A­rar ˙tgßfur af skjalinu: PDF - Word Perfect. Ferill mßlsins.

Ůskj. 973  —  582. mßl.



Tillaga til ■ingsßlyktunar

um fj÷gurra ßra samg÷nguߊtlun fyrir ßrin 2009–2012.

(L÷g­ fyrir Al■ingi ß 138. l÷ggjafar■ingi 2009–2010.)




    Al■ingi ßlyktar, sbr. l÷g um samg÷nguߊtlun, nr. 33/2008, a­ ß ßrunum 2009–2012 skuli unni­ a­ samg÷ngumßlum Ý samrŠmi vi­ eftirfarandi ߊtlun:

1. ALMENN SAMGÍNGUVERKEFNI
    ┴ ßrunum 2009–2012 skal unni­ a­ rannsˇknar-, ˙ttektar- og stefnumˇtunarverkefnum sem falla undir fimm meginmarkmi­ samg÷nguߊtlunar. Markmi­in eru Ý samrŠmi vi­ stefnumˇtun Ý samg÷nguߊtlun fyrir ßrin 2003–2014 auk stefnumˇtunar stjˇrnvalda um ÷ryggi Ý samg÷ngumßlum.
    Fyrir liggur ßkv÷r­un rÝkisstjˇrnarinnar um a­ mˇtu­ ver­i heildstŠ­ stefna fyrir ═sland Ý ■ßgu atvinnulÝfs og samfÚlags. Markmi­ ■eirrar ߊtlunar (sˇknarߊtlun fyrir ═sland) er a­ landi­ skipi sÚr aftur Ý fremstu r÷­ Ý ver­mŠtask÷pun, menntun, velfer­ og lÝfsgŠ­um. Me­ sˇknarߊtlun er gert rß­ fyrir sam■Šttingu opinberra ߊtlana. Ůannig ver­i stu­la­ a­ betri nřtingu fjßrmuna og ÷flugu samstarfi stjˇrnsřslustiga og stofnana. Gert er rß­ fyrir a­ s˙ sam■Štting og samrŠmda forgangsr÷­un liggi fyrir Ý haust og geti breytt tÝmasetningum og r÷­un framkvŠmda Ý ■essari ߊtlun.

1.1 Markmi­ um grei­ari samg÷ngur.
Verkefni:
    a.      Stefnt ver­i a­ grei­ari umfer­ almenningssamgangna, endursko­un ß tilh÷gun og fjßrm÷gnun ■eirra me­ ■a­ m.a. a­ markmi­i a­ auka hlut almenningssamgangna Ý ■jˇnustu vi­ Ýb˙a.
    b.      Unni­ ver­i a­ eflingu rei­hjˇlanotkunar, m.a. me­ markvissri uppbyggingu rei­hjˇlastÝga.
    c.      Unnin ver­i ߊtlun um a­ vinna gegn fl÷skuhßlsum og a­ grei­ari umfer­ og auknu umfer­ar÷ryggi ß v÷ldum st÷­um ß h÷fu­borgarsvŠ­inu.
    d.      Aukinn ver­i hlutur upplřsingakerfa Ý samg÷ngum til a­ auka afk÷st og bŠta střringu og ÷ryggi umfer­arkerfa.
    e.      Gera ˙ttekt ß ■vÝ me­ hva­a hŠtti megi koma ß strandsiglingum a­ nřju me­ ■a­ a­ markmi­i a­ draga ˙r landflutningum me­ tilheyrandi ßlagi ß vegakerfi­.

1.2 Markmi­ um hagkvŠmni Ý uppbyggingu og rekstri samgangna.
Verkefni:
    a.      Unni­ ver­i a­ ■rˇun a­fer­a til kostna­ar- og ßbatagreiningar ßsamt mati ß efnahagslegum og samfÚlagslegum ■ßttum til a­ nota vi­ forgangsr÷­un stŠrri samg÷nguverkefna.
    b.      Sko­a­ir ver­i ßfram valkostir og a­fer­ir vi­ gjaldt÷ku af samg÷ngum me­ tilliti til jafnrŠ­is samg÷ngugreina og notenda samgangna. Unni­ ver­i a­ undirb˙ningi nřrrar framtÝ­arskipunar gjaldt÷ku sem taki mi­ af ■vÝ a­ notandinn grei­i eftir notkun og bygg­ er ß nřjustu tŠkni m.a. fyrir umfer­ ß vegum.
    c.      Leita­ ver­i lei­a til a­ fjßrmagna umfangsmiklar framkvŠmdir sem ekki r˙mast innan almennra fjßrveitinga til ߊtlunarinnar, m.a. me­ gjaldt÷ku af notendum ver­i ■a­ ni­ursta­a Al■ingis.
    d.      Leita­ ver­i ˇdřrra lei­a til a­ leggja bundi­ slitlag ß umfer­arlitla vegi.
    e.      Afla­ ver­i gagna um ■rˇun ■ungaflutninga ß vegum og ßhrif ■eirra ß vegakerfi­.
    f.      Loki­ ver­i vi­ endursko­un ß skipulagi samg÷ngustofnana.

1.3 Markmi­ um umhverfislega sjßlfbŠrar samg÷ngur.
Verkefni:
    a.      Unni­ ver­i a­ k÷nnun lei­a og ger­ markvissrar ߊtlunar um hvernig standa megi a­ orkuskiptum Ý samg÷ngum sem li­ Ý a­ nß loftslagsmarkmi­um stjˇrnvalda.
    b.      Loki­ ver­i vi­ a­ breyta skattlagningu eignarhalds og notkunar bÝla me­ ■eim hŠtti a­ neyslugrannir bÝlar, t.d. tvinnbÝlar, tengiltvinnbÝlar, bÝlar sem nota vistvŠnt eldsneyti og bÝlar sem nota gasolÝu sem eldsneyti ver­i fřsilegri kostur en n˙ er. Unni­ ver­i a­ ■essu Ý samvinnu vi­ fjßrmßlarß­uneyti og umhverfisrß­uneyti.
    c.      Unni­ ver­i a­ breytingum ß kr÷fum Ý ˙tbo­um me­ ■a­ a­ markmi­i a­ auka hlut vistvŠnna ÷kutŠkja Ý sÚrleyfisakstri.
    d.      Auknar ver­i kr÷fur til opinberra stofnana og fyrirtŠkja um a­ ■Šr noti vistvŠn ÷kutŠki Ý starfsemi sinni.
    e.      Efldar ver­i rannsˇknir sem stu­la a­ umhverfisvŠnum samg÷ngum, sÚrstaklega rannsˇknum er l˙ta a­ notkun vistvŠns eldsneytis. Auki­ ver­i hlutfall Ýbl÷ndunar me­ lÝfolÝu e­a etanˇli Ý eldsneyti.
    f.      Unni­ ver­i markvisst a­ a­ger­um ß ÷llum svi­um samgangna til a­ draga ˙r neikvŠ­um ßhrifum samgangna ß umhverfi­. SÚrstaklega ver­i huga­ a­ ■vÝ a­ auka fj÷lbreytni fer­amßta og stu­la a­ ■vÝ a­ vegir Ý ■Úttbřli falli a­ skipulagi bygg­ar og gˇ­ri borgarh÷nnun.
    g.      Unni­ ver­i a­ k÷nnun ß sjßvarflˇ­um og rannsˇknum ß hŠkkun sjßvarbor­s vegna ve­urfarsbreytinga.

1.4 Markmi­ um ÷ryggi Ý samg÷ngum.
Verkefni:
    a.      Stefnt skal markvisst a­ ■vÝ a­ auka ÷ryggi Ý samg÷ngum hÚr ß landi og unni­ ver­i a­ ■vÝ ß gildistÝma ߊtlunarinnar a­ draga verulega ˙r lÝkum ß alvarlegum slysum e­a banaslysum ß ÷llum svi­um samgangna. Ger­ ver­ur sÚrst÷k a­ger­aߊtlun ß hverju svi­i samgangna sem mi­ar a­ ■vÝ a­ nß ■essu markmi­i.
    b.      ┴fram ver­i unni­ a­ ÷flugum rannsˇknum sem stu­la a­ auknu ÷ryggi Ý samg÷ngum.
    c.      Unni­ ver­i markvisst a­ mi­lun upplřsinga Ý samg÷ngum.
1.5 Markmi­ um jßkvŠ­a bygg­a■rˇun.
    a.      L÷g­ ver­i ßhersla ß a­ vi­ ßkv÷r­un um forgangsr÷­un verkefna ver­i horft til uppbyggingar ß einst÷kum svŠ­um Ý samrŠmi vi­ ßherslur og svŠ­askiptingu sˇknarߊtlunar fyrir ═sland.
    b.      Horft ver­i til mikilvŠgis einstakra framkvŠmda sem hvata til a­ skapa heildstŠ­ atvinnu-, b˙setu- og ■jˇnustusvŠ­i.
    c.      Efld ver­i verkefni sem mi­a a­ ■vÝ draga ˙r fer­a■÷rf.
    d.      Efnt ver­i til samstarfsvettvangs um samg÷ngumßl Ý samstarfi vi­ hßskˇla, rannsˇknarstofnanir og hagsmunaa­ila ■ar sem sÚrstaklega ver­i huga­ a­ sam■Šttingu landnotkunarskipulags og samgangna og sambandi heilbrig­i og samg÷ngumßla, ßsamt ÷­rum ßherslum samg÷nguߊtlunar.

2.    FLUGM┴LA┴ĂTLUN
2.1    Flugmßlastjˇrn ═slands, fjßrmßl.
Ver­lag fjßrlaga 2010, millj. kr.
nema 2009 ß ver­lagi fjßrlaga 2009.
2009 2010 2011 2012 Samtals
2.1.1 TEKJUR OG FRAMLÍG
Framlag af almennum skatttekjum 243,0 240,0 194,0 194,0 871,0
RÝkistekjur
Rekstrartekjur 198,6 198,6 198,6 198,6 794,4
Marka­ar tekjur 21,4 21,4 21,4 21,4 85,6
SÚrtekjur 4,5 4,7 4,7 4,7 18,6
Tekjur og framl÷g alls 467,5 464,7 418,7 418,7 1. 769,6
Til rß­st÷funar 467,5 464,7 418,7 418,7 1. 769,6
2.1.2 GJÍLD
Rekstur og ■jˇnusta
Rekstur 467,5 464,7 418,7 418,7 1.769,6
Rekstur samtals 467,5 464,7 418,7 418,7 1. 769,6
Gj÷ld samtals 467,5 464,7 418,7 418,7 1. 769,6

2.2    Flugvellir og fluglei­s÷gu■jˇnusta, fjßrmßl.
Ver­lag fjßrlaga 2010, millj. kr.
nema 2009 ß ver­lagi fjßrlaga 2009.
2009 2010 2011 2012 Samtals
2.2.1 TEKJUR OG FRAMLÍG
Marka­ar tekjur
Flugvallaskattur 484,0 360,0 360,0 360,0 1.564,0
Varaflugvallagjald 521,0 357,0 357,0 357,0 1.592,0
Marka­ar tekjur samtals 1.005,0 717,0 717,0 717,0 3.156,0
Framlag af almennum skatttekjum 2.370,4 2.241,7 2.019,4 2.019,4 8.650,9
Tekjur og framl÷g alls 3.375,4 2.958,7 2.736,4 2.736,4 11.806,9
Vi­skiptahreyfingar
Lßnt÷kur
Afborganir lßna/vi­skiptafŠrsla -399,6 -111,6 -111,6 -111,6 -734,4
Vi­skiptahreyfingar samtals -399,6 -111,6 -111,6 -111,6 -734,4
Til rß­st÷funar 2.975,8 2.847,1 2.624,8 2.624,8 11.072,5
SÚrst÷k fjßrm÷gnun samkvŠmt nßnari ßkv÷r­un Al■ingis*
Samg÷ngumi­st÷­ Ý ReykjavÝk
Flughla­ vi­ samg÷ngumi­st÷­
StŠkkun flugst÷­var ß Akureyri
Flughla­ vi­ flugst÷­
SÚrst÷k fjßrm÷gnun samtals
* Ekki er reikna­ me­ framlagi til ■essara verkefna innan samg÷nguߊtlunar.
2.2.2 GJÍLD
Rekstur og ■jˇnusta
SamkvŠmt ■jˇnustusamningi vi­:
    KeflavÝkurflugv÷ll ohf. 1.423,6 1.402,0 2.825,6
    Flugsto­ir ohf. 1.229,1 1.122,0 2.351,1
    FLUG-KEF ohf. 2.327,7 2.327,7 4.655,4
Rekstur samtals 2.652,7 2.524,0 2.327,7 2.327,7 9.832,1
Vi­hald og styrkir
Vi­haldssjˇ­ur samkvŠmt ■jˇnustusamningi vi­:
    KeflavÝkurflugv÷ll ohf. 0 0 0
    Flugsto­ir ohf. 65,1 65,1 130,2
    FLUG-KEF ohf. 65,1 65,1 130,2
Vi­hald og styrkir samtals 65,1 65,1 65,1 65,1 260,4
Stofnkostna­ur
KeflavÝkurflugv÷llur 0 0 0 0 0
A­rir al■jˇ­aflugvellir Ý grunnneti 58,0 100,0 67,0 78,0 303,0
A­rir flugvellir Ý grunnneti 28,0 19,0 46,0 35,0 128,0
A­rir flugvellir og lendingarsta­ir 35,0 8,0 0 0 43,0
Ínnur mannvirki, b˙na­ur og verkefni 137,0 131,0 119,0 119,0 506,0
Stofnkostna­ur samtals 258,0 258,0 232,0 232,0 980,0
Gj÷ld samtals 2.975,8 2.847,1 2.624,8 2.624,8 11.072,5

2.2.2.1    Vi­hald og stofnkostna­ur.
Ver­lag fjßrlaga 2010, millj. kr.
nema 2009 ß ver­lagi fjßrlaga 2009.
2009 2010 2011 2012 Samtals
VIđHALD
    Yfirbor­ brauta og hla­a (Malbik-KlŠ­ing-Ralumac) 19,0 40,0 29,0 31,0 119,0
    Yfirbor­ brauta og hla­a (mßlning) 8,0 9,0 11,0 9,0 37,0
    Byggingar, b˙na­ur og ÷nnur verkefni 20,0 8,0 15,0 15,0 58,0
    Ţmis verk vegna lei­s÷gu og tŠknib˙na­ar 18,0 8,0 10,0 10,0 46,0
VIđHALD SAMTALS 65,0 65,0 65,0 65,0 260,0
AđRIR ALŮJËđAFLUGVELLIR
     ReykjavÝk
        A­flugs- og fluglei­s÷gub˙na­ur 0 11,0 2,0 6,0 19,0
        Byggingar 0 0 65,0 0 65,0
     ReykjavÝk samtals 0 11,0 67,0 6,0 84,0
     Akureyri
        A­flugs- og fluglei­s÷gub˙na­ur 13,0 4,0 0 7,0 24,0
        Flugbrautir og hl÷­ 18,0 0 0 0 18,0
     Akureyri samtals 31,0 4,0 0 7,0 42,0
     Egilssta­ir
        A­flugs- og fluglei­s÷gub˙na­ur 16,0 85,0 0 0 101,0
        Flugbrautir og hl÷­ 7,0 0 0 65,0 72,0
        Byggingar 12,0 0 0 0 12,0
     Egilssta­ir samtals 35,0 85,0 0 65,0 185,0
AđRIR ALŮJËđAVELLIR SAMTALS 66,0 100,0 67,0 78,0 311,0
AđRIR FLUGVELLIR ═ GRUNNNETI
     Vestmannaeyjar/Bakki
        Flugbrautir og hl÷­ 0 16,0 35,0 0 51,0
     Vestmannaeyjar/Bakki samtals 0 16,0 35,0 0 51,0
    ═safj÷r­ur/Ůingeyri
        A­flugs- og fluglei­s÷gub˙na­ur 0 3,0 0 0 3,0
        Flugbrautir og hl÷­ 0 0 0 35,0 35,0
        Byggingar 12,0 0 0 0 12,0
     ═safj÷r­ur/Ůingeyri samtals 12,0 3,0 0 35,0 50,0
     BÝldudalur
        A­flugs- og fluglei­s÷gub˙na­ur 0 0 4,0 0 4,0
     BÝldudalur samtals 0 0 4,0 0 4,0
     ١rsh÷fn
        A­flugs- og fluglei­s÷gub˙na­ur 3,0 0 0 0 3,0
     ١rsh÷fn samtals 3,0 0 0 0 3,0
     Hornafj÷r­ur
        Byggingar 2,5 0 0 0 2,5
     Hornafj÷r­ur samtals 2,5 0 0 0 2,5
     Vopnafj÷r­ur
        A­flugs- og fluglei­s÷gub˙na­ur 0 0 7,0 0 7,0
        Byggingar 2,5 0 0 0 2,5
     Vopnafj÷r­ur samtals 2,5 0 7,0 0 9,5
AđRIR FLUGVELLIR ═ GRUNNNETI SAMTALS 20,0 19,0 46,0 35,0 120,0
LENDINGARSTAđIR
        Flugbrautir og hl÷­ 35,0 8,0 0 0 43,0
LENDINGARSTAđIR SAMTALS 35,0 8,0 0 0 43,0
ÍNNUR MANNVIRKI, B┌NAđUR OG VERKEFNI
        Flugstjˇrnarmi­st÷­ 25,0 25,0 25,0 25,0 100,0
        Lei­arflug 8,0 1,0 3,0 3,0 15,0
        GNSS/AIS/Upplřsinga■jˇnusta 11,0 11,0 11,0 11,0 44,0
        Ve­urupplřsingakerfi 9,0 10,0 0,0 0,0 19,0
        Flugvernd og ÷ryggismßl 7,0 7,0 3,0 3,0 20,0
        Til lei­rÚttingar og brřnna verkefna 30,0 30,0 30,0 30,0 120,0
        Ůrˇun og ߊtlanager­ 15,0 15,0 15,0 15,0 60,0
        Stjˇrnunarkostna­ur 32,0 32,0 32,0 32,0 128,0
ÍNNUR MANNVIRKI, B┌NAđUR OG VERKEFNI SAMTALS 137,0 131,0 119,0 119,0 506,0

3. SIGLINGAM┴LA┴ĂTLUN
3.1 Fjßrmßl.
┴ri­ 2009 ß ver­lagi fjßrlaga 2009, seinni ■rj˙ ßrin ß ver­lagi fjßrlaga 2010, millj. kr.
2009 2010 2011 2012 Samtals
Tekjur og framl÷g
Marka­ar tekjur
Vitagjald 145,0 240,0 240,0 240,0 865,0
Framlag ˙r rÝkissjˇ­i 1.982,2 2.073,9 1.202,9 1.030,0 6.289,0
A­rar rÝkistekjur
Vottor­ 2,3 5,3 5,3 5,3 18,2
Sko­unargj÷ld skipa 1,3 1,3 1,3 1,3 5,2
SÚrtekjur
Almennar sÚrtekjur 202,5 212,6 160,0 160,0 735,1
Tekjur af Landeyjah÷fn 34,0 34,0 68,0
Tekjur og framl÷g alls 2.333,3 2.533,1 1.643,5 1.470,6 7.980,5
Til rß­st÷funar alls 2.333,3 2.533,1 1.643,5 1.470,6 7.980,5
Gj÷ld
Rekstrargj÷ld
Hafnamßl 31,0 27,0 10,0 10,0 78,0
Hafnir, lÝkantilraunir og grunnkort 46,4 45,0 33,0 33,0 157,4
Rekstur Hafnabˇtasjˇ­s 13,5 13,0 13,0 13,0 52,5
Siglingavernd 17,0 14,0 14,0 14,0 59,0
Skipamßl 70,0 66,0 66,0 66,0 268,0
Vitar og lei­s÷gukerfi 145,0 137,1 137,1 137,1 556,3
Vaktst÷­ siglinga 321,2 309,0 278,1 278,1 1.186,4
Skipaeftirlit 102,0 100,2 100,2 100,2 402,6
HafnarrÝkiseftirlit 27,0 27,0 27,0 27,0 108,0
Rannsˇknir og ■rˇun 54,0 50,0 39,7 39,7 183,4
┴Štlun um ÷ryggi sjˇfarenda 20,0 20,0 10,0 10,0 60,0
Minjavernd og saga 2,0 2,0
Ůjˇnustuverkefni 206,1 219,2 166,6 166,6 758,5
Rekstur Landeyjahafnar 34,0 34,0 68,0
Rekstrargj÷ld alls 1.055,2 1.027,5 928,7 928,7 3.940,1
Stofnkostna­ur
Vitar og lei­s÷gukerfi 32,0 32,0 28,8 28,8 121,6
Hafnarmannvirki 382,6 282,6 345,0 345,0 1.355,2
LendingabŠtur 7,5 7,5
Ferjubryggjur 12,3 12,3 11,1 11,1 46,8
Sjˇvarnargar­ar 63,6 133,6 126,9 57,0 381,1
Hafnabˇtasjˇ­ur, framlag
Landeyjah÷fn 770,1 1.045,1 *) 203,0 100,0 2.118,2
StŠkkun tolla­st÷­u Sey­isfir­i 10,0 10,0
Stofnkostna­ur alls 1.278,1 1.505,6 714,8 541,9 4.040,4
Gj÷ld alls 2.333,3 2.533,1 1.643,5 1.470,6 7.980,5
*) HÚr eru ekki me­taldar 150,5 millj. kr. sem er ߊtla­ a­ ■urfi ß fjßraukal÷gum 2010.

3.2 Sundurli­un einstakra gjaldali­a.
3.2.1 Stofnkostna­ur.
Tafla 3-1. Hafnarmannvirki, heildarfjßrveitingar.
2009 2010 2011 2012 Samtals
millj. kr. millj. kr. millj. kr. millj. kr. millj. kr.
Almennar hafnir, rÝkishluti framkvŠmda
RÝkishluti framkvŠmda innan grunnnets, tafla 3-2. 508,4 175,2 272,7 233,7
RÝkishluti framkvŠmda utan grunnnets, tafla 3-4. 24,0 55,1 72,3 111,3
Almennar hafnir, rÝkishluti framkvŠmda alls ߊtla­ 532,4 230,3 345,0 345,0 1.452,7
Almennar hafnir, fjßrheimildir
Almennar hafnir, fjßrveiting ß fjßrl÷gum 382,6 282,6 345,0 345,0
Ënota­ar fjßrheimildir Ý ßrsbyrjun 97,5
Almennar hafnir, fjßrveiting alls til rß­st÷funar 480,1 282,6 345,0 345,0 1.452,7
Landeyjah÷fn
RÝkishluti framkvŠmda, ߊtla­ 1.559,0 1.270,0 203,0 100,0 3.132,0
Landeyjah÷fn, fjßrveiting ß fjßrl÷gum 770,0 1.045,1 203,0 100,0
Fjßraukal÷g 2010, fjßrveitinga■÷rf (ˇsam■.) 150,5
Ënota­ar fjßrheimildir Ý ßrsbyrjun samkvŠmt yfirliti SI 863,4
Landeyjah÷fn, fjßrveiting til rß­st÷funar 1.633,4 1.195,6 203,0 100,0 3.132,0
Landeyjah÷fn, framkvŠmdakostna­ur ßrin 2005 til 2008 304,0
Heildarkostna­ur Landeyjahafnar, ߊtla­ 3.436,0

3.2.1.1 Hafnir Ý grunnneti, rÝkisstyrktar.
Tafla 3-2. Fjßrveitingar til hafna Ý grunnneti, nřframkvŠmdir.
Kj÷rdŠmi 2009 2010 2011 2012 Samtals
Hafnir/hafnasaml÷g millj. kr. millj. kr. millj. kr. millj. kr. millj. kr.
Nor­vesturkj÷rdŠmi
SnŠfellsbŠr (Rif, ËlafsvÝk) 58,1 18,5 8,3 84,9
Grundarfj÷r­ur 13,0 17,7 30,7
Stykkishˇlmur 12,3 12,3
Vesturbygg­ (BrjßnslŠkur, Patreksfj÷r­ur, BÝldudalur) 64,9 5,9 40,6 111,4
═safjar­arbŠr (═safj÷r­ur) 33,8 15,9 9,3 59,0
BolungarvÝk 30,7 33,5 75,8 140,0
Skagastr÷nd 14,9 21,0 35,9
Skagafj÷r­ur (Sau­ßrkrˇkur) 48,4 21,5 69,9
215,1 58,2 164,7 106,1 544,1
Nor­austurkj÷rdŠmi
Fjallabygg­ (Siglufj÷r­ur, Ëlafsfj÷r­ur) 19,9 4,8 24,7
DalvÝkurbygg­ (DalvÝk) 29,6 11,0 16,8 57,4
Hafnasamlag Nor­urlands (Akureyri) 21,1 21,0 27,3 39,2 108,6
GrÝmsey 24,2 4,8 11,5 40,5
Nor­ur■ing (H˙savÝk) 20,0 20,0
Langanesbygg­ (١rsh÷fn) 40,0 25,8 65,8
Vopnafj÷r­ur 21,5 21,5
Sey­isfj÷r­ur 19,8 10,5 30,3
Fjar­abygg­ (Mjˇifj÷r­ur) 2,7 2,7
Dj˙pivogur 22,9 22,9
177,3 73,1 60,3 83,7 394,4
Su­urkj÷rdŠmi
Hornafj÷r­ur 53,2 12,0 12,0 12,0 89,2
Vestmannaeyjar 27,5 12,8 31,1 14,3 85,7
Ůorlßksh÷fn 0,6 17,3 17,9
GrindavÝk 32,8 32,8
Sandger­i 12,0 12,0
114,1 42,1 43,1 38,3 237,6
Ëskipt
Vi­haldsdřpkanir og vi­hald skjˇlgar­a 0,9 1,2 3,6 4,6 10,3
Slysavarnir o.fl. 1,0 0,6 1,0 1,0 3,6
Samtals hafnir Ý grunnneti 508,4 175,2 272,7 233,7 1.190,0

Tafla 3-3. Sundurli­un framkvŠmda Ý einst÷kum h÷fnum grunnnets.
Skřringar vi­ t÷flu: Frumߊtlun Siglingastofnunar um heildarkostna­ vi­ framkvŠmdir, vir­isaukaskattur me­talinn. Ver­lag ßri­ 2009 samkvŠmt forsendu fjßrlaga 2009, seinni ■rj˙ ßrin samkvŠmt forsendu fjßrlaga 2010.
H÷fn 2009 2010 2011 2012 Hlutur
    Verkefni millj. kr. millj. kr. millj. kr. millj. kr. rÝkissj.
    
