager­ er ■vÝ alltaf Ý h÷ndum byggingarfulltr˙a e­a eftir atvikum Byggingarstofnunar ■ˇ a­ heimilt sÚ a­ fela faggiltum sko­unarstofum framkvŠmd ■ess a­ hluta.
    ═ 2. mgr. kemur fram a­ Ý ■eim tilvikum sem ßkve­i­ er a­ eftirlit me­ mannvirkjager­ sÚ framkvŠmt af sko­unarstofu ■ß skuli eigandi mannvirkisins annast rß­ningu slÝkrar sko­unarstofu og grei­a kostna­ af framkvŠmd eftirlitsins, enda hafi sko­unarstofan starfsleyfi. Me­ ■essu er leitast vi­ a­ tryggja a­ heilbrig­ samkeppni geti skapast milli faggiltra sko­unarstofa og eigandi mannvirkisins geti sjßlfur vali­ ■ß stofu sem hann křs a­ skipta vi­. S˙ takmarka­a heimild sem n˙ er Ý l÷gum til a­ nota faggiltar sko­unarstofur er frßbrug­in a­ ■vÝ leyti a­ ■ar er ■a­ sveitarfÚlagi­ sem rŠ­ur sko­unarstofuna en eigandi mannvirkisins hefur ekkert um ■a­ a­ segja. HÚr er ■vÝ um nřmŠli a­ rŠ­a. S÷mu a­fer­ er beitt vi­ val ß sko­unarstofum ■egar um eftirlit me­ skipum og bßtum er a­ rŠ­a, eftirlit Ý sjßvar˙tvegi og sko­un ÷kutŠkja.
    ═ 3. mgr. er ßkvŠ­i um starfsemi faggiltra sko­unarstofa og ßskili­ a­ ■Šr ■urfi starfsleyfi Byggingarstofnunar til a­ geta teki­ a­ sÚr eftirlit me­ mannvirkjager­ samkvŠmt frumvarpinu. SambŠrilegur ßskilna­ur um starfsleyfi er Ý annarri l÷ggj÷f ■ar sem opinbert eftirlit hefur veri­ fali­ faggiltum sko­unarstofum, t.d. Ý l÷gum um eftirlit me­ skipum. Enn fremur er ■a­ skilyr­i a­ sko­unarmenn sko­unarstofu og tŠknilegur stjˇrnandi hennar uppfylli hŠfnisskilyr­i 21. gr. HŠfnisskilyr­i ■essi eru mismunandi eftir ■vÝ hvort sko­unarstofan hefur faggildingu til a­ yfirfara uppdrŠtti e­a framkvŠma ßfanga˙ttektir, auk ■ess sem ger­ar eru mismunandi hŠfniskr÷fur eftir ger­ ■eirra mannvirkja sem sko­unarstofunni er heimilt a­ hafa eftirlit me­. Gert er rß­ fyrir nßnari ˙tfŠrslu ß ■essu Ý regluger­ ■ar sem ger­ ver­ur nßnari grein fyrir flokkun faggildingar.

Um 21. gr.

    ═ ßkvŠ­inu er fjalla­ um ■Šr hŠfniskr÷fur sem ger­ar eru til sko­unarmanna byggingarfulltr˙a, Byggingarstofnunar e­a sko­unarstofa. Er bŠ­i ger­ krafa um tiltekna menntun og reynslu. Er tali­ nau­synlegt a­ sko­unarmenn hafi til a­ bera ■ekkingu og hŠfni til a­ geta framkvŠmt sko­anir og meti­ me­ fullnŠgjandi hŠtti hvort mannvirkjager­in sÚ Ý samrŠmi vi­ l÷g og reglur. Sko­unarm÷nnum er skipt Ý ■rjß flokka, I–III og sÝ­an er gert rß­ fyrir a­ Ý regluger­ ver­i sett ßkvŠ­i um hva­a ■Štti byggingareftirlits sko­unarm÷nnum Ý hverjum flokki er heimilt a­ sinna eftir ger­ og umfangi mannvirkis og eftir ■vÝ hvort um er a­ rŠ­a yfirfer­ h÷nnunargagna e­a framkvŠmd ˙ttekta.

Um V. kafla.

    ┴kvŠ­i fimmta kafla byggjast a­ meginstefnu til ß ßkvŠ­um gildandi laga. Ger­ar eru lÝtils hßttar breytingar ß kr÷fum um starfsreynslu h÷nnu­a vegna l÷ggildingar og lagt er til a­ l÷ggildingar fŠrist frß umhverfisrß­herra til Byggingarstofnunar. Enn fremur eru ger­ar kr÷fur um a­ h÷nnu­ir hafi gŠ­astjˇrnunarkerfi og er ■a­ nřmŠli.

Um 22. gr.

    ═ 1. mgr. kemur fram s˙ meginregla a­ mannvirki skuli h÷nnu­ ■annig a­ ■au uppfylli ßkvŠ­i laga ■essara og regluger­a sem settar hafa veri­ samkvŠmt ■eim. ┴kvŠ­i 2. mgr. auk skilgreininga Ý 3. gr. frumvarpsins hva­ var­ar h÷nnunarg÷gn byggjast ß gildandi rÚtti. ┴kvŠ­i frumvarpsins eru ■ˇ ekki eins Ýtarleg og ßkvŠ­i gildandi laga um h÷nnunarg÷gn og er gert rß­ fyrir a­ Ýtarlegri ßkvŠ­i um h÷nnunarg÷gn ver­i a­ finna Ý regluger­. Ůar sem fleiri mannvirki falla undir byggingarleyfisskyldu en ß­ur mß gera rß­ fyrir a­ gera ■urfi nokkrar breytingar ß ßkvŠ­um regluger­ar um h÷nnunarg÷gn og hva­a h÷nnunarg÷gn ■urfa a­ liggja fyrir vi­ veitingu byggingarleyfa vegna mismunandi mannvirkja. Er e­lilegt a­ nßkvŠm ˙tfŠrsla ß slÝkum tŠknilegum kr÷fum komi fram Ý regluger­. Sem dŠmi mß nefna a­ Ý greinarger­um, sem nefndar eru sem fylgiskj÷l Ý 2. mgr., er t.d. fjalla­ um a­gengi, bur­ar■ol, hljˇ­vist og lagnir.

Um 23. gr.

    ┴kvŠ­i 1. og 2. mgr. eru sambŠrileg vi­ 47. gr. gildandi laga. ١ er lagt til skřrara or­alag um Ý hverju ßbyrg­ h÷nnu­a felist. Kemur fram a­ h÷nnu­ir bera ßbyrg­ ß ■vÝ gagnvart eiganda mannvirkis a­ h÷nnun ■eirra sÚ faglega unnin og a­ mannvirki­ standist ■Šr kr÷fur sem til ■ess eru ger­ar Ý frumvarpi ■essu og regluger­um settum ß grundvelli laganna ver­i ■a­ sam■ykkt. Ekki er um neina efnislega breytingu a­ rŠ­a frß ■vÝ sem n˙ er. ═ 3. mgr. er nřmŠli um a­ h÷nnu­ur sÚruppdrßtta beri ßbyrg­ ß ■vÝ a­ h÷nnun hans samrŠmist h÷nnun a­alh÷nnu­ar. Hvergi Ý gildandi l÷gum hefur veri­ fjalla­ um ßbyrg­ h÷nnu­ar sÚruppdrßtta a­ ■essu leyti. ═ 4. mgr. er l÷g­ til s˙ breyting a­ tilgreina skuli sÚrstakan a­ila til a­ hafa yfirumsjˇn me­ og bera ßbyrg­ ß ■vÝ a­ samrŠming a­al- og sÚruppdrßtta fari fram. Kallast ■essi a­ili samrŠmingara­ili og skal hann veri­ l÷ggiltur h÷nnu­ur. SamrŠmingara­ili framkvŠmir innra eftirlit eiganda vi­ h÷nnun mannvirkis. SamkvŠmt gildandi rÚtti annast h÷nnu­ur a­aluppdrßtta ßvallt slÝka samrŠmingu og kallast ■ß samrŠmingarh÷nnu­ur. Ůetta ßkvŠ­i hefur almennt ekki vera tali­ virka sem skyldi, sÚrstaklega ■egar um er a­ rŠ­a vandasama h÷nnun og mikinn fj÷lda sÚruppdrßtta. ═ ■eim tilvikum hefur samrŠmingarh÷nnu­ur, sem oftast er arkitekt e­a byggingarfrŠ­ingur, takmarka­a m÷guleika til a­ ganga ˙r skugga um a­ sÚruppdrŠttir samrŠmist innbyr­is e­a samrŠmist a­aluppdrßttum. ŮvÝ er tali­ e­lilegt a­ tekin ver­i upp heimild til a­ fela ÷­rum ■ß samrŠmingu. SamrŠmingara­ili ■arf ekki a­ vera einn af h÷nnu­um mannvirkisins. SamrŠmingara­ili getur samhli­a sinnt starfi byggingarstjˇra mannvirkisins enda uppfylli hann ■Šr kr÷fur sem ger­ar eru til slÝkra a­ila. ═ lokamßlsli­ 4. mgr. er einnig a­ finna nřmŠli ■ar sem ger­ er s˙ krafa a­ samrŠmingara­ili skuli ß­ur en byggingarleyfi er gefi­ ˙t leggja fram yfirlit um innra eftirlit vi­ framkvŠmd h÷nnunar. A­ lokum er Ý 5. mgr. ßkvŠ­i um fyrningu ska­abˇtaßbyrg­ar h÷nnu­ar sem er sambŠrileg vi­ ßkvŠ­i um fyrningu bˇtaßbyrg­ar byggingarstjˇra og i­nmeistara. Skylda h÷nnu­a til a­ hafa fullnŠgjandi ßbyrg­artryggingu er ˇbreytt frß n˙gildandi skipulags- og byggingarl÷gum.

Um 24. gr.

    ┴kvŠ­i­ fjallar um gŠ­astjˇrnunarkerfi h÷nnu­a og samrŠmingara­ila og er ger­ s˙ krafa a­ ■essir a­ilar hafi gŠ­astjˇrnunarkerfi Ý samrŠmi vi­ nßnari fyrirmŠli Ý regluger­. ═ almennum athugasemdum eru rakin r÷k fyrir ■essari kr÷fu um gŠ­astjˇrnunarkerfi. Skal h÷nnu­ur Ý upphafi hvers byggingarleyfisskylds verks skilgreina ■a­ innan sÝns gŠ­astjˇrnunarkerfis. ═ ßkvŠ­inu eru talin upp ■au atri­i sem gŠ­astjˇrnunarkerfi h÷nnu­a ■urfa a.m.k. a­ fela Ý sÚr. Eru ■etta ■eir ■Šttir sem hi­ opinbera gerir kr÷fur um a­ haldi­ sÚ utan um Ý gŠ­astjˇrnunarkerfinu. H÷nnu­ur getur a­ auki ßkve­i­ a­ hafa a­ra ■Štti inni Ý sÝnu gŠ­astjˇrnunarkerfi, sem t.d. tengjast hef­bundnum rekstri, en ■a­ er ekki hlutverk hins opinbera a­ segja til um ■a­ e­a hafa eftirlit me­ ■eim ■ßttum kerfisins. ═ 60. gr. frumvarpsins er rß­herra heimila­ a­ ßkve­a me­ regluger­ a­ gŠ­astjˇrnunarkerfi h÷nnu­a skuli vottu­ af faggiltri vottunarstofu. Ůa­ mun rß­ast af reynslu af notkun gŠ­astjˇrnunarkerfa vi­ mannvirkjager­ hvort s˙ heimild ver­ur nřtt Ý framtÝ­inni.

Um 25. gr.

    ┴kvŠ­i 25. og 26. gr. eru sambŠrileg 48. og 49. gr. gildandi laga en me­ breyttri framsetningu. ═ ■essu ßkvŠ­i er ger­ grein fyrir skiptingu l÷ggildingar Ý einst÷k sÚrsvi­, en ekki er um efnislega breytingu a­ rŠ­a frß gildandi l÷gum, nema gert er rß­ fyrir a­ l÷ggilding h÷nnu­a ver­i Ý h÷ndum Byggingarstofnunar Ý sta­ umhverfisrß­herra. ═ 2. mgr. kemur fram a­ listi yfir l÷ggilta h÷nnu­i skuli var­veittur Ý gagnasafni Byggingarstofnunar, en nokku­ hefur skort ß a­ til sÚ slÝk mi­lŠg skrßning h÷nnu­a fyrir landi­ allt.

Um 26. gr.

    HÚr er fjalla­ um ■au skilyr­i sem h÷nnu­ir ■urfa a­ uppfylla til a­ ÷­last l÷ggildingu skv. 25. gr. Skilyr­in eru a­ mestu ■au s÷mu og Ý gildandi rÚtti. ═ b-li­ er l÷g­ til s˙ breyting a­ Byggingarstofnun standi fyrir prˇfi og nßmskei­i fyrir mannvirkjah÷nnu­i Ý sta­ sÚrstakrar prˇfnefndar. Er gert rß­ fyrir a­ Byggingarstofnun ver­i heimilt a­ fela ÷­rum framkvŠmd nßmskei­a og prˇfa. Efni nßmskei­sins skal samkvŠmt ßkvŠ­inu vera gildandi l÷g og reglur ß svi­i mannvirkjager­ar og sÚrÝslenskar a­stŠ­ur sem taka ■arf tillit til vi­ h÷nnun. MeginßstŠ­a ■ess a­ tali­ er nau­synlegt a­ gera kr÷fu um slÝkt nßmskei­ ß­ur en l÷ggilding er veitt er s˙ sta­reynd a­ ß ═slandi eru a­ m÷rgu leyti a­rar a­stŠ­ur en Ý ÷­rum l÷ndum. ┴ vissum svi­um hÚr ß landi eru ger­ar strangari kr÷fur til h÷nnunar t.a.m. vegna ve­urßlags og jar­skjßlftahŠttu.
    ═ c-li­ er fjalla­ um ■ß starfsreynslu sem umsŠkjendur um prˇf skulu hafa ÷­last ß­ur en ■eir sŠkja nßmskei­ og prˇf. Lagt er til a­ ßkvŠ­i um starfsreynslu hinna mismunandi faga­ila ver­i samrŠmd ■annig a­ allir ■urfi a­ lj˙ka ■riggja ßra starfsreynslu. SamkvŠmt gildandi l÷gum ■urfa arkitektar enga starfsreynslu en byggingarfrŠ­ingar 20 mßna­a reynslu og er ■vÝ um t÷luver­a breytingu a­ rŠ­a hva­ ■essa a­ila var­ar. Starfsreynslukr÷fur til h÷nnu­a sÚruppdrßtta, ■.e. verkfrŠ­inga og tŠknifrŠ­inga, eru hins vegar ˇbreyttar, ■.e. ■rj˙ ßr. Af s÷mu ßstŠ­um og ß­ur eru nefndar er var­a sÚrÝslenskar a­stŠ­ur sem h÷nnu­um ■arf a­ vera kunnugt um er ger­ krafa um a­ a.m.k. eitt ßr af starfsreynslutÝmanum sÚ vegna mannvirkjager­ar hÚr ß landi. H÷nnu­ur b˙settur erlendis gŠti ■annig uppfyllt starfsreynsluskilyr­in ef hann gŠti sřnt fram ß a­ hann hef­i unni­ undir handlei­slu l÷ggilts h÷nnu­ar a­ h÷nnun mannvirkis ß ═slandi.

Um VI. kafla.

    ═ sj÷tta kafla eru Ýtarleg ßkvŠ­i um ßbyrg­ og verksvi­ byggingarstjˇra og i­nmeistara. Eins og fram kemur Ý almennum athugasemdum frumvarpsins hefur vi­ ger­ ■ess veri­ l÷g­ ßhersla ß umsjˇnar- og eftirlitshlutverk byggingarstjˇrans. Ekki hefur alltaf veri­ ljˇst samkvŠmt gildandi rÚtti hva­ nßkvŠmlega fŠlist Ý ßbyrg­ ■essa a­ila og hver vŠri sta­a hans gagnvart ÷­rum a­ilum, svo sem i­nmeisturum, h÷nnu­um og eiganda. HÚr er leitast vi­ a­ skřra hlutverk hans me­ nßkvŠmari hŠtti en ß­ur. ═ raun er ■ˇ ekki um neina stefnubreytingu a­ rŠ­a ■ar sem ljˇst er a­ frß upphafi hefur byggingarstjˇranum veri­ Štla­ mikilvŠgt yfirumsjˇnarhlutverk vi­ byggingarframkvŠmdir. ١ eru nř ßkvŠ­i um starfsleyfi byggingarstjˇra, nßmskei­, innra eftirlit, gŠ­astjˇrnunarkerfi og flokkun byggingarstjˇra Ý ■rjß flokka eftir hŠfniskr÷fum og umfangi mannvirkjager­ar sem ■eim er heimilt a­ střra. ═ ljˇsi aukinnar ßherslu ß hlutverk byggingarstjˇrans er e­lilegt a­ ger­ar sÚu rÝkari kr÷fur til hŠfni hans og verkhßtta Ý ■vÝ skyni a­ tryggja a­ byggingarstjˇrastarfinu sÚ sinnt me­ fullnŠgjandi hŠtti me­ auki­ ÷ryggi mannvirkja og hagkvŠmni vi­ mannvirkjager­ a­ lei­arljˇsi. ═ framkvŠmd mß ■vÝ gera rß­ fyrir t÷luver­um breytingum ß starfshßttum byggingarstjˇra og ■vÝ hverjir veljast til a­ sinna ■vÝ starfi.

Um 27. gr.

    HÚr er almennt fjalla­ um hlutverk byggingarstjˇra og tengsl hans vi­ eiganda mannvirkis. Skv. 1. mgr. skal ß hverjum tÝma vera einn byggingarstjˇri vi­ stjˇrn byggingarframkvŠmda hvers leyfisskylds mannvirkis. Gagnßlykta mß frß ■essu a­ a­eins sÚ skylda a­ hafa byggingarstjˇra ■egar um byggingarleyfisskyldar framkvŠmdir er a­ rŠ­a.
    ═ 2. mgr. kemur fram a­ byggingarstjˇri sÚ faglegur fulltr˙i eiganda vi­ byggingarframkvŠmdir og starfi Ý umbo­i hans samkvŠmt skriflegum rß­ningar- e­a verksamningi vi­ eiganda. Er byggingarstjˇranum ■annig Štla­ a­ fara me­ hagsmuni eigandans vi­ byggingarframkvŠmdir. ═ ■essu felast tr˙na­arskyldur byggingarstjˇrans gagnvart eiganda sem eru grundv÷llur a­ hans hlutverki. ═ ■essu felst jafnframt a­ byggingarstjˇrinn hafi ßkve­i­ st÷­uumbo­ til ■ess a­ fara me­ daglegan rekstur framkvŠmdar og taka řmsar ßkvar­anir fyrir h÷nd eiganda, sem eru bindandi fyrir hann. Ůetta ver­ur ■ˇ ßvallt a­ vera gert me­ hagsmuni eigandans a­ lei­arljˇsi. Byggingarstjˇra ber ■ˇ a­ bera stˇrvŠgilegar og ˇvenjulegar ßkvar­anir undir eiganda.
    ═ 3. mgr. er kve­i­ ß um ■ß nřskipan a­ byggingarstjˇra sÚ ekki heimilt a­ taka a­ sÚr ßbyrg­ ß h÷nnun e­a einst÷kum verk■ßttum byggingarframkvŠmdar. Er ■etta nokkur breyting frß n˙verandi framkvŠmd ■ar sem algengt er a­ byggingarstjˇri og h˙sasmÝ­ameistari byggingar sÚu einn og sami ma­urinn. Hefur ■etta valdi­ nokkrum vandkvŠ­um Ý framkvŠmd og ˇvissu um skiptingu ßbyrg­ar milli byggingarstjˇra og i­nmeistara. Ůessi breyting er talin nau­synleg ekki sÝst Ý ljˇsi ■ess hlutverks byggingarstjˇrans a­ gŠta hagsmuna eigandans, m.a. gagnvart h÷nnu­um og i­nmeisturum. Er ■vÝ tali­ nau­synlegt a­ um sjßlfstŠ­an a­ila sÚ a­ rŠ­a. Undan■ßga frß ■essu er ■ˇ heimil ■egar um er a­ rŠ­a minni hßttar mannvirkjager­ til eigin nota en ■ß getur eigandi fali­ einum af i­nmeisturum e­a h÷nnu­um mannvirkisins byggingarstjˇrn ■ess enda hafi sß a­ili starfsleyfi sem slÝkur. Ůrßtt fyrir ■a­ sem hÚr a­ framan er raki­ er ekki tali­ rÚttlŠtanlegt a­ krefjast sÚrstaks byggingarstjˇra vegna slÝkra framkvŠmda ■ar sem ■a­ gŠti leitt til aukins byggingarkostna­ar og vŠri ˇ■arflega flˇki­ Ý framkvŠmd. Eigandi, sem jafnframt er sß sem byggingarstjˇra er Štla­ a­ gŠta hagsmuna fyrir, getur ■annig kosi­ a­ fara ■essa lei­ og ber ■ß sjßlfur ßhŠttuna af ■vÝ, enda ßskili­ a­ mannvirki­ sÚ Štla­ til eigin nota. Ínnur sjˇnarmi­ eru uppi ef eigandi mannvirkis ß byggingarstigi Štlar ■a­ ekki til eigin nota, t.d. ■egar byggingarfyrirtŠki byggir h˙s til s÷lu ß almennum marka­i. Ůß eru ■a­ hagsmunir seinni eigenda sem neytenda a­ fullnŠgjandi innra eftirlit byggingarstjˇra me­ i­nmeisturum og h÷nnu­um fari fram ß byggingarstigi. Ekkert er ■vÝ hins vegar til fyrirst÷­u a­ eigandi mannvirkis sÚ jafnframt byggingarstjˇri ■ess enda uppfylli hann ■Šr kr÷fur laganna sem ger­ar eru til byggingarstjˇra. Um umbo­ byggingarstjˇra, verksvi­ og ßbyrg­ fer eftir ßkvŠ­um laga ■essara, regluger­ar og samningi vi­ eiganda. Ekki er gert er rß­ fyrir a­ byggingarstjˇri geti takmarka­ ßbyrg­ sÝna Ý samningi vi­ eiganda.
    ═ 4. mgr. er kve­i­ ß um a­ heimildir byggingarstjˇra takmarkist af ger­ mannvirkis og umfangi framkvŠmda. Er mannvirkjum skipt Ý ■rjß flokka og mun Ý starfsleyfi byggingarstjˇra ver­a ger­ grein fyrir hva­a flokkum vi­komandi er heimilt a­ střra. ═ 28. gr. eru sÝ­an ßkvŠ­i um ■Šr menntunar- og starfsreynslukr÷fur sem byggingarstjˇrar ■urfa a­ uppfylla til a­ mega střra hverjum flokki fyrir sig. Eru mestar kr÷fur ger­ar til byggingarstjˇra sem mega střra sÚrhŠf­um og flˇknum mannvirkjum svo sem vatnsafls- og jar­varmavirkjunum sem eru yfir ■eim m÷rkum sem tilgreind eru Ý 1. vi­auka laga um mat ß umhverfisßhrifum. ═ 1.–3. t÷lul. er einungis a­ finna grˇfa flokkun mannvirkja en Ý 5. mgr. er gert rß­ fyrir a­ nßkvŠmur listi yfir mannvirki innan hvers flokks ver­i birtur Ý regluger­.

Um 28. gr.