NORđVESTURKJÍRDĂMI
SnŠfellsbŠr
    Rifsh÷fn:
    Grjˇtgar­ur a­ T÷sku og sandfangari (96.000 m3) – verklok 50,8 75%
    Lenging stßl■ils, austurkants (80 m, dřpi 7 m, ■ekja 1.600 m2) – verklok 43,4 60%
    ËlafsvÝk:
    Lenging vi­legukants vi­ Nor­urtanga, lagnir og ■ekja (500 m2) – verklok 13,6 60%
    Endurbygging grjˇtvarnar ß Su­urgar­i (130 m kafli, endurra­a og bŠta Ý um 6.000 m3) 31,0 75%
    Breikka ■ekju vi­ Su­ur■il ˙r 11 m Ý 20 m (810 m2) – fresta­ 2008 11,3 60%
    Nřtt mastursh˙s vi­ Su­ur■il (2,5 x 5 m ) – fresta­ 2008 6,0 60%
Grundarfj÷r­ur
    Dřpkun hafnar – verklok 3,8 75%
    Rif Litlubryggju – verklok 5,8 60%
    Flotbryggja (20 x 3 m) – verklok 3,8 60%
    Íldudempandi flßi vestan Mi­gar­s (70 m, um 1.500 m3) – verklok 10,2 75%
    Endurbygging efsta hluta Nor­urgar­s, steypuvi­ger­ ß kerum Ý undirst÷­u (ߊtl. 40 m kafli) – fresta­ 2008 37,0 60%
Stykkishˇlmur
    Smßbßtavi­lega fyrir allt a­ 60 bßta, annar ßfangi (flotbryggja, um 50 m) 25,8 60%
Vesturbygg­
    BrjßnslŠkur:
    Ferjubryggja, lenging, ■ekja ß stßl■il (660 m2), lagnir og lřsing 11,1 60%
    Patreksfj÷r­ur:
    Endurbygging stßl■ils, ■ilrekstur og kantur (308 m, dřpi 4–6 m), lagnir og ■ekja (5.500 m2) 123,7 12,3 85,0 60%
═safjar­arbŠr
    ═safj÷r­ur:
    Mßvagar­ur, stßl■ilsbryggja vi­ OlÝubirg­ast÷­ (60 m, dřpi 9 m) lagnir og ■ekja (1.400 m2 malbik) 42,0 33,3 60%
    Dřpkun vi­ bryggju Mßvagar­i (dŠling um 30.000 m3) 23,0 75%
    Uppsßtur fyrir smßbßta (skßplan 5 x 20 m) 4,5 75%
    Vi­haldsdřpkun, innsiglingarrenna (ߊtla­ 15.000 m3) 11,0 75%
BolungarvÝk
    Endurbygging stßl■ils efst vi­ Brjˇtinn (130 m, dřpi 4–9 m), lagnir og ■ekja (3.000 m2) 63,6 60%
    Endurbygging stßl■ils vi­ Brjˇt, fremri hluti (78 m, dřpi 9 m), lagnir og ■ekja (2.300 m2) 70,0 76,0 60%
    Grundargar­ur; endurbygging ß u.■.b. 300 m kafla (24.000 m3 ) 56,0 75%
    Endurbygg­ur ÷ldudempandi flßi nŠst Brjˇt (100 m, um 3.000 m3) 10,0 75%
Skagastr÷nd
    Endurbygg­ brimv÷rn ┌tgar­s, um 55 m kafli, endurra­a­ og bŠtt Ý grjˇti (um 2.300 m3) 25,0 75%
    Lenging vi­legukants vi­ hafnarvog, staurabryggja (40 m, dřpi 4 m) 44,0 60%
Skagafj÷r­ur
    Sau­ßrkrˇkur:
    Skjˇlgar­ur bygg­ur frß Strandvegi, Su­urgar­ur (um 330 m – 54.900 m3) – verklok 80,3 75%
    Lenging Sandfangara (um 30 m – 10.000 m3) + endurbygging 36,0 75%
NORđAUSTURKJÍRDĂMI
Fjallabygg­
    Ëlafsfj÷r­ur:
    Innsigling Ý Vesturh÷fn, endurbygging og frßgangur gar­senda – verklok 33,0 75%
    Vi­haldsdřpkun, innsigling og h÷fn (ߊtla­ 10.000 m3) 8,0 75%
DalvÝkurbygg­
    DalvÝk:
    Timburbryggja Su­urgar­i, endurbygging (65 m) – verklok 0,4 60%
    Ferjubryggja, stßl■il me­ kanti (40 +10 m, dřpi 6 m) – lagnir og ■ekja (1.100 m2) 41,1 23,0 60%
    Dřpkun a­ ferjubryggju Ý 5 m (um 6.200 m3, a­ hluta sprengt) – verklok 16,0 75%
    Smßbßtaa­sta­a, dřpkun (um 2.400 m2 – 5.000 m3) 12,0 75%
    Smßbßtaa­sta­a, flotbryggja (30 m) 13,8 60%
    Vi­haldsdřpkun, innsigling (ߊtla­ 6.000 m3) 5,0 75%
Hafnasamlag Nor­urlands
    Akureyri:
    Tangabryggja, lagnir (rafmagnsh˙s og tv÷ m÷stur) og ■ekja (2.580 m2) – verklok 32,2 60%
    Oddeyrarbryggja, lenging til austurs, steyptur kantur – verklok, lagnir og ■ekja (1.950 m2) 11,7 44,0 60%
    ═sbryggja ┌A, stßl■il (70 m, dřpi 9 m) lagnir og ■ekja (2.100 m2) 57,0 82,0 60%
    GrÝmsey:
    Lenging sy­ri skjˇlgar­s og tunna ß enda – verklok 8,0 75%
    Lenging har­vi­arbryggju (20 m, dřpi 3 m) – efni keypt 2008 24,0 60%
    Skuta­sta­a fyrir ferju (pallur 160 m2) og steypt ■ekja ofan vi­ (200 m2) – verklok 13,2 4,0 60%
    Steypt ■ekja vi­ har­vi­arbryggju (300 m2) 6,0 60%
    Styrking grjˇtvarnar ß hafnargar­i, grjˇtvinnsla Ý landi, flutningur og ˙tl÷gn (300 steinar 6–10 t) 2,4 19,2 75%
Nor­ur■ing
    H˙savÝk:
    Undirb˙ningsrannsˇknir vegna stŠkkunar H˙savÝkurhafnar 24,9 100%
Langanesbygg­
    Ůˇrsh÷fn:
    Hafskipabryggja endurbygg­, stßl■il (155 m, dřpi 6–9 m), lagnir og ■ekja (2.800 m2) 83,0 54,0 60%
Vopnafj÷r­ur
    ┴sgar­ur, endurbyggja trÚbryggju (lÚttbygg­ bryggja, 50 m) 45,0 60%
    Flotbryggja smßbßtah÷fn (40 m) 18,0
Sey­isfj÷r­ur
    Bryggja vi­ frystih˙s endurbygg­, har­vi­arbryggja (20 m, dřpi 7 m) – verklok 41,0 60%
    Strandarbakki, endurbyggja fendera (170 m) 22,0 60%
Fjar­abygg­
    Mjˇifj÷r­ur:
    Styrkja og endurbyggja trÚbryggju – verklok 5,5 60%
Dj˙pivogur
    TrÚbryggja, smßbßtah÷fn endurbygg­ (5 x 24 m – efni keypt 2007), lagnir og lřsing 48,0 60%
SUđURKJÍRDĂMI
Hornafj÷r­ur
    ┴laugareyjarbryggja, su­urkantur endurbygg­ur, lagnir og ■ekja (4.000 m2) – verklok 86,0 60%
    Vi­haldsdřpkun, Ý h÷fn (ߊtl. efnisfl. 25 ■˙s. m3/ßr) 19,6 20,0 20,0 20,0 75%
Vestmannaeyjar
    Bßsaskersbryggja, ■ekja og rafl÷gn – verklok 10,0 60%
    BŠjarbryggja, endurbygging vesturkants 17,0 60%
    Nausthamarsbryggja vi­ flotbryggju, endurbygging stßl■ils (60 m, dřpi 3 m) lagnir og ■ekja (1.200 m2) 65,0 30,0 60%
    Vi­haldsdřpkun Ý innsiglingu og h÷fn 24,1 21,4 75%
Ůorlßksh÷fn
    Vi­haldsdřpkun Ý innsiglingu og h÷fn (um 35.000 m3) 1,0 29,0 75%
GrindavÝk
    Stßl■ilsbryggja vestan Mi­gar­s, lagnir og ■ekja (3.000 m2) – verklok 68,0 60%
Sandger­i
    Endurbygging Su­urgar­ur (endurra­a fremsta hluta gar­s og bŠta Ý grjˇtv÷rn – um 1.000 m3) 20,0 75%
ËSKIPT
    Vi­haldsdřpkanir og vi­hald skjˇlgar­a (řmis verk) 1,5 2,0 6,0 7,7 75%
    Til slysavarna o.fl. (řmis verk, styrkhŠfni, me­altal ߊtla­ 60%) 2,0 1,2 2,0 2,0 60%
Samtals ߊtla­ Ý grunnneti 975,7 334,9 543,6 468,0
Ůar af VSK 192,0 68,1 110,5 95,1

3.2.1.2 Hafnir utan grunnnets, rÝkisstyrktar.
Tafla 3-4. Fjßrveitingar til hafna utan grunnnets, nřframkvŠmdir.
Kj÷rdŠmi 2009 2010 2011 2012 Samtals
Hafnir/hafnasaml÷g millj. kr. millj. kr. millj. kr. millj. kr. millj. kr.
Nor­vesturkj÷rdŠmi
SnŠfellsbŠr (Arnarstapi) 1,8 1,8
Reykhˇlar 3,9 29,9 7,7 41,5
Tßlknafj÷r­ur 48,3 36,3 84,6
═safjar­arbŠr (Su­ureyri) 6,6 17,7 11,0 35,3
S˙­avÝk 2,4 2,4
Nor­urfj÷r­ur 3,3 3,3
Drangsnes 6,4 6,4
HˇlmavÝk 12,0 46,4 58,4
21,0 36,5 68,4 107,8 233,7
Nor­austurkj÷rdŠmi
DalvÝkurbygg­ (Hauganes)
Hafnasamlag Nor­urlands (Hjalteyri) 1,0 1,0
Nor­ur■ing (Kˇpasker)
Langanesbygg­ (Bakkafj÷r­ur) 0,6 0,6
Borgarfj÷r­ur eystri 18,0 18,0
Fjar­abygg­ (St÷­varfj÷r­ur) 2,4 2,4
3,0 18,0 1,0 22,0
Ëskipt
Vi­haldsdřpkanir og vi­hald skjˇlgar­a 0,6 2,4 3,0 6,0
Til slysavarna o.fl. 0,5 0,5 1,0
Fjßrveitingar til hafna utan grunnnets alls 24,0 55,1 72,3 111,3 262,7

Tafla 3-5. Sundurli­un framkvŠmda Ý einst÷kum h÷fnum utan grunnnets.
Skřringar vi­ t÷flu: Frumߊtlun Siglingastofnunar um heildarkostna­ vi­ framkvŠmdir, vir­isaukaskattur me­talinn. Ver­lag ßri­ 2009 samkvŠmt forsendu fjßrlaga 2009, seinni ■rj˙ ßrin samkvŠmt forsendu fjßrlaga 2010.
H÷fn 2009 2010 2011 2012 Hlutur
Verkefni millj. kr. millj. kr. millj. kr. millj. kr. rÝkissj.
NORđVESTUR KJÍRDĂMI
SnŠfellsbŠr
Arnarstapi:
Vi­haldsdřpkun (ߊtla­ir efnisflutningar 800–1.000 m3/ßr) 3,0 75%
Reykhˇlar
Dřpkun, innsigling 40 m brei­ Ý 4 m og innan gar­s Ý 2 m (gr÷ftur um 25.000 m3) – verklok 6,5 75%
Grjˇtvarnargar­ur nor­austan vi­ h÷fnina, lengd u.■.b. 200 m (20.000 m3) 50,0 75%
Smßbßtaa­sta­a, flotbryggja (20 m) 10,0 60%
Endurbyggja trÚbryggju (kanttrÚ 30 m, dekk 120 m2) 6,0 60%
Tßlknafj÷r­ur
Endurbyggja g÷mlu bryggju, stßl■il (140 m, dřpi 4–6 m), lagnir og ■ekja (1.200 m2) 101,0 76,0 60%
═safjar­arbŠr
Su­ureyri:
Dřpkun innsiglingarrennu Ý 5 m (10.000 m3, dŠling – fresta­ 2007) 11,0 75%
Endurbyggja ■il l÷ndunarbryggju, efni keypt 2008 (60 m, dřpi 5 m), lagnir og ■ekja (2.000 m2) 37,0 23,0 60%
S˙­avÝk
Uppsßtur fyrir smßbßta (skßplan 5 x 20 m) – fresta­ frß 2008 5,0 60%
Nor­urfj÷r­ur
Uppsßtur fyrir smßbßta (skßplan 5 x 20 m) – fresta­ 2008 5,5 60%
Drangsnes
Drangsnesbryggja, grjˇtv÷rn Ý kverkina utan ß bryggju (um 1.000 m3) 7,0 75%
Drangsnesbryggja, endurbyggja ■ekju vi­ krana og fram ß enda bryggju (um 280 m2) 4,6 60%
HˇlmavÝk
Grjˇtv÷rn ß vesturkant stßl■ilsbryggju (um 5.000 m2) 20,0 75%
Endurbygging stßl■ils frß 1961 (104 m, dřpi 6 m) 97,0 60%
NORđAUSTURKJÍRDĂMI
Hafnasamlag Nor­urlands
Hjalteyri:
Vi­haldsdřpkun vi­ bryggju (ߊtla­ir efnisflutningar um 400 m3/ßr) 1,6 75%
Langanesbygg­
Bakkafj÷r­ur:
Nßmufrßgangur – verklok 1,0 75%
Borgarfj÷r­ur eystri
Vi­legubryggja vi­ Hˇlmagar­, har­vi­arbryggja (27 m, dřpi 3 m) 28,2 60%
Tunna vi­ enda Hˇlmagar­s (D 6 m) 6,0 75%
Dřpkun vi­ vi­legubryggju (um 200 m3) 1,5 75%
Fjar­abygg­
St÷­varfj÷r­ur:
KlŠ­ning G÷mlu bryggju vi­ l÷ndunarsta­ smßbßta (42 m kafli) – verklok 5,0 60%
ËSKIPT
Vi­haldsdřpkanir og vi­hald skjˇlgar­a – řmis verk 1,0 4,0 5,0 75%
Til slysavarna o.fl. (řmis verk, styrkhŠfni, me­altal ߊtla­ 60%) 1,0 1,0 60%
Samtals ߊtla­ utan grunnnets 41,0 97,7 149,6 229,6
Ůar af VSK 8,1 19,9 30,4 46,7

3.2.1.3 Sjˇvarnargar­ar.
Tafla 3-6. Fjßrveitingar til sjˇvarna.
Kj÷rdŠmi 2009 2010 2011 2012 Samtals
SveitarfÚlag millj. kr. millj. kr. millj. kr. millj. kr. millj. kr.
NORđVESTURKJÍRDĂMI
Akraneskaupsta­ur 18,5 18,5
Hvalfjar­arsveit 7,5 7,5
SnŠfellsbŠr 21,7 2,5 24,2
Stykkishˇlmur 1,8 1,8
Reykhˇlahreppur 5,6 5,6
Vesturbygg­ 4,0 4,8 8,8
═safjar­arbŠr 11,8 9,2 21,0
S˙­avÝkurhreppur 0,2 5,3 5,5
┴rneshreppur 0,7 0,7
Strandabygg­ 5,8 5,8
Bl÷nduˇsbŠr 16,1 6,9 23,0
Skagafj÷r­ur, svf. 6,6 6,6
69,4 26,3 15,8 17,5 129,0
NORđAUSTURKJÍRDĂMI
Fjallabygg­ 24,0 7,8 31,8
DalvÝkurbygg­ 7,7 7,7
Akureyrarkaupsta­ur (HrÝsey, GrÝmsey) 12,5 12,5
Arnarneshreppur 11,1 11,1
Nor­ur■ing (H˙savÝk, Kˇpasker, Raufarh÷fn) 12,8 12,8
Langanesbygg­ 11,3 11,3
Borgarfjar­arhreppur 9,6 9,6
57,0 18,9 9,6 11,3 96,8
SUđURKJÍRDĂMI
Hornafj÷r­ur 5,3 5,3
Mřrdalshreppur 7,0 98,9 85,8 191,7
VestmannaeyjabŠr 4,8 4,8
┴rborg, svf. 23,5 5,6 29,1
Ílfus, svf. 3,2 9,2 12,4
GrindavÝkurkaupsta­ur 15,6 15,6
Sandger­isbŠr 8,0 8,0
Ger­ahreppur 6,0 6,0
ReykjanesbŠr 4,4 10,7 8,0 23,1
Vogar, svf. 12,3 12,3
69,8 112,8 100,6 25,1 308,3
SUđVESTURKJÍRDĂMI
┴lftanes, svf. 16,4 16,4
Seltjarnarneskaupsta­ur 4,9 4,9
21,3 21,3
ËSKIPT 0,4 0,8 0,9 3,1 5,2
Sjˇvarnir samtals 217,9 158,8 126,9 57,0 560,6
Sjˇvarnir, fjßrveiting ß fjßrl÷gum 63,6 133,6 126,9 57,0 381,1
Ënota­ar fjßrheimildir Ý ßrsbyrjun samkvŠmt yfirliti S═ 154,3 25,2
Fjßrveiting alls til rß­st÷funar 217,9 158,8 126,9 57,0 560,6

Tafla 3-7. Sundurli­un framkvŠmda vi­ sjˇvarnir.
Skřringar vi­ t÷flu: Frumߊtlun Siglingastofnunar um heildarkostna­ vi­ framkvŠmdir, vir­isaukaskattur me­talinn. Ver­lag ßri­ 2009 samkvŠmt forsendu fjßrlaga 2009, seinni ■rj˙ ßrin samkvŠmt forsendu fjßrlaga 2010.
SveitarfÚlag 2009 2010 2011 2012 Hlutur
Verkefni, sjˇvarnir millj. kr. millj. kr. millj. kr. millj. kr. rÝkissj.
NORđVESTURKJÍRDĂMI
Akraneskaupsta­ur
    Vestan skipasmÝ­ast÷­var Ů&E og inn Ý Krˇkalˇn (90 + 40 m – 2.600 m3) 10,6 7/8
    KalmansvÝk, v÷rn vi­ bakkafˇt (250 m – 2.000 m3) 8,2 7/8
    Mi­vogur, v÷rn vi­ bakkafˇt (130 m – 600 m3) 2,3 7/8
Hvalfjar­arsveit
    Uppgj÷r vegna framkvŠmda 2006 8,6 7/8
SnŠfellsbŠr
    ËlafsvÝk, vi­ fiskverkun Snoppu (70 m – ca. 1.500 m3) – verklok frß 2008 5,7 7/8
    ËlafsvÝk vi­ fiskverkun Klumbu (160 m – 1.600 m3) – verklok 6,5 7/8
    Hellissandur vi­ KeflavÝkurg÷tu, lenging um 85 + 35 m (2.200 m3) 5,9 2,8 7/8
    Bar­asta­ir Sta­arsveit, vi­ sumardvalarh˙s, ˙tih˙s og heimrei­ (400 m – 1.500 m3) – flřtt samkvŠmt ßkv÷r­un hafnarß­s 6,6 7/8
StykkishˇlmsbŠr
    Ăgisgata, sjˇv÷rn (30 m – 400 m3) – samkvŠmt ßkv÷r­un hafnarß­s 2,0 7/8
Reykhˇlahreppur
    Flatey, v÷rn Ý krikann vestan vi­ bryggju, steyptur veggur (23 m – 35 m3) – verklok frß 2008 6,4 7/8
Vesturbygg­
    Brunnar Hvallßtrum (200 m – 1.500 m3) – verklok frß 2008 4,6 7/8
    BÝldudalur, sjˇv÷rn vi­ Arnarbakka Ý ßtt a­ Litlueyri (80 m – 1.000 m3) 5,5 7/8
═safjar­arbŠr
    Ůingeyri, innan vi­ smßbßtah÷fnina (200 m – 1.700 m3) 8,9 7/8
    ═safj÷r­ur, Sigur­arb˙­ vi­ Pollbotn (140 m – 1.000 m3) 4,6 7/8
    Flateyri, hŠkka n˙verandi sjˇvarnargar­ vi­ Brimnesveg (800 m – 2.000 m3) 10,5 7/8
S˙­avÝkurhreppur
    Vi­ Langeyri (120 m – 1.800 m3) – flřtt samkvŠmt ßkv÷r­un hafnarß­s 0,2 6,1 7/8
┴rneshreppur
    Vi­ Kallah˙s samkvŠmt ßkv÷r­un hafnarß­s 0,8 7/8
Strandabygg­
    HˇlmavÝk, sjˇv÷rn nor­an og austan vi­ Rifshaus (105 m – 1.300 m3) 5,7 7/8
    HˇlmavÝk, endurbyggja sjˇv÷rn vi­ fiskmarka­ (60 m – 200 m3) 0,9 7/8
Bl÷nduˇsbŠr
    Sunnan Bl÷ndu su­ur frß horninu ß Hßubrekku (220 m – 3.500 m3) – fresta­ 2008 18,4 7/8
    Styrkja sjˇv÷rn vi­ Hafnarbraut og Ăgisbraut (140 m – 1.500 m3) 7,9 7/8
Skagafj÷r­ur, svf.
    Hraun ß Skaga, lengja sjˇv÷rn til austurs Ý ßtt a­ vita (150 m – 1.700 m3) 7,5 7/8
NORđAUSTURKJÍRDĂMI
Fjallabygg­
    Siglufj÷r­ur, frß Hafnarbryggju a­ Ëskarsbryggju (um 400 m – 5.000 m3) – fresta­ 2008 20,4 7/8
    Siglufj÷r­ur, Hvanneyrarkrˇkur, frß sjˇvarnargar­i a­ Ý■rˇttah˙si (um 180 m – 1.600 m3) 6,5 7/8
    Siglunes, mŠlingar og undirb˙ningur 0,5 7/8
    Siglunes, vi­ fiskverkun Stefßns Einarssonar og sumarh˙s (70 m + 25 m – 900 m3) 8,9 7/8
DalvÝkurbygg­
    ┴rskˇgssandur, sy­st vi­ bakkann undir Ăgisg÷tu (um 100 m – 500 m3) – verklok frß 2008 2,1 7/8
    ┴rskˇgssandur, vestan hafnar (80 m – 1.600 m3) – fresta­ 2008 6,7 7/8
Arnarneshreppur
    Hjalteyri, sjˇv÷rn sunnan ß eyrinni vi­ fiskeldi Eyjafjar­ar (220 m – 2.600 m3) 12,7 7/8
Akureyrarkaupsta­ur
    HrÝsey, styrking og hŠkkun sjˇvarna austast (160 m) og framlenging vi­ Varir (50 m, alls 210 m – 1.500 m3) – verklok frß 2008 6,3 7/8
    HrÝsey, nor­an HrÝseyjarhafnar (100 m – 1.900 m3) – verklok frß 2008 8,0 7/8
Nor­ur■ing
    H˙savÝkurbakkar, styrking sjˇvarnar (um 200 m – 3.000 m3) 14,6 7/8
Langanesbygg­
    Ůˇrsh÷fn, sjˇv÷rn vi­ Bakkaveg, styrking (300 m – 2.800 m3) 12,9 7/8
Borgarfjar­arhreppur
    Sjˇv÷rn milli gamla frystih˙ss og l÷ndunarbryggju (55 m – 900 m3) 4,7 7/8
    Sjˇv÷rn vi­ Borgarfjar­arveg, fiskverkunarh˙s (80 m – 1200 m3) 6,3 7/8
SUđURKJÍRDĂMI
Hornafj÷r­ur, svf.
    Sjˇv÷rn vi­ Su­urfj÷ru vi­ innsiglingarmerki (um 60 m – 700 m3) – samkvŠmt ßkv÷r­un hafnarß­s 6,1 7/8
Mřrdalshreppur
    Sjˇvarnir vi­ VÝk Ý Mřrdal undirb˙ningur, grjˇtrannsˇkn, h÷nnun o.fl. 8,0 7/8
    Sjˇv÷rn vestan VÝkurßr, grjˇtv÷rn ß flˇ­gar­ (730 m – 40.000 m3) 113,0 98,0 7/8
VestmannaeyjabŠr
    ŮrŠlaei­i, endurr÷­un og styrking sjˇvarnar ß Ei­inu (150 m – 1.000 m3) – fresta­ 2007 5,5 7/8
┴rborg, svf.
    Eyrarbakki, Hraunsß–Hraunsnef, grjˇtv÷rn og fegrun gamla sjˇgar­sins (500 m – 7.000 m3 ) 26,8 7/8
    Eyrarbakki, Gamla-Hraun–Barnaskˇli (nŠr Eyrarbakka) (170 m – 2.000 m3) 6,4 7/8
Ílfus, svf.
    Ůorlßksh÷fn, austan Austurgar­s hjß golfvelli (200 m – 1.000 m3 kjarnagrjˇt og 150 dolosar) 3,7 7/8
    Ůorlßksh÷fn, framan vi­ sjˇv÷rn vi­ Fiskeldi Eyjafjar­ar, vi­hald grjˇtur­argar­s (150 m) 0,4 7/8
    Selvogur, sjˇvarnargar­ar vi­ Bjarnasta­i og Ůorkelsger­i 1 (150 + 70 m – 2.500 m3) 10,0 7/8
GrindavÝkurkaupsta­ur
    Ger­istangar fremst (menningarminjar Stˇrager­i, 100 m – 800 m3), vi­ ArfadalsvÝk og hluta Sta­arbˇtar (Š­arvarp, 300 m – 2.400 m3) – verklok frß 2008 12,1 7/8
    Bu­lunga (65 m – 500 m3) og Mi­bŠr (115 m – 1.000 m3) og austan Litlubˇtar (30 m – 500 m3) 5,7 7/8
Sandger­isbŠr
    Bursth˙s, grjˇtv÷rn utan ß jar­vegsgar­i framan vi­ sumarb˙sta­ (100 m – 1.000 m3) 4,7 7/8
    Břjarsker–Hˇlsh˙s, styrking sjˇvarnar (um 120 m – 1.000 m3) 4,4 7/8
Ger­ahreppur
    Mˇts vi­ ┌tskßlarif og Mannska­afl÷s, bŠta Ý sk÷r­, hŠkka og styrkja (40–50 m og 100 m) og innan vi­ Gar­sh÷fn vi­ H. PÚtursson (140 m), magn alls 1.620 m3 – verklok 6,9 7/8
ReykjanesbŠr
    Innri-Njar­vÝk, Hßkotstangi vi­ kirkjugar­ (160 m – 1.700 m3) – verklok frß 2008 5,0 7/8
    Innri-Njar­vÝk, Hßkotstangi – lengja sjˇv÷rn Ý ßtt a­ Kˇpu (200 m – 3.200 m3) 12,2 7/8
    Hafnir, styrking frß bryggju Ý ßtt a­ Snoppu og sunnan Snoppu (250 + 85 m – 2.500 m3) 9,1 7/8
Vogar, svf.
    Stˇru-Vogaskˇli og ei­i­ vi­ Vogatj÷rn, bakkav÷rn (150 + 150 m – 1.600 m3) 6,4 7/8
    Vatnsleysustr÷nd, vi­ Stˇra Knarrarnes (150 m – 2.100 m3) 7,7 7/8
SUđVESTURKJÍRDĂMI
┴lftanes, svf.
    Vi­ Hli­ (70 m – 660 m3 + 40 m – 240 m3 = 900 m3) – fresta­ 2007 5,4 7/8
    Sunnan vi­ sjˇmerki (Akrakoti) (300 m3 og endurr÷­un) – fresta­ 2007 1,2 7/8
    HelguvÝk vestur (180 m – 3.100 m3) – fresta­ 2007 12,1 7/8
Seltjarnarneskaupsta­ur
    B˙­atj÷rn–Sv÷rtubakkar, endurr÷­un og styrking – fresta­ 2008 3,4 7/8
    Lambasta­agrandi–botn vÝkurinnar (hÚr er fyrirhuga­ a­ reisa skˇlpdŠlust÷­, 80 m – 800 m3) – fresta­ 2008 2,2 7/8
ËSKIPT
    Ëskipt til sjˇvarna 0,5 0,9 1,0 3,5 7/8
┴Štla­ur heildarkostna­ur vi­ sjˇvarnir samtals 248,8 181,4 144,8 65,1