    NřmŠli er Ý 1. mgr. um a­ byggingarstjˇrar skuli hafa starfsleyfi Byggingarstofnunar. Til a­ tryggja ßkve­na festu um starfsemi byggingarstjˇra er tali­ nau­synlegt a­ kve­a ß um slÝk starfsleyfi. Er ■a­ til einf÷ldunar a­ Byggingarstofnun fari yfir ■a­ vi­ veitingu starfsleyfis a­ vi­komandi uppfylli menntunar- og starfsreynslukr÷fur laganna Ý sta­ ■ess a­ ■a­ sÚ gert Ý hvert sinn sem vi­komandi tekur a­ sÚr byggingarstjˇrn mannvirkis. Einnig er nau­synlegt a­ tryggja ßkve­i­ eftirlit me­ ■vÝ a­ ßkvŠ­um um gŠ­astjˇrnunarkerfi sÚ fylgt. Lagt er til a­ halda skuli sÚrstakt nßmskei­ fyrir byggingarstjˇra sem sÚ skilyr­i fyrir ˙tgßfu starfsleyfis. Er ■etta tali­ nau­synlegt til a­ tryggja a­ byggingarstjˇrum sÚ kunnugt um hlutverk sitt og skyldur en nokku­ hefur skort ß samrŠmdan skilning ß hlutverki byggingarstjˇranna innan ra­a ■eirra sjßlfra. Hinga­ til hafa nokkur slÝk nßmskei­ veri­ haldin og hafa ■au veri­ vel sˇtt ■ˇtt ekki hafi veri­ um skyldu a­ rŠ­a. ═ 3. mßlsl. er kve­i­ ß um a­ starfsleyfi skuli gefi­ ˙t til tiltekins tÝma, mest tÝu ßra Ý senn. Er tali­ nau­synlegt a­ tÝmabinda starfsleyfi­ me­ ■essum hŠtti til a­ řta undir a­ einungis ■eir a­ilar sem starfandi eru Ý faginu hafi starfsleyfi. SÚ a­ili hins vegar starfandi sem byggingarstjˇri me­ nau­synleg gŠ­astjˇrnunarkerfi samkvŠmt ßkvŠ­um laganna ß endurnřjun starfsleyfis hins vegar a­ vera afar einf÷ld a­ger­ en e­lilegt er a­ Byggingarstofnun standi fyrir einhvers konar endurmenntunarnßmskei­um fyrir ■essa a­ila ß­ur en starfsleyfi er endurnřja­. Kve­i­ er Ý 4. mßlsl. ß um hvernig fara skuli me­ ■au tilvik ■egar byggingarstjˇri missir starfsleyfi.
    ═ 2. mgr. er kve­i­ ß um ■Šr menntunar- og starfsreynslukr÷fur sem ger­ar eru til ■eirra a­ila sem taka mega a­ sÚr byggingarstjˇrn ■eirra mannvirkja sem falla undir 1. t÷lul. 4. mgr. 27. gr., ■.e. einf÷ldustu ger­ mannvirkja. HÚr eru taldir upp h˙sasmÝ­ameistarar, m˙rarameistarar, pÝpulagningameistarar, blikksmÝ­ameistarar, rafvirkjameistarar og byggingari­nfrŠ­ingar sem hloti­ hafa l÷ggildingu Byggingarstofnunar sem slÝkir. Um er a­ rŠ­a s÷mu i­nmeistara og mega vera byggingarstjˇrar samkvŠmt gildandi l÷gum a­ ÷­ru leyti en ■vÝ a­ blikksmÝ­ameisturum er bŠtt vi­ en felld ˙t heimild til handa vÚlvirkjameisturum til a­ annast byggingarstjˇrn, enda er ekki um a­ rŠ­a i­ngrein sem fjalla­ hefur veri­ um Ý byggingarregluger­ e­a telst til byggingari­ngreina. Teljast vÚlvirkjameistarar ■vÝ ekki hafa ■ß ■ekkingu ß svi­i byggingarframkvŠmda sem nau­synleg er til a­ taka a­ sÚr byggingarstjˇrn. NřmŠli er a­ ger­ er s˙ krafa a­ byggingarstjˇrar hafi auk framangreindrar grunnmenntunar og l÷ggildingar, reynslu af st÷rfum vi­ byggingarframkvŠmdir. Er ger­ krafa um tveggja ßra reynslu sem l÷ggiltir i­nmeistarar e­a byggingari­nfrŠ­ingar af st÷rfum vi­ byggingarframkvŠmdir e­a byggingareftirlit sem vi­urkennd er af Byggingarstofnun. Mi­a­ vi­ ■ß ßbyrg­ sem byggingarstjˇra er Štla­ a­ bera er tali­ nau­synlegt a­ hann hafi ÷­last nokkra reynslu Ý starfi ß­ur en hann tekur slÝkt starf a­ sÚr. ═ lokamßlsli­ 2. mgr. er teki­ fram a­ byggingarstjˇrar sem falla undir ■essa mßlsgrein og hafa starfa­ vi­ byggingarstjˇrn Ý ■rj˙ ßr og hafa allan ■ann tÝma haft fullnŠgjandi gŠ­astjˇrnunarkerfi geti einnig ÷­last starfsleyfi til a­ hafa umsjˇn me­ framkvŠmdum sem falla undir 3. t÷lul. 4. mgr. 27. gr. Ůannig er opna­ fyrir ■a­ a­ i­nmeistarar me­ mikla reynslu af mannvirkjager­ og byggingarstjˇrn geti teki­ a­ sÚr byggingarstjˇrn langflestra mannvirkja. Einungis allra sÚrhŠf­ustu og flˇknustu mannvirkin, sem hinga­ til hafa ekki veri­ hß­ byggingarleyfum og ■vÝ ekki ■urft byggingarstjˇra, ver­a undanskilin. Hvorki ■eir a­ilar sem taldir eru upp Ý 2. nÚ 3. mgr. ■essarar greinar munu geta fengi­ starfsleyfi sem byggingarstjˇrar slÝkra mannvirkja, heldur ver­ur ■a­ bundi­ vi­ ■ß sÚrhŠf­u a­ila sem taldir eru upp Ý 4. mgr. A­rir eru ekki taldir hafa nŠgjanlega faglega ■ekkingu til a­ geta haft me­ h÷ndum byggingarstjˇrn slÝkra mannvirkja.
    ═ 3. mgr. er kve­i­ ß um ■Šr menntunar- og starfsreynslukr÷fur sem ger­ar eru til ■eirra a­ila sem taka mega a­ sÚr byggingarstjˇrn ■eirra mannvirkja sem falla undir 1. og 3. t÷lul. 4. mgr. 27. gr., ■.e. ÷nnur mannvirki en ■au allra sÚrhŠf­ustu. Um er a­ rŠ­a verk- og tŠknifrŠ­inga, arkitekta og byggingarfrŠ­inga. Allir ■essir a­ilar geta veri­ byggingarstjˇrar samkvŠmt gildandi l÷gum. Ekki er ger­ krafa um a­ ■essir a­ilar hafi l÷ggildingu sem h÷nnu­ir en lagt er til ■a­ nřmŠli a­ ■eir ■urfi a­ hafa a.m.k. fimm ßra reynslu af st÷rfum sem verkfrŠ­ingar, tŠknifrŠ­ingar, arkitektar e­a byggingarfrŠ­ingar vi­ byggingarframkvŠmdir, h÷nnun bygginga, byggingareftirliti e­a verkstjˇrn vi­ byggingarframkvŠmdir. S÷mu r÷k eru a­ baki kr÷fum um starfsreynslu hÚr og Ý 2. mgr.
    ═ 4. mgr. eru taldir upp ■eir sÚrhŠf­u a­ilar sem einir geta teki­ a­ sÚr byggingarstjˇrn ■eirra flˇknu og sÚrhŠf­u mannvirkja sem talin eru upp Ý 2. t÷lul. 4. mgr. 27. gr. Ůessum a­ilum er a­ auki heimilt a­ taka a­ sÚr byggingarstjˇrn ■eirra mannvirkja sem talin eru upp Ý 1. og 3. t÷lul. HÚr er um a­ rŠ­a verk- og tŠknifrŠ­inga sem hafa l÷ggildingu ß svi­i vi­komandi mannvirkjager­ar og ■urfa ■eir a­ hafa a­ lßgmarki tÝu ßra reynslu af verkstjˇrn vi­ hli­stŠ­a mannvirkjager­, byggingareftirlit e­a h÷nnun. Ůar af skulu ■eir hafa a.m.k. ■riggja ßra reynslu af stjˇrnun e­a eftirliti vi­ mannvirkjager­. Tali­ er nau­synlegt a­ gera svo strangar kr÷fur ■ar sem um mj÷g flˇkna og sÚrhŠf­a mannvirkjager­ er a­ rŠ­a. Hinga­ til hafa ■essi mannvirki ekki veri­ hß­ byggingarleyfum og er ■a­ ■vÝ nřtt a­ byggingarstjˇra sÚ krafist vegna ■eirra.
    ═ 5. mgr. er ßfram s˙ heimild sem n˙ er Ý 3. t÷lul. 2. mgr. 51. gr. skipulags- og byggingarlaga a­ fyrirtŠki og stofnanir geti Ý eigin nafni bori­ ßbyrg­ sem byggingarstjˇrar vi­ mannvirkjager­. Sett er ■a­ skilyr­i a­ ■egar fyrirtŠki e­a stofnun fŠr heimild til a­ takast Ý eigin nafni ß hendur ßbyrg­ byggingarstjˇra Ý skjˇli starfsmanns, sem hefur starfsleyfi, skuli sß starfsma­ur annast byggingarstjˇrn ß vegum fyrirtŠkisins. Tilgangur ■essa ßkvŠ­is er fyrst og fremst a­ takmarka ■ß persˇnulegu ßbyrg­ sem einstaklingur, sem starfar hjß byggingarfyrirtŠki, ber ß verkinu, enda hefur hann oft minna ßkv÷r­unarvald var­andi bygginguna en sjßlfstŠ­ur a­ili. ┴kvŠ­i ska­abˇtalaga mundu einnig takmarka persˇnulega ßbyrg­ ■essa einstaklings gagnvart vinnuveitanda sÝnum og ■ri­ja manni, sÚrstaklega ef vinnuveitandinn hefur tryggingu sem tekur til ßbyrg­arinnar.

Um 29. gr.

    ═ ßkvŠ­inu er fjalla­ um ßbyrg­ og verksvi­ byggingarstjˇra. Eins og Ý gildandi l÷gum er gert rß­ fyrir a­ byggingarstjˇri rß­i i­nmeistara Ý upphafi verks e­a sam■ykki rß­ningu ■eirra. Me­ hli­sjˇn af rÝkri ßbyrg­ byggingarstjˇra hefur veri­ tali­ e­lilegt a­ hann hafi eitthva­ um ■a­ a­ segja hva­a i­nmeistarar sÚu rß­nir til verksins. Ůannig getur hann gŠtt hagsmuna eigandans me­ ■vÝ a­ sam■ykkja a­eins ■ß i­nmeistara sem hann treystir til a­ inna verki­ faglega af hendi og Ý samrŠmi vi­ l÷g. Tilteki­ er sÚrstaklega a­ samningar byggingarstjˇra vi­ i­nmeistara skuli ger­ir skriflega og a­ ■eir sÚu ger­ir Ý umbo­i eiganda. Byggingarstjˇrinn ber ■vÝ sjßlfur ekki ßbyrg­ ß efndum ■essara samninga, t.d. grei­slu fyrir verk og ver­ur aldrei talinn vinnuveitandi i­nmeistara sem a­ verkinu koma. Tilteki­ er einnig Ý 2. mgr. hlutverk byggingarstjˇra sem samskiptaa­ila sem er Ý samrŠmi vi­ hlutverk hans sem faglegs umbo­smanns eiganda. Gert er Ý 3. mgr. rß­ fyrir a­ byggingarstjˇri skeri ˙r vafa um t˙lkun h÷nnunargagna, eftir atvikum a­ h÷f­u samrß­i vi­ h÷nnu­i. SÚ um a­ rŠ­a mannvirki sem falla undir 2. e­a 3. t÷lul. 4. mgr. 27. gr. skal byggingarstjˇri sjß til ■ess a­ skipulag­ir samrß­sfundir sÚu haldnir me­ eiganda og h÷nnu­um og skal skrß efni ■eirra Ý gŠ­astjˇrnunarkerfi byggingarstjˇrans. A­ sjßlfs÷g­u er einnig heimilt a­ halda slÝka fundi vegna mannvirkja sem falla undir 1. t÷lul. 4. mgr. 27. gr.
    SamkvŠmt 4. mgr. hefur byggingarstjˇri yfirumsjˇn me­ ■vÝ a­ afla­ sÚ sam■ykktar leyfisveitanda ß breytingum sem ger­ar eru ß h÷nnun e­a ger­ mannvirkis Ý byggingu og a­ ßvallt sÚ framkvŠmt Ý samrŠmi vi­ nřjustu ˙tgßfu sam■ykktra h÷nnunargagna.
    Er nau­synlegt a­ taka ■etta sÚrstaklega fram ■ar sem algengt er vi­ byggingarframkvŠmdir a­ h÷nnunarg÷gn sÚu a­ taka breytingum eftir ■vÝ sem verki vindur fram og ■ß er a­ sjßlfs÷g­u mikilvŠgt a­ ekki sÚ framkvŠmt eftir ˙reltum g÷gnum.
    ═ 5. mgr. er ßkvŠ­i um eftirlitsskyldur byggingarstjˇra. Gert er rß­ fyrir ■vÝ a­ ver­i byggingarstjˇri var vi­ ßgalla ß verki geti hann losna­ undan ßbyrg­ vegna ■eirra ef hann hefur gert i­nmeistara og/e­a eiganda vi­vart og krafist ˙rbˇta. Ůa­ er a­eins ■egar ßgalli, sem ekki hef­i ßtt a­ geta dulist byggingarstjˇra vi­ eftirlit hans, kemur fyrst Ý ljˇs eftir a­ verki e­a verkhluta ß a­ vera loki­ sem byggingarstjˇri getur bori­ bˇtaßbyrg­ ßsamt i­nmeistara gagnvart eiganda. Til a­ tryggja s÷nnun skulu byggingarstjˇri og hluta­eigandi a­ilar skrß athugasemdir byggingarstjˇra Ý gŠ­astjˇrnunarkerfi sitt.
    ═ 7. mgr. er fjalla­ sÚrstaklega um grundv÷ll ska­abˇtaßbyrg­ar byggingarstjˇra og m.a. teki­ fram a­ um hef­bundna sakarßbyrg­ sÚ a­ rŠ­a ß grundvelli almennra ska­abˇtareglna utan samninga. Gera mß ■ˇ rß­ fyrir a­ vi­ sakarmat ver­i byggt ß str÷ngum sÚrfrŠ­imŠlikvar­a.
    ═ 8. mgr. er sett sÚrstakt ßkvŠ­i um fyrningu ßbyrg­ar, en vafi hefur leiki­ ß ■vÝ Ý framkvŠmd me­ hva­a hŠtti ßbyrg­ ß ■essu svi­i fellur ni­ur. Er hÚr kve­i­ ß um a­ um fyrninguna gildi almennar reglur laga um fyrningu kr÷furÚttinda. Skylda byggingarstjˇra til a­ hafa fullnŠgjandi ßbyrg­artryggingu er ˇbreytt frß n˙gildandi skipulags- og byggingarl÷gum.

Um 30. gr.

    Ger­ er tillaga um a­ skerpa lÝtillega ß ßkvŠ­um um byggingarstjˇraskipti, en ßkvŠ­i 5. mgr. 51. gr. gildandi laga er nokku­ skřrt hva­ ■etta var­ar. SÚrstaklega er teki­ fram a­ ßbyrg­ byggingarstjˇra falli ni­ur frß mˇtt÷ku leyfisveitanda ß afs÷gn hans vegna verk■ßtta sem ■ß er ˇloki­. Byggingaryfirv÷ldum ber a­ lßta fara fram ˙ttekt strax eftir a­ byggingarstjˇri hverfur frß verki en ■a­ er mikilvŠgt Ý ljˇsi hagsmuna beggja byggingarstjˇra a­ ekki ver­i ßgreiningur um ■a­ hver sta­a verksins var. Frßhvarf byggingarstjˇra me­an ß framkvŠmdum stendur getur veri­ vÝsbending um ßgreining e­a tr˙na­arbrest milli hans og eiganda og ■vÝ ekki unnt a­ treysta ■vÝ a­ eigandi haldi ekki framkvŠmdum ßfram ßn ■ess a­ nřr byggingarstjˇri hafi veri­ rß­inn. Ůess vegna ver­ur ˙ttektin a­ fara fram sem allra fyrst og a­ h˙n sÚ undirritu­ af bß­um byggingarstjˇrum, ef ■ess er kostur, til sam■ykkis ß st÷­u verksins vi­ skiptin. Farin er s˙ lei­ a­ or­a frest leyfisveitanda me­ almennum or­um Ý sta­ ■ess a­ setja tiltekin tÝmam÷rk. Ver­i leyfisveitandi valdur a­ tjˇni vegna vanrŠkslu ß a­ lßta fara fram ˙ttekt getur hann or­i­ bˇtaskyldur vegna ■ess samkvŠmt almennum reglum.

Um 31. gr.

    HÚr er l÷g­ s˙ skylda ß byggingarstjˇra a­ ■eir hafi gŠ­astjˇrnunarkerfi Ý samrŠmi vi­ nßnari ßkvŠ­i Ý regluger­. ═ upphafi hvers byggingarleyfisskylds verks sem byggingarstjˇri tekur a­ sÚr skal hann skilgreina ■a­ innan sÝns gŠ­astjˇrnunarkerfis sem starfsleyfi hans byggist ß, sbr. 28. gr. ═ ßkvŠ­inu eru talin upp ■au atri­i sem gŠ­astjˇrnunarkerfi byggingarstjˇra ■urfa a­ uppfylla a­ lßgmarki en sÝ­an er gert rß­ fyrir a­ Ýtarlegri reglur um ger­ ■eirra sÚu settar Ý regluger­. Lagt er til a­ rß­herra geti me­ regluger­ ßkve­i­ a­ gŠ­astjˇrnunarkerfi byggingarstjˇra skuli vottu­ af faggiltri vottunarstofu, sbr. 60. gr., en af s÷mu ßstŠ­um og ß­ur eru nefndar er ekki gert rß­ fyrir a­ s˙ heimild ver­i nřtt Ý upphafi. E­lilegt er a­ faga­ilar fßi gˇ­an tÝma til a­ a­lagast ■eirri breytingu sem felst Ý kr÷funni um gŠ­astjˇrnunarkerfi og a­ ekki sÚ gengi­ lengra Ý upphafi en nau­syn ber til. Ver­i gˇ­ reynsla af notkun gŠ­astjˇrnunarkerfa mß hugsa sÚr a­ heimild ■essi ver­i nřtt Ý framtÝ­inni. ═ 3. t÷lul. 60. gr. er lagt til a­ heimilt ver­i a­ gera mismunandi kr÷fur til gŠ­astjˇrnunarkerfa byggingarstjˇra eftir umfangi mannvirkjager­ar sem byggingarstjˇra er heimilt a­ hafa umsjˇn me­. Flˇkin mannvirkjager­ kallar ß ÷­ruvÝsi og nßkvŠmari gŠ­astjˇrnunarkerfi en einf÷ld.