4. VEG┴ĂTLUN
4.1 Fjßrmßl.    
┴Štlun um fjßr÷flun.

Ver­lag fjßrlaga 2010, millj. kr.
nema 2009 ß ver­lagi fjßrlaga 2009.
2009 2010 2011 2012 Samtals
4.1.1 TEKJUR OG FRAMLÍG
Marka­ar tekjur
BensÝngjald 7.730 7.420 7.502 7.577 30.229
Ůungaskattur km-gjald 974 790 816 824 3.404
OlÝugjald 6.204 6.260 6.339 6.434 25.237
Leyfisgj÷ld flutninga 8 4 4 4 20
Leyfisgj÷ld leigubifrei­a 7 6 6 6 25
Marka­ar tekjur samtals 14.923 14.480 14.667 14.845 58.915
Framlag ˙r rÝkissjˇ­i
Framlag til innanlandsflugs 344 308 277 277 1.206
Framlag til jar­ganga 4.055 4.255 220 1.174 9.704
Fyrir fram rß­st÷fun marka­ra tekna 9.375 3.795 1.532 -100 14.602
Framlag ˙r rÝkissjˇ­i samtals 13.774 8.358 2.029 1.351 25.512
GREITT ┌R R═KISSJËđI SAMTALS 28.697 22.838 16.696 16.196 84.427
4.1.2 Vi­skiptahreyfingar.
Vegna afskrifta marka­ra tekna -75 -75 -75 -75 -300
Vegna skuldar frß 1999 -332 -21 -353
Vi­skiptahreyfingar samtals -407 -96 -75 -75 -653
TIL R┴đSTÍFUNAR ALLS 28.290 22.742 16.621 16.121 83.774

4.1.3 SÚrst÷k fjßrm÷gnun samkvŠmt nßnari ßkv÷r­un Al■ingis.*
    Su­urlandsvegur
    Vesturlandsvegur
    Reykjanesbraut
    Va­lahei­arg÷ng
    Sundabraut
    Hvalfjar­arg÷ng – tv÷f÷ldun
SÚrst÷k fjßrm÷gnun samtals
*Ekki er reikna­ me­ framlagi til ■essara verkefna innan samg÷nguߊtlunar

Skipting ˙tgjalda.
Ver­lag fjßrlaga 2010, millj. kr. nema 2009 ß ver­lagi fjßrlaga 2009. 2009 2010 2011 2012 Samtals
GJÍLD
10-211 Rekstur Vegager­arinnar
    4.1.4 Rekstur Vegager­arinnar.
    1.01 Almennur rekstur 560 546 491 491 2.088
        1. Yfirstjˇrn 354
        2. Upplřsinga■jˇnusta 90
        3. Umfer­areftirlit 102
    1.02 Innheimtukostna­ur vegna marka­ra tekna 81 81 81 81 324
    Rekstur samtals 641 627 572 572 2.412
10-212 Samg÷nguverkefni
     4.1.5 Ůjˇnusta, styrkir, rannsˇknir og vi­hald.
    1.07 Ůjˇnusta 3.694 3.383 3.146 3.146 13.369
        1. Vegg÷ng 90
        2. Vi­hald vegmerkinga 773
        3. Samningar vi­ sveitarfÚl÷g 420
        4. Vi­haldssvŠ­i 400
        5. Vetrarvi­hald 1.700
    1.11 Styrkir til ferja og sÚrleyfishafa 1.072 1.047 912 912 3.943
        1. Ferjur 714
        2. SÚrleyfi ß landi 333
    1.13 Styrkir til innanlandsflugs 344 308 277 277 1.206
    1.21 Rannsˇknir 149 139 97 97 482
    Ůjˇnusta og styrkir samtals 5.259 4.877 4.432 4.432 19.000
    5.10 Vi­hald 5.179  
        1. Vi­hald bundinna slitlaga 1.500
        2. Vi­hald malarvega 623
        3. Styrkingar og endurbŠtur 1.560
        4. Brřr og varnargar­ar 360
        5. Umfer­ar÷ryggi 340
        6. Vatnaskemmdir 200
        7. Vi­hald gir­inga 65
        8. Frßgangur gamalla efnisnßma 20
        9. Minjar og saga 11
    Vi­hald samtals 5.179 4.679 4.117 4.117 18.092
    4.1.6 Stofnkostna­ur.
    6.10 Stofnkostna­ur/FramkvŠmdir 17.211       17.211
        Stofn- og tengivegakerfi      
        1. Almenn verkefni 6.931 6.325 4.944 18.200
        2. Tengivegir malbik 380 300 680
        3. Jar­g÷ng 5.160 220 1.174 6.554
         Stofn- og tengivegir samtals   12.091 6.925 6.418 25.434
         Anna­ en stofn- og tengivegir
        1. HÚra­svegir 98 200 200 498
        2. Landsvegir utan stofnvegakerfis 100 100 100 300
        4. Styrkvegir 80 80 80 240
        5. Rei­vegir 60 65 65 190
        6. Smßbrřr 30 30 37 97
        7. Gir­ingar 100 100 100 300
         Anna­ en stofn- og tengivegir samtals 468 575 582 1.625
Stofnkostna­ur samtals 17.211 12.559 7.500 7.000 44.270
Samg÷nguverkefni og rekstur samtals 28.290 22.742 16.621 16.121 83.774
Afskrift marka­ra tekna 75 75 75 75 300
Gj÷ld 28.365 22.817 16.696 16.196 84.074
Raunkostna­ur 2009 26.421
Flutt til 2010 1.944
SamkvŠmt fjßrl÷gum 19.159
Flutt frß fyrri ßrum (2008 og 2009) 3.658
Samtals 22.817



HÚr er mynda­ efni sem sÚst a­eins Ý pdf-skjalinu.


HÚr er mynda­ efni sem sÚst a­eins Ý pdf-skjalinu.


HÚr er mynda­ efni sem sÚst a­eins Ý pdf-skjalinu.


HÚr er mynda­ efni sem sÚst a­eins Ý pdf-skjalinu.


HÚr er mynda­ efni sem sÚst a­eins Ý pdf-skjalinu.


HÚr er mynda­ efni sem sÚst a­eins Ý pdf-skjalinu.


HÚr er mynda­ efni sem sÚst a­eins Ý pdf-skjalinu.


HÚr er mynda­ efni sem sÚst a­eins Ý pdf-skjalinu.


HÚr er mynda­ efni sem sÚst a­eins Ý pdf-skjalinu.

5. ┴ĂTLUN UMFERđARSTOFU
5.1 Fjßrmßl.
5.1.1 Tekjur og framl÷g.
Ver­lag fjßrlaga 2010, millj. kr.
nema 2009 ß ver­lagi fjßrlaga 2009.
2009 2010 2011 2012 Samtals
RÝkistekjur 226,6 202,8 172,4 172,4 774,2
SÚrtekjur 293,0 234,1 234,1 234,1 995,3
Rß­st÷fun h÷fu­stˇls samkvŠmt sÚrstakri ßkv÷r­un 45,7 113,5 113,5 113,5 386,2
Tekjur samtals 565,3 550,4 520,0 520,0 2.155,7

5.1.2 Gj÷ld.
Ver­lag fjßrlaga 2010, millj. kr.
nema 2009 ß ver­lagi fjßrlaga 2009.
2009 2010 2011 2012 Samtals
Rekstur og ■jˇnusta 565,3 550,4 520,0 520,0 2.155,7
Rekstur samtals 565,3 550,4 520,0 520,0 2.155,7

6. UMFERđARÍRYGGIS┴ĂTLUN
6.1 Fjßrmßl.
6.1.1 Tekjur og framl÷g.
Ver­lag fjßrlaga 2010, millj. kr.
nema 2009 ß ver­lagi fjßrlaga 2009.
2009 2010 2011 2012 Samtals
Frß vegߊtlun 349,5 340,0 300,0 300,0 1.289,5
Flutt frß fyrra ßri 16,5 0 0 0 16,5
Til rß­st÷funar alls 366,0 340,0 300,0 300,0 1.306,0

6.1.2 Gj÷ld.
Ver­lag fjßrlaga 2010, millj. kr.
nema 2009 ß ver­lagi fjßrlaga 2009.
2009 2010 2011 2012 Samtals
Íkuma­ur og farartŠki 98,0 81,0
┴rˇ­ur og frŠ­sla 30,5 32,0
Íruggari vegir og umhverfi ■eirra 227,0 224,0
Samstarf og ■rˇun 10,5 3,0
Samtals 366,0 340,0 300,0 300,0 1.306,0

Athugasemdir vi­ ■ingsßlyktunartill÷gu ■essa.

EFNISYFIRLIT
1.        INNGANGUR        31
    1.1    Ůrˇun rÝkisfjßrmßla, fyrirvarar        31
    1.2    Sˇknarߊtlun        32
    1.3    Sameining samg÷ngustofnana        32
    1.4    Almenningssamg÷ngur        32
    1.5    Umhverfismßl        33
    1.6    Hjˇlrei­astÝgaߊtlun        33
    1.7    Strandsiglingar        33
    1.8    SÚrst÷k fjßrm÷gnun, gjaldtaka        34
2.        FLUGM┴LA┴ĂTLUN        35
    2.1    Flugmßlastjˇrn ═slands        35
        2.1.1    Helstu breytingar Ý ßherslum frß fyrri samg÷nguߊtlun        35
        2.1.2    Starfsemi stofnunarinnar – helstu verkefni        35
        2.1.3    Al■jˇ­astarf        36
        2.1.4    Fjßrmßl        36
    2.2    Flugvellir og fluglei­s÷gu■jˇnusta, fjßrmßl        37
        2.2.1    Tekjur og framl÷g        38
        2.2.2    Rekstrargj÷ld        39
        2.2.3    Vi­hald        39
        2.2.4    Stofnkostna­ur        39
                2.2.4.1    KeflavÝkurflugv÷llur        39
                2.2.4.2    A­rir al■jˇ­aflugvellir Ý grunnneti        40
                2.2.4.3    A­rir flugvellir Ý grunnneti        41
                2.2.4.4    A­rir flugvellir og lendingarsta­ir        41
                2.2.4.5    A­rar framkvŠmdir, b˙na­ur og verkefni        41
        2.2.5    SÚrst÷k fjßrm÷gnun        42
                2.2.5.1    Samg÷ngumi­st÷­ Ý ReykjavÝk        42
                2.2.5.2    StŠkkun flugst÷­var ß Akureyri        42
    2.3    Flug÷ryggismßl        43
3.        SIGLINGAM┴LA┴ĂTLUN        44
    3.1    Fjßrmßl            45
        3.1.1    Tekjur og framl÷g        45
        3.1.2    Rekstur og ■jˇnusta        46
        3.1.3    Stofnkostna­ur        50
                3.1.3.1    Vitar- og lei­s÷gukerfi        50
                3.1.3.2    Hafnarmannvirki        51
                3.1.3.3    LendingabŠtur        51
                3.1.3.4    Ferjubryggjur        51
                3.1.3.5    Sjˇvarnargar­ar        51
                3.1.3.6    Hafnabˇtasjˇ­ur framlag        51
                3.1.3.7    Landeyjah÷fn        52
                3.1.3.8    StŠkkun tolla­st÷­u ß Sey­isfir­i        52
    3.2    Flokkun hafna        52
4.        VEG┴ĂTLUN        54
    4.1    Fjßrmßl            55
        4.1.1    Tekjur og framl÷g        55
        4.1.2    Vi­skiptahreyfingar        57
        4.1.3    SÚrst÷k fjßrm÷gnun        57
        4.1.4    Rekstur Vegager­arinnar (1.01 og 1.02)        58
        4.1.5    Ůjˇnusta, styrkir, rannsˇknir og vi­hald        59
        4.1.6    Stofnkostna­ur (6.10)        69
    4.2    Sundurli­un einstakra gjaldali­a        70
5.        ┴ĂTLUN UMFERđARSTOFU        81
    5.1    Helstu verkefni        81
    5.2    Rekstur og fjßrmßl        82
    5.3    Al■jˇ­astarf        83
6.        UMFERđARÍRYGGIS┴ĂTLUN        83
    6.1    Fjßrmßl            85
    6.2    FramkvŠmdaߊtlun Ý umfer­ar÷ryggi        85
        6.2.1    Íkuma­ur og farartŠki        86
        6.2.2    FrŠ­sla og ßrˇ­ur        87
        6.2.3    Íruggari vegir og umhverfi ■eirra        88
        6.2.4    Samstarf og ■rˇun        88

1. INNGANGUR
    Samg÷nguߊtlun 2007–2010 var sam■ykkt sem ■ingsßlyktun frß Al■ingi 17. mars 2007. Vegna mikils ni­urskur­ar ß ■orskkvˇta hausti­ 2007 var ßkve­i­ a­ gera vi­auka vi­ ߊtlunina sem sam■ykktur var sem ■ingsßlyktun ß Al■ingi 29. maÝ 2008. Ţmis verkefni ˙r ߊtluninni eru enn Ý vinnslu ■ˇtt ÷­rum sÚ loki­.
    A­ ÷llu e­lilegu hef­i ßtt a­ leggja fram og sam■ykkja endursko­a­a samg÷nguߊtlun 2009–2012 ß 135. l÷ggjafar■ingi, en vegna ˇvissu Ý efnahagsmßlum var­ ekki af ■vÝ.
    Samg÷ngurß­ vinnur n˙ a­ ger­ till÷gu a­ samg÷nguߊtlun fyrir ßrin 2011–2022, stefnumarkandi langtÝmaߊtlun. Samhli­a till÷gunni ver­ur l÷g­ fram tillaga a­ nßnari ߊtlun fyrir fyrstu fj÷gur ßr tÝmabilsins, ■.e. 2011–2014. Sem hluti af vinnunni eru unnar till÷gur a­ undirmarkmi­um og a­ st÷rfum eru vinnuhˇpar, m.a. um almenningssamg÷ngur, umhverfismßl, ÷ryggismßl, h÷fu­borgarsvŠ­i­ og forgangsr÷­un framkvŠmda.
    Samg÷nguߊtlun ■essi er l÷g­ fram me­ skiptingu fjßrmagns til framkvŠmda ßrin 2011 og 2012 me­ hli­sjˇn af ■vÝ a­ stˇrframkvŠmdir Ý samg÷ngumßlum me­ lßnum frß lÝfeyrissjˇ­unum hefjist ß ßŠtlunartÝmabilinu. Ůeim fjßrmunum, sem losna vi­ ßkv÷r­un um ■Šr framkvŠmdir, ver­ur rß­stafa­ til framkvŠmda ß landsbygg­inni.

1.1 Ůrˇun rÝkisfjßrmßla, fyrirvarar.
    Me­ tilliti til framangreinds og ■ess a­ ߊtlun um rÝkisfjßrmßl 2011 og 2012 liggur ekki fyrir ■ˇtt samdrßttur sÚ fyrirsjßanlegur er Ý till÷gu ■essari gert rß­ fyrir nßlŠgt 10% samdrŠtti Ý framl÷gum til rekstrar frß 2010 til 2011 og s÷mu framl÷gum 2012. Gert er rß­ fyrir um 10% ni­urskur­i ß framkvŠmdafÚ Siglingastofnunar ═slands og til flugmßla en til vegaframkvŠmda ver­i vari­ 7.500 millj. kr. ßri­ 2011 og 7.000 millj. kr. ßri­ 2012.
    Me­ till÷gu ■essari er ger­ grein fyrir rß­st÷funum fjßrmuna Ý samrŠmi vi­ fjßrl÷g ßranna 2009 og 2010 og framangreindum framl÷gum ßrin 2011 og 2012 ß ver­lagi fjßrlaga 2010, nema 2009 er ß ver­lagi fjßrlaga 2009.

1.2 Sˇknarߊtlun.
    Fyrir liggur ßkv÷r­un rÝkisstjˇrnarinnar um a­ mˇtu­ ver­i heildstŠ­ stefna fyrir ═sland Ý ■ßgu atvinnulÝfs og samfÚlags. Markmi­ ■eirrar ߊtlunar (sˇknarߊtlunar fyrir ═sland) er a­ landi­ skipi sÚr aftur Ý fremstu r÷­ Ý ver­mŠtask÷pun, menntun, velfer­ og lÝfsgŠ­um. Til ■ess a­ svo megi ver­a ■arf a­ huga sÚrstaklega a­ ■vÝ hvernig hŠgt er a­ tryggja samkeppnishŠfni landsins til lengri tÝma. Sˇknarߊtlun felur Ý sÚr ßform um fjßrfestingar Ý mannau­i og nau­synlegum innvi­um efnahagslÝfsins og stefnu um hvernig megi styrkja menntun og menningu, nřsk÷pun og ■rˇun, umhverfismßl og samfÚlagslega innvi­i. Grundv÷llur atvinnustefnunnar ß a­ byggjast ß fj÷lbreytni, jafnrŠ­i, heilbrig­um vi­skiptahßttum, jafnrÚtti og grŠnni atvinnuuppbyggingu Ý samrŠmi vi­ hugmyndafrŠ­i sjßlfbŠrrar ■rˇunar.
    Me­ sˇknarߊtlun er gert rß­ fyrir sam■Šttingu opinberra ߊtlana. Ůannig ver­i stu­la­ a­ betri nřtingu fjßrmuna og ÷flugu samstarfi stjˇrnsřslustiga og stofnana, ■vert ß rß­uneyti. Ůannig er gert rß­ fyrir a­ samg÷nguߊtlun ver­i sam■Štt ÷­rum ߊtlunum sem falla undir sˇknarߊtlunina, ■.m.t. fjarskiptaߊtlun, bygg­aߊtlun, fer­amßlaߊtlun og ߊtlun um endurskipulagningu opinberrar ■jˇnustu og eflingu sveitarstjˇrnarstigsins. Ůß er gert rß­ fyrir a­ Ý ■eirri sam■Šttingu felist samrŠmi Ý forgangsr÷­un Ý ■ßgu sameiginlegra markmi­a. Gert er rß­ fyrir a­ s˙ sam■Štting og samrŠmd forgangsr÷­un liggi fyrir Ý haust og geti breytt tÝmasetningum ß r÷­un framkvŠmda Ý ■essari ߊtlun.

1.3 Sameining samg÷ngustofnana.
    N˙ stendur yfir umfangsmikil vinna vi­ endurskipulagningu samg÷ngustofnana Ý framhaldi af till÷gum nefndar um framtÝ­arskipan stofnana samg÷ngumßla sem taldi a­ unnt vŠri a­ nß fram hagkvŠmari og faglega sterkari stofnunum me­ sameiningu og endurskipulagningu. Tillaga samg÷ngu- og sveitarstjˇrnarrß­herra er s˙ a­ myndu­ ver­i annars vegar stjˇrnsřslustofnun og hins vegar framkvŠmda- og rekstrarstofnun. A­ ■essu er n˙ unni­ Ý rß­uneytinu.

1.4 Almenningssamg÷ngur.
    ═ samrŠmi vi­ markmi­ rÝkisstjˇrnarinnar er stefnt a­ ■vÝ a­ auka hlut almenningssamgangna Ý samg÷ngum og ■jˇnustu vi­ borgarana. Ůegar hefur fari­ fram greining ß st÷­u almenningssamgangna sem fram fer me­ styrkjum rÝkisins. H˙n takmarkast a­ mestu vi­ ferjusiglingar og samg÷ngur milli h÷fu­borgarinnar og landsbygg­arinnar. S˙ greining hefur leitt Ý ljˇs a­ nřting ■essara almenningssamgangna er afleit og hagkvŠmni er lÝtil og er t.d. veri­ a­ styrkja fleiri en eina tegund almenningssamgangna ß nokkra sta­i sem eru Ý innri samkeppni. Ljˇst er a­ grundvallarbreytingar ver­ur a­ gera ß skipulagi almenningssamgangna og framkvŠmd. Svigr˙m til breytinga n˙ er ■ˇ lÝti­ ■ar sem stˇr hluti fjßrmuna til samg÷ngumßla er bundinn eins og er, auk ■ess sem flestir samningar vegna almenningssamgangna eru til ßrsloka 2010. Ůß hefur ekki hinga­ til veri­ sett fram stefna um hlutdeild almenningssamgangna Ý samg÷ngum h÷fu­borgarsvŠ­isins e­a a­komu rÝkisins a­ ■eim. Ljˇst er a­ vi­ n˙verandi a­stŠ­ur ver­ur hlutur almenningssamgangna ekki aukinn nema me­ tilflutningi fjßrmuna til mßlaflokksins og a­ einhverju leyti frß ÷­rum ■ßttum samgangna.
    Unni­ er n˙ a­ langtÝmastefnum÷rkun var­andi almenningssamg÷ngur sem kynnt ver­ur Ý 12 ßra ߊtluninni Ý haust. Ůar ver­ur m.a. leitast vi­ a­ mˇta stefnu um hvernig tryggja megi lßgmarks■jˇnustu vegna fer­a milli svŠ­a ß landinu og flutning almennings innan svŠ­a til a­ sinna ■÷rfum samfÚlags og atvinnulÝfs. L÷g­ ver­ur ßhersla ß samvinnu vi­ svŠ­asamt÷k sveitarfÚlaga til a­ efla mßlaflokkinn. MikilvŠgt er n˙ a­ draga ˙r skattlagningu almenningssamgangna og a­ ekki sÚ mismuna­ eftir ■vÝ hvort um samg÷ngur innan sveitarfÚlaga e­a ß milli sveitarfÚlaga er a­ rŠ­a. MikilvŠgt er a­ endurgreiddir ver­i a­ fullu skattar af olÝugjaldi ß almenningssamg÷ngur en jafnframt ver­i ■ß sett ■jˇnustumarkmi­ um tÝ­ni og hlutverk almenningssamgangna ß h÷fu­borgarsvŠ­inu.