Um 32. gr.

    HÚr er um a­ rŠ­a sambŠrilegt ßkvŠ­i og er Ý 52. gr. gildandi laga en nokku­ Ýtarlegra. Taldir eru upp ■eir i­nmeistarar sem ■urfa a­ sta­festa ßbyrg­ sÝna ß verki ß­ur en byggingarleyfi er gefi­ ˙t en slÝka upptalningu er einungis a­ finna Ý byggingarregluger­ Ý dag. Telja ver­ur e­lilegt a­ ■eirra sÚ sÚrstaklega geti­ Ý l÷gunum. Leyfisveitandi metur eftir e­li og ger­ mannvirkja hverjir af ■essum i­nmeisturum ■urfa nau­synlega a­ koma a­ verkinu. ═ nßnast ÷llum tilvikum ■urfa h˙sasmÝ­ameistarar, m˙rarameistarar, pÝpulagningameistarar og rafvirkjameistarar a­ koma a­ verkinu til a­ tryggja a­ ■a­ standist allar ÷ryggis- og hollustukr÷fur en meti­ skal Ý hverju tilviki hverja af hinum a­ilunum ■arf a­ gera kr÷fu um a­ ßbyrgist verk. M÷rg verk ■arfnast einnig blikksmÝ­ameistara og stßlvirkjameistara til a­ tryggja ÷ryggi ■eirra og hollustuhŠtti, svo sem stßlvirkjah˙s og byggingar me­ flˇknum loftrŠsikerfum. ═ fŠrri tilvikum var­ar vinna mßlarameistara og veggfˇ­rarameistara ÷ryggi mannvirkja me­ beinum hŠtti heldur er ■ar fremur um a­ rŠ­a kr÷fu til a­ tryggja gŠ­i ■eirra. Ůess vegna er ekki alltaf sama ■÷rfin ß a­ gera kr÷fu um a­ ■eir sta­festi ßbyrg­ sÝna ß verki. SÚ t.d. um a­ rŠ­a Ýb˙­arh˙s sem eigandi byggir til eigin nota ■arf eigandi ekki a­ tilkynna um mßlarameistara e­a veggfˇ­rarameistara sem ßbyrg­ beri ß vi­komandi verki og skal ■ß leyfisveitandi ekki gera slÝka kr÷fu. SÚ hins vegar um a­ rŠ­a t.d. byggingu fj÷lbřlish˙ss sem selt er tilb˙i­ ß almennum marka­i er e­lilegt a­ fagma­ur beri ßbyrg­ ß mßlningar- og veggfˇ­raravinnu vi­ slÝkt h˙s.
    ┴kvŠ­i um ßbyrg­ i­nmeistara er Ý 2. mgr. og er ■a­ sambŠrilegt vi­ ßkvŠ­i 1. mgr. 52. gr. gildandi laga. Ekki eru lag­ar til breytingar ß ßbyrg­ e­a verksvi­i i­nmeistara. Nřtt er ■ˇ Ý 2. mßlsl. ßkvŠ­i um fyrningu ßbyrg­ar, ■ar sem undirstrika­ er a­ um fyrningu fari samkvŠmt ßkvŠ­um almennra laga. ┴kvŠ­i 3. mgr. samsvarar 2. mgr. 52. gr. gildandi laga. ═ 4. mgr. er lagt til ■a­ nřmŠli a­ l÷ggilding rafvirkjameistara sem gefin er ˙t ß grundvelli laga um ÷ryggi raforkuvirkja, neysluveitna og raffanga jafngildi l÷ggildingu skv. 3. mgr. SamkvŠmt gildandi l÷gum hafa rafvirkjameistarar bŠ­i ■urft l÷ggildingu Brunamßlastofnunar ß grundvelli framangreindra laga og l÷ggildingu umhverfisrß­herra ß grundvelli skipulags- og byggingarlaga og hefur Ýtreka­ veri­ kvarta­ yfir ■vÝ tv÷falda fyrirkomulagi. Er hÚr lagt til a­ rafvirkjameistari sem hefur l÷ggildingu Brunamßlastofnunar, e­a Neytendastofu e­a L÷ggildingarstofu samkvŠmt eldri lagaßkvŠ­um, ■urfi ekki a­ sŠkja um l÷ggildingu Byggingarstofnunar. Ůetta ■ř­ir hins vegar ekki a­ l÷ggilding Byggingarstofnunar komi Ý sta­ l÷ggildingar ß grundvelli laga um ÷ryggi raforkuvirkja, neysluveitna og raffanga enda gera ■au l÷g rß­ fyrir a­ uppfylla ■urfi mun strangari skilyr­i til a­ hljˇta slÝka l÷ggildingu.
    NřmŠli er Ý 6. mgr. ■ar sem kve­i­ er ß um a­ i­nmeistarar skuli hafa gŠ­astjˇrnunarkerfi sem feli a.m.k. Ý sÚr sta­festingu ß hŠfni i­nmeistara, skrß yfir ˙ttektir og ni­urst÷­ur ■eirra, skrß yfir athugasemdir byggingarstjˇra, auk lřsingar ß og skrßr um innra eftirlit i­nmeistarans Ý samrŠmi vi­ nßnari ßkvŠ­i Ý regluger­. Ekki er gert rß­ fyrir a­ gŠ­astjˇrnunarkerfi i­nmeistara ver­i Ý upphafi mj÷g umfangsmiki­ e­a Ý■yngjandi heldur innihaldi ■au a­ meginstefnu til a­eins framangreind atri­i. Eins og me­ gŠ­astjˇrnunarkerfi h÷nnu­a og byggingarstjˇra ■ß getur rß­herra ßkve­i­ me­ regluger­ a­ slÝk gŠ­astjˇrnunarkerfi skuli vottu­, sbr. 60. gr., en ekki er gert rß­ fyrir a­ s˙ heimild ver­i nřtt Ý nßinni framtÝ­.

Um 33. gr.

    HÚr er kve­i­ ß um hva­a hßttur skuli haf­ur ß vi­ skipti ß ßbyrgum i­nmeisturum verks og er ßkvŠ­i­ sama efnis og 4. mgr. 52. gr. gildandi laga.

Um 34. gr.

    ═ ßkvŠ­inu er fjalla­ um ßfanga˙ttektir og er um nřmŠli Ý l÷gum a­ rŠ­a en byggt er ß ßkvŠ­um gildandi byggingarregluger­ar og ■eirri framkvŠmd sem veri­ hefur vi­ lř­i. E­lilegt er a­ fjalla­ sÚ um svo mikilvŠgan ■ßtt byggingareftirlits Ý l÷gunum en ekki a­eins Ý regluger­. Nřtt er ■ˇ a­ l÷g­ er s˙ skylda ß i­nmeistara a­ hann sÚ vi­staddur ˙ttektir ■eirra verk■ßtta sem hann hefur sinnt en samkvŠmt gildandi rÚtti hvÝlir slÝk skylda einungis ß byggingarstjˇra, sem ■ˇ skal bo­a i­nmeistara til ˙ttekta. Er ■etta gert m.a. gert til a­ tryggja a­ verk sÚ raunverulega unni­ af ■eim i­nmeistara sem skrifa­ hefur upp ß ßbyrg­ sÝna ß verki. SamkvŠmt gildandi l÷gum er Ý raun ekkert sem hindrar ■a­ a­ i­nmeistari skrifi upp ß ßbyrg­ sÝna a­ verki og komi svo ekkert a­ byggingarframkvŠmdum ■rßtt fyrir a­ ßbyrg­in sÚ hans. Er ■a­ algerlega ˇvi­unandi fyrir vi­komandi i­nmeistara og ■vÝ nau­synlegt a­ sett sÚ ßkvŠ­i um skyldu byggingarstjˇra til a­ tilkynna ■eim me­ sannanlegum hŠtti um ˙ttektir sem ■eir bera ßbyrg­ ß. SamkvŠmt ßkvŠ­inu geta i­nmeistari og eigandi sami­ um anna­ fyrirkomulag Ý samningi sÝn ß milli.
    ═ 4. mgr. er ˙tgefanda byggingarleyfis veitt heimild til a­ leyfa a­ byggingarstjˇri framkvŠmi sjßlfur einstakar ßfanga˙ttektir a­ ■vÝ gefnu a­ ger­ hafi veri­ skriflega grein fyrir innra eftirliti vi­ byggingarframkvŠmdina. SambŠrilegt ßkvŠ­i hefur veri­ Ý gildandi byggingarregluger­. HÚr er veitt heimild til a­ slaka ß opinberu eftirliti me­ framkvŠmdum ■ar sem virkt innra eftirlit fer fram.

Um 35. gr.

    ═ ßkvŠ­inu er nřtt ßkvŠ­i um svokalla­a ÷ryggis˙ttekt. ═ gildandi byggingarregluger­ hafa veri­ ßkvŠ­i um svokalla­a st÷­u˙ttekt og loka˙ttekt sem ekki hafa virka­ sem skyldi. St÷­u˙ttekt ß a­ gera ß­ur en mannvirki er teki­ Ý notkun, en h˙n er afar sjaldan framkvŠmd Ý raun. Loka˙ttekt ß a­ framkvŠma vi­ lok byggingarframkvŠmda en ■eim hefur afar misjafnlega veri­ framfylgt Ý byggingarumdŠmum landsins. HÚr er lagt til a­ styrkt ver­i sta­a ■eirrar ˙ttektar sem k÷llu­ hefur veri­ st÷­u˙ttekt og a­ h˙n ver­i hÚr eftir k÷llu­ ÷ryggis˙ttekt. Mj÷g varasamt og jafnvel hŠttulegt getur veri­ a­ taka Ý notkun ˇfullger­ mannvirki ef ekki er huga­ a­ ÷ryggi ■eirra og hollustuhßttum. Eldvarnir, bur­ar■ol og fallvarnir geta veri­ ˇfullger­ar og slysagildrur leynst vÝ­a. Ůess vegna er hÚr lagt til a­ ˇheimilt ver­i a­ taka mannvirki Ý notkun fyrr en ger­ hefur veri­ ˙ttekt ß ÷ryggi ■eirra og hollustuhßttum. Gefur ˙tgefandi ˙t vottor­ um a­ slÝk ˙ttekt hafi fari­ fram og ■ß fyrst er heimilt a­ taka mannvirki­ Ý notkun. Ber byggingarstjˇri, fyrir h÷nd eiganda, ßbyrg­ ß a­ ˇska­ sÚ eftir slÝkri loka˙ttekt. VanrŠki hann ■Šr skyldur sÝnar er s˙ skylda l÷g­ ß ˙tgefanda byggingarleyfisins a­ bo­a til ˙ttektarinnar. Einnig getur eigandi mannvirkis ßvallt ˇska­ eftir ÷ryggis˙ttekt. Ůannig ß a­ vera tryggt a­ ■essar ˙ttektir ver­i framkvŠmdar. Vi­ ˙ttektina skulu einungis ■eir ■Šttir teknir ˙t er var­a ÷ryggi og hollustuhŠtti en a­ ÷­ru leyti getur mannvirki­ veri­ ˇfullgert.

Um 36. gr.

    HÚr er fjalla­ um svokalla­a loka˙ttekt en ßkvŠ­i um hana hafa a­allega veri­ Ý byggingarregluger­ samkvŠmt gildandi l÷gum. Nokkur misbrestur hefur veri­ ß a­ loka˙ttektir hafi fari­ fram. ═ ßkvŠ­inu er grunnur loka˙ttektanna styrktur og kve­i­ ß um a­ loka˙ttekt skuli fara fram innan ■riggja ßra frß ■vÝ a­ mannvirki er teki­ Ý notkun og ÷ryggis˙ttekt fer fram. Loka˙ttekt felur ■a­ Ý sÚr a­ ger­ er ˙ttekt ß ■vÝ hvort mannvirki­ uppfylli ßkvŠ­i laga ■essara og regluger­a sem settar hafa veri­ samkvŠmt ■eim og hvort byggt hafi veri­ Ý samrŠmi vi­ sam■ykkt h÷nnunarg÷gn. Nßnari ˙tfŠrsla um framkvŠmd loka˙ttektar ver­ur Ý regluger­ og munu sko­unarhandbŠkur ■ar gegna mikilvŠgu hlutverki, en helsti vandinn vi­ loka˙ttektir samkvŠmt gildandi rÚtti hefur veri­ a­ ekki hefur legi­ ljˇst fyrir hva­ Štti a­ fara yfir vi­ framkvŠmd loka˙ttekta. SamkvŠmt ßkvŠ­inu er ekki ßskili­ a­ framkvŠmdum sÚ a­ fullu loki­ vi­ framkvŠmd loka˙ttektar heldur getur ˙tgefandi byggingarleyfis gefi­ ˙t vottor­ me­ athugasemdum. ١ skal ■ßttum er var­a a­gengi ßvallt loki­ vi­ framkvŠmd loka˙ttektar.
    ┴kvŠ­i ■etta er ˇhß­ hugsanlegum ßkvŠ­um sem sett kunna a­ hafa veri­ Ý ˙thlutunarskilmßla vi­komandi lˇ­ar ß grundvelli skipulagslaga um tÝmafrest fyrir h˙sbyggjendur til a­ lj˙ka frßgangi mannvirkja utan h˙ss. Ůessir ■Šttir ver­a ekki hluti loka˙ttektar samkvŠmt frumvarpi ■essu heldur ver­a sveitarfÚl÷g a­ beita ■vingunar˙rrŠ­um skipulagslaga til a­ fylgja eftir slÝkum skipulagsskilmßlum. ═ 5. mgr. eru svo ßkvŠ­i um heimild til lokunar mannvirkis ef ■a­ reynist ekki uppfylla ÷ryggis- og hollustuhßttakr÷fur vi­ framkvŠmd loka˙ttektar.

Um 37. gr.

    ┴kvŠ­i­ er efnislega samhljˇ­a 41. gr. gildandi laga.

Um VIII. kafla.