1.5 Umhverfismßl.
    ═ samstarfsyfirlřsingu rÝkisstjˇrnarinnar er rÝk ßhersla l÷g­ ß umhverfismßl. Eitt brřnasta verkefni­ sem stjˇrnv÷ld standa n˙ frammi fyrir er a­ draga ˙r losun grˇ­urh˙salofttegunda og ■ar me­ hlřnun jar­ar. A­ m÷rgu leyti hefur sta­a ═slands Ý loftslagsmßlum skřrst eftir a­ rß­herrarß­ ESB sam■ykkti bei­ni ═slands um a­ gera samkomulag milli ═slands og ESB um sameiginlegt markmi­ Ý loftslagsmßlum. Me­ samkomulaginu mun i­na­ur og flugstarfsemi ■urfa a­ standast kr÷fur vi­skiptakerfis ESB me­ losunarheimildir. Ůß ■arf ═sland einnig a­ draga ˙r annarri losun – frß sjßvar˙tvegi, samg÷ngum o.fl. – lÝklega um 30% til 2020 mi­a­ vi­ 2005. Dr÷g a­ a­ger­aߊtlun Ý loftslagsmßlum sem eru Ý vinnslu sřna a­ ■a­ Štti a­ vera vel gerlegt me­ markvissum a­ger­um, ekki sÝst ß svi­i samgangna, auk a­ger­a me­ bindingu kolefnis ˙r andr˙mslofti me­ skˇgrŠkt og landgrŠ­slu. Samg÷ngu- og sveitarstjˇrnarrß­herra og umhverfisrß­herra hafa komist a­ samkomulagi um a­ vinna saman a­ verkefnum sem l˙ta a­ ■essum sameiginlegu markmi­um Ý umhverfismßlum. Ljˇst er a­ m÷rg verkefni ß svi­i umhverfismßla kalla ß skřra framtÝ­arsřn, nřja hugsun og oft flˇknar breytingar ß laga- og regluger­arumhverfi. Ínnur verkefni eru einfaldari Ý framkvŠmd. MikilvŠgt er a­ hefja n˙ ■egar undirb˙ning og framkvŠmd slÝkra verkefna. Vi­ endursko­un 12 ßra samg÷nguߊtlunar sem n˙ stendur yfir er unni­ a­ nßnari stefnum÷rkun ß ■essu svi­i.

1.6 Hjˇlrei­astÝgaߊtlun.
    Mi­a­ er vi­ a­ stˇrefla m÷guleika ß notkun rei­hjˇla sem samg÷ngumßta ß h÷fu­borgarsvŠ­inu me­ ger­ ߊtlunar og til framkvŠmda Ý stÝgager­. VÝsa­ er til heimildar Ý vegal÷gum, nr. 80/2007, til a­ veita fÚ af samg÷nguߊtlun til almennra hjˇlrei­a- og g÷ngustÝga me­fram umfer­armestu ■jˇ­vegum samkvŠmt sÚrstakri ߊtlun sem skal ger­ a­ h÷f­u samrß­i vi­ sveitarfÚl÷g. Reikna­ er me­ a­ vi­komandi sveitarfÚl÷g taki ■ßtt Ý kostna­i a­ undangengnum samningum ■ar um.

1.7 Strandsiglingar.
    Til sko­unar hefur veri­ me­ hva­a hŠtti mŠtti koma ß strandsiglingum a­ nřju me­ ■a­ a­ markmi­i a­ draga annars vegar ˙r landflutningum me­ tilheyrandi ßlagi ß vegakerfi­ og hins vegar til a­ draga ˙r neikvŠ­um ßhrifum ß umhverfi­ ■ar sem siglingar eru mun umhverfisvŠnni kostur. Starfshˇpur ß vegum rß­uneytisins hefur veri­ a­ sko­a ■essa kosti m.a. hvort ekjusiglingar me­ flutningavagna („roll-on/roll-off“) milli ReykjavÝkur og stŠrstu hafna innan lands (═safjar­ar, Sau­ßrkrˇks, Akureyrar og Rey­arfjar­ar). En řmislegt bendir til a­ strandflutninga■jˇnusta, ■ar me­ tali­ me­ ekjuskipum („roll-on/roll-off“) geti veri­ hagkvŠm, sÚrstaklega fyrir vagna sem eki­ er eftir vegum til skips og frß skipi. Haldi­ ver­ur ßfram a­ sko­a m÷guleika ß ■essu og leita­ vi­brag­a hagsmunaa­ila og um lei­ kanna­ hvort og a­ hva­a marki a­koma rÝkissjˇ­s er nau­synleg.

1.8 SÚrst÷k fjßrm÷gnun, gjaldtaka.
    
Me­ stefnum÷rkun rÝkisstjˇrnarinnar Ý kj÷lfar efnahagshrunsins, um a­ nß j÷fnu­i Ý rÝkisfjßrmßlum ß nŠstu fjˇrum ßrum, var ˇhjßkvŠmilegt a­ gripi­ yr­i til rˇttŠkra a­ger­a, ■.m.t. me­ verulegum ni­urskur­i verklegra framkvŠmda og me­ ■vÝ a­ setja skor­ur vi­ frekari skuldaaukningu rÝkissjˇ­s. Ůessar a­ger­ir eru Ý samrŠmi vi­ og bygg­ar ß samstarfsߊtluninni vi­ Al■jˇ­agjaldeyrissjˇ­inn. Vi­ ■essar a­stŠ­ur hefur veri­ horft til annarra valkosta auk hef­bundinnar fjßrm÷gnunar vi­ fjßrm÷gnun stŠrri vegaframkvŠmda, ■.m.t. einkaframkvŠmdSjß ne­anmßlsgrein 1 1 og e­a anna­ fyrirkomulag fjßrm÷gnunar me­ gjaldt÷ku.
    Ljˇst er a­ marka­ir tekjustofnar til samg÷ngumßla standa ekki undir brřnum framkvŠmdum. ŮvÝ er mikilvŠgt a­ finna a­rar fjßrm÷gnunarlei­ir.
    ═ samrŠmi vi­ st÷­ugleikasßttmßla rÝkisstjˇrnarinnar og samtaka vinnumarka­arins var ßkve­i­ a­ kanna hvort efla mŠtti atvinnu og halda uppi vi­unandi framkvŠmdastigi nŠstu missirin me­ ■ßttt÷ku lÝfeyrissjˇ­anna Ý fjßrm÷gnun margvÝslegra framkvŠmda. Ůar ß me­al eru řmsar vegaframkvŠmdir, svo sem vi­ Su­urlandsveg, Vesturlandsveg, Va­lahei­arg÷ng, Sundabraut, tv÷f÷ldun Hvalfjar­arganga og bygging samg÷ngumi­st÷­var vi­ ReykjavÝkurflugv÷ll. Vi­rŠ­ur hafa sta­i­ yfir um nokkurt skei­ milli stjˇrnvalda og fulltr˙a lÝfeyrissjˇ­anna vegna fjßrm÷gnunar ■essara verkefna.
    Ljˇst er a­ til a­ rß­ast Ý stˇrframkvŠmdir, ■.m.t. ■Šr sem taldar voru hÚr a­ framan, ßn aukinnar skuldsetningar rÝkissjˇ­s, ver­ur a­ taka upp notendagj÷ld. Ef horft er til ■eirra a­fer­a sem nota­ar eru Ý rÝkjum Ý kringum okkur ■ß hafa notendagj÷ld veri­ nřtt til a­ standa undir kostna­i af rekstri og uppbyggingu samg÷ngukerfisins (notandi grei­ir), til a­ střra notkun me­ hli­sjˇn af umhverfissjˇnarmi­um og sÝ­an til a­ flřta fyrir framkvŠmdum sem ■egar hafa ver­i ßkve­nar innan langtÝmaframkvŠmdaߊtlana.
    Ůa­ er ekki nřtt a­ gert sÚ rß­ fyrir sÚrstakri fjßrm÷gnun Ý samg÷nguߊtlun. ═ fyrri ߊtlunum var gert rß­ fyrir a­ nokkrar framkvŠmdir og verkefni ß svi­i flugmßla, siglingamßla og vegamßla yr­u fjßrmagna­ar ■annig. ┴stŠ­a ■ess var s˙ a­ um var a­ rŠ­a vi­amiklar framkvŠmdir sem r˙mu­ust ekki innan marka­ra tekna. ═ gildandi samg÷nguߊtlun 2007–10 er gert rß­ fyrir a­ nokkrar framkvŠmdir ver­i fjßrmagna­ar sÚrstaklega. Nefna mß lengingu Akureyrarflugvallar, byggingu samg÷ngumi­st÷­var Ý ReykjavÝk o.fl. Ůß hefur veri­ horft til sÚrstaks ßtaksverkefnis Ý uppbyggingu flutningabrauta frß ReykjavÝk til Akureyrar annars vegar og frß ReykjavÝk a­ Markarfljˇti hins vegar, auk ■ess sem gert var rß­ fyrir ger­ Va­lahei­arganga. ═ ߊtluninni er ekki tekin bein afsta­a til ■ess me­ hva­a hŠtti ■essi fjßrm÷gnun ß sÚr sta­.
    MikilvŠgt er a­ me­ gjaldt÷ku ß notendur er annars vegar hŠgt a­ leggja Ý mannaflsfrekar samg÷nguframkvŠmdir til a­ halda upp atvinnu Ý landinu og hins vegar til a­ flřta einst÷kum framkvŠmdum Ý forgangsr÷­un sem hefur ■ˇ ekki ßhrif ß r÷­un annarra framkvŠmda sem fyrirhuga­ er a­ fara Ý Ý samrŠmi vi­ langtÝmaߊtlun Ý samg÷ngumßlum. RÚtt er a­ ■a­ komi til kasta fjßrveitingarvaldsins, ■.e. Al■ingis, a­ taka afst÷­u til ■ess hvort og ■ß hva­a framkvŠmdum eigi a­ flřta me­ gjaldt÷ku e­a sÚrst÷ku framlagi.
    FramkvŠmdir sem hugsanlega kŠmu til sko­unar Ý ■essu sambandi eru taldar upp Ý k÷flum 2.2.5 og 4.1.3.

2. FLUGM┴LA┴ĂTLUN
2.1 Flugmßlastjˇrn ═slands.
    Flugmßlastjˇrn ═slands hefur starfa­ frß ßrinu 2007 Ý nřju formi eftir sam■ykkt laga nr. 100/2006 er breytti starfsemi stofnunarinnar t÷luvert. Ůß fÚkk stofnunin auki­ stjˇrnsřslu- og eftirlitshlutverk ß svi­i fluglei­s÷gu og flugvalla. Meginhlutverk stofnunarinnar er ■vÝ vottun og heimildaveiting ß ÷llum svi­um flugmßla og eftirlit me­ ■eirri starfsemi me­ flug÷ryggismßl a­ lei­arljˇsi. Undir ■a­ fellur m.a. flugrekstur, skˇlar Ý flugstarfsemi, heimildir einstaklinga, stjˇrnun ß lofthŠfi, fluglei­saga, flugvellir og flugvernd. Enn fremur gŠtir stofnunin hagsmuna Ýslenskra a­ila Ý flugi ß al■jˇ­avettvangi.

2.1.1 Helstu breytingar Ý ßherslum frß fyrri samg÷nguߊtlun.
    ═ flug÷ryggismßlum er meginßherslan ß a­ framfylgja nřjum regluger­um sem eru e­a ver­a undir forrŠ­i Flug÷ryggisstofnunar Evrˇpu (EASA). A­kallandi er or­i­ a­ innlei­a hÚr ß landi regluger­ ESB nr. 216/2008, um sameiginlegar reglur ß svi­i almenningsflugs og stofnun EASA, me­ breytingum.
    Hva­ var­ar flug÷ryggi almennt eru ßherslur stofnunarinnar bygg­ar ß kr÷fum Al■jˇ­aflugmßlastofnunarinnar (ICAO) um ger­ og ˙tfŠrslu ß flug÷ryggisߊtlun og meginßhersla stofnunarinnar ßri­ 2010 ver­ur ß ˙ttektum ß gŠ­akerfum leyfishafa Ý flugmßlum og Ý framhaldi af ■vÝ ß ÷ryggisstjˇrnunarkerfum.
    ═ lofthŠfismßlum er ßhersla ß a­ innlei­a nřjar kr÷fur EASA, ■.m.t. um sta­festingu ß lofthŠfi, og kr÷fur var­andi vi­varandi lofthŠfi lÝtilla loftfara. Ůß er unni­ a­ ߊtlun til a­ vakta lofthŠfisst÷­u skrß­ra loftfara ß ═slandi. ═ flutningaflugi er ßherslan ß a­ innlei­a endanlega og framfylgja flutningaflugsregluger­ ESB (EU-OPS). Hva­ var­ar fluglei­s÷gu ■ß skiptir ■ßtttaka Ý sameina­a evrˇpska loftrřminu (SES-II) mj÷g miklu mßli, bŠ­i hva­ var­ar skipulagningu stjˇrnunar umfer­ar um loftrřmi­ og innlei­ingu og eftirfylgni regluger­a ESB ß ■essu svi­i. Vottun og starfsleyfisveiting fyrir nřtt fluglei­s÷gufyrirtŠki (KEF/Flugsto­ir) hÚrlendis er svo ein af ßherslum ßrsins 2010 ß ■essu svi­i.
    ┴ dagskrß er einnig a­ taka afst÷­u til ■ess hvort og hvernig ═sland ver­i a­ili a­ Eurocontrol. Eins og er ■ß er ═sland eitt EvrˇpurÝkja utan ■eirrar stofnunar og vandsÚ­ a­ ■a­ ■jˇni hagsmunum ═slands til lengdar a­ standa utan ■essara samtaka.

2.1.2 Starfsemi stofnunarinnar – helstu verkefni.
    Nßnast ÷ll flugstarfsemi grundvallast ß ■vÝ a­ rekstrara­ili geti sřnt fram ß a­ allar kr÷fur, einkum flug÷ryggislegar, sÚu uppfylltar. ┌ttektir og vottun ß rekstrara­ilum til a­ sannreyna a­ skilyr­i til heimildaveitinga sÚu til sta­ar eru ■vÝ e­lilega ein sto­ Ý starfsemi Flugmßlastjˇrnar ═slands. Me­ reglubundnu eftirliti er svo fylgst me­ ■vÝ a­ skilyr­i heimildaveitinga sÚu ßvallt fyrir hendi. Heimildaveitingar ■essar snerta řmsa ■Štti flugstarfsemi, svo sem
          lofthŠfi loftfara og ■ar me­ stjˇrnun vi­halds og vi­haldsst÷­va,
          flugrekstur Ý atvinnuskyni hjß flugrekendum og flugskˇlum,
          heimildaveitingu og eftirlit me­ einstaklingum og skÝrteinum ■eirra,
          tilnefningar og heimildaveitingar til a­ila er veita fluglei­s÷gu■jˇnustu,
          heimildir til a­ reka flugvelli og lendingarsta­i og er eftirlit me­ ■eirri starfsemi umfangsmest hva­ var­ar millilandaflugvelli,
          heimildaveitingar og eftirlit me­ flugverndarmßlum og tengjast ■au mßl millilandaflugv÷llum en einnig flugrekendum,
          heimildaveitingar erlendra flugrekenda sem vilja flj˙ga til og frß ═slandi, tengt rÚttindum samkvŠmt sßttmßlanum um Al■jˇ­aflugmßlastofnunina (ICAO).
    Kr÷fur um heimildaveitingar eru Ý nŠr ÷llum tilvikum al■jˇ­legar og ■ar ganga reglur Flug÷ryggisstofnunar Evrˇpu (EASA) og almennar reglur ESB a­ jafna­i lengst. ═ einstaka tilfellum er um a­ rŠ­a Ýslenskar kr÷fur, t.d. reglur um heimasmÝ­i loftfara, fis og loftf÷r utan krafna EASA eins og s÷guleg loftf÷r. Framangreindar kr÷fur byggjast ß st÷­lum Al■jˇ­aflugmßlastofnunarinnar (ICAO).
    Vegna ■ess hve flug er al■jˇ­legt og a­ stŠrsti hluti tekna a­ila Ý rekstri Ý flugmßlum er erlendur fer mikill hluti af starfsemi stofnunarinnar fram ß erlendri grundu. Ůß taka starfsmenn stofnunarinnar ■ßtt Ý ˙ttektum ß flug÷ryggi og flugvernd Ý ÷­rum l÷ndum fyrir h÷nd Flug÷ryggisstofnunar Evrˇpu (EASA) og Eftirlitsstofnunar EFTA (ESA). Stofnuninni ber auk ■ess a­ annast sko­anir ß erlendum loftf÷rum sem hinga­ koma fyrir h÷nd framkvŠmdastjˇrnar Evrˇpubandalagsins.

2.1.3 Al■jˇ­astarf.
    Mikil al■jˇ­leg samskipti fara fram hjß Flugmßlastjˇrn ═slands, t.d. vi­ stofnanir eins og Al■jˇ­aflugmßlastofnunina (ICAO), Samt÷k flugmßlastjˇrna Ý Evrˇpu (ECAC) og Flug÷ryggisstofnun Evrˇpu (EASA), auk annarra stofnana eins og Eurocontrol. Megintilgangur al■jˇ­legra samskipta Flugmßlastjˇrnar ═slands er a­ uppfylla al■jˇ­legar skuldbindingar og standast ˙ttektir, gŠta hagsmuna ═slendinga ß ■essum vettvangi og grei­a g÷tu einstaklinga og ■eirra Ýslensku l÷ga­ila sem stunda atvinnurekstur tengdan flugi. Ůa­ nŠr einnig til hinna nřju fluglei­s÷gufyrirtŠkja hÚrlendis eins og Flugsto­a ohf. og KeflavÝkurflugvallar ohf.
    ═ oktˇber 2010 er fyrirhugu­ ˙ttekt Al■jˇ­aflugmßlastofnunarinnar (ICAO) ß flugmßlum ß ═slandi samkvŠmt ߊtlun stofnunarinnar. Undirb˙ningur hefur sta­i­ yfir hÚrlendis Ý meira en ßr og spurningar ICAO sem svara­ hefur veri­ skipta ■˙sundum.
    ═sland nß­i kj÷ri Ý a­alrß­ Al■jˇ­aflugmßlastofnunarinnar (ICAO) hausti­ 2007, fyrst og fremst fyrir tilstilli Nor­urlandanna og Samtaka evrˇpskra flugmßlastjˇra (ECAC) en Nor­url÷ndin skiptast ß a­ bjˇ­a sig fram til setu Ý rß­inu sem kosi­ er Ý ß ■riggja ßra fresti. Ůessu fylgir a­ ═sland lei­ir samstarf flugmßlastjˇrna Nor­urlandanna Ý Montreal Ý Kanada til haustsins 2010 og veitir sameiginlegri skrifstofu Nor­urlandanna (NORDICAO) forustu.
    Stofnunin tekur ■ßtt Ý ÷flugu samstarfi ■eirra rÝkja sem annast fluglei­s÷gu ß Nor­ur- Atlantshafinu (NAT-SPG) og er Ý miklum tengslum vi­ Evrˇpust÷­var ICAO Ý ParÝs. Stofnunin kemur einnig a­ ger­ loftfer­asamninga me­ samg÷ngu- og sveitarstjˇrnarrß­uneytinu.

2.1.4 Fjßrmßl.
    Stjˇrnsřsluverkefni Flugmßlastjˇrnar ═slands og al■jˇ­asamstarf, svo og eftirlit Ý ■ßgu almannaheilla breytast ekki verulega ß milli ßra en ■ˇ er st÷­ugt veri­ a­ bŠta vi­ verkefnum ß ■vÝ svi­i eins og auknu eftirliti Ý flugvernd, eftirliti me­ rÚttindum flugfar■ega, flugtŠknilegri umfj÷llun um losunarheimildir grˇ­urh˙salofttegunda o.fl.
    Beint framlag ˙r rÝkissjˇ­i er ߊtla­ 240 millj. kr. fyrir ßri­ 2010 en rekstrartekjur 198,6 millj. kr. Marka­ar tekjur eru 21,4 millj. kr. Ekki er gert rß­ fyrir breytingu tekna milli ßranna 2009 og 2010 en framlag rÝkisins lŠkkar um 3 millj. kr. Mi­a­ vi­ 10% samdrßtt Ý rekstrarkostna­i 2011 og ˇbreyttar rÝkistekjur lŠkkar framlag af almennum skattekjum um 46 millj. kr. 2011. Ekki er gert rß­ fyrir breytingum milli ßranna 2011 og 2012. Ůjˇnustutekjur grundvallast ß nßkvŠmu verkbˇkhaldi.
    Nř regluger­ um gjaldskrß fyrir ■jˇnustu Flugmßlastjˇrnar ═slands tˇk gildi 1. jan˙ar 2007. Ger­ar hafa veri­ tvŠr breytingar sÝ­an, s˙ fyrri tˇk gildi 22. jan˙ar 2008 og s˙ sÝ­ari tˇk gildi 24. j˙lÝ 2009. Stefnt er a­ ßrlegri endursko­un ■ar sem ■jˇnustutekjur Flugmßlastjˇrnar ═slands eru fyrst og fremst grei­slur einstaklinga og l÷ga­ila fyrir vottanir og sta­festingar e­a eftirlit sem ■eir hafa ■÷rf fyrir starfsemi sinnar vegna. Ůessa ■jˇnustu gŠtu vi­skiptavinir Flugmßlastjˇrnar ═slands Ý m÷rgum tilfellum sˇtt til annarra landa ß Evrˇpska efnahagssvŠ­inu ef svo vildi til a­ ■eir teldu ■a­ hagkvŠmara ■ar sem flug ß ■essu svŠ­i byggist ß gagnkvŠmri vi­urkenningu.
    Hluti kostna­ar og umfang rekstrar Flugmßlastjˇrnar ═slands er hß­ umsvifum Ý Ýslenskum flugmßlum ■ˇ a­ stofnunin geti ekki auki­ afkastagetu sÝna e­a dregi­ ˙r henni me­ sama hra­a og a­ilar Ý flugrekstri. Ůa­ tekur um eitt til tv÷ ßr a­ lßgmarki a­ ■jßlfa upp nřjan eftirlitsmann og til a­ standast ˙ttektir erlendra a­ila ß stofnuninni ver­ur ßkve­inn lßgmarksfj÷ldi eftirlitsmanna og sÚrfrŠ­inga a­ starfa ß hverju svi­i. Kostna­ur vi­ eftirlit eykst eftir ■vÝ sem ■eim fj÷lgar sem hafa heimildir ˙tgefnar af stofnuninni en minnkar a­ ßkve­nu marki ef samdrßttur ver­ur. Ůjˇnustutekna Flugmßlastjˇrnar ═slands ver­ur Ý raun ekki afla­ ßn ■ess a­ beint vinnuframlag komi til. Erfitt er a­ ߊtla hvort eftirspurn eftir vottunar■jˇnustu, heimildaveitingu og eftirliti eykst e­a minnkar. ┴ ßrinu 2009 var nokkur samdrßttur Ý flugrekstri ■eirra sem hafa heimildir frß stofnuninni og tekjur stofnunarinnar minnku­u a­ sama skapi. Ekki er b˙ist vi­ frekari samdrŠtti og er frekar von um einhverja aukningu aftur ß ßrinu 2010. Nau­synlegt er a­ geta brug­ist vi­ breytingum af ■essu tagi me­ heimild til tekju÷flunar og rß­st÷funar ■egar umsvif eru mikil og nota rekstrarafgang til a­ bŠta upp tekjumissi vegna minni umsvifa.
    Stefnt er a­ ■vÝ a­ ■eir rekstrara­ilar sem hafa heimildir frß Flugmßlastjˇrn ═slands grei­i um 50% af heildarkostna­inum vi­ rekstur stofnunarinnar, byggt ß kostna­arlÝkani og greiningu sem endurspeglist Ý gjaldskrß fyrir veitta ■jˇnustu, ■ar ß me­al eftirlit. A­ lokum er rÚtt a­ geta ■ess a­ Ý flugmßlum eru ˙ttektir, sko­anir og eftirlit oftast eins konar framhaldsvottun ß heimildaveitingu og er ■vÝ tilkomi­ Ý ■ßgu rekstara­ila sem grei­a fyrir ■jˇnustu stofnunarinnar og stu­la a­ ßframhaldandi rekstri ÷flugs samg÷ngukerfis.