    ┴ttundi kafli byggist ß ßkvŠ­um tilskipunar rß­sins 89/106/EBE um samrŠmingu ß l÷gum og stjˇrnsřslufyrirmŠlum a­ildarrÝkjanna um byggingarv÷rur og tilskipun rß­sins 93/68/EBE um breytingu ß tilskipun um byggingarv÷rur. ŮŠr ger­ir voru upphaflega innleiddar Ý Ýslenskan rÚtt me­ regluger­ nr. 431/1994 um vi­skipti me­ byggingarv÷rur me­ sto­ Ý l÷gum nr. 102/1994, um breytingu ß ■ßgildandi l÷gum nr. 100/1992, um vog, mßl og faggildingu. Lagt er til a­ ßkvŠ­i regluger­arinnar ver­i fŠr­ undir frumvarp ■etta og undir yfirumsjˇn umhverfisrß­herra Ý sta­ vi­skiptarß­herra ß­ur. Ůar sem efni hennar var­ar byggingarv÷rur ß marka­i sem eru efnivi­ur mannvirkja er e­lilegt a­ framangreindar reglur sÚu hluti af frumvarpi ■essu.
    Hinar evrˇpsku reglur um vi­skipti me­ byggingarv÷rur eru fyrst n˙ a­ koma til framkvŠmda ■ar sem sta­lavinna og undirb˙ningur hennar hefur teki­ lengri tÝma en ߊtla­ var. Tilskipanirnar eru svokalla­ar nřa­fer­artilskipanir sem eiga a­ stu­la a­ frjßlsu flŠ­i v÷ru og afnßmi tŠknilegra vi­skiptahindrana ß innri marka­i Evrˇpusambandsins. ═ nřa­fer­artilskipunum eru settar fram grunnkr÷fur um heilsu, ÷ryggi og Ý sumum tilvikum gŠ­i en sÝ­an eru nßnari ßkvŠ­i um ■Šr kr÷fur sem eru settar fram Ý samhŠf­um evrˇpskum st÷­lum. Tengsl milli sta­la og tilskipana gera ■a­ a­ verkum a­ vara sem uppfyllir kr÷fur sta­la uppfyllir ■ß sjßlfkrafa ßkvŠ­i tilskipunar. Ůar me­ er tryggt frjßlst flŠ­i v÷runnar ß marka­ssvŠ­i EES-rÝkja. Mat ß ■vÝ hvort vara sÚ ÷rugg veltur ß ■vÝ hvort h˙n uppfylli ■Šr lßgmarkskr÷fur sem er a­ finna Ý vi­komandi tilskipun. DŠmi um v÷rur sem falla undir nřa­fer­artilskipanir hÚr ß landi eru leikf÷ng, vÚlar, raff÷ng, persˇnuhlÝfar, notendab˙na­ur sÝma- og fjarskiptakerfa svo eitthva­ sÚ nefnt. Nřa­fer­artilskipanirnar kve­a skřrt ß um ■a­ a­ framlei­andi/innflytjandi er ßbyrgur fyrir ÷ryggi v÷ru. ═ flestum tilfellum er nŠgilegt a­ framlei­andi/innflytjandi sta­festi a­ varan sÚ Ý samrŠmi vi­ vi­eigandi kr÷fur. Ůa­ er einungis ef um mikla slysahŠttu er a­ rŠ­a sem er ger­ krafa um a­ varan sÚ prˇfu­ af ˇhß­um a­ila (lŠkningatŠki, flˇknar vÚlar o.■.h.). Meginreglan um a­ v÷rur sem uppfylla ger­ar kr÷fur megi flytja frjßlst yfir landamŠri byggist ß ■vÝ a­ fyrir hendi sÚ virkt og ÷flugt marka­seftirlit. Me­ ßfestingu CE-merkisins ßbyrgist framlei­andi e­a innflytjandi samrŠmi v÷runnar vi­ vi­eigandi tilskipanir sem var­a eiginleika og ÷ryggi hennar og a­ varan hafi fari­ Ý gegnum ßkve­i­ ferli ■ar sem fram fer mat ß ■vÝ hvort h˙n uppfyllir ger­ar kr÷fur. Tilskipun um byggingarv÷rur er frßbrug­in ÷­rum nřa­fer­artilskipunum a­ ■vÝ leyti a­ samhŠf­ir evrˇpskir sta­lar e­a evrˇpsk tŠknisam■ykki eru forsenda CE-merkingar ß me­an grunnkr÷fur eru forsenda CE-merkingar Ý ÷­rum nřa­fer­artilskipunum og sta­lar til frjßlsra nota. Helsta ßstŠ­a ■essa er a­ grunnkr÷fur tilskipunar um byggingarv÷rur eiga vi­ um mannvirki sem v÷rurnar eru nota­ar Ý, ■.e. taka ver­ur tillit til a­stŠ­na Ý hverju landi. Me­al annars af ■essum s÷kum hefur vinna vi­ ger­ tŠknißkvŠ­a gengi­ hŠgt og enn vantar nokku­ ß a­ slÝk ßkvŠ­i sÚu til fyrir allar byggingarv÷rur. Ůetta stendur ■ˇ til bˇta og fleiri tŠknißkvŠ­i fyrir byggingarv÷rur taka gildi ß nŠstu missirum.
    Grunnkr÷fur ■Šr sem mannvirki eiga a­ uppfylla eru skilgreindar Ý byggingarv÷rutilskipuninni og eru teknar ˇbreyttar upp Ý vi­auka vi­ frumvarp ■etta. Skiptast ■Šr Ý sex ■Štti sem eru: bur­ar■ol og st÷­ugleiki; varnir gegn eldsvo­a; hollusta, heilsa og umhverfi; ÷ryggi vi­ notkun; hßva­avarnir; orkusparna­ur og hitaeinangrun. SamkvŠmt vi­aukanum skulu byggingarv÷rur henta til mannvirkjager­ar og koma a­ tilŠtlu­um notum frß efnahagslegu sjˇnarmi­i og mannvirkin fullnŠgja ■ar af lei­andi framangreindum grunnkr÷fum. Ferill sta­lager­ar innan Evrˇpusambandsins hva­ var­ar byggingarv÷rur er ß ■ann veg a­ framkvŠmdastjˇrn sambandsins og EFTA fela tŠkninefndum sem a­ildarrÝkin eiga a­ild a­ samningu svokalla­ra skřringarskjala. ═ skřringarskj÷lum eru grunnkr÷furnar skřr­ar nßnar og sta­lar og ÷nnur tŠknißkvŠ­i eru sÝ­an bygg­ m.a. ß ■essum skřringarskj÷lum. Sta­larnir eru samdir af Sta­lasamt÷kum Evrˇpu (CEN) og Rafsta­lasamt÷kum Evrˇpu (CENELEC) sem eru ˇhß­ samt÷k sem vi­urkennd hafa veri­ sem bŠrir a­ilar til a­ sam■ykkja samhŠf­a evrˇpska sta­la.
    Til fyllingar nřa­fer­artilskipunum Evrˇpusambandsins hefur innan sambandsins veri­ sett tilskipun um ÷ryggi v÷ru 2001/95/EB, sem innleidd var Ý Ýslenskan rÚtt vi­ setningu laga nr. 134/1995, um ÷ryggi v÷ru og opinbera marka­sgŠslu. H˙n hefur a­ geyma heimildir til a­ger­a stjˇrnvalds ■egar um hŠttulega neytendav÷ru er a­ rŠ­a sem ekki fellur undir sÚrst÷k l÷g. Tilskipun um ÷ryggi framlei­sluv÷ru er til fyllingar fyrrgreindum tilskipunum hva­ var­ar framkvŠmd marka­seftirlits. Vi­ ˙tfŠrslu ßkvŠ­a ■essa kafla var h÷f­ hli­sjˇn af ßkvŠ­um laga um ÷ryggi v÷ru og opinbera marka­sgŠslu og leitast vi­ a­ samrŠma ßkvŠ­i frumvarpsins og ■eirra laga.
    ═ frumvarpinu er gert rß­ fyrir a­ Byggingarstofnun beri ßbyrg­ ß eftirliti me­ byggingarv÷rum ß marka­i en stofnuninni er hins vegar heimilt a­ fela faggiltum a­ila framkvŠmd ■ess verkefnis. Getur Byggingarstofnun t.d. fali­ Neytendastofu framkvŠmd hluta eftirlitsins, ■.e. ■ann hluta sem lřtur a­ byggingarv÷rum sem eru til s÷lu Ý verslunum. Gert er rß­ fyrir a­ CE-merking byggingarvara ver­i forsenda fyrir marka­ssetningu hennar hÚr ß landi Ý ■eim tilvikum sem samhŠf­ir evrˇpskir sta­lar e­a evrˇpsk tŠknisam■ykki fyrir vi­komandi byggingarv÷ru hafa veri­ ger­.

Um 38. gr.

    ═ ßkvŠ­inu er skilgreint hver teljist vera framlei­andi og dreifingara­ili byggingarv÷ru Ý skilningi laganna. Ůar sem ßbyrg­in ß marka­ssetningu v÷runnar hvÝlir ß ■essum a­ila er nau­synlegt a­ skilgreina nßkvŠmlega hva­a a­ilar ■etta eru. SambŠrilegt ßkvŠ­i er Ý l÷gum um ÷ryggi v÷ru og opinbera marka­sgŠslu.

Um 39. gr.

    HÚr er fjalla­ um skilyr­i fyrir marka­ssetningu byggingarv÷ru. ═ fyrsta lagi ■arf varan a­ henta til ßforma­ra nota ■annig a­ mannvirki sem h˙n er felld inn Ý, sett saman vi­ e­a notu­ vi­ uppfylli grunnkr÷furnar sem skilgreindar eru Ý fylgiskjali laganna. ═ ÷­ru lagi ■arf varan a­ uppfylla kr÷fur samhŠf­ra evrˇpskra sta­la, evrˇpsks tŠknisam■ykkis e­a innlends tŠknißkvŠ­is sem sam■ykkt hefur veri­ af Eftirlitsstofnun EFTA. ═ 3. t÷lul. 1. mgr. er CE- merking byggingarv÷ru ger­ a­ skilyr­i fyrir marka­ssetningu hennar hÚr ß landi Ý ■eim tilvikum ■ar sem ger­ir hafa veri­ samhŠf­ir evrˇpskir sta­lar e­a evrˇpskt tŠknisam■ykki fyrir vi­komandi byggingarv÷ru. Tilskipun um byggingarv÷rur gerir ekki ■ß kr÷fu a­ CE- merking sÚ ger­ a­ skyldu Ý a­ildarrÝkjunum heldur einungis a­ uppfyllt sÚu ßkvŠ­i 1. og 2. t÷lul. HÚr er hins vegar farin s˙ lei­ sem farin hefur veri­ Ý nokkrum l÷ndum, m.a. Danm÷rku, a­ gera CE-merkinguna a­ skyldu, enda einfaldar ■a­ allt marka­seftirlit og au­veldar framlei­endum/innflytjendum a­ sřna fram ß a­ varan uppfylli ■au skilyr­i sem sett eru fyrir marka­ssetningu hennar. Ef byggingarvara er rÚttilega merkt CE-merkinu, Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i 43. gr. frumvarpsins, telst byggingarvaran uppfylla kr÷fur 1. og 2. t÷lul. 1. mgr. ■essarar greinar. Framlei­andi e­a innflytjandi ■arf ekki a­ gera anna­ en a­ sřna merki­, og vi­eigandi fylgiskj÷l, ■.e. samrŠmisvottor­ og samrŠmisyfirlřsingu, og ■ß er marka­ssetning v÷runnar heimil. Marka­seftirlit felst ■ß Ý ■vÝ annars vegar a­ fylgjast me­ a­ byggingarv÷rur hafi CE-merki og hins vegar me­ ■vÝ a­ v÷rurnar uppfylli kr÷fur 43. gr., ■.e. a­ samrŠmismat sem sřni a­ ■Šr uppfylli tŠknißkvŠ­i hafi fari­ fram og a­ ■Šr sÚu rÚttilega CE-merktar. Eftirlit me­ hinu sÝ­arnefnda er t.d. framkvŠmt me­ ˙rtakssko­unum e­a ■egar grunur vaknar um a­ byggingarvara uppfylli ekki kr÷fur. Enn sem komi­ er hafa ekki veri­ ger­ir evrˇpskir sta­lar e­a tŠknisam■ykki fyrir allar tegundir byggingarvara en ■eim fer ■ˇ hratt fj÷lgandi.

Um 40. gr.

    HÚr er fjalla­ um svokalla­ evrˇpskt tŠknisam■ykki, sem m.a. er vÝsa­ til Ý b-li­ 2. t÷lul. 1. mgr. 39. gr., en ■a­ er mat ß hŠfi byggingarv÷ru til tiltekinna nota og er gefi­ ˙t af Evrˇpusamt÷kum um tŠknisam■ykki (EOTA). Fjalla­ er um evrˇpskt tŠknisam■ykki Ý 8. gr. tilskipunar 89/106/EBE og II. vi­auka hennar. Ůa­ er yfirleitt a­eins gefi­ ˙t Ý ■eim tilvikum ■egar hvorki er til samhŠf­ur sta­all nÚ vi­urkenndur landssta­all fyrir v÷rurnar og ekki hefur veri­ gefi­ ˙t umbo­ til ger­ar samhŠf­s sta­als en frß ■vÝ eru undantekningar samkvŠmt tilskipuninni. Til a­ geta CE-merkt v÷rur sÝnar sem ekki hefur veri­ gefinn ˙t sta­all fyrir ■urfa framlei­endur a­ fß evrˇpskt tŠknisam■ykki, fyrir ■Šr og framlei­sluferli­. Evrˇpskt tŠknisam■ykki er gefi­ ˙t af a­ilum sem metnir hafa veri­, af stjˇrnv÷ldum vi­komandi a­ildarlanda, til ■ess bŠrir a­ framkvŠma samrŠmismat Ý samrŠmi vi­ vi­komandi tŠknißkvŠ­i. Hinga­ til hefur Rannsˇknarstofnun byggingari­na­arins veri­ fulltr˙i ═slands Ý EOTA og veitt evrˇpsk tŠknisam■ykki. Eins og fram kemur Ý 5. gr. frumvarps ■essa er lagt til a­ Byggingarstofnun taki vi­ ■vÝ hlutverki a­ tilnefna a­ila til ■ßttt÷ku Ý starfi EOTA. Framlei­andi byggingarv÷ru sem ˇskar eftir evrˇpsku tŠknisam■ykki skal grei­a allan kostna­ vi­ ÷flun ■ess. Gert er rß­ fyrir a­ nßnari ßkvŠ­i um skilyr­i fyrir veitingu evrˇpsks tŠknisam■ykkis ver­i sett Ý regluger­.