2.2 Flugvellir og fluglei­s÷gu■jˇnusta, fjßrmßl.
    ═ samrŠmi vi­ ßkvŠ­i laga nr. 102/2006 hafa Flugsto­ir ohf. frß 1. jan˙ar 2007 annast fluglei­s÷gu■jˇnustu og flugvallarekstur sem ß­ur var ß h÷ndum Flugmßlastjˇrnar ═slands. Ůß hefur KeflavÝkurflugv÷llur ohf. frß 1. jan˙ar 2009 annast rekstur, vi­hald og uppbyggingu KeflavÝkurflugvallar sem borgaralegs al■jˇ­aflugvallar Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i laga nr. 76/2008. Enn fremur sÚr fÚlagi­ um rekstur, vi­hald og uppbyggingu Flugst÷­var Leifs EirÝkssonar.
    ═ kj÷lfar ni­urst÷­u starfshˇps sem fjalla skyldi um m÷gulega sameiningu Flugsto­a ohf. og KeflavÝkurflugvallar ohf. var tali­ rÚtt a­ stefna a­ sameiningu ■essara opinberu hlutafÚlaga. Helstu r÷ksemdir sameiningar tˇku mi­ af ■vÝ a­ hŠgt yr­i a­ nß fram aukinni hagrŠ­ingu og rekstrarhagkvŠmni. Ůß var tali­ a­ me­ sameiningu fÚlaganna mŠtti efla starfsemina sem undir fÚl÷gin falla auk ■ess sem tali­ var a­ sameina­ fÚlag yr­i betur Ý stakk b˙i­ til a­ veita ■ß ■jˇnustu sem ■vÝ er Štla­ a­ sinna. Me­ l÷gum nr. 153/2009 hefur n˙ veri­ ßkve­i­ a­ sameina ■essi opinberu hlutafÚl÷g Ý nřtt opinbert hlutafÚlag, FLUG-KEF, sem stofna­ hefur veri­ af ■essu tilefni. N˙ er unni­ a­ samruna fÚlaganna en mi­a­ er vi­ a­ honum ver­i loki­ Ý aprÝl 2010.
    Samg÷ngu- og sveitarstjˇrnarrß­uneyti­ hefur gert ■jˇnustusamninga vi­ Flugsto­ir ohf. og KeflavÝkurflugv÷ll ohf. um rekstur flugvalla og fluglei­s÷gu■jˇnustu en gert er rß­ fyrir a­ ■eir fŠrist til hins nřja fÚlags.
    Fram a­ brotthvarfi BandarÝkjahers af landinu 30. september 2006 rßku BandarÝkin KeflavÝkurflugv÷ll en fengu framl÷g frß NATO til ßkve­inna vi­halds- og nřframkvŠmda. Frß ■vÝ a­ Ýslenska rÝki­ tˇk vi­ rekstri KeflavÝkurflugvallar hefur litlu fÚ veri­ vari­ til vi­halds- og nřframkvŠmda ß flugvellinum. Vi­ stofnun KeflavÝkurflugvallar ohf. var hluti af fasteignum og lausab˙na­i flugvallarins lagt til fÚlagsins ß me­an a­rar fasteignir rÝkisins, ■ar ß me­al flugbrautirnar, eru ß ßbyrg­ Varnarmßlastofnunar en hluti lausab˙na­ar er enn leig­ur af BandarÝkjunum. ┴ nŠstu ßrum mun ■urfa a­ rß­ast Ý umfangsmikil og kostna­ars÷m vi­haldsverkefni ß innvi­um flugvallarins, ■.m.t. ß flugbrautum, og tryggja ■arf fjßrm÷gnum ■eirra verkefna me­ gjaldt÷ku af notendum e­a framlagi af fjßrl÷gum.
    N˙ er unni­ a­ ■vÝ a­ taka upp nřjar reglur Evrˇpusambandsins um gjaldt÷ku ß flugv÷llum. SamkvŠmt reglunum telst KeflavÝkurflugv÷llur Ý samkeppnisrekstri og fellur undir rÝkisstyrkjareglur ß Evrˇpska efnahagssvŠ­inu sem takmarkar heimildir til fjßrm÷gnunar ˙r rÝkissjˇ­i. RÝkinu er ■ˇ heimilt a­ styrkja ■jˇnustu sem er ekki af vi­skiptalegum toga, svo sem flugvernd og flugumfer­arstjˇrn. A­l÷gun a­ nřjum reglum er hafin og mun halda ßfram ß tÝmabilinu. Me­ l÷gum nr. 15/2009, um breytingu ß l÷gum um loftfer­ir, nr. 60/1998, voru skattarnir lendingargjald (71. gr. a) og ÷ryggisgjald (71. gr. b) felldir ni­ur en ■ess Ý sta­ var flugvallarrekendum heimila­ a­ taka upp ■jˇnustugj÷ld. Gert er rß­ fyrir a­ ■essi ■rˇun haldi ßfram og flugvallarskattur og varaflugvallargjald samkvŠmt l÷gum nr. 31/1987, um flugmßlaߊtlun og fjßr÷flun til flugmßla, ver­i felld ni­ur en ■jˇnustugj÷ld tekin upp ■eirra Ý sta­. A­ hluta til er ■etta tilkomi­ vegna athugasemda Eftirlitsstofnunar EFTA, ESA, sem hefur tali­ a­ ßlagning varaflugvallargjaldsins sÚ ekki Ý samrŠmi vi­ skuldbindingar sem lei­i af EES-samningnum. Ekki liggur fyrir hvenŠr af ■essu ver­ur og ■vÝ er gert rß­ fyrir ˇbreyttu fyrirkomulagi Ý ßŠtluninni.
    Framangreind ■rˇun er Ý samrŠmi vi­ till÷gur vinnuhˇpa ß vegum samg÷ngu- og sveitarstjˇrnarrß­uneytisins sem jafnframt leggja ßherslu ß a­ rekstur fÚlaganna ver­i ger­ur sjßlfbŠr, sbr.:
    1.      skřrslu střrihˇps um framtÝ­arskipan flugmßla, mars 2005,
    2.      skřrslu starfshˇps um fjßrm÷gnun flugvalla, maÝ 2009,
    3.      skřrslu starfshˇps um sameiningu KeflavÝkurflugvallar ohf. og Flugsto­a ohf.

2.2.1 Tekjur og framl÷g.
    Marka­ar tekjur flugvalla og fluglei­s÷gu■jˇnustu eru flugvallaskattur og varaflugvallagjald. Brottfararfar■egar Ý millilandaflugi grei­a varaflugvallagjald en ■vÝ er Štla­ a­ standa undir ■eim vi­bˇtarrekstrar- og fjßrfestingarkostna­i sem hlřst af varaflugvallarhlutverki innanlandsflugvallanna Ý ReykjavÝk, ß Akureyri og Egilsst÷­um. Flugvallaskatturinn er hins vegar lag­ur ß alla brottfararfar■ega bŠ­i Ý innanlands- og millilandaflugi. Varaflugvallagjald og flugvallaskattur skilu­u r˙mum 1.005 millj. kr. ß ßrinu 2009 og gert er rß­ fyrir 717 millj. kr. tekjum ß ßrinu 2010. Umtalsver­ lŠkkun er vegna fŠkkunar far■ega til landsins. ┴ ßrinu 2007 voru far■egar um KeflvÝkurflugv÷ll tŠpar tvŠr milljˇnir en ■eir voru um 1.650 ■˙sund ß ßrinu 2009. Far■egaspßr benda til ■ess a­ lÝtil breyting muni ver­a ß heildarfar■egafj÷lda ß ßrinu 2010.
    SamkvŠmt fjßrl÷gum hefur veri­ heimilt a­ nřta 605,4 millj. kr. af m÷rku­um tekjum til verkefna samkvŠmt ߊtluninni hvort ßr, en mismunurinn er nřttur til a­ grei­a ni­ur vi­skiptaskuld ß framkvŠmdali­ verkefna. Ůessi vi­skiptaskuld er tilkomin vegna lßns Flugsto­a ohf. ß ßrinu 2008 hjß rÝkissjˇ­i vegna framkvŠmda vi­ lengingu Akureyrarflugvallar, ger­ a­flugsb˙na­ar vi­ v÷llinn og til a­ flřta malbiksyfirl÷gn. Gert var rß­ fyrir a­ lßni­ yr­i endurgreitt af flugmßlaߊtlun ß tÝu ßrum, fyrst 2009. Greiddar voru inn ß vi­skiptahreyfingu vegna lßnsins 399 millj. kr. ß ßrinu 2009 og gert er rß­ fyrir 111 millj. kr. grei­slu ß ßrinu 2010.
    SÚrst÷k fjßrm÷gnun. Li­urinn sÚrst÷k fjßrm÷gnun er til a­ gera grein fyrir ■eim verkefnum sem Štla­ er a­ fjßrm÷gnu­ ver­i me­ sÚrst÷kum hŠtti. Gert er rß­ fyrir a­ rekstrara­ili flugvallanna fjßrmagni framkvŠmdir me­ lßni, m.a. hjß lÝfeyrissjˇ­unum, en ■au lßn ver­i endurgreidd me­ sÚrstakri gjaldt÷ku, innritunargj÷ldum og ÷­rum tekjum af rekstri fasteignanna. Nßnar er ger­ grein fyrir ■essum verkefnum Ý kafla 2.2.5.

2.2.2 Rekstrargj÷ld.
    Umsami­ endurgjald ■jˇnustusamnings vegna reksturs innanlandssamg÷ngukerfisins er Ý samrŠmi vi­ fjßrl÷g e­a 1.190,1 millj. kr. vegna ßrsins 2009 og 1.122 millj. kr. vegna ßrsins 2010. Ůß var Flugsto­um gert a­ hagrŠ­a Ý rekstri sÝnum ß ßrinu 2009 vegna bßgrar st÷­u rÝkissjˇ­s um 100 millj. kr. Tap var ß rekstri innanlandskerfisins bŠ­i ßrin sem mŠtt hefur veri­ a­ hluta me­ framlagi af ÷­rum rekstrareiningum. Mi­a­ vi­ ˇbreytt ■jˇnustustig er ljˇst a­ erfitt ver­ur a­ nß endum saman Ý rekstrinum. GŠta ver­ur ■ess a­ uppfylla regluger­arkr÷fur vi­ takm÷rkun ß ■jˇnustustigi ■annig a­ ekki komi til lokunar flugvalla. Gert er rß­ fyrir a­ me­ lŠkku­u ■jˇnustustigi nßist a­ lŠkka kostna­ og draga ˙r taprekstri. Lag­ar hafa veri­ fram till÷gur um uppt÷ku ■jˇnustugjalds vegna fluglei­s÷gu innan lands auk hŠkkunar ß gjaldskrß.

2.2.3 Vi­hald.
    ═ ߊtluninni er gert rß­ fyrir a­ ߊtlunarflugvellir uppfylli kr÷fur um lßgmarksßstand. Dřrustu framkvŠmdir ß ■essu svi­i ß ßŠtlunartÝmanum eru vi­hald ß yfirbor­i flugbrauta og annarra athafnasvŠ­a flugvÚla. Mßlun flugbrauta fellur undir ■ennan li­ og vi­hald bygginga og rafb˙na­ar.

2.2.4 Stofnkostna­ur.
    ═ frumvarpi til fjßrlaga 2009 voru 422 millj. kr. ߊtla­ar til stofnframkvŠmda Ý flugmßlum. Vegna efnahagsßstandsins voru 200 millj. kr. skornar af ■essum li­ Ý fjßrl÷gum og eftir standa, me­ uppfŠr­um ver­lagsforsendum 258 millj. kr. Sama fjßrhŠ­ er til rß­st÷funar 2010 en reikna­ er me­ a­ ■essi fjßrhŠ­ ver­i skorin ni­ur um 10% til vi­bˇtar ßrin 2011 og 2012 ■annig a­ a­eins ver­i til rß­st÷funar 232 millj. kr. hvort ßr.

2.2.4.1 KeflavÝkurflugv÷llur.
    Eins og fram er komi­ greiddu BandarÝkjaher og NATO fyrir framkvŠmdir og meiri hßttar vi­hald ß flugvellinum fram a­ brottf÷r BandarÝkjahers 30. september 2006. SamkvŠmt svari utanrÝkisrß­herra vi­ fyrirspurn Rannveigar Gu­mundsdˇttur frß ■vÝ Ý febr˙ar 2005 voru framkvŠmdir varnarli­sins og NATO, samtals ß 10 ßra tÝmabili, 1994–2004, 12,7 milljar­ar kr. ß ver­lagi ■essara ßra.
    SamkvŠmt sÚrfrŠ­iskřrslu RÝkisendursko­unnar vegna stofnefnahagsreiknings KeflavÝkurflugvallar ohf. og rekstrarߊtlunar fÚlagsins til 10 ßra eru ßrlegar fjßrfestingar a­ me­altali um 1,8 milljar­ar kr. Jafnframt, mi­a­ vi­ forsendur fÚlagsins, ver­ur sjˇ­streymi ■ess neikvŠtt um 17 milljar­a kr. Ý lok ߊtlunartÝmabilsins. Ljˇst er a­ til a­ svo fari ekki ■urfa a­ koma til umtalsver­ar gjaldskrßrhŠkkanir enda ver­a framl÷g rÝkisins til flugvallarins hß­ rÝkisstyrkjareglum ESB.
    Af ■essum s÷kum er ekki reikna­ me­ framl÷gum af fjßrl÷gum til framkvŠmda nÚ vi­halds. Reikna­ er me­ a­ ■a­ ■urfi a­ koma af sjßlfsaflafÚ flugvallarins. HÚr ß eftir er ger­ grein fyrir nau­synlegustu framkvŠmdum ßranna og hefur ■ß allri meiri hßttar vi­halds- og endurnřjunar■÷rf veri­ fresta­ eins og unnt er en ljˇst er a­ takm÷rk eru fyrir ■vÝ hve lengi er hŠgt a­ fresta slÝku.

┴Štlun um helstu fjßrfestingar
millj. kr.
2009 374,0
        LÝflenging malbiks 136,0
        Flugst÷­ Leifs EirÝkssonar 44,0
        A­flugsb˙na­ur og flugbrautarljˇs 19,0
        VÚlar og tŠki (snjˇplˇgar) 137,0
        Eldsneytisl÷gn 20,0
        Fraktflughla­ 18,0
2010 253,9
        Svarratsjß 91,9
        VORTAC-viti 33,7     
        Vi­ger­ og nřtt malbik ß Hßaleitishla­, flugvÚlastŠ­i 105–111 25,7
        LÝflengingarefni og rannsˇknir ß akbraut KÝlˇ 3–4 30,6
        LÝflengingarefni ß akbraut Echo 45,0
        Ri­breytir 50/60 Hz – Hˇlsvellir 12 27,0
2011 292,5
        Vi­ger­ og endurnřjun malbiks ß flughla­i vi­ flugst÷­ LE 225,0
        LÝflengingarefni ß akbraut, nˇvember 40,5
        Ri­breytir 50/60 Hz – Hˇlsvellir 12 27,0
2012 614,7
        Vi­ger­ og endurnřjun malbiks ß flughla­i vi­ flugst÷­ LE 85,0
        Lenging a­flugsljˇsa vi­ flugbraut 29 um 600 m 90,0
        Vi­ger­ og nřtt malbik ß akbraut KÝlˇ 3–4 432,0
        LÝflengingarefni ß akbraut Charlie 3 7,2

2.2.4.2 A­rir al■jˇ­aflugvellir Ý grunnneti.
    ReykjavÝk:
Sendar og mˇttakarar ver­a endurřja­ir 2010 og bo­skiltum ß flugbrautum breytt. Marker-viti vi­ Elli­avatn ver­ur endurnřja­ur 2011. Endurnřja­ur ver­ur NDB-viti vi­ Skaga 2012. Gert er rß­ fyrir a­ bygg­ur ver­i fyrsti ßfangi vÚlageymslu ß ReykjavÝkurflugvelli ßri­ 2011.
    Samg÷ngumi­st÷­: Nßnar er ger­ grein fyrir ■vÝ verkefni Ý grein 2.2.5 SÚrst÷k fjßrm÷gnun.
     Akureyri: ┴ Akureyrarflugvelli var loki­ lengingu flugbrautar og verkefnum tengdum ■vÝ ßri­ 2009 en fjßrveiting til ■ess verkefnis var a­ mestu leyti frß ßrinu 2008. Ůß var einnig loki­ uppsetningu vararafst÷­var. Akbraut a­ flugminjasafni var malbiku­ 2009 og loki­ ver­ur frßgangi bÝlastŠ­a 2010. Einnig hefur veri­ loki­ vi­ endurnřjun a­flugsb˙na­ar fyrir hina lengdu braut, ■ar ß me­al uppsetningu blinda­flugskerfis. N˙verandi flughla­ stenst ekki kr÷fur flugvallarregluger­ar um fjarlŠg­ir stŠrri flugvÚla frß flugbraut og ver­ur h÷nnun nřs flughla­s loki­ 2010. Sendar og mˇttakarar ver­a endurřja­ir 2010 og NDB-viti 2012.
    Flugst÷­: Nßnar er ger­ grein fyrir ■vÝ verkefni Ý grein 2.2.5 SÚrst÷k fjßrm÷gnun.
     Egilssta­ir: Egilssta­aflugv÷llur er n˙ mest nota­i varaflugv÷llur fyrir KeflavÝk. Loki­ var 2009 vi­ a­ gir­a Egilssta­aflugv÷ll sunnan megin til samrŠmis vi­ flugverndarkr÷fur. N˙verandi flughla­ stenst ekki kr÷fur flugvallarregluger­ar um fjarlŠg­ir stŠrri flugvÚla frß flugbraut og ver­ur h÷nnun nřs flughla­s loki­ 2010. Ve­urkerfi ß Egilssta­aflugvelli var endurnřja­ 2009. Gert er rß­ fyrir a­ ljˇsab˙na­ur vi­ enda÷ryggissvŠ­i vi­ su­urenda ver­i lagfŠr­ur til a­ uppfylla regluger­arkr÷fur um enda÷ryggissvŠ­i og a­flugsljˇs fyrir a­flug ˙r su­ri ver­a sett upp ßri­ 2010 til a­ uppfylla regluger­arkr÷fur. Sendar og mˇttakarar ver­a endurřja­ir 2010 ßsamt fjarskiptastjˇrnb˙na­i Ý turni. Reikna­ er me­ a­ ganga frß enda÷ryggissvŠ­i vi­ nor­urenda 2012 ■annig a­ svŠ­i­ nřtist til flugtaka til a­ vinna ß mˇti styttingu ß su­urenda vegna breytinga ■ar til a­ uppfylla kr÷funa um enda÷ryggissvŠ­i.

2.2.4.3 A­rir flugvellir Ý grunnneti.
    Ger­ar ver­a endurbŠtur ß yfirbor­um flugbrauta Vestmannaeyjaflugvallar bŠ­i ßri­ 2010 og 2011.
    Sendar og mˇttakarar ver­a endurřja­ir ß ═safjar­arflugvelli 2010 og yfirlag ß flugbraut endurbŠtt 2012.
    Byggingu vÚla- og tŠkjageymslu ß Ůingeyrarflugvelli var loki­ 2009.
    ┴ BÝldudal ver­ur sett upp uppt÷kutŠki 2011.
    ┴ ١rshafnarflugvelli var gamla vararafst÷­in frß Egilsst÷­um sett upp 2009.
    A­ kr÷fu heilbrig­isyfirvalda voru rot■rŠr og lagnir endurnřja­ar ß Hornafjar­arflugvelli og Vopnafjar­arflugvelli 2009.
    ┴ Vopnafjar­arflugvelli ver­ur settur upp NDB-viti 2011.

2.2.4.4 A­rir flugvellir og lendingarsta­ir.
    Gert er rß­ fyrir a­ malarslitlag ver­i endurbŠtt ß fimm flugbrautum ßri­ 2009 og ß einni flugbraut ßri­ 2010.

2.2.4.5 A­rar framkvŠmdir, b˙na­ur og verkefni.
    Undir ■ennan li­ heyra verkefni sem ekki eru bundin vi­ einstaka flugvelli.
    Kostna­arhlutdeild innanlandsflugs vegna stofnkostna­ar al■jˇ­aflug■jˇnustu. – Ůessi li­ur er vegna kostna­arhlutdeildar ═slands Ý stofnkostna­i flugstjˇrnarkerfa, en li­urinn fjßrmagnar stofnkostna­ innanlandshluta Flugstjˇrnarmi­st÷­varinnar Ý samrŠmi vi­ samninginn um Al■jˇ­aflug■jˇnustuna. Yfirstandandi er vi­amikil framkvŠmd vi­ endurnřjun fjarskiptastjˇrnkerfis fjarskiptast÷­va og fjarskiptanets flugstjˇrnarmi­st÷­varinnar.
    Lei­arflug. – Gert er rß­ fyrir uppsetningu fjarskiptab˙na­ur ß fjallast÷­vum fyrir lei­arflug innan lands, jafnframt er gert rß­ fyrir endurbˇtum ß lei­s÷gub˙na­i.
    GNSS/AIS/Upplřsinga■jˇnusta. – GPS-kortager­ og mŠlingar ßsamt endurger­ OBST- korta ß al■jˇ­aflugv÷llum, ßskrift a­ kortagrunnum og ■jˇnustusamningur vegna FRAMEAPS-gagnagrunns AIP-handbˇkar.
    Ve­urupplřsingakerfi. – EndurbŠtur ß mi­lŠgum hluta ve­urupplřsingakerfis Flugsto­a.
    Flugvernd og ÷ryggismßl. – Ůessi li­ur fjßrmagnar uppbyggingu flugverndarmannvirkja, m.a. kaup ß vopnaleitar-, flugverndar-, bj÷rgunar- og ÷ryggisb˙na­i flugvalla.
    Til lei­rÚttinga og brřnna verkefna. – Ůessi li­ur, sem er of vŠgt ߊtla­ur, sÚrstaklega Ý n˙verandi efnahagsßstandi, fjßrmagnar brřn verkefni sem upp kunna a­ koma ß hverju ßri og nau­synlegt er a­ leysa me­ sk÷mmum fyrirvara. Sam■ykki samg÷ngu- og sveitarstjˇrnarrß­uneytis ■arf fyrir slÝkum verkefnum. Einnig er ■essi li­ur nota­ur til fjßrm÷gnunar ß ÷­rum verkefnum samg÷nguߊtlunar sem hafa fari­ fram ˙r ߊtlun, m.a. vegna ver­lags■rˇunar. Til greina kemur a­ gert ver­i ßhŠttumat vegna hindrana vi­ flugvelli.
    Ůrˇun og ߊtlanager­. – Ůessi li­ur fjßrmagnar h÷nnun og ger­ frumߊtlana, t.d. ger­ frumkostna­arߊtlana vegna ger­ar samg÷nguߊtlana framtÝ­arinnar. Einnig ■rˇun a­fer­a vi­ ßhŠttumat ß hindrunum vi­ flugbrautir, auk forrita sem notu­ eru vi­ utanumhald eigna og framkvŠmda. Fyrir liggur ßtaksverkefni um ߊtlanager­ yfir nau­synlegar ˙rbŠtur gagnvart al■jˇ­legum og innlendum st÷­lum Ý flugvallarmßlum landsins, m.a. flugbrautum og ÷ryggissvŠ­um, til undirb˙nings ˙ttekta ß vegum EASA og ICAO ß nŠstu ßrum.
    Stjˇrnunarkostna­ur. – Ůessi li­ur fjßrmagnar stjˇrnun og sto­■jˇnustu vegna framkvŠmda og skřrsluger­ir samkvŠmt kr÷fum Ý ■jˇnustusamningi.

2.2.5 SÚrst÷k fjßrm÷gnun.
    Undir ■ennan li­ falla samg÷ngumi­st÷­ ß ReykjavÝkurflugvelli og stŠkkun flugst÷­varinnar ß Akureyri. Forsenda framkvŠmdarinnar er a­ rekstrara­ili flugvallanna fjßrmagni byggingarnar og lˇ­aframkvŠmdir me­ lßni m.a. hjß lÝfeyrissjˇ­unum en ■au lßn, 2,2 milljar­ar kr., ver­i endurgreidd me­ sÚrstakri gjaldt÷ku, innritunargj÷ldum og ÷­rum tekjum af rekstri fasteignanna. Ekki liggur fyrir hve hß ■essi gjaldtaka ß notendur ■arf a­ vera. Ůetta kallar ß umfj÷llun Al■ingis og samrß­ vi­ notendur.
    Jafnframt ver­ur a­ gera grein fyrir fjßrm÷gnun flughla­a, 1,6 millj÷r­um kr., sem ekki er ger­ tillaga um Ý ■essari ߊtlun. Heildarkostna­ur vegna ■essara framkvŠmda er ■vÝ ßŠtla­ur 3,8 milljar­ar kr. Undirb˙ningur a­ samg÷ngumi­st÷­ Ý ReykjavÝk og stŠkkun flugst÷­var ß Akureyri eru vel ß veg komin. Deiliskipulag fyrir ReykjavÝkurflugv÷ll er Ý undirb˙ningi.

2.2.5.1 Samg÷ngumi­st÷­ Ý ReykjavÝk.
m2 millj. kr.
A­albygging 3.300 1.100
Lˇ­ og bÝlastŠ­i 20.500 174
Flughla­ 40.000 650
Heildarkostna­ur 1.974

2.2.5.2 StŠkkun flugst÷­var ß Akureyri.
m2
millj. kr.
Vi­bygging og breyting ß n˙verandi h˙snŠ­i vi­b. 1.930 900
Flughl÷­: 25.400 984
    1. ßfangi: Nor­an flugst÷­var 636
    2. ßfangi: BÝlastŠ­i og skur­ur 50
    3. ßfangi: Frßgangur ß nyr­ri hluta flughla­s 136
    4. ßfangi: Sy­ri akbraut 40
    5. ßfangi: Sy­ri akbraut 122
Heildarkostna­ur 1.884

2.3 Flug÷ryggismßl.
    Eftirlit me­ flugstarfsemi og flug÷ryggi er samtvinna­ ■ar sem byggt er ß ■vÝ a­ rekstrara­ilar og einstaklingar sřni fram ß a­ kr÷fur til ■essarar starfsemi sÚu uppfylltar. ┌ttektir og vottun til a­ sannreyna a­ skilyr­i til heimildaveitinga sÚu til sta­ar eru ■vÝ e­lilega ein meginsto­in Ý starfsemi Flugmßlastjˇrnar ═slands. ┴herslur Ý eftirliti hafa ■rˇast ß undanf÷rnum ßrum yfir Ý a­ fylgjast me­ ■vÝ a­ innri eftirlitskerfi fyrirtŠkjanna sÚu fullnŠgjandi (gŠ­akerfi og verklag). Auk ■essa hafa kr÷fur um formleg ÷ryggisstjˇrnunarkerfi (SMS) komi­ fram sÝ­ustu ßr og var­ar ■a­ m.a. flugrekstur, fluglei­s÷gu■jˇnustu og rekstur flugvalla. Samhli­a ■essum kr÷fum ß fyrirtŠkin er aukin krafa ß eftirlit Flugmßlastjˇrnar ■ar sem ßherslan er s˙ a­ ˙ttektarkerfi stofnunarinnar muni frekar grundvallast ß greiningu ß g÷gnum.
    Ůau g÷gn eru einkum skřrslur um flugatvik og upplřsingar ˙r ˙ttektum. SlÝk greining mi­ar a­ ■vÝ a­ leggja ßherslu ß ˙rbŠtur ß svi­um ■ar sem veikleikar e­a ßhŠtta finnst og eins til a­ fylgjast me­ ■vÝ a­ frammista­a kerfa sÚ innan e­lilegra marka. ═ tengslum vi­ ■etta hefur Flugmßlastjˇrn unni­ st÷­ugt a­ bŠttri skrßningu ß flugatvikum og hefur teki­ ■ßtt Ý ■rˇun ß gagnagrunni ß vegum ESB Ý ECCAIRS.
    Til a­ nß betri ßrangri Ý ˙rvinnslu ß g÷gnum af ■essu tagi hefur ICAO sett fram till÷gur um a­ a­ildarrÝki skilgreini sÚrstaka ߊtlun um flug÷ryggi sem skilgreinir tengsl eftirlitskerfa me­ flugstarfsemi ßsamt ■vÝ sem settir eru skilgreindir mŠlikvar­ar og markmi­. DŠmi um slÝkan mŠlikvar­a er a­ fj÷ldi alvarlegra flugatvika og flugslysa Ý flutningaflugi sÚ innan tiltekinna marka t.d. me­ vi­mi­i­ 100.000 flugstundir e­a ein milljˇn fluga. Flugmßlastjˇrn vinnur a­ ■vÝ a­ innlei­a slÝka ߊtlun um flug÷ryggi ßsamt ■vÝ a­ festa gŠ­akerfi stofnunarinnar frekar Ý sessi.
    Me­ verkefnastofni um flug÷ryggi voru skrß­ m÷rg hugsanleg umbˇtaverkefni me­ a­komu hagsmunaa­ila. Sum ■eirra verkefna sem tilgreind eru ■ar eru hluti af n˙verandi starfsemi Flugmßlastjˇrnar og samg÷ngu- og sveitarstjˇrnarrß­uneytisins en ÷nnur ■urfa sÚrst÷k fjßrframl÷g til a­ ver­a sett ß laggirnar.

     Forgangsverkefni.
Nr. Verkefni
1 ┴Štlun um flug÷ryggi samkvŠmt kr÷fum ICAO.
Lj˙ka sÚrstakri ߊtlun um flug÷ryggi samkvŠmt kr÷fum ICAO (State Safety Program) og tilheyrandi a­l÷gun eftirlits. Ůetta verkefni er komi­ vel ßlei­is en ߊtlunina ■arf a­ festa Ý sessi og leita lei­a til a­ styrkja greiningu ß g÷gnum til a­ nß fram sem hagkvŠmustu eftirliti. Ůetta verkefni felur Ý sÚr a­ skilgreina nßnar samhengi krafna, fyrirkomulag eftirlits og greiningu ß atvikum me­ ßherslu ß ßhŠttugreiningu. Ůessi nßlgun ß vi­ eftirlit stofnunarinnar ß svo til ÷llum svi­um nema hva­ var­ar flugvernd. Ekki er gert rß­ fyrir a­ vi­bˇtarfjßrmagn ■urfi til a­ lj˙ka ■essari ߊtlun a­ sinni. Stefnt er a­ ■vÝ a­ ger­ ■essarar ߊtlunar ver­i loki­ ß ßrinu 2010.
2 Innlei­ing ÷ryggisstjˇrnunarkerfa.
FullnŠgja ■arf kr÷fum um ÷ryggisstjˇrnarkerfi. Kynning ß ÷ryggisstjˇrnarkerfum og ■rˇun ß eftirliti me­ ■eim. Ůessi kynning er ■egar hafin sem og ■jßlfun eftirlitsmanna. Ůessu ■arf a­ fylgja ßfram ˙r hla­i en ■essi mßl eru komin lengst Ý fluglei­s÷gu og ß flugv÷llum. Von er ß frekari kr÷fum Ý annarri flugstarfsemi ß nŠstu ■remur ßrum, t.d. Ý flugrekstri, ■jßlfun og vi­haldsst÷­vum. Frekari kynningu fyrir hagsmunaa­ila og ■jßlfun eftirlitsmanna ver­ur loki­ ß ßrinu 2010.
3 Greining ß flugatvikum.
SÚrst÷k verkefni tengd greiningu flugslysa og flugatvika hjß Flugmßlastjˇrn og rannsˇknarnefnd flugslysa. Ůetta tengist verkefni 1 og styrkir ■a­. Me­ samvinnu vi­ t.d. hßskˇlasamfÚlagi­ er hŠgt a­ framkvŠma sÚrhŠf­ar greiningar og jafnframt ■rˇa a­fer­ir sem stu­la a­ ■vÝ a­ koma ß framfŠri flug÷ryggislegum upplřsingum ˙r gagnagrunnum Flugmßlastjˇrnar.
4 Breytingar ß kr÷fum – undirb˙ningsvinna Flugmßlastjˇrnar og fyrirtŠkja.
Undirb˙a ■arf innlei­ingu ß nřjum regluger­apakka var­andi fluglei­s÷gu – Single European Sky. Breyting og a­l÷gun vegna breyttra regluger­a hva­ var­ar fluglei­s÷gu. Ůessar regluger­ir eru tilb˙nar frß ESB:
          EASA: PART-OPS og PART-FCL. Kr÷fur um flugrekstur og ■jßlfunarmßl sem koma Ý sta­ EU-OPS og JAR-FCL. Undirb˙a a­l÷gun. Enn er um a­ rŠ­a dr÷g a­ kr÷fum frß EASA (NPAs). (┴hersla 2010–2012.)
          EASA: PART-OR og PART-AR. Kr÷fur um eftirlit Flugmßlastjˇrnar og kr÷fur ß stjˇrnkerfi fyrirtŠkja Ý flugstarfsemi. Undirb˙a a­l÷gun. Enn er um a­ rŠ­a dr÷g a­ kr÷fum frß EASA (NPAs). (┴hersla 2010–2012.)
          EASA: Kr÷fur um flugvelli og fluglei­s÷gu: Dr÷g liggja ekki enn fyrir en eru Ý deiglunni. (┴hersla 2011–2012.)
5 Ferjuflugmenn.
BŠta upplřsingagj÷f til ferjuflugmanna sem eiga lei­ um ═sland. Ůetta felst fyrst og fremst Ý upplřsingagj÷f, ■.m.t. samrß­ vi­ ■jˇnustua­ila.
6 Tilkynningarkerfi ßn skyldu.
Kanna ■arf m÷guleika ß a­ koma ■essu ß me­ einf÷ldum hŠtti. Mˇta ˙rvinnslu ß slÝkum g÷gnum.
7 Ţmis verkefni.
Ţmis verkefni ˙r verkefnastofni og ÷nnur tengd. Eftirtalin verkefni koma helst til ßlita en eru hß­ fjßrframl÷gum.
          Eftirlit me­ flugafgrei­slu.
          Mˇta nßnar a­fer­ir var­andi tilkynningarkerfi ßn skyldu.
          Eftirfylgd vi­ tilmŠli rannsˇknarnefndar flugslysa.
          Nř tŠkni Ý fluglei­s÷gu. Mˇta nßnar stefnu og kr÷fur var­andi GPS-a­flug sem getur komi­ Ý sta­ dřrari b˙na­ar. Koma jafnframt ß framfŠri upplřsingum um hagnřta notkun GPS Ý almannaflugi.

3. SIGLINGAM┴LA┴ĂTLUN
    
Siglingamßlaߊtlun fjallar um rekstur og framkvŠmdir sem eru ß forrŠ­i e­a Ý umsjˇn Siglingastofnunar ═slands. ═ verkbˇkhaldi Siglingastofnunar ═slands er haldi­ utan um kostna­ vi­ einst÷k verkefni. Kostna­i vi­ yfirstjˇrn, bˇkhald og almenna skrifstofu er deilt ˙t ß verkefni og ■annig sÚ­ til ■ess a­ ■jˇnustuverkefni sem greidd eru af almennum vi­skiptavinum, jafnt sem verkefni kostu­ af rÝkissjˇ­i, standi undir kostna­i vi­ yfirstjˇrn og skrifstofu.
    Rekstrarverkefnum mß skipta upp Ý stjˇrnsřsluverkefni, lei­s÷gukerfi ß sjˇ og v÷ktun skipaumfer­ar, eftirlit me­ skipum, rannsˇknir ß nßtt˙rufari hafs og stranda, ÷ryggi sjˇfarenda og a­ lokum ߊtlun um ÷ryggi sjˇfarenda.
    Helstu framkvŠmdir Ý umsjß Siglingastofnunar ═slands eru rÝkisstyrktar hafnarframkvŠmdir og sjˇvarnargar­ar. Hafnakafli siglingamßlaߊtlunar byggist ß hafnal÷gum, nr. 61/2003, me­ ßor­num breytingum. ═ samrŠmi vi­ ßkvŠ­i laganna mun rÝki­ draga ˙r fjßrstu­ningi til nřframkvŠmda Ý h÷fnum ß ßŠtlunartÝmabilinu og ■ß sÚrstaklega Ý stŠrri h÷fnunum. Upphaflega stˇ­ til a­ breyting ß kostna­ar■ßttt÷ku rÝkissjˇ­s Ý nřjum hafnarmannvirkjum tŠki gildi Ý upphafi ßrs 2007 en gildist÷ku ■essa ßkvŠ­is hefur veri­ fresta­ nokkrum sinnum me­ brß­abirg­aßkvŠ­i Ý hafnal÷gum ■annig a­ styrkhlutfall sÚ ˇbreytt frß eldri hafnal÷gum, nr. 23/1994. Samg÷ngu- og sveitarstjˇrnarrß­herra hefur ßkve­i­ a­ leggja til vi­ Al■ingi a­ gildist÷ku breytinganna ver­i fresta­ enn um sinn ■annig a­ rÝkissjˇ­i ver­i heimilt a­ styrkja framkvŠmdir Ý h÷fnum Ý samrŠmi vi­ eldri l÷g til ßrsloka 2012. Tillaga um framl÷g til hafnarframkvŠmda ßrin 2011 og 2012 byggist ß a­ framangreind breyting ß hafnal÷gum nßi fram a­ ganga.

3.1 Fjßrmßl.
Heildarfjßrmagn.
    ┴ grundvelli fjßrlaga 2009 ger­i Siglingastofnun Ý jan˙ar ■a­ ßr till÷gu a­ breytingu ß gildandi ߊtlun sem einungis nß­i til reksturs og framkvŠmda ßrsins 2009. Breytingarnar voru fyrst og fremst fˇlgnar Ý nřjum kostna­arߊtlunum, ni­urskur­i framkvŠmda og a­l÷gun rekstrarverkefna a­ fjßrl÷gum ßrsins 2009.
    S˙ ߊtlun sem hÚr er l÷g­ fram nŠr yfir tÝmabili­ 2009–2012. ┴Štlun fyrir ßrin 2009 og 2010 byggist ß fjßrl÷gum ■eirra ßra ßsamt breytingu sem ger­ var ß ßŠtluninni Ý upphafi ßrs 2009 og st÷­u verka um sÝ­ustu ßramˇt.
    Heildarfjßrmagn til siglingamßla ß ßŠtlunartÝmabilinu 2009–2012 nemur 7.980 millj. kr. StŠrsti hlutinn, e­a 6.289 millj. kr., er framlag ˙r rÝkissjˇ­i en a­ auki eru marka­ar tekjur, vitagjald 865 millj. kr. og almennar rÝkistekjur og sÚrtekjur 826 millj. kr.

3.1.1 Tekjur og framl÷g.
Marka­ar tekjur.
    
SamkvŠmt l÷gum um vitamßl, nr. 132/1999, me­ sÝ­ari breytingum, er vitagjaldi Štla­ a­ standa undir starfsemi Siglingastofnunar ═slands. ═ l÷gunum er vitagjaldi­ ßkve­i­ 125,12 kr. af hverju br˙ttˇtonni skips, ■ˇ aldrei lŠgra en 4.900 kr. af hverju skipi. Vitagjaldinu var sÝ­ast breytt me­ l÷gum nr. 144/2009. Erlend skip grei­a fjˇr­ung vitagjalds vi­ hverja komu til landsins, en ■ˇ ekki oftar en fjˇrum sinnum ß hverju almanaksßri.
Framlag ˙r rÝkissjˇ­i.
    
┴Štla­ rÝkisframlag til siglingamßla ß ßŠtlunartÝmabilinu nemur 6.289 millj. kr. Um ■ri­jungur ■eirrar fjßrhŠ­ar, e­a 2.118 millj. kr., mun renna til Landeyjahafnar. A­ auki er gert rß­ fyrir a­ Ý fjßraukal÷gum 2010 muni ■urfa 150,5 millj. kr. framlag til Landeyjahafnar svo hŠgt ver­i a­ taka h÷fnina Ý notkun um mitt ßr 2010.
SÚrtekjur.
    
SÚrtekjur koma af verkefnum sem seld eru ˙t fyrir stofnunina. StŠrsti einstaki li­urinn er ■ˇknun fyrir umsjˇn og eftirlit me­ hafnarframkvŠmdum. Reikna­ er me­ a­ ■essar tekjur muni dragast saman ß tÝmabilinu. Af ÷­rum verkefnum mß nefna yfirfer­ gagna vegna nřsmÝ­a og breytinga ß skipum og řmis skÝrteini fyrir skip og ßhafnir.
    Gert er rß­ fyrir a­ sami­ ver­i sÚrstaklega vi­ rekstrara­ila Landeyjahafnar um grei­slu fyrir afnot af far■egaa­st÷­u og bryggju og vi­haldsdřpkun hafnarinnar.

3.1.2 Rekstur og ■jˇnusta.
    
Helstu rekstrar- og ■jˇnustuverkefni Siglingastofnunar:
     Hafnamßl: Undir ■ennan li­ falla verkefni svo sem ger­ ߊtlana um uppbyggingu hafna og sjˇvarna og umsjˇn me­ framkvŠmdum.
     Hafnir, lÝkantilraunir og grunnkort: Undir ■ennan li­ falla m.a. dřptarmŠlingar, botnrannsˇknir, ger­ grunnkorta og lÝkantilraunir af h÷fnum, rannsˇknir sem tengjast ßkve­num framkvŠmdum, grunnkort af h÷fnum og lÝkantilraunir.
    ┴ ßrinu 2010 ver­ur loki­ lÝkantilraunum af stˇrskipah÷fn utan vi­ Ei­i­ Ý Vestmannaeyjum og nŠsta verkefni Ý r÷­inni ver­ur lÝkantilraun af stŠkkun Akraneshafnar.
    ┌ttekt ß hafnara­stŠ­um fyrir nřja atvinnustarfsemi ver­ur ger­ ß eftirt÷ldum st÷­um. Akranesi, Arnarfir­i, BolungarvÝk, Finnafir­i, GunnˇlfsvÝk, Fjar­abygg­, Vestmannaeyjum, Ůorlßksh÷fn og vestan StraumsvÝkur. Ůß ver­a kanna­ir m÷guleikar ß nřrri innsiglingu vi­ Hornafjar­arˇs og ˙rbŠtur ß dřpi ß Grynnslunum. ┴ sumum af ■eim st÷­um sem taldir eru hÚr a­ framan getur ˙ttekt leitt til ■ess a­ fari­ ver­i Ý lÝkantilraunir.
     Rekstur Hafnabˇtasjˇ­s: ═ hafnal÷gum er kve­i­ ß um a­ stofnunin annist v÷rslu, daglega afgrei­slu og bˇkhald Hafnabˇtasjˇ­s og er afm÷rku­ fjßrhŠ­ Štlu­ til ■ess verkefnis. Hafnabˇtasjˇ­ur skiptist Ý tvŠr deildir, A-deild sem Štla­ er a­ fjßrmagna hlut rÝkisins Ý rÝkisstyrktum framkvŠmdum og B-deild sem Štla­ er a­ fjßrmagna vi­ger­ir tjˇna ß s÷mu mannvirkjum.
     Siglingavernd: Markmi­ siglingaverndar er a­ tryggja vernd skipa, ßhafna, far■ega, farms og hafnara­st÷­u fyrir hvers kyns ˇgn af hry­juverkum og ÷­rum ˇl÷glegum a­ger­um. Siglingastofnun ═slands annast framkvŠmd laga nr. 50/2004, um siglingavernd. Ůß annast stofnunin erlent samstarf tengt siglingaverndinni sem e­li mßls samkvŠmt er allmiki­.
     Skipamßl: ┴ stjˇrnsřslusvi­i stofnunarinnar er unni­ a­ undirb˙ningi og kynningu ß laga- og regluger­arsetningu ß svi­i siglinga-, vita- og hafnamßla og fylgir ■vÝ erlent samstarf, m.a. vi­ Al■jˇ­asiglingamßlastofnunina (IMO), Siglinga÷ryggisstofnun Evrˇpu (EMSA), Evrˇpusambandi­ (ESB) og fleiri a­ila. Auk ■ess undirbřr stofnunin fundi siglingarß­s ■ar sem kynnt eru dr÷g a­ frumv÷rpum og regluger­um.
    Haldin er skrß yfir skip og bßta og gefin ˙t mŠlibrÚf, skrßsetningarskÝrteini og ■jˇ­ernisskÝrteini fyrir Ýslensk skip, en starfrŠktur er sÚrstakur gagnagrunnur vegna ■essarar starfsemi. Ůß sÚr stofnunin um ˙tgßfu skÝrteina til Ýslenskra sjˇmanna, atvinnukafaraskÝrteina og skÝrteina fyrir lei­s÷gumenn og hafns÷gumenn skipa. Siglingastofnun hefur eftirlit me­ l÷gskrßningu sjˇmanna og gefur ˙t undan■ßgur og veitir starfsleyfi vegna fyrirtŠkja Ý fer­a■jˇnustu ß sjˇ, ßm og v÷tnum.
     Vitar og lei­s÷gukerfi: Undir ■ennan li­ fellur rekstur vitakerfisins ßsamt rekstri v÷ktunar- og upplřsingakerfa fyrir siglingar og fiskvei­ar Ý Ýslensku efnahagsl÷gs÷gunni, ■.m.t. rekstur lei­rÚttingast÷­va fyrir GPS, rekstur sjßlfvirks au­kenniskerfis skipa, AIS, og mˇttaka upplřsinga frß LRIT (Long Range Identification and Tracking) um gervihnetti. Einnig er um a­ rŠ­a umsjˇn me­ rekstri rafrŠns tilkynningarkerfis skipa (SafeSeaNet) og rekstur upplřsingakerfisins um ve­ur og sjˇlag. Siglingastofnun ═slands sÚr um innlei­ingu ■essa kerfis.
     Vaktst÷­ siglinga: Vaktst÷­ siglinga starfar samkvŠmt l÷gum nr. 41/2003. Siglingastofnun hefur fjßrhagslegt og faglegt eftirlit me­ rekstrinum og ber ßbyrg­ ß starfseminni, ■.m.t. vegna al■jˇ­legs samstarfs er a­ ■essu lřtur.
     Skipaeftirlit: Siglingastofnun ber ßbyrg­ ß framkvŠmd eftirlits me­ skipum og hefur eftirlit me­ starfsemi A- og B-faggiltra sko­unarstofa skipa og b˙na­ar, vi­urkenndra flokkunarfÚlaga og annarra starfsleyfishafa. Ůß sÚr stofnunin um upphafssko­un ß nřsmÝ­i, breytingum og innflutningi ß skipum, framkvŠmir skyndisko­anir, fer yfir teikningar og ÷nnur g÷gn vegna nřsmÝ­i skipa og breytinga ß ■eim, sinnir marka­seftirliti me­ skemmtibßtum og skipsb˙na­i og sÚr um ˙tgßfu skipsskÝrteina og ˙tgßfu og uppfŠrslu ß sko­unarhandbˇkum sem sko­unarstofur nota vi­ vinnu sÝna.
     HafnarrÝkiseftirlit: Siglingastofnun annast eftirlit me­ ßstandi og m÷nnun erlendra kaupskipa sem taka h÷fn hÚr ß landi. Gert er rß­ fyrir a­ 25% erlendra far■ega- og flutningaskipa, sem koma til hafnar Ý hverju a­ildarrÝki, sÚu tekin til sko­unar me­ ■a­ a­ markmi­i a­ draga ˙r siglingum undirmßlsskipa um heimsh÷fin.
     Rannsˇknir og ■rˇun: Kostna­ur vi­ rannsˇknir og ■rˇun er ߊtla­ur 50 millj. kr. ßri­ 2010 en 39,7 millj. kr. nŠstu tv÷ ßr ■ar ß eftir. Undir ■ennan li­ fellur ÷flun řmissa grunnupplřsinga, mŠlingar og rannsˇknir sem stu­la a­ ÷ryggi sjˇfarenda og Ýb˙a ß strandsvŠ­um og grunnrannsˇknir sem nřtast vi­ h÷nnun hafnarmannvirkja, sjˇvarnargar­a og annarra mannvirkja vi­ strendur landsins. Helstu verkefnaflokkar eru:
    Hafna- og strandrannsˇknir: Ůessar rannsˇknir tengjast h÷fnum en eru ˇhß­ar einst÷kum mannvirkjum og felast m.a. Ý ÷ldufarsreikningum og rannsˇknum ß efnisflutningum og frumߊtlunum. Helstu verkefni eru: Íldufars- og efnisbur­arrannsˇknir vegna ferjulŠgis vi­ Bakkafj÷ru, landbrot vi­ VÝk Ý Mřrdal, J÷kulsß ß Brei­amerkursandi og siglinga÷ryggi stŠrri fiskiskipa ß grunnsŠvi, einkum ß Grynnslunum utan vi­ Hornafjar­arˇs.
    Umhverfisrannsˇknir: L÷g­ ver­ur sÚrst÷k ßhersla ß verkefni er tengjast siglingu stˇrra skipa Ý Ýslenskri efnahagsl÷gs÷gu. Helstu verkefni eru: Upplřsingakerfi um ve­ur og sjˇlag, sjßvarf÷ll, rek stˇrra skipa, hafÝss og mengandi efna ßsamt k÷nnun ß sjßvarflˇ­um, rannsˇknir ß hŠkkun sjßvarbor­s af v÷ldum ve­urfarsbreytinga og undirst÷­uk÷nnun ß virkjun vinds, ÷ldu og sjßvarfalla.
    Rannsˇknir sem tengjast ÷ryggi skipa og ßhafna: ┴hersla ver­ur l÷g­ ß a­ vinna ˙r ni­urst÷­um rannsˇkna ß sjˇslysum og kappkosta a­ sß lŠrdˇmur, sem af ■eim mß draga, skili sÚr inn Ý l÷g og regluger­ir um ÷ryggi skipa og ßhafna. Helstu verkefni eru: HreyfimŠlingar ß skipum og rannsˇknir ß sjˇveiki sem og ■reytu um bor­ Ý skipum, st÷­ugleiki skipa, nřting andveltigeyma, rannsˇknir ß hßva­a, hle­sla og ofhle­sla smßbßta, loftflŠ­i til a­alvÚla skipa, loftrŠstikerfi skipa, eigin sko­anir skipa, umhverfisvŠnir orkugjafar, afgashreinsun frß a­alvÚlum skipa, vei­ar og orkugreining.
     ┴Štlun um ÷ryggi sjˇfarenda: Framlag ˙r rÝkissjˇ­i til ߊtlunar um ÷ryggi sjˇfarenda er ߊtla­ 20 millj. kr. ßri­ 2010 en 10 millj. kr. nŠstu tv÷ ßr ■ar ß eftir. Siglingastofnun fer me­ framkvŠmd ߊtlunarinnar. Verkefnisstjˇrn, sem Ý eiga sŠti fulltr˙ar samg÷ngu- og sveitarstjˇrnarrß­uneytis, LandhelgisgŠslu ═slands, SlysavarnafÚlagsins Landsbjargar og hagsmunaa­ila, hefur eftirlit me­ framgangi ߊtlunarinnar og stu­lar a­ samstarfi ■eirra a­ila sem a­ mßlinu ■urfa a­ koma. Markmi­ ߊtlunar um ÷ryggi sjˇfarenda er m.a. a­ treysta og auka ÷ryggi Ýslenskra skipa og ßhafna ■eirra sem og far■ega, fŠkka slysum ß sjˇ og draga ˙r tjˇni vegna ■eirra. Helstu verkefni ߊtlunarinnar eru menntun og ■jßlfun sjˇmanna, ger­ frŠ­sluefnis og lei­beininga, s÷fnun og mi­lun upplřsinga, gŠ­a- og ÷ryggiskr÷fur um bor­ Ý skipum og rannsˇknir.
    ═ ߊtlun um ÷ryggi sjˇfarenda eru n˙ lag­ar meginßherslur ß ÷ryggisstjˇrnun um bor­ Ý skipum. Tilgangur ÷ryggisstjˇrnunar um bor­ Ý skipum er a­ tryggja sem best a­ ÷ryggis■Šttir sÚu undir ÷ruggri stjˇrn og a­ b˙na­ur skips og hŠfni skipverja sÚ eins gˇ­ og m÷gulegt er hverju sinni.
    Helstu verkefnisflokkar ߊtlunarinnar:
    Menntun og ■jßlfun sjˇmanna: ┴hersla ver­ur l÷g­ ß nßmsgagnager­ me­ kennsluefni fyrir sjˇmenn, ˙tgßfu frŠ­sluefnis um menntun og ■jßlfun sjˇmanna og nßmskei­ ■eim tengd.
    FrŠ­sluefni og mi­lun upplřsinga: Helstu verkefnin undir ■essum li­ eru ßtaksverkefni me­ mßlfundum og rß­stefnum, frŠ­slupÚsar, myndefni og handbŠkur um ÷ryggismßl sjˇmanna, veggspj÷ld me­ lei­beiningum og merkingum svo og upplřsingar ß heimasÝ­u Siglingastofnunar um ÷ryggisreglur fyrir skip, breytingar ß ■eim og upplřsingar um ÷ryggismßl almennt.
    Íryggisstjˇrnun: ═ ■essari ߊtlun fŠr ÷ryggisstjˇrnun um bor­ Ý skipum meira vŠgi Ý verkefnum en ß­ur. Verkefnunum ver­ur skipt ni­ur Ý almenna ÷ryggisstjˇrnun ■ar sem skilgreiningar og lei­beiningar um ÷ryggisstjˇrnun ver­a settar ß vef Siglingastofnunar. Huga­ ver­ur a­ ÷ryggisstjˇrnunarkerfum bŠ­i Ý fiskiskipum og far■egaskipum ßsamt hŠttumati og slysaskrßningu.
    Rannsˇkna- og ■rˇunarverkefni: Eitt af meginverkefnum ߊtlunarinnar eru styrkveitingar me­ ■a­ a­ markmi­i a­ hvetja hugvitsmenn til a­ koma me­ hugmyndir og till÷gur a­ nřjum lausnum Ý ÷ryggismßlum sjˇfarenda. Reynt ver­ur a­ auka og festa Ý sessi samstarf vi­ nßgranna■jˇ­ir okkar Ý rannsˇkna- og ■rˇunarverkefnum sem tengjast ÷ryggismßlum sjˇmanna eins og gert hefur veri­ Ý verkefninu um vi­horfsk÷nnun sjˇmanna. Fari­ ver­ur af sta­ me­ rannsˇknir ß alvarlegum slysum ßsamt verkefni um tryggingafrŠ­ilegt mat sjˇslysa og kostna­ samfÚlagsins af ■eim.
    Skilgreining stefnumˇtandi ßherslna og markmi­a: Meginmarkmi­ ߊtlunar um ÷ryggi sjˇfarenda er a­ fŠkka slysum ß sjˇ. Stefnt skal a­ ■vÝ a­ ÷ryggi Ýslenskra skipa ver­i eins og ■a­ gerist best me­ ÷­rum ■jˇ­um. Hafin er ˙rvinnsla er var­ar skilgreiningu ß stefnumˇtandi ßherslum og markmi­um og eru myndir hÚr a­ ne­an fyrsti li­ur Ý ■essari ˙rvinnslu.