Um 41. gr.

    ┴kvŠ­i­ fjallar um svokalla­ samrŠmismat sem er kerfisbundin athugun ß ■vÝ hvort byggingarvara sÚ Ý samrŠmi vi­ sta­la og evrˇpsk tŠknisam■ykki. Einungis tilnefndir a­ilar mega framkvŠma samrŠmismat ß byggingarv÷rum. SamrŠmismati­ er framkvŠmt ß kostna­ framlei­anda e­a umbo­smanns hans. Ef ni­ursta­a matsins er a­ varan sÚ Ý samrŠmi vi­ tŠknißkvŠ­i veitir ■a­ framlei­anda heimild til a­ festa CE-merki­ ß v÷runa. Gert er rß­ fyrir a­ allar nßnari reglur um framkvŠmd samrŠmismats ver­i settar Ý regluger­.

Um 42. gr.

    ═ greininni er fjalla­ um ■a­ hverjir geti ˇska­ eftir a­ annast samrŠmismat skv. 41. gr. sem tilnefndir a­ilar. Faggiltar sko­unar-, prˇfunar- og vottunarstofur sem hafa yfir a­ rß­a faglegri ■ekkingu til a­ meta samrŠmi byggingarv÷ru geta or­i­ tilnefndir a­ilar. Umhverfisrß­herra annast tilkynningu um tilnefnda a­ila. ═ 3. mgr. er sett s˙ mikilvŠga regla a­ tilnefndur a­ili ver­i a­ hafa hlutleysi ■ri­ja a­ila og vera ßn allra hagsmunatengsla vi­ vi­skiptavini sÝna og a­ra hagsmunahˇpa.

Um 43. gr.

    ═ ßkvŠ­inu er fjalla­ um hva­a reglur gilda um notkun CE-merkisins. Afar mikilvŠgt er a­ merki­ sÚ rÚtt nota­ ■vÝ ■a­ veitir heimild til frjßls flŠ­is v÷runnar innan Evrˇpska efnahagssvŠ­isins.

Um 44. gr.

    HÚr er kve­i­ ß um a­ Byggingarstofnun hafi eftirlit me­ byggingarv÷rum ß marka­i. Er lagt til a­ stofnunin taki vi­ ■vÝ hlutverki af Neytendastofu sem, samkvŠmt regluger­ um vi­skipti me­ byggingarv÷rur, hefur sinnt ■vÝ eftirliti. Skv. 2. mgr. getur Byggingarstofnun fali­ faggiltri sko­unarstofu a­ framkvŠma marka­seftirlit e­a faggiltri prˇfunarstofu a­ prˇfa og meta hvort byggingarv÷rur uppfylli ßkvŠ­i laganna. Vi­ innflutning getur Byggingarstofnun haft samstarf vi­ tollayfirv÷ld um framkvŠmd marka­seftirlits.

Um 45. gr.

    HÚr er fjalla­ um ■Šr heimildir sem Byggingarstofnun, e­a eftir atvikum a­ili sem hefur veri­ fali­ marka­seftirlit me­ byggingarv÷rum, hefur til sko­unar hjß ßbyrg­ara­ila, ■.e. ■eim sem flytur v÷runa til landsins, og seljanda v÷ru, um upplřsingaskyldu ■eirra og hver skuli bera kostna­ af afturk÷llun v÷ru og tilkynningum um hŠttulega v÷ru. SambŠrileg ßkvŠ­i eru Ý l÷gum um ÷ryggi v÷ru og opinbera marka­sgŠslu.

Um 46. gr.

    ═ ßkvŠ­inu er fjalla­ um ■au rÚttar˙rrŠ­i sem Byggingarstofnun er heimilt a­ grÝpa til ef Ý ljˇs kemur a­ byggingarvara ß marka­i uppfyllir ekki kr÷fur laganna.

Um 47. gr.

    SamkvŠmt greininni getur Byggingarstofnun Ý tengslum vi­ beitingu rÚttar˙rrŠ­a skv. 46. gr. skylda­ framlei­anda og dreifingara­ila til a­ ey­ileggja ÷ll eint÷k v÷runnar og farga henni me­ ÷ruggum hŠtti. Er ■etta gert til a­ tryggja a­ vara sem t.d. hefur veri­ b÷nnu­ ß marka­i komist ÷rugglega ekki Ý umfer­ me­ ˇl÷gmŠtum hŠtti. Um beitingu heimildarinnar gildir a­ sjßlfs÷g­u me­alhˇfsregla stjˇrnsřslulaga og gefa skal ßbyrg­ara­ila kost ß a­ bŠta ˙r ßg÷llum hennar e­a fylgig÷gnum nema um sÚrlega hŠttulega v÷ru sÚ a­ rŠ­a.

Um 48. gr.

    HÚr er s˙ skylda l÷g­ ß byggingarfulltr˙a, h÷nnu­i, byggingarstjˇra og i­nmeistara a­ tilkynna Byggingarstofnun um ˇl÷glegar byggingarv÷rur ß marka­i. Ůetta eru ■eir a­ilar sem eru lÝklegastir til a­ ver­a varir vi­ v÷rur ß marka­i sem ekki uppfylla kr÷fur laganna. Byggingarfulltr˙um er ekki Štla­ a­ hafa eftirlit me­ byggingarv÷rum ß marka­i, heldur er einungis um tilkynningarskyldu a­ rŠ­a til Byggingarstofnunar.

Um 49. gr.

    Kafli frumvarpsins um byggingarv÷rur snřr a­ mestu a­ framlei­endum, innflytjendum og seljendum og skilgreinir ßbyrg­ ■eirra vi­ marka­ssetningu byggingarvara. ═ ■essu ßkvŠ­i er hins vegar komi­ a­ eiganda mannvirkis sem ber ßbyrg­ ß ■vÝ a­ vi­ mannvirkjager­ina og rekstur ■ess sÚu einungis nota­ar byggingarv÷rur sem uppfylla ßkvŠ­i laganna. Ëheimilt er a­ nota a­rar byggingarv÷rur til mannvirkjager­ar en ■Šr sem uppfylla kr÷fur laganna.

Um 50. gr.

    HÚr er lagt til a­ lagt ver­i ß gjald me­ nřju heiti, byggingar÷ryggisgjald, til a­ fjßrmagna starfsemi Byggingarstofnunar. Ekki er um nřtt gjald a­ rŠ­a heldur hefur ßkvŠ­i um svokalla­ brunavarnagjald, sem innheimt hefur veri­ ß grundvelli laga um brunavarnir, veri­ fŠrt inn Ý frumvarp til laga um mannvirki. Skattstofn gjaldsins er ˇbreyttur og er ■a­ innheimt ßfram af vßtryggingarfjßrhŠ­ brunatrygginga fasteigna og lausafjßr, svo og samsettra vßtrygginga sem fela Ý sÚr brunatryggingu. HÚr er hins vegar lagt til a­ gjaldi­ ver­i hŠkka­ ˙r 0,045 prˇmillum Ý 0,09. Hinga­ til hefur brunavarnagjaldi veri­ einungis Štla­ a­ standa undir rekstri Brunamßlastofnunar vegna yfirumsjˇnar me­ brunav÷rnum en hÚr er lagt til a­ byggingar÷ryggisgjaldi­ renni til Byggingarstofnunar og standi ■annig undir kostna­i vi­ yfirumsjˇn byggingar÷ryggismßla almennt. Me­ ■vÝ a­ leggja slÝkt gjald ß brunatryggingar er gjaldt÷kunni dreift ß m÷rg ßr, ■.e. allan lÝftÝma mannvirkisins, Ý sta­ ■ess a­ innheimta hŠrra gjald einu sinni Ý upphafi mannvirkjager­ar. Eigendur mannvirkja eiga a­ njˇta gˇ­s af yfireftirliti og umsjˇn Byggingarstofnunar allan lÝftÝma mannvirkisins og ■vÝ mŠla gˇ­ r÷k me­ ■vÝ a­ ■essi lei­ ver­i valin. Gert er rß­ fyrir a­ ßfram ver­i teki­ gjald af rafveitum vegna eftirlits me­ ■eim ß grundvelli laga nr. 146/1996, um ÷ryggi raforkuvirkja, neysluveitna og raffanga, en a­ Ý nßinni framtÝ­ ver­i ■a­ a­laga­ kostna­i.

Um 51. gr.

    ═ ßkvŠ­inu er kve­i­ ß um ■au ■jˇnustugj÷ld sem sveitarstjˇrnum er heimilt a­ setja vegna veittrar ■jˇnustu og verkefna byggingarfulltr˙a. Skal fjßrhŠ­ gjalds taka mi­ af kostna­i vi­ ■jˇnustu og framkvŠmd einstakra verkefna. GŠta ■arf ■ess sÚrstaklega vi­ setningu gjaldskrßr a­ ˇheimilt er a­ jafna kostna­i sem kemur til vegna faggildingar eftirlits, yfirfer­ar uppdrßtta og framkvŠmdar ˙ttekta af hßlfu byggingarfulltr˙a og starfsmanna hans jafnt ß alla umsŠkjendur byggingarleyfis ˇhß­ ■vÝ hvort hluti eftirlitsins er framkvŠmdur af faggiltum sko­unarstofum. Ůeir a­ilar sem rß­i­ hafa faggilta sko­unarstofu til a­ annast hluta eftirlitsins eiga einungis a­ grei­a til byggingarfulltr˙a gj÷ld sem taka mi­ af ■eim kostna­i sem hlřst af umsˇkn ■eirra.

Um 52. gr.

    ═ ßkvŠ­inu er Byggingarstofnun heimila­ a­ setja sÚr gjaldskrß vegna ■jˇnustu og verkefna sem stofnuninni er fali­ a­ annast e­a tekur a­ sÚr. Ůar sem gert er rß­ fyrir a­ stofnunin fari me­ beint eftirlit me­ tiltekinni mannvirkjager­ er nau­synlegt a­ henni sÚ heimilt a­ taka ■jˇnustugjald fyrir ß sama hßtt og byggingarfulltr˙ar.

Um 53. gr.

    ═ ßkvŠ­inu eru settar reglur um grei­slu gjalda og er ßkvŠ­i­ efnislega samhljˇ­a 55. gr. gildandi laga.

Um 54. gr.

    ┴kvŠ­i­ felur Ý sÚr nřmŠli um rannsˇkn Byggingarstofnunar vegna tjˇns ß mannvirki ■egar manntjˇn ver­ur e­a alvarleg hŠtta skapast e­a ef tjˇni­ er til ■ess falli­ a­ skapa hŠttu. Svipa­ ßkvŠ­i hefur veri­ Ý l÷gum um brunavarnir vegna rannsˇkna ß brunatjˇni og er lagt til a­ ■a­ ßkvŠ­i haldist ˇbreytt en bŠtt ver­i vi­ skyldu til a­ rannsaka ÷nnur tjˇn ß mannvirkjum, t.d. vegna ve­urs, jar­skjßlfta, flˇ­a e­a annarrar nßtt˙ruvßr, e­a Ý ■eim tilvikum ■egar mannvirki e­a hlutir ■ess hrynja e­a skemmast illa af ˇ■ekktum ßstŠ­um. Hugsunin a­ baki ßkvŠ­inu er a­ finna orsakir slÝkra tjˇna og lŠra af ■eim mist÷kum sem kunna a­ hafa ßtt sÚr sta­ vi­ h÷nnun e­a ger­ mannvirkisins. Einnig gŠtu slÝkar rannsˇknir leitt Ý ljˇs a­ breyta ■urfi reglum um h÷nnun og byggingu mannvirkja. Nokku­ hefur skort ß a­ slÝkar rannsˇknir fŠru fram me­ skipul÷g­um og samrŠmdum hŠtti.

Um 55. gr.

    ┴kvŠ­i­ er efnislega samhljˇ­a 56. gr. gildandi laga en felld hafa veri­ ˙t ■au atri­i sem var­a skipulagshluta laganna. ١ er l÷g­ til s˙ breyting ß or­alagi var­andi mannvirki sem reist eru Ý ˇleyfi a­ byggingarfulltr˙a e­a eftir atvikum Byggingarstofnun sÚ heimilt a­ krefjast ni­urrifs ■eirra, a­ jar­rask sÚ afmß­ e­a starfsemi hŠtt, en ekki skylt eins og n˙ er. Er e­lilegt a­ ■etta sÚ meti­ Ý hverju tilviki, m.a. me­ tilliti til me­alhˇfs. Nřtt er einnig Ý ßkvŠ­inu a­ byggingarfulltr˙i getur fyrirskipa­ lokun mannvirkis auk st÷­vunar framkvŠmda. Unnt er a­ beita ˙rrŠ­um ßkvŠ­isins samhli­a ßkvŠ­um 56. gr. um dagsektir.

Um 56. gr.

    ┴kvŠ­i­ er sambŠrilegt 57. gr. gildandi laga en Ýtarlegra.

Um 57. gr.

    ┴kvŠ­i­ er Ý samrŠmi vi­ 58. og 59. gr. gildandi laga a­ ÷­ru leyti en ■vÝ a­ gert er rß­ fyrir a­ ßminning h÷nnu­a, byggingarstjˇra og i­nmeistara og svipting l÷ggildingar ver­i alfari­ Ý h÷ndum Byggingarstofnunar. ┴­ur var ■a­ Ý h÷ndum byggingarnefndar a­ veita ■essum a­ilum ßminningu og sÝ­an gat h˙n ˇska­ eftir ■vÝ vi­ rß­herra a­ hann svipti h÷nnu­ e­a i­nmeistara l÷ggildingu. ═ 2. mgr. er ßkvŠ­i um sviptingu starfsleyfis byggingarstjˇra ef hann uppfyllir ekki lengur skilyr­i fyrir leyfisveitingu e­a brřtur af sÚr Ý starfi. Byggingarstjˇri sem sviptur hefur veri­ starfsleyfi getur ÷­last ■a­ aftur ef hann uppfyllir a­ nřju skilyr­i fyrir leyfisveitingu. Um endur˙tgßfu vegna brota Ý starfi gilda almennar reglur um mat ß alvarleika brots. Sama ß vi­ um brot h÷nnu­a og i­nmeistara.

Um 58. gr.

    ┴kvŠ­i­ er samhljˇ­a 1. mgr. 60. gr. gildandi laga.