Mynd 1: Tilkynningar um slys
.

HÚr er mynda­ efni sem sÚst a­eins Ý pdf-skjalinu.

Mynd 2: Dau­aslys ß sjˇ.


HÚr er mynda­ efni sem sÚst a­eins Ý pdf-skjalinu.

Mynd 3: Fj÷ldi skipa sem hafa farist.

HÚr er mynda­ efni sem sÚst a­eins Ý pdf-skjalinu.

    Mynd 1 sřnir ■riggja ßra me­altalsfj÷lda tilkynntra slysa ß sjˇm÷nnum til Tryggingastofnunar rÝkisins, mynd 2 fj÷lda dau­aslysa og mynd 3 fj÷lda skipa sem hafa farist. Ůessar tilkynningar eru frß ÷llum skipum en fj÷ldi starfandi ß eing÷ngu vi­ um fiskvei­ar. Fj÷ldi starfandi sjˇmanna ß kaupskipum ß fyrri hluta tÝmabilsins var talsver­ur en er hverfandi ß seinni hlutanum ■annig a­ tilkynnt slys og dau­aslys ß 10.000 manns eru marktŠk ß seinni hlutanum. Aukningu ß tilkynningum um slys frß tÝmabilinu 1984–1986 mß skřra a­ hluta me­ breytingum ß l÷gum um slysabŠtur.
    MŠlanleg undirmarkmi­: ┴ vegum LandspÝtala er unni­ a­ heilsufrŠ­ilegum upplřsingum um slys ß sjˇm÷nnum. HÚr er um vi­amikla vinnu a­ rŠ­a sem ■egar er fari­ af sta­ me­. Siglingastofnun mun koma a­ ■essari vinnu og nřta ■Šr upplřsingar sem fram munu koma til a­ fullgera eftirtalin markmi­.
    Markmi­ 1: Dau­aslysum ß sjˇ hefur fŠkka­ mj÷g hin sÝ­ari ßr eins og sjß mß af mynd 2. ┴ ■riggja ßra tÝmabili 2007–2009 ur­u a­ me­altali 2,33 dau­aslys ß hverja 10.000 starfandi sjˇmenn. Stefnt ver­ur a­ ■vÝ ßrin 2009–2012 a­ dau­aslysum fŠkki enn frekar.
    Markmi­ 2: Skipska­ar hafa a­ me­altali veri­ fimm ßrlega ß ■riggja ßra tÝmabilum 1998–2006. ┴ ■riggja ßra tÝmabili 2007–2009 fˇrst a­ me­altali eitt skip ß ßri. Stefnt ver­ur a­ ■vÝ ßrin 2009–2012 a­ skipsk÷­um fŠkki enn frekar. SamkvŠmt rannsˇknum rannsˇknanefndar sjˇslysa fj÷lga­i skipum sem sukku vegna ˇ■ekkts leka fram til ßrsins 2005 en hafa sta­i­ Ý sta­ eftir ■a­.
    Markmi­ 3: Stefnt ver­ur a­ fŠkkun alvarlegra slysa hjß sjˇm÷nnum og a­ ■au ver­i fŠrri me­ hverju ßri ■egar mi­a­ er vi­ skrßningar LSH og Slysaskrß ═slands. Ůegar skrßning ■essara a­ila liggur fyrir er hŠgt a­ takast ß vi­ ■etta verkefni af fullum krafti.
     Minjavernd og saga: ŮŠr stofnanir sem myndu­u Siglingastofnun ═slands ßri­ 1996 gegndu veigamiklu hlutverki Ý fram■rˇun Ýslensks samfÚlags ß 20. ÷ld og er saga ■eirra og vi­fangsefni mikilvŠgur ■ßttur ■jˇ­ars÷gunnar. Einnig eru var­veittar hjß stofnuninni minjar og skj÷l af řmsu tagi frß fyrri tÝmum. Siglingastofnun ═slands er ljˇs s˙ ßbyrg­ sem ß henni hvÝlir gagnvart s÷guritun og minjavernd. Ůegar hefur veri­ skrß­ saga Ýslenskra vita og saga hafnarger­ar ß ═slandi. Takast ■arf ß vi­ skrßsetningu ß s÷gu annarra verkefna sem stofnunin fŠst vi­.
    Siglingastofnun ═slands hefur einnig hug ß a­ kynna sjˇ- og strandminjar me­ ■vÝ a­ setja upp upplřsingaskilti, t.d. um merka vita, verst÷­var, lendingarsta­i og hafnarmannvirki Ý samvinnu vi­ ßhugasama a­ila. Ůß hafa nokkrir vitar veri­ fri­a­ir og mß b˙ast vi­ a­ verja ■urfi fÚ til vi­halds ß ■eim Ý samrŠmi vi­ fri­unarskilmßla.
     Ůjˇnustuverkefni: HÚr er um a­ rŠ­a řmis verkefni sem seld eru vi­skiptavinum Siglingastofnunar ═slands og ■ar sem grei­slur koma fyrir veitta ■jˇnustu Ý formi sÚrtekna. Kaupendur ■jˇnustunnar eru fyrst og fremst hafnarsjˇ­ir, ˙tger­ir og sjˇmenn. Undir ■ennan li­ falla t.d. h÷nnun, umsjˇn og eftirlit me­ hafnarframkvŠmdum og sjˇv÷rnum, tŠkjaleiga, rekstrarv÷rur vegna innsiglingarljˇsa Ý eigu hafnarsjˇ­a, yfirfer­ gagna vegna nřsmÝ­i og breytinga ß skipum, ˙tgßfa skipsskÝrteina, starfsleyfa og atvinnurÚttindaskÝrteina, nßmskei­ahald og sala ß frŠ­sluefni fyrir sjˇmenn.
     Rekstur Landeyjahafnar: Um er a­ rŠ­a ߊtla­an ßrlegan kostna­ vi­ rekstur hafnarmannvirkja, far■egaa­st÷­u og vi­haldsdřpkun hafnarinnar.

3.1.3 Stofnkostna­ur.
3.1.3.1 Vitar- og lei­s÷gukerfi.
    Stefnt er a­ ■vÝ a­ lj˙ka uppbyggingu sjßlfvirks au­kenniskerfis skipa (AIS) ßri­ 2011 ■annig a­ ■a­ kerfi ßsamt stafrŠnum valkallsb˙na­i (DSC) Vaktst÷­var siglinga geti komi­ Ý sta­ STK-b˙na­arins sem nřttur hefur veri­ Ý sjßlfvirkt tilkynningarkerfi Ýslenskra skipa. STK-kerfi­ er a­ ver­a ˙relt, komi­ a­ endurnřjun, og ■vÝ tali­ hagkvŠmt a­ nřta AIS- kerfi­ sem tilkynningarkerfi.
    Undir ■ennan li­ fellur einnig nau­synleg endurnřjun ß b˙na­i vita og upplřsingakerfis um ve­ur og sjˇlag.

3.1.3.2 Hafnarmannvirki.
    
Mat ß ßŠtlu­um kostna­i rÝkissjˇ­s vi­ framkvŠmdir Ý h÷fnum mi­ast vi­ a­ grei­slu■ßtttaka rÝkissjˇ­s haldist ˇbreytt samkvŠmt eldri hafnal÷gum til ßrsloka 2012 og er ■ß mi­a­ vi­ a­ Al■ingi sam■ykki enn einu sinn a­ framlengja ßkvŠ­i til brß­abirg­a ■ar a­ l˙tandi Ý gildandi hafnal÷gum.
    ═ lok ßrs 2009 tˇk fjßrmßlarß­uneyti­ ßkv÷r­un um a­ gera ■ß till÷gu til Al■ingis a­ me­ lokafjßrl÷gum 2008 skyldi fella ni­ur hluta ■eirrar fjßrheimildar sem sta­i­ haf­i ˇnotu­ ß li­num Hafnarmannvirki vi­ ßrslok 2008 ■annig a­ eftir stˇ­u einungis 97,5 millj. kr. Ůetta skřrir a­ Ý t÷flu 3-1 eru endanlegar fjßrheimildir ßrsins 2009 lŠgri en ߊtla­ur rÝkishluti framkvŠmda. Ůetta er sÝ­an jafna­ ˙t ßri­ 2010 me­ ■vÝ a­ draga ˙r framkvŠmdum.

3.1.3.3 LendingabŠtur.
    
HÚr er um a­ rŠ­a styrki til einstaklinga, fyrirtŠkja e­a sveitarfÚlaga til framkvŠmda utan skilgreindra hafnarsvŠ­a. Styrkir ■essir eru fyrst og fremst til framkvŠmda ß st÷­um ■ar sem ˙tger­ og/e­a fer­a■jˇnusta er stundu­ Ý atvinnuskyni. ═ me­f÷rum Al■ingis ß fjßrlagafrumvarpi fyrir ßri­ 2010 var ßkve­i­ a­ fella ni­ur ■ennan li­ og er vi­ ■a­ mi­a­ a­ svo ver­i ˙t ߊtlunartÝmabili­.

3.1.3.4 Ferjubryggjur.
    
Undir ■ennan li­ falla framl÷g til vi­halds og endurbyggingar hafnarmannvirkja utan skilgreindra hafnarsvŠ­a ■ar sem rÝki­ styrkir ferjusiglingar svo sem Ý Brei­afjar­areyjum og vi­ ═safjar­ardj˙p.

3.1.3.5 Sjˇvarnargar­ar.
    
FramkvŠmdum er ra­a­ Ý forgangsr÷­ mi­a­ vi­ tiltekna forgangsflokka, A, B og C. M÷rg verkefni sem voru ß samg÷nguߊtlun 2007–2010 komast ekki inn ß ■essa ߊtlun s÷kum mikils ni­urskur­ar ß framlagi til sjˇvarna. Enn fremur er t÷luvert af sjˇv÷rnum 15–20 ßra og eldri er ■arfnast styrkingar sem ekki eru Ý ■essari ߊtlun. Svo er ß hitt a­ lÝta a­ um 17 ßr eru frß sÝ­asta stˇrflˇ­i su­vestanlands, en 10–12 ßr ß Nor­urlandi og Vestfj÷r­um. Nřtt stˇrflˇ­ mundi skapa nřja framkvŠmda■÷rf. B˙ast mß vi­ stˇrflˇ­um ß 10–20 ßra fresti sÚ teki­ mi­ af reynslu.
    Fjßrveitingar til sjˇvarna. Gert er rß­ fyrir a­ vinna a­ sjˇv÷rnum ß ßŠtlunartÝmabilinu fyrir samtals 640 millj. kr. Af ■eirri fjßrhŠ­ grei­ir rÝki­ 561 millj. kr., a­ me­talinni ˇnota­ri fjßrheimild Ý byrjun ߊtlunartÝmabils, en sveitarfÚl÷g og landeigendur 79 millj. kr.

3.1.3.6 Hafnabˇtasjˇ­ur framlag.
    
HÚr er ßtt vi­ framlag til B-deildar sjˇ­sins sem veitt hefur styrki til lÝtilla hafnarsjˇ­a til a­ a­sto­a ■ß vi­ a­ fjßrmagna hluta hafna Ý nřframkvŠmdum og styrki til tjˇnavi­ger­a. Eignir B-deildar Hafnabˇtasjˇ­s voru a­ mestu uppurnar Ý ßrslok 2009 ■ar sem sjˇ­num var gert a­ skila inn Ý rÝkissjˇ­ 200 millj. kr. af eigin fÚ me­ frumvarpi til lokafjßrlaga fyrir ßri­ 2008. Ekki er fyrir fram gert rß­ fyrir framl÷gum Ý B-deild Hafnabˇtasjˇ­s. Ůess Ý sta­ er gert rß­ fyrir a­ sˇtt ver­i um ■a­ eftir ■÷rfum Ý fjßraukal÷g til a­ sjˇ­urinn geta sinnt hlutverki sÝnu.

3.1.3.7 Landeyjah÷fn.
    
Verki­ var bo­i­ ˙t Ý j˙nÝ 2008 og framkvŠmdir hˇfust Ý framhaldi af ■vÝ. ═ ßrslok 2008 haf­i veri­ unni­ fyrir samtals 304 millj. kr. Ý Landeyjah÷fn. ┴ ߊtlunartÝmabilinu er gert rß­ fyrir a­ framkvŠmdakostna­ur ver­i 3.132 millj. kr. Heildarkostna­ur vi­ verki­ er ■vÝ ßŠtla­ur 3.436 millj. kr. Stefnt er ß a­ taka mannvirki­ Ý notkun Ý j˙lÝ 2010.

3.1.3.8 StŠkkun tolla­st÷­u ß Sey­isfir­i.
    
Rß­stafa­ var 10 millj. kr. framlagi ß fjßrl÷gum 2009 til a­ lj˙ka framkvŠmdum vi­ stŠkkun tolla­st÷­unnar.

3.2 Flokkun hafna.
    
Siglingastofnun hefur skilgreint sta­alkr÷fur fyrir fiskihafnir. Sta­alkr÷furnar greinast Ý tvennt:
          tŠknikr÷fur sem l˙ta a­ skipulagi hafna og hafnasvŠ­a, gŠ­um innsiglingar og kyrr­ Ý h÷fninni,
          notendakr÷fur sem eru reglur var­andi mat ß nřtingu ß bryggjuplßssi, ■.e. hvort h÷fn annar ■eim fj÷lda skipa sem ■ar leggur a­ og landar, enn fremur hvort a­sta­a ■arf a­ vera fyrir farmskip og vi­mi­unarreglur var­andi řmsan b˙na­ hafna.
    Ůrˇun fiskiskipaflotans hefur sÝ­ustu ßratugi veri­ Ý ßtt a­ stŠrri og dj˙pristari skipum. Siglingastofnun hefur a­laga­ sta­alkr÷fur til fiskiskipahafna a­ ■essari ■rˇun og er n˙ t.d. krafist meira dřpis Ý stˇrskipah÷fnum en ß­ur var. Einnig hafa kr÷fur um bur­ar■ol hafnarbakka aukist. Fyrir um tveimur ßratugum var algengast a­ mi­a leyfilegt ßlag vi­ 1–3 t/m2. N˙ er krafa um notaßlag 4 t/m2 ß hafnarb÷kkum ■ar sem losun og lestun flutningaskipa fer fram og b˙ast mß vi­ notkun gßmalyftara.
    H÷fnum er skipt ni­ur Ý fjˇra flokka og eru mismunandi sta­alkr÷fur ger­ar Ý hverjum ■eirra. Flokkun ■essi hefur veri­ nřtt vi­ a­ forgangsra­a framkvŠmdum me­ tilliti til rÝkisframlags ß hafnaߊtlun. Flokkunin er unnin me­ hjßlp reiknilÝkans sem tekur mi­ af eftirfarandi:
          ■jˇnustustigi sem h÷fn veitir,
          aflamagni sem landa­ er Ý vi­komandi h÷fn,
          ver­mŠti afla sem landa­ er,
          magni sem unni­ er Ý vi­komandi verst÷­,
          v÷ruflutningum sem fara um h÷fnina,
          a­stŠ­um til hafnarger­ar ß vi­komandi sta­.
    Allar hafnir Ý flokkum I og II eru Ý grunnneti. Auk ■ess eru Ý grunnneti ferjuhafnir ■ar sem eru reglubundnar ferjusiglingar og i­na­arh÷fnin ß Grundartanga. Utan grunnnets eru flestar fiskihafnir Ý flokki III og IV og i­na­arh÷fnin vi­ ■÷rungaverksmi­juna ß Reykhˇlum. Flokkunin er endursko­u­ ß fj÷gurra ßra fresti, um lei­ og 12 ßra ߊtlun.

Tafla 3-1. Flokkun hafna.
Flokkur I, stˇrar fiskihafnir:
*Akranesh÷fn Akureyrarh÷fn *Eskifjar­arh÷fn
*Fßskr˙­sfjar­arh÷fn GrindavÝkurh÷fn Hafnarfjar­arh÷fn
*Hornafjar­arh÷fn ═safjar­arh÷fn *Neskaupsta­arh÷fn
ReykjavÝkurh÷fn *Reykjanesh÷fn Sau­ßrkrˇksh÷fn
*Sey­isfjar­arh÷fn *Vestmannaeyjah÷fn *Vopnafjar­arh÷fn
Ůorlßksh÷fn
* Hafnir ■ar sem l÷ndun er ß uppsjßvarfiski 2008.
Flokkur II, me­alstˇrar fiskihafnir:
BolungarvÝkurh÷fn DalvÝkurh÷fn Dj˙pavogsh÷fn
Grundarfjar­arh÷fn H˙savÝkurh÷fn Kˇpavogsh÷fn
Ëlafsfjar­arh÷fn ËlafsvÝkurh÷fn Patreksfjar­arh÷fn
Rey­arfjar­arh÷fn Rifsh÷fn Sandger­ish÷fn
Siglufjar­arh÷fn Skagastrandarh÷fn *١rsh÷fn
* H÷fn ■ar sem l÷ndun er ß uppsjßvarfiski 2008.

Flokkur III, bßtahafnir:
BÝldudalsh÷fn Flateyrarh÷fn HˇlmavÝkurh÷fn
Hvammstangah÷fn Raufarh÷fn Stykkishˇlmsh÷fn
St÷­varfjar­arh÷fn Su­ureyrarh÷fn S˙­avÝkurh÷fn
Tßlknafjar­arh÷fn Ůingeyrarh÷fn

Flokkur IV, smßbßtahafnir:
Arnarstapah÷fn ┴rskˇgssandsh÷fn Bakkafjar­arh÷fn
Bl÷nduˇsh÷fn Borgarfjar­arh÷fn eystri Brei­dalsvÝkurh÷fn
BrjßnslŠkjarh÷fn Drangsnesh÷fn GrenivÝkurh÷fn
GrÝmseyjarh÷fn Hjalteyrarh÷fn Hofsˇsh÷fn
HrÝseyjarh÷fn Kˇpaskersh÷fn Mjˇafjar­arh÷fn
Nor­urfjar­arh÷fn Vogah÷fn

    Auk ■eirra 59 fiskihafna sem tilgreindar eru Ý framant÷ldum fjˇrum flokkum eru nokkrir minni l÷ndunarsta­ir. Fyrir hvern flokk er mi­a­ vi­ h÷nnunarskip sem skilgreint er ˙t frß lengd, breidd og dj˙pristu (sjß t÷flu 3-5).

Tafla 3-2. Skilgreining ß h÷nnunarskipum eftir flokkum hafna.
Flokkur I
Stˇrar fiskihafnir
Flokkur II
Me­alstˇrar fiskihafnir
Flokkur III
Bßtahafnir
Flokkur IV
Smßbßtahafnir
Fiskiskip,
    70–80 m l÷ng
    12–16 m brei­
    8–9 m dj˙prista
Fiskiskip,
    50–60 m l÷ng
    10–12 m brei­
    6–8 m dj˙prista *)
Fiskiskip,
    40–50 m l÷ng
    7–9 m brei­
    5–6 m dj˙prista *)
Fiskiskip,
    10–15 m l÷ng
    3–4 m brei­
    2–3 m dj˙prista
Flutningaskip,
    100–130 m l÷ng,
    14–20 m brei­
    6–7 m dj˙prista
Flutningaskip, **)
    80–110 m l÷ng,
    12–16 m brei­
    5–6 m dj˙prista
*)    Ef l÷ndun ß uppsjßvarfiski er yfir 10.000 tonn a­ me­altali mi­a­ vi­ ■riggja ßra tÝmabil er teki­ mi­ af dßlki I, stˇrar fiskihafnir.
**)    Ekki er ■÷rf ß a­st÷­u fyrir flutningaskip ef samg÷ngur eru grei­ar allt ßri­ vi­ nßlŠga flutningah÷fn.