Um 59. gr.

    Ůrßtt fyrir skiptingu skipulags- og byggingarlaga Ý tvenn l÷g er gert rß­ fyrir a­ ein og sama ˙rskur­arnefndin starfi ß grundvelli beggja laganna. ┴kvŠ­i um st÷rf nefndarinnar og mßlsme­fer­ hennar eru Ý skipulagsl÷gum og er vÝsa­ til ■eirra Ý ßkvŠ­inu. Ekki er ■vÝ um efnislegar breytingar ß starfsemi ˙rskur­arnefndarinnar a­ rŠ­a. ١ er lagt til a­ ef upp kemur ßgreiningur um t˙lkun sko­unarhandbˇkar og framkvŠmd tŠknilegs eftirlits ß grundvelli hennar ■ß skuli leita ßlits Byggingarstofnunar, sbr. 2. mgr. 17. gr., enda gert rß­ fyrir a­ um tŠknileg atri­i sÚ a­ rŠ­a sem e­lilegt er a­ sÚrfrŠ­istofnun ß bor­ vi­ Byggingarstofnun ˙rskur­i um. SÚ hins vegar um a­ rŠ­a ßgreining vegna beins tŠknilegs eftirlits Byggingarstofnunar gefur rß­herra ˙t slÝkt bindandi ßlit. ═ frumvarpi til skipulagslaga eru ßkvŠ­i um hverjum sÚ heimilt a­ kŠra ßgreining til ˙rskur­arnefndarinnar og gilda ■au ßkvŠ­i einnig um kŠrur vegna ßgreinings ß grundvelli laga um mannvirki.

Um 60. gr.

    ═ ßkvŠ­inu er sagt fyrir um setningu regluger­a ß grundvelli laganna og um innihald ■eirra. ┴kvŠ­i­ er ekki bundi­ vi­ ■a­ a­ sett ver­i ein byggingarregluger­ eins og n˙ er heldur mß hugsa sÚr a­ til einf÷ldunar ver­i settar nokkrar regluger­ir, enda um afar vÝ­fe­mt efni a­ rŠ­a. SambŠrilegt ßkvŠ­i er Ý 37. gr. gildandi laga en ßkvŠ­i­ hefur ■ˇ veri­ a­laga­ ■eim breytingum sem frumvarpi­ kve­ur ß um.

Um 61. gr.

    HÚr er fjalla­ um rafrŠnt gagnasafn Byggingarstofnunar, ■ar sem allt er var­ar byggingareftirlit me­ vi­komandi mannvirki er skrß­ frß ■vÝ a­ umsˇkn um leyfi berst og ■ar til loka˙ttekt hefur veri­ framkvŠmd. ═ gagnasafni­ mß hugsa sÚr a­ ver­i fŠr­ar inn umsˇknir um byggingarleyfi og fylgig÷gn ■eirra, h÷nnunarg÷gn ß rafrŠnu formi, ni­urst÷­ur yfirfer­ar h÷nnunargagna, ni­urst÷­ur ˙ttekta, vottor­ sem gefin eru ˙t vegna mannvirkjanna auk sko­unarhandbˇka, gßtlista og lei­beininga. ═ frumvarpinu er gert rß­ fyrir a­ Ý gagnasafni­ ver­i skrß­ir allir ■eir faga­ilar sem a­ mannvirkjager­inni koma, h÷nnu­ir, byggingarstjˇrar og i­nmeistarar, auk ■ess sem ■ar ver­ur skrß­ hvort ■essir a­ilar hafa komi­ sÚr upp gŠ­akerfi. Gagnasafni­ er lykillinn a­ m÷guleikum Byggingarstofnunar til a­ hafa eftirlit me­ framkvŠmd byggingareftirlits um land allt og til a­ heildaryfirsřn fßist yfir mßlaflokkinn, en mj÷g hefur skort ß a­ slÝk yfirsřn hafi veri­ fyrir hendi. Gert er rß­ fyrir a­ gagnasafni­ ver­i starfrŠkt innan e­a samtengjanlegt Landskrß fasteigna sem rekin er af Fasteignamati rÝkisins. Me­ ■vÝ mß nß saman ß einn sta­ upplřsingum um byggingar og mannvirki um land allt, sem bŠ­i mun nřtast eigendum mannvirkja og stjˇrnv÷ldum.

Um 62. gr.

    ═ ßkvŠ­inu er fjalla­ um mannvirkjamßl ß varnar- og ÷ryggissvŠ­um. Um ■essi svŠ­i er fjalla­ Ý varnarmßlal÷gum, nr. 34/2008, sbr. l÷g nr. 110/1951, og Ý nřlegum l÷gum nr. 176/2006, um rß­stafanir Ý kj÷lfar samnings vi­ BandarÝkin um skil ß varnarsvŠ­inu ß KeflavÝkurflugvelli. SamkvŠmt ■eim l÷gum skiptist varnarsvŠ­i­ ß KeflavÝkurflugvelli Ý flugvallarsvŠ­i, ÷ryggissvŠ­i og starfssvŠ­i ŮrˇunarfÚlags KeflavÝkurflugvallar. Me­ auglřsingu Ý B-deild StjˇrnartÝ­inda nr. 38/2007 sem og auglřsingu nr. 1263/2007 var m÷rkum varnarsvŠ­isins breytt ■annig a­ flugvallarsvŠ­i­ og starfssvŠ­i ŮrˇunarfÚlags KeflavÝkurflugvallar falla utan skilgreinds varnarsvŠ­is. SamkvŠmt sÝ­arnefndri auglřsingu fer utanrÝkisrß­herra ■ˇ me­ yfirstjˇrn skipulags- og byggingarmßla ■ar til anna­ ver­ur ßkve­i­ og er ■vÝ lagt til me­ frumvarpi ■essu a­ flugvallarsvŠ­i­ l˙ti yfirstjˇrn umhverfisrß­herra hva­ frumvarp ■etta var­ar. SamkvŠmt frumvarpi til skipulagslaga fer skipulagsnefnd flugvallarsvŠ­is KeflavÝkurflugvallar me­ skipulagsmßl ß flugvallarsvŠ­inu Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i laga nr. 76/2008, um stofnun opinbers hlutafÚlags um rekstur KeflavÝkurflugvallar o.fl. Yfirstjˇrn skipulagsmßla ß varnarsvŠ­um og ÷ryggissvŠ­um er hins vegar Ý h÷ndum utanrÝkisrß­herra. Til samrŠmis er Ý 1. mgr. ßkvŠ­isins kve­i­ ß um a­ utanrÝkisrß­herra fari me­ yfirstjˇrn byggingarmßla ß varnar- og ÷ryggissvŠ­um eins og ■au eru skilgreind Ý varnarmßlal÷gum, nr. 34/2008, sbr. l÷g nr. 110/1951 og l÷g nr. 176/2006. Lagt er til a­ Byggingarstofnun, Ý umbo­i utanrÝkisrß­herra, gefi ˙t byggingar- og framkvŠmdaleyfi og hafi eftirlit me­ mannvirkjager­ og ÷­rum leyfisskyldum framkvŠmdum ß ■eim svŠ­um sem l˙ta yfirstjˇrn utanrÝkisrß­herra. SamkvŠmt regluger­ nr. 736/2008 um skipulags- og mannvirkjamßl ß ÷ryggis- og varnarsvŠ­um annast Varnarmßlastofnun Ý umbo­i utanrÝkisrß­herra, ß grundvelli 15. t÷lul. 7. gr. varnarmßlalaga, nr. 34/2008, framkvŠmd skipulags- og mannvirkjamßla ß ÷ryggis- og varnarsvŠ­um. Me­ frumvarpinu er ■vÝ lagt til a­ breyting ver­i ß ■essari framkvŠmd og a­ framkvŠmd byggingareftirlits ß umrŠddum svŠ­um ver­i framvegis Ý h÷ndum Byggingarstofnunar, Ý umbo­i utanrÝkisrß­herra, eins og ß­ur sag­i. SamkvŠmt ßkvŠ­i til brß­abirg­a V Ý l÷gum nr. 76/2008 fer opinbert hlutafÚlag skv. 1. gr. hins vegar me­ stjˇrnsřslu byggingarmßla ß flugvallarsvŠ­inu samkvŠmt skipulags- og byggingarl÷gum uns anna­ ver­ur ßkve­i­ me­ l÷gum. Er me­ frumvarpi ■essu hins vegar lagt til a­ ˙tgßfa byggingarleyfa og eftirlit me­ mannvirkjum ß flugvallarsvŠ­inu ver­i Ý h÷ndum byggingarfulltr˙a Ý ljˇsi ■ess a­ ■a­ er n˙ utan skilgreinds varnarsvŠ­is samkvŠmt auglřsingu nr. 1263/2007, sjß m.a. 2. mgr. 9. gr. og 16. gr. frumvarpsins. Teki­ er fram a­ ■rßtt fyrir a­ stjˇrnsřsla mßla sÚ a­ fyrrnefndu leyti me­ ÷­rum hŠtti ■ß gildi ßkvŠ­i laganna og regluger­a um byggingarmßl ß umrŠddum svŠ­um. Skv. 1. mgr. 21. gr. laga nr. 34/2008 eru ■ˇ ÷ryggis- og varnarsvŠ­i, ßsamt mannvirkjum Ýslenska rÝkisins, Atlantshafsbandalagsins e­a BandarÝkjanna ■ar, og starfsemi ■eim tengd, undan■egin ÷llum opinberum gj÷ldum og eru mannvirkin undan■egin skyldutryggingu fasteigna.

Um 63. gr.

    HÚr er fjalla­ um ■agnar- og tr˙na­arskyldu eftirlitsa­ila.

Um 64. gr.

    Gert er rß­ fyrir a­ l÷gin taki gildi 1. jan˙ar 2011 en heimilt er hins vegar a­ skipa forstjˇra Byggingarstofnunar fyrir gildist÷ku laganna og skal hann vinna a­ undirb˙ningi gildist÷ku laganna. Munu verkefni Brunamßlastofnunar heyra undir Byggingarstofnun vi­ gildist÷ku laganna 1. jan˙ar 2011. Ări­ verk bÝ­ur Byggingarstofnunar vi­ samningu nřrra regluger­a ß grundvelli laganna, sko­unarhandbˇka og vi­ kynningu ß hinu nřja lagaumhverfi mannvirkjager­ar. Brunamßlastofnun mun ■annig starfa ßfram til 1. jan˙ar 2011 og ■au verkefni sem eru hjß Skipulagsstofnun samkvŠmt gildandi l÷gum ver­a ■ar ßfram til 1. jan˙ar 2011.

Um 65. gr.

    ═ greininni eru tiltekin ßkvŠ­i annarra laga sem gera ■arf breytingar ß ver­i frumvarp ■etta sam■ykkt.
    ═ 5. t÷lul. ßkvŠ­isins er l÷g­ til breyting ß l÷gum um varnir gegn snjˇflˇ­um og skri­uf÷llum. Breytingin er fˇlgin Ý ■vÝ a­ ßrlegt gjald af brunatrygg­um h˙seignum, sem er helsti tekjustofn sjˇ­sins, lŠkkar ˙r 0,3 prˇmillum Ý 0,26. Ůegar l÷gum um varnir gegn snjˇflˇ­um og skri­uf÷llum var breytt Ý kj÷lfar snjˇflˇ­anna Ý S˙­avÝk og ß Flateyri var markmi­i­ a­ gripi­ yr­i til nau­synlegra rß­stafana me­ stu­ningi Ofanflˇ­asjˇ­s Ý ■eim sveitarfÚl÷gum ■ar sem bygg­ haf­i ■rˇast ß snjˇflˇ­ahŠttusvŠ­um. Gjaldtaka Ofanflˇ­asjˇ­s var ßkve­in sem tÝmabundin gjaldtaka vegna ■essa ßtaksverkefnis. ┴ undanf÷rnum ßrum hefur veri­ hŠgt ß framkvŠmdum Ofanflˇ­asjˇ­s og ■vÝ fyrirsjßanlegt a­ framkvŠmdir munu standa lengur en ߊtla­ var ■egar l÷gin voru sett Ý upphafi. N˙verandi ߊtlanir mi­a vi­ a­ fyrirsjßanlegum framkvŠmdum ver­i loki­ um 2018. Fjßr■÷rf Ofanflˇ­asjˇ­s er mŠtt ■rßtt fyrir ■ß lŠkkun sem hÚr er l÷g­ til. Ůessi lŠkkun mun vega upp ß mˇti hŠkkun brunavarnagjalds, Ý frumvarpinu nefnt byggingar÷ryggisgjald, ■annig a­ gjaldtaka af brunatryggingum h˙seigna hŠkkar ekki ■egar ß heildina er liti­.

Um ßkvŠ­i til brß­abirg­a.

    SamkvŠmt 1. t÷lul. halda starfandi byggingarfulltr˙ar fullum rÚtti sÝnum til a­ starfa ■ˇ a­ ■eir uppfylli ekki skilyr­i 8. gr. SambŠrilegt ßkvŠ­i er Ý gildandi l÷gum. Hins vegar munu allir byggingarfulltr˙ar ■urfa a­ afla sÚr faggildingar, sbr. 2. t÷lul., ef ■eir Štla a­ framkvŠma ˙ttektir e­a yfirfara h÷nnunarg÷gn. ═ framkvŠmd mundi embŠtti byggingarfulltr˙a sem heild afla sÚr faggildingar og byggingarfulltr˙i og starfsmenn hans starfa sem sko­unarmenn I–III eftir menntun og reynslu. Ůeir byggingarfulltr˙ar og starfsmenn ■eirra sem eru starfandi vi­ gildist÷ku laganna teljast uppfylla kr÷fur sem ger­ar eru til sko­unarmanna I–III. Nřir starfsmenn ■urfa hins vegar a­ hafa vi­eigandi menntun og reynslu til a­ mega starfa sem sko­unarmenn.
    3. t÷lul. er sambŠrilegur vi­ 5. t÷lul. ßkvŠ­is til brß­abirg­a gildandi laga. ═ 2. mßlsl. er teki­ fram a­ l÷ggilding umhverfisrß­herra jafngildi sams konar l÷ggildingu Byggingarstofnunar. Enginn efnislegur munur er ß ■essum tveimur l÷ggildingum heldur er einungis lagt til a­ annar a­ili gefi l÷ggildinguna ˙t. ═ 4. t÷lul. er sambŠrilegt ßkvŠ­i fyrir i­nmeistara. ┴kvŠ­i 5. t÷lul. er sambŠrilegt 7. t÷lul. ßkvŠ­is til brß­abirg­a Ý gildandi l÷gum. Skv. 6. t÷lul. geta ■eir a­ilar sem sannanlega hafa starfa­ sem byggingarstjˇrar Ý tÝ­ eldri laga teki­ a­ sÚr byggingarstjˇrn ■eirra mannvirkja sem talin eru upp Ý 1. og 3. t÷lul. 4. mgr. 27. gr. Byggingarstjˇrastarfi­ samkvŠmt frumvarpi ■essu er a­ m÷rgu leyti allt anna­ starf en veri­ hefur samkvŠmt gildandi l÷gum og eins og fram kemur Ý nefndarßliti ne­ri deildar Al■ingis me­ frumvarpi til eldri byggingarlaga, sbr. umfj÷llun Ý 2. kafla almennra athugasemda, hefur byggingarstjˇrasta­an ekki veri­ rÚttindasta­a sem menn hafa fengi­ Ý eitt skipti fyrir ÷ll heldur sta­a sem a­eins hefur nß­ til ger­ar hvers mannvirkis ˙t af fyrir sig vi­ veitingu byggingarleyfis. ŮvÝ er ekki unnt a­ lÝta svo ß a­ menn hafi ßunni­ sÚr rÚttindi til a­ starfa sem byggingarstjˇrar. Ůrßtt fyrir ■a­ er tali­ sanngjarnt a­ ■eir sem teki­ hafa a­ sÚr byggingarstjˇrn mannvirkja hinga­ til geti haldi­ ßfram a­ vinna sem byggingarstjˇrar vi­ sambŠrilega mannvirkjager­ ßfram. Ůau mannvirki sem talin eru upp Ý 2. t÷lul. 4. mgr. 27. gr. hafa almennt ekki veri­ hß­ byggingarleyfum og ■vÝ hafa engir starfa­ sem byggingarstjˇrar vi­ ■ß mannvirkjager­ Ý gildistÝ­ eldri laga. Ůess vegna nŠr 6. t÷lul. ßkvŠ­is til brß­abirg­a ekki til ■eirra mannvirkja heldur ■urfa allir sem taka a­ sÚr byggingarstjˇrn ■eirra a­ uppfylla hŠfnisskilyr­i 4. mgr. 28. gr. frumvarpsins. ═ 7. t÷lul. er veittur frestur til 1. jan˙ar 2015 til a­ taka gŠ­astjˇrnunarkerfi Ý notkun vi­ mannvirkjager­. ═ 8. t÷lul. er sambŠrilegt ßkvŠ­i vi­ 14. t÷lul. ßkvŠ­is til brß­abirg­a gildandi laga.
    ═ 9. t÷lul. er kve­i­ ß um forgangsrÚtt starfsmanna Brunamßlastofnunar og Skipulagsstofnunar sem starfa vi­ ■au verkefni sem fŠrast til Byggingarstofnunar.
    SamkvŠmt 11. t÷lul. skal krafa 1. mgr. 17. gr. um a­ allt eftirlit skuli framkvŠmt Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i sko­unarhandbˇka taka gildi 1. jan˙ar 2015, sem ■ykir e­lilegur a­l÷gunartÝmi.



Fylgiskjal.

Fjßrmßlarß­uneyti,
fjßrlagaskrifstofa:

Ums÷gn um frumvarp til laga um mannvirki.

    Frumvarp ■etta er lagt fram samhli­a frumvarpi til skipulagslaga og saman er ■eim Štla­ a­ leysa af hˇlmi n˙gildandi skipulags- og byggingarl÷g, nr. 73/1997. Jafnframt er lagt fram frumvarp til laga um breytingu ß l÷gum um brunavarnir, nr. 75/2000. ═ frumvarpinu eru lag­ar til řmsar breytingar og nřmŠli. Lagt er til a­ skili­ ver­i ß milli stjˇrnsřslu skipulagsmßla og byggingarmßla og a­ opinbert byggingareftirlit Ý landinu ver­i auki­ og samrŠmt. ═ ■vÝ skyni ver­i sett ß fˇt nř stofnun, Byggingarstofnun, sem taki alfari­ vi­ verkefnum Brunamßlastofnunar sem l÷g­ ver­i ni­ur. ┴byrg­ ß framkvŠmd byggingarmßla flyst jafnframt frß Skipulagsstofnun til Byggingarstofnunar. Gert er rß­ fyrir a­ allt byggingareftirlit ver­i framkvŠmt af faggiltum a­ilum Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i sko­unarhandbˇka sem Byggingarstofnun ˙tbřr. Stofnunin skal starfrŠkja rafrŠnt gagnasafn, fyrir upplřsingar um mannvirki og mannvirkjager­ um land allt, sem vera skal innan- e­a samtengjanlegt Landskrß fasteigna. Einnig er gert rß­ fyrir a­ regluger­ um vi­skipti me­ byggingarv÷rur flytjist frß efnahags- og vi­skiptarß­uneyti til umhverfisrß­uneytis og ver­i framkvŠmd hennar Ý h÷ndum Byggingarstofnunar. ═ sem stystu mßli mß segja a­ undir Byggingarstofnun muni heyra flest÷ll mßl sem var­a ÷ryggi mannvirkja. Eftir sem ß­ur ver­ur ■ˇ megin■ungi alls byggingareftirlits Ý h÷ndum sveitarfÚlaganna, sem ßfram munu bera ßbyrg­ ß framkvŠmd eftirlits byggingarfulltr˙a, en me­ stofnun Byggingarstofnunar ver­ur yfirumsjˇnar- og samrŠmingarhlutverk rÝkisins eflt. Var­andi fjßrm÷gnun er gert rß­ fyrir a­ brunavarnagjald ver­i lagt ni­ur en teki­ upp nřtt gjald, byggingar-÷ryggisgjald, sem einnig er lagt ß brunabˇtamatsstofn. Til a­ gjaldtaka af brunatrygg­um h˙seignum aukist ekki vi­ ■a­ er jafnframt l÷g­ til lŠkkun ß ofanflˇ­agjaldi sem lagt er ß sama gjaldstofn.
    Gert er rß­ fyrir ■vÝ a­ nř stofnun taki formlega til starfa Ý upphafi ßrs 2011 og a­ h˙n ver­i komin Ý fullan rekstur ß tveimur ßrum. ┴hrif frumvarpsins ß kostna­ rÝkissjˇ­s stafa fyrst og fremst af nřjum og auknum verkefnum Byggingarstofnunar ß svi­i mannvirkjamßla. Starfsmenn Brunamßlastofnunar og Skipulagsstofnunar, sem vinna a­ verkefnum sem fŠrast til Byggingarstofnunar, skulu eiga forgangsrÚtt a­ st÷rfum hjß hinni nřju stofnun. Umhverfisrß­uneyti­ ߊtlar a­ 29 manns muni vinna hjß hinni nřju stofnun ■egar h˙n ver­ur a­ fullu tekin til starfa en ■a­ eru 14 fleiri en n˙ starfa hjß Brunamßlastofnun. Ekki er gert rß­ fyrir fŠkkun st÷­ugilda hjß Skipulagsstofnun ■rßtt fyrir a­ umsjˇn byggingarmßla fŠrist ■a­an, enda hafa ■au mßl ekki veri­ veigamikill ■ßttur Ý starfsemi ■eirrar stofnunar. ┴ fyrsta ßri er gert rß­ fyrir a­ rß­nir ver­i 8 - 10 stafsmenn og sÝ­an 4 - 6 starfsmenn ß ÷­ru ßri.
    Fjßrmßlarß­uneyti­ ߊtlar a­ 14 st÷­ugildi muni hafa Ý f÷r me­ sÚr um 105 m.kr. hŠkkun launagjalda ß heilu ßri, og er ■ß mi­a­ 7,5 m.kr. Ý laun og launatengd gj÷ld a­ me­altali ß hvert st÷­ugildi. Mi­a­ vi­ a­ launagj÷ld sÚu 60% af rekstrarkostna­i fyrir utan h˙snŠ­iskostna­ mß reikna me­ 70 m.kr. hŠkkun annars rekstrarkostna­ar. Ătla mß a­ ßrlegur h˙snŠ­iskostna­ur 29 manna stofnunar ß h÷fu­borgarsvŠ­inu geti veri­ um 23 m.kr. og er ■ß mi­a­ vi­ 30 fermetra ß mann og 2.200 kr. h˙snŠ­iskostna­ ß fermetra ß mßnu­i. ═ ߊtlunum umhverfisrß­uneytis er reikna­ me­ a­ h˙snŠ­ismßl hinnar nřju stofnunar ver­i leyst me­ ■vÝ a­ h˙n yfirtaki n˙verandi 750 fermetra leiguh˙snŠ­i Brunamßlastofnunar og taki auk ■ess ß leigu vi­bˇtarplßss Ý s÷mu byggingu. ┌rskur­arnefnd skipulags- og byggingarmßla og samvinnunefnd mi­hßlendis framleigja sem stendur h˙snŠ­i hjß Brunamßlastofnun. Reikna­ er me­ a­ ˙rskur­arnefndin ver­i flutt anna­ og Ý frumvarpi til skipulagslaga er gert rß­ fyrir a­ samvinnunefndin ver­i l÷g­ ni­ur. Me­ breyttu fyrirkomulagi er ■etta h˙snŠ­i tali­ nŠgja fyrir starfsemi Byggingarstofnunar. Kostna­ur vi­ vi­bˇtarh˙snŠ­i er ߊtla­ur 4 m.kr. og auk ■ess ver­ur stofnunin af 5,5 m.kr. leigutekjum ß ßri. Mß ■vÝ Štla a­ aukinn h˙snŠ­iskostna­ur og tapa­ar leigutekjur kosti stofnunina 9,5 m.kr. ß ßri. A­ ÷llu saman t÷ldu mß ■vÝ gera rß­ fyrir a­ ßrlegur kostna­ur rÝkisins vi­ verkefni ß svi­i mannvirkjamßla aukist um 184 m.kr. ■egar stofnunin ver­ur komin Ý fullan rekstur.
    Til a­ fjßrmagna starfsemi Byggingarstofnunar er gert rß­ fyrir a­ lagt ver­i ß sÚrstakt gjald, byggingar÷ryggisgjald. HÚr er Ý raun ekki um nřtt gjald a­ rŠ­a heldur er ßkvŠ­i um brunavarnagjald, sem n˙ er innheimt ß grundvelli laga um brunavarnir, fŠrt inn Ý frumvarp til laga um mannvirki og ver­ur skattstofn gjaldsins ˇbreyttur. ┴lagningu brunavarnagjalds ver­ur jafnframt hŠtt, sbr. frumvarp til laga um breytingu ß l÷gum um brunavarnir. Brunavarnagjald er n˙ 0,045 prˇmill af gjaldstofni en Ý frumvarpinu er gert rß­ fyrir a­ byggingar÷ryggisgjald ver­i 0,07 prˇmill. Mß Štla a­ byggingar÷ryggisgjald muni skila 467 m.kr. tekjum ß ßri e­a 167 m.kr. meiri tekjum en n˙verandi brunavarnagjald. Auk ■ess er ߊtla­ a­ Byggingarstofnun muni hafa 14 m.kr. tekjur ß ßri samkvŠmt gjaldskrß fyrir veitta ■jˇnustu og verkefni sem stofnuninni er fali­ a­ annast e­a tekur a­ sÚr. SamkvŠmt ■vÝ mß gera rß­ fyrir a­ alls skili framangreind gj÷ld 181 m.kr. auknum tekjum ß ßri. Gert er rß­ fyrir a­ tekjurnar, sem teljast vera l÷g■vinga­ar rÝkistekjur, renni til reksturs Byggingarstofnunar. Fjßrmßlarß­uneyti­ telur ■a­ ekki vera heppilegt fyrirkomulag. A­ mati rß­uneytisins Šttu tekjur sem kve­i­ er ß um Ý l÷gum og teljast til rÝkistekna a­ renna Ý rÝkissjˇ­ og ßkv÷r­un um fjßrheimildir verkefna a­ vera tekin Ý fjßrl÷gum.
    Eins og ß­ur sag­i, er gert rß­ fyrir a­ ofanflˇ­agjald ver­i lŠkka­ til a­ vega upp ß mˇti hŠkkun byggingar÷ryggisgjalds, e­a ˙r 0,3 prˇmillum Ý 0,26 prˇmill. ┴Štla­ er a­ gjaldi­ muni skila 1.214 m.kr. tekjum ß ßri, e­a 186 m.kr. minni tekjum en n˙verandi ofanflˇ­agjald. Mi­a­ vi­ ■a­ mß Štla a­ Ý heildina teki­ hafi sam■ykkt frumvarpsins Ý f÷r me­ sÚr ˇveruleg ßhrif ß tekjur rÝkissjˇ­s.
    Ni­ursta­a ■essa kostna­armats er ■vÝ s˙ a­ ver­i frumvarpi­ ˇbreytt a­ l÷gum megi gera rß­ fyrir ■vÝ a­ ˙tgj÷ld rÝkisins vi­ verkefni ß svi­i mannvirkjamßla aukist um 184 m.kr. ß ßrsgrundvelli og a­ tekjur lŠkki um 5 m.kr. ┴hrif frumvarpsins ß afkomu rÝkissjˇ­s ver­a samkvŠmt ■vÝ neikvŠ­ um 189 m.kr. ß ßri. Ůar sem gert er rß­ fyrir a­ ■a­ taki a­ minnsta kosti tv÷ ßr a­ koma stofnuninni Ý fullan rekstur ■ß er gert rß­ fyrir a­ stofnkostna­ur, sem ߊtla­ er a­ geti numi­ um 120 m.kr., r˙mist innan ߊtla­s heilsßrsrekstrarkostna­ar fyrir fyrstu tvo ßrin. Ekki er gert rß­ fyrir ■eim ˙tgj÷ldum sem reikna mß me­ a­ sam■ykkt ■essa frumvarps hafi Ý f÷r me­ sÚr Ý ˙tgjaldaramma umhverfisrß­uneytisins samkvŠmt fjßrl÷gum e­a Ý ßŠtlun um j÷fnu­ Ý rÝkisfjßrmßlum ß tÝmabilinu 2009–2013.