Tafla 3-3. Helstu sta­alkr÷fur fyrir fjˇra flokka hafna.
Flokkur I
Stˇrar fiskihafnir
Flokkur II
Me­alstˇrar fiskihafnir
Flokkur III
Bßtahafnir
Flokkur IV
Smßbßtahafnir
Innsigling,
breidd rennu
Breidd siglingarennu
2–5 x breidd h÷nnunarskips,
hß­ a­stŠ­um
Breidd siglingarennu
2–5 x breidd h÷nnunarskips, hß­ a­stŠ­um
Breidd siglingarennu
2–5 x breidd h÷nnunarskips, hß­ a­stŠ­um
Breidd siglingarennu
2–5 x breidd h÷nnunarskips, hß­ a­stŠ­um
SŠfl÷tur hafnar StŠrri en 10 ha StŠrri en 5 ha HafnarkvÝ stŠrri en 1 ha me­ ÷ruggu skjˇli fyrir bßta HafnarkvÝ stŠrri en 70 m2 x fj÷ldi smßbßta sem notar h÷fnina > 5% tÝmans
Sn˙ningssvŠ­i Flutningaskip
D > 1,5 x lengd h÷nnunarskips. SÚ sn˙i­ vi­ bryggju e­a ef drßttarbßtur er til a­sto­ar telst vera Ý lagi ■ˇtt ■vermßl sn˙nings sÚ um 15% minna
Flutningaskip
D > 1,5 x lengd h÷nnunarskips. Mß ■ˇ vera allt a­ 20% minna sn˙nings■vermßl sÚ sn˙ningur vi­ bryggju e­a ef drßttarbßtur er til sta­ar
D > 1,2 x lengd h÷nnunarskips D > 1,2 x lengd h÷nnunarskips
Fiskiskip
D > 1,2 x lengd h÷nnunarskips
Fiskiskip
D > 1,2 x lengd h÷nnunarskips
Dřpi
    Innsigling > 9,5 m
ß smßstraumsfj÷ru, hß­ kenni÷ldu
> 8 m
ß smßstraumsfj÷ru, hß­ kenni÷ldu
6,5 m
ß smßstraumsfj÷ru, hß­ kenni÷ldu 
4 m
ß smßstraumsfj÷ru, hß­ kenni÷ldu
    Sn˙ningssvŠ­i > 9 m
ß smßstraumsfj÷ru
> 7,5 m
ß smßstraumsfj÷ru
> 6 m
ß smßstraumsfj÷ru
> 3 m
ß smßstraumsfj÷ru
    L÷ndunarbryggja > 9 m
ß stˇrstraumsfj÷ru
> 8 m
ß stˇrstraumsfj÷ru
> 6,5 m
ß stˇrstraumsfj÷ru
> 2,5 m
ß stˇrstraumsfj÷ru
Kyrr­, gŠ­i
vi­legukanta
A–B A–B A–B A–B
Landrřmi vi­
kanta
AthafnasvŠ­i vi­ flutninga- og l÷ndunarkanta > 30 m ß breidd.
Ef athafnasvŠ­i er minna og lestun/ losun krefst notkunar ÷kutŠkja sker­ist nřting vi­komandi l÷ndunarkants
AthafnasvŠ­i vi­ l÷ndunarkanta > 25 m ß breidd.
Ef athafnasvŠ­i er minna og lestun/ losun krefst notkunar ÷kutŠkja sker­ist nřting vi­komandi l÷ndunarkants
AthafnasvŠ­i vi­ l÷ndunarkanta > 20 m ß breidd.
Ef athafnasvŠ­i er minna og lestun/ losun krefst notkunar ÷kutŠkja sker­ist nřting vi­komandi l÷ndunarkants
Smßbßtar landa vi­ krana. Akstursbreidd vi­ krana > 12 m

4. VEG┴ĂTLUN
    FjßrhŠ­ir ߊtlunarinnar ß ßrinu 2009 eru Ý samrŠmi vi­ sam■ykkt fjßrl÷g og fjßraukal÷g fyrir ■a­ ßr. Vegna efnahagsßstandsins var řmsum framkvŠmdum sem fyrirhuga­ar voru ß ■vÝ ßri samkvŠmt gildandi samg÷nguߊtlun fresta­, auk ■ess sem fjßrveitingar til almenns rekstrar, almenningssamgangna, ■jˇnustu og vi­halds voru lŠkka­ar umtalsvert. Heildarframlag til vegager­ar Ý fjßrl÷gum er 28.365 millj. kr., en samkvŠmt fyrri vegߊtlun 2007– 10 fyrir ßri­ 2009 var ■a­ 41.670 millj. kr. ß sama ver­lagi, e­a 47% hŠrra. FjßrhŠ­ir ߊtlunarinnar ßri­ 2010 eru Ý samrŠmi vi­ sam■ykkt fjßrl÷g auk 3.658 millj. kr. sem fluttar eru af ˇnřttum fjßrveitingum ßranna 2008 og 2009. Gert er rß­ fyrir a­ fjßrveitingar til rekstrar Vegager­arinnar, ■jˇnustu, styrkja, rannsˇkna og vi­halds lŠkki um 1.060 millj. kr. 2011 og ver­i ˇbreyttar 2012. Gert er rß­ fyrir a­ stofnkostna­ur ver­i 7.500 millj. kr. 2011 og 7.000 millj. kr. 2012.

4.1 Fjßrmßl.
    Heildarfjßrmagn til vegamßla samkvŠmt fjßrl÷gum ß ßrinu 2010 er 19.159 millj. kr. A­ auki fara 20,9 millj. kr. Ý grei­slu skulda vi­ rÝkissjˇ­.
    R˙mlega 75% fjßrins koma frß m÷rku­um tekjustofnum e­a 14.470 millj. kr. Einnig er rß­stafa­ 61,6 millj. kr. af framtÝ­artekjum Vegager­arinnar. ŮŠr eru greiddar ˙r rÝkissjˇ­i n˙ en fŠrast sem vi­skiptahreyfing Vegager­arinnar gagnvart rÝkinu. A­rar sÚrtekjur eru um 10 millj. kr. Til vi­bˇtar ■essu koma framl÷g ˙r rÝkissjˇ­i. Skipta mß ■eim Ý ■rennt. Framlag til innanlandsflugs, framlag til jar­gangager­ar og almennt framlag.
    Gert er rß­ fyrir a­ marka­ir tekjustofnar ver­i hŠkka­ir til samrŠmis vi­ ver­lagshŠkkanir ß tÝmabilinu, svo og rÝkisframl÷g, ■annig a­ ߊtlunin haldi ver­gildi sÝnu.
    SÝ­asta endurgrei­sla af lßni vi­bˇtarframlags ˙r rÝkissjˇ­i frß ßrinu 1999 ver­ur ß ßrinu 2010 20,9 millj. kr.

4.1.1 Tekjur og framl÷g.
Marka­ar tekjur.

    Vegager­in hefur samkvŠmt l÷gum tekjur af m÷rku­um tekjustofnum. Ůeir eru bensÝngjald, olÝugjald og ■ungaskattur ß bifrei­ar yfir 10 tonn a­ leyf­um heildar■unga.
    BensÝngjald var sÝ­ast hŠkka­ 11. desember 2008 um 12,5% og er n˙ 37,07 kr./l.
    OlÝugjald er n˙ 52,77 kr./l Ůa­ tˇk gildi 1. j˙lÝ 2005 me­ l÷gum nr. 87/2004 og var ■ß 41 kr./l allt ■ar til 11. desember 2008 ■egar ■a­ var hŠkka­ Ý 46,12 kr./l. NŠst var ■a­ hŠkka­ 28. maÝ 2009 og ■ß Ý 51,12 kr./l. Nřjasta hŠkkunin tˇk gildi 1. jan˙ar 2010 en ■ß hŠkka­i gjaldi­ Ý 52,77 kr./l. HŠkkunin ß einu ßri var ■vÝ 28,7%. Ůungaskattur hefur einnig teki­ breytingum. Ůann 11. desember 2008 var hann hŠkka­ur um 12,5% en 28. maÝ 2009 var hann lŠkka­ur aftur um 20% ■annig a­ ni­ursta­an er s˙ a­ skatturinn er 10% lŠgri Ý dag en hann var ßri­ 2008.
    HÚr ß eftir fer tafla yfir ߊtla­a ßlagningu marka­ra tekna ß ßrunum 2009–2012. FjßrhŠ­ir vegna 2009 eru raunt÷lur ß ver­lagi ■ess ßrs. A­rar t÷lur eru Ý milljˇnum krˇna ß ver­lagi fjßrlaga 2010.

┴r BensÝn- gjald OlÝugjald Km-gjald Leyfisgj÷ld flutninga Leyfisgj÷ld leigubifrei­a Alls
millj. kr. millj. kr. millj. kr. millj. kr. millj. kr. millj. kr.
2009 7.730 6.204 974 4 6 14.918
2010 7.420 6.260 790 4 6 14.480
2011 7.502 6.339 816 4 6 14.667
2012 7.577 6.434 824 4 6 14.845

Bifrei­aeign.
    
Frß 1995 jˇkst bifrei­aeign jafnt og ■Útt fram til ßrsins 2010 ■egar bifrei­um ß skrß fŠkka­i Ý fyrsta sinn frß ■vÝ ß milli ßranna 1993 og 1994. FŠkkunin n˙ nam 4.440 bifrei­um. Nřskrßningar bifrei­a voru Ý algj÷ru lßgmarki. Einungis voru nřskrß­ar 2.570 bifrei­ar, ■ar af 2.211 fˇlksbifrei­ar. Til samanbur­ar mß nefna a­ metßri­ 2005 voru nřskrßningar tŠplega 26.000 talsins. ═ ßrslok 2004 komst bifrei­aeign landsmanna yfir 200.000 bifrei­ar og Ý ßrsbyrjun 2010 var h˙n alls 238.149 bifrei­ar.

FˇlksbÝlar Hˇpfer­a-   Bifrei­ar
┴rsbyrjun FˇlksbÝlar ß 1.000 Ýb˙a bÝlar V÷rubÝlar samtals
1960 14.228 89 325 5.703 20.256
1970 37.304 183 555 5.727 43.586
1980 81.025 357 1.117 7.873 90.015
1990 124.273 490 1.328 12.177 137.778
2000 151.409 543 1.621 17.807 170.837
2001 158.936 562 1.673 19.432 180.041
2002 159.865 558 1.711 19.990 181.566
2003 161.721 561 1.699 20.278 183.698
2004 166.869 574 1.709 21.235 189.813
2005 175.427 598 1.762 23.035 200.224
2006 187.442 625 1.899 25.544 214.885
2007 197.291 641 1.929 28.100 227.320
2008 207.513 662 1.943 31.095 240.551
2009 209.740 656 1.955 31.819 243.514
2010 205.338 647 1.888 30.923 238.149

Tekjur af bensÝni.
    SÝ­astli­in fimmtßn ßr hefur sala ß bensÝni aukist um tŠplega 1% ß ßri a­ me­altali. Mikil aukning var­ ß milli ßranna 2005 og 2006 e­a 5,1% og aukningin ß milli 2006 og 2007 var 4,1%. Helst ■etta Ý hendur vi­ mikinn fj÷lda nřskrßninga bifrei­a ß ■essum ßrum. ┴ ßrinu 2008 drˇst salan saman aftur um 5,3% og um 0,5% ß ßrinu 2009. Gert er rß­ fyrir a­ bensÝnsala aukist um 1% ß ßri Ý lÝtrum tali­ frß 2010 til 2012.
    BensÝngjald var sÝ­ast hŠkka­ Ý desember 2008. HŠkkunin nam 12,5% og er gjaldi­ n˙na 37,07 kr./l af blřlausu bensÝni.

Tekjur af ■ungaskatti.
    Ůungaskattur er innheimtur af ÷llum bifrei­um sem eru yfir 10 tonn a­ leyf­um heildar■unga. Einungis er um a­ rŠ­a kÝlˇmetragjald en ■a­ er stighŠkkandi frß 0,26 kr./km Ý flokki bifrei­a 10–11 tonn upp Ý 11,60 kr./km fyrir bifrei­ar sem eru 31 tonn e­a meira. Gjaldi­ var hŠkka­ um 12,5% Ý desember 2008 en lŠkka­ aftur um 20% Ý maÝ 2009 og er ■vÝ um 10% lŠgra n˙ en ■a­ var fyrir hŠkkunina 2008. Tekjur af kÝlˇmetragjaldi voru tŠplega 974 millj. kr. ß ßrinu 2009. Gert er rß­ fyrir a­ tekjur af kÝlˇmetragjaldi ver­i um 790 millj. kr. ß ßrinu 2010 og aukist um 1% ß ßri vegna aukins aksturs ■ungra bifrei­a me­ vaxandi ■ungaflutningum ß vegunum.

Tekjur af olÝugjaldi.
    L÷g um olÝugjald tˇku gildi 1. j˙lÝ 2005. Gjaldi­ er n˙ 52,77 kr. af hverjum seldum lÝtra og hefur teki­ ÷rum hŠkkunum frß ■vÝ Ý desember 2008. Ůß hŠkka­i ■a­ um 5 kr./l ˙r 41 kr./l Ý 46 kr./l. Ůa­ hŠkka­i ■a­ aftur Ý maÝ 2009 og ■ß Ý 51,12 kr./l. Loks hŠkka­i ■a­ Ý ßrsbyrjun 2010 Ý 52,77 kr./l. Sala ß dÝsilolÝu hefur dregist saman Ý takti vi­ minnkandi umsvif Ý landinu og er gert rß­ fyrir a­ h˙n ver­i um 120 milljˇnir lÝtra ß ßrinu 2010 ß mˇti 149 milljˇnum lÝtra ßri­ 2007. ┴Štlu­ ßrleg aukning eftir ßri­ 2010 er 1%.

Tekjur af leyfisgj÷ldum flutninga og leigubifrei­a.
    A­rar tekjur eru annars vegar leyfisgj÷ld flutninga og hins vegar leyfisgj÷ld leigubifrei­a. Vegager­in sÚr um ˙tgßfu leyfa til fˇlks- og v÷ruflutninga samkvŠmt l÷gum nr. 73/2001 og um ˙tgßfu atvinnuleyfa til leigubÝlstjˇra samkvŠmt l÷gum nr. 134/2001 og innheimtir gjald fyrir leyfin samkvŠmt l÷gunum. ┴Štla­ar tekjur af leyfisveitingum eru 10 millj. kr. ß ßri ß tÝmabili ߊtlunarinnar.

Framlag ˙r rÝkissjˇ­i.
    Framlag ˙r rÝkissjˇ­i ß ßrinu 2010 er 8.358 millj. kr. og skiptist Ý framlag til innanlandsflugs, framlag til jar­ganga og almennt framlag ˙r rÝkissjˇ­i. Gert er rß­ fyrir a­ framl÷g vegna 2011 og 2012 ver­i um 2.000 og 1.400 millj. kr. Framlag til ߊtlunarflugs er 277 millj. kr. hvort ßr en almennt framlag ˙r rÝkissjˇ­i 1.532 millj. kr. 2011 en afgangur marka­ra tekna 2012 100 millj. kr. Eins og kunnugt er ■ß er jar­gangaߊtlun hluti vegߊtlunar. ═ gildandi vegߊtlun var gert rß­ fyrir a­ framkvŠmdir vi­ Nor­fjar­arg÷ng hŠfust 2009 en n˙ er gert rß­ fyrir a­ ■Šr hefjist 2011. Gert er rß­ fyrir 220 millj. kr. framlagi 2011 og 1.174 millj. kr. 2012.

4.1.2 Vi­skiptahreyfingar.
    
┴ ßrinu 2009 voru greiddar 332 millj. kr. af 500 millj. kr. lßni ˙r rÝkissjˇ­i frß ßrinu 1999 og 2010 er sÝ­asta grei­sla af lßninu, 20,9 millj. kr.

4.1.3 SÚrst÷k fjßrm÷gnun.
    Vegna st÷­u efnahagsmßla og alvarlegrar st÷­u rÝkissjˇ­s hefur a­ undanf÷rnu veri­ rŠtt um a­komu lÝfeyrissjˇ­anna e­a annarra fjßrfesta a­ fjßrm÷gnun vegaframkvŠmda auk annarra framkvŠmda Ý landinu. Forsendur a­komu lÝfeyrissjˇ­anna eru einkum ■Šr a­ sjˇ­irnir fßi vi­unandi ar­ af fjßrfestingum sÝnum og fjßrfestingarnar sÚu ■jˇ­hagslega ar­bŠrar. Jafnframt liggur fyrir a­ rÝkissjˇ­ur hefur takmarka­ svigr˙m til a­ auka skuldbindingar sÝnar. Ůetta ■ř­ir a­ auknar framkvŠmdir ver­ur a­ fjßrmagna me­ veggj÷ldum. Eftirtaldar framkvŠmdir hafa veri­ sko­a­ar Ý tengslum vi­ a­komu lÝfeyrissjˇ­anna.

Verkefni Kostna­ur
[millj. kr.]
Lengd
verk-
efnis
HŠgt

byrja
┴rlegur kostna­ur [millj. kr.] Samtals
[millj. kr.]
2010 2011 2012 2013 2014
Su­urlandsvegur
    Vesturlandsvegur–Hˇlmsß 3.450 5 ßr 2010 200 250 1.000 1.000 1.000 3.450
    Hˇlmsß–Hverager­i 5.200 4 ßr 2010 450 1.700 1.700 1.350 5.200
    Hverager­i–Selfoss 4.400 3 ßr 2012 1.400 1.500 1.500 4.400
    Nř br˙ ß Ílfusß 2.800 2 ßr 2013 1.400 1.400 2.800
Vesturlandsvegur
    2 + 1 og mislŠgt 2.840 2 ßr 2013 1.300 1.540 2.840
Reykjanesbraut 6.000 4 ßr 2011 1.100 1.400 1.700 1.800 6.000
Va­lahei­i 8.600 3 ßr 2011 2.500 3.100 3.000 8.600
Samtals 650 5.550 8.600 11.250 7.240 33.290

    Ef Al■ingi sam■ykkir uppt÷ku veggjalda til a­ flřta vegaframkvŠmdum munu framangreind verkefni e­a hluti ■eirra bŠtast vi­ lista ■eirra verkefna sem Štla­ er a­ koma Ý framkvŠmd ß nŠstu missirum samkvŠmt fyrirliggjandi till÷gu a­ samg÷nguߊtlun.

4.1.4 Rekstur Vegager­arinnar (1.01 og 1.02).
    SamkvŠmt fjßrl÷gum fyrir ßri­ 2010 er fjßrveiting til ■essara li­a samtals 627 millj. kr.

Stjˇrnsřsla veghalds.
    Til ■essa li­ar telst eftirfarandi starfsemi: Yfirstjˇrn Vegager­arinnar, framkvŠmdasvi­, stjˇrnsřslusvi­ og ■rˇunarsvi­. Ůessi svi­ sjß um stjˇrnun stofnunarinnar, fjßrmßl hennar, bˇkhald, almennt skrifstofuhald Ý ReykjavÝk, fjßrhags- og rekstrarߊtlanir, kostna­areftirlit, l÷gfrŠ­i, starfsmannamßl, h÷nnun verka, stjˇrnun verka og eftirlit me­ ■eim, ger­ ߊtlana, ger­ vegh÷nnunarreglna og řmsar rannsˇknir auk umfer­areftirlits og upplřsinga■jˇnustu sem ger­ er grein fyrir hÚr ß eftir. Ţmsir ■essara verk■ßtta eins og h÷nnun, stjˇrnun og eftirlit me­ verkum fara einnig fram ˙ti ß starfssvŠ­um Vegager­arinnar.
    Verkefni ß ■essu svi­i hafa or­i­ Š umfangsmeiri me­ ßrunum. Stafar ■a­ ekki sÝst af ■vÝ a­ framkvŠmdirnar sem rß­ist er Ý hafa st÷­ugt or­i­ stŠrri og flˇknari. Ůß ■arf a­ leita umsagnar og samrß­s vi­ fleiri a­ila en ß­ur. Undirb˙ningur verkanna ver­ur ■vÝ tÝmafrekari og dřrari. Ůß vex st÷­ugt ■÷rfin fyrir ger­ vi­mi­unarreglna og annarra grunngagna, svo og ger­ ߊtlana, tŠknilegra og fjßrhagslegra, og eftirlit me­ ■eim. Vinna vi­ stjˇrn og eftirlit verkefna var­andi fˇlks- og v÷ruflutninga og umsjˇn og eftirlit me­ almenningssamg÷ngum er or­in mj÷g umfangsmikil. Loks mß nefna a­ kr÷fur um upplřsingagj÷f og ■jˇnustu til vegfarenda auka kostna­inn.

Umsřslugjald til rÝkissjˇ­s.
    Vegager­in grei­ir umsřslugjald til rÝkissjˇ­s af m÷rku­um tekjum sem er Štla­ a­ standa straum af innheimtu ß ■eim gj÷ldum sem falla undir marka­ar tekjur Vegager­arinnar.

Upplřsinga■jˇnusta.
    Upplřsingas÷fnun um ßstand vegakerfisins og umfer­ hefur fari­ mj÷g vaxandi ß undanf÷rnum ßrum. Jafnframt hefur ■÷rf ß upplřsingagj÷f til vegfarenda vaxi­ hr÷­um skrefum og kostna­ur ■ar me­. Samfara ■essari ■rˇun hefur vi­amikil uppbygging ß tŠkjab˙na­i til gagnas÷fnunar vi­ vegi ßtt sÚr sta­. Ůessi tŠkjab˙na­ur sendir reglulega upplřsingar um ve­ur og umfer­ sem og myndir af a­stŠ­um ß hverjum sta­. Upplřsingar eru sÝ­an nřttar af starfsm÷nnum Vegager­arinnar til a­ taka ßkv÷r­un um a­ger­ir Ý vetrar■jˇnustu, starfsm÷nnum upplřsinga■jˇnustu vegna upplřsingagjafar til vegfarenda og sÝ­an af vegfarendum sjßlfum ß netinu, textavarpinu og Ý talvÚl til a­ greina og meta a­stŠ­ur vegna fyrirhuga­ra fer­a um vegi landsins. Ůrˇa­ur hefur veri­ ÷flugur skrßningarhugb˙na­ur ■ar sem fŠr­, ßstand og a­stŠ­ur sem og Ýtarupplřsingar fyrir vi­komandi sta­ eru skrß­ar og ■eim mi­la­ til vegfarenda.

Umfer­areftirlit.
    Eftirlitsst÷rf Vegager­arinnar Ý umfer­inni hafa veri­ Ý svipu­u horfi frß ßrinu 2006 en h÷f­u fram a­ ■eim tÝma aukist jafnt og ■Útt. Er svo komi­ a­ umfer­areftirlit Vegager­arinnar sinnir n˙ eftirliti me­ tilteknum ■ßttum umfer­arlaga, eftirliti er snřr a­ innheimtu olÝu- og kÝlˇmetragjalds og eftirliti er var­ar rekstrar- og atvinnuleyfi til fˇlks- og farmflutninga.
    Eftirlit me­ ■unga ÷kutŠkja og a­ fylgja eftir ■ungatakm÷rkunum til a­ koma Ý veg fyrir skemmdir ß vegum af v÷ldum of ■ungra ÷kutŠkja hefur veri­ eitt helsta verkefni umfer­areftirlits Vegager­arinnar. Hin sÝ­ari ßr hafa fleiri verkefni bŠst vi­ og annast umfer­areftirlit Vegager­arinnar n˙ fj÷l■Štt eftirlit me­ stˇrum ÷kutŠkjum.
    Vegager­in annast eftirlit me­ stŠr­ og ■yngd ÷kutŠkja og hle­slu, frßgangi og merkingu farms. Enn fremur annast h˙n eftirlit me­ aksturs- og hvÝldartÝma ÷kumanna og notkun ÷kurita. Eftirliti­ fer einkum fram me­ athugun ß ÷kutŠkjum og b˙na­i ■eirra ß vettvangi ß ■ar til ger­um eftirlitsst÷­um. Auk ■ess fer fram fyrirtŠkjaeftirlit Ý starfsst÷­ flutningsa­ila og me­ innk÷llun gagna til sko­unar Ý starfsst÷­.
    Vegager­in annast Ý samstarfi vi­ rÝkisskattstjˇra eftirlit me­ notkun lita­rar olÝu ß ÷kutŠki og eftirlit me­ ■vÝ a­ gjaldskyld ÷kutŠki, skrßning og b˙na­ur ■eirra og skrßning ß akstri vegna ßkv÷r­unar kÝlˇmetragjalds sÚ Ý samrŠmi vi­ l÷g um olÝugjald og kÝlˇmetragjald. Ůa­ fyrirkomulag sem er ß gjaldt÷ku eftir l÷gum um olÝugjald og kÝlˇmetragjald kallar ß meira eftirlit og a­rar eftirlitsa­fer­ir en var eftir eldri l÷gum um ■ungaskatt.
    Vegager­inni hefur veri­ fali­ a­ fylgja eftir og kanna rÚttmŠti ßbendinga um a­ leyfisskyld starfsemi samkvŠmt l÷gum um fˇlks- og v÷ruflutninga ß landi sÚ stundu­ ßn leyfis. Komi Ý ljˇs brot er Vegager­inni a­ undangenginni rannsˇkn fali­ a­ st÷­va vi­komandi flutninga og kŠra brot til l÷greglu. FramkvŠmd laga um leigubifrei­ar hefur loks Ý f÷r me­ sÚr a­ sinna ■arf eftirliti me­ ■vÝ a­ fari­ sÚ a­ ßkvŠ­um laganna.
    Lagt er til a­ fjßrveiting ver­i 102 millj. kr. 2010.

4.1.5 Ůjˇnusta, styrkir, rannsˇknir og vi­hald. Styrkir til ferja, sÚrleyfishafa og innanlandsflugs (1.11 og 1.13).
    Fjßrveiting til ■essa li­ar var 1.416 millj. kr. ßri­ 2009, er 1.355 millj. kr. 2010 og gert er rß­ fyrir a­ h˙n ver­i 1.189 millj. kr. 2011 og 2012.
    Unni­ er a­ langtÝmastefnumˇtun um almenningssamg÷ngur. Stefnt er a­ ■vÝ a­ taka upp vi­rŠ­ur vi­ svŠ­asamt÷k sveitarfÚlaga um samstarf vegna almenningssamgangna innan ■eirra svŠ­a. Jafnframt ver­i huga­ a­ stofnun samg÷ngufÚlaga um rekstur almenningssamgangna ß einst÷kum svŠ­um. Frambo­ og eftirspurn almenningssamgangna ver­i stillt saman eins og unnt er, t.d. me­ tilkomu ■jˇnustubor­s sem sÚr um skipulagningu ■jˇnustu samkvŠmt bei­ni ß fßmennum st÷­um og nřtingu annarra farkosta. HŠtt ver­i a­ styrkja fleiri en einn fer­amßta ß hverjum sta­, enda lei­ir ■a­ til ˇhagkvŠmni og samkeppni milli tveggja styrktra samg÷ngumßta. For­ast beri skattlagningu almenningssamgangna og huga­ ver­i a­ fullri endurgrei­slu olÝuskatta enda lei­i ■a­ til aukinnar ■jˇnustu. Ůß ■arf a­ huga a­ bŠttri nřtingu fjßrmuna sem stjˇrnv÷ld veita me­ řmsum hŠtti til mßlaflokksins me­ hagkvŠmni og skilvirkni a­ lei­arljˇsi.

Ferjur.
    Af ■essum li­ eru greiddir rekstrarstyrkir til rekstrara­ila ferja ß lei­um sem falla undir ßkvŠ­i vegalaga svo og annar kostna­ur ■eirra vegna, afborganir af lßnum og vextir vegna nřsmÝ­i e­a kaupa ß ferjunum og b˙na­i ■eirra.
    Rekstrarstyrkir nßmu 656 millj. kr. ßri­ 2009. Erfitt er a­ ߊtla fjßrhŠ­ rekstrarstyrkja 2010. Kemur ■a­ a­allega til af ■vÝ a­ gert er rß­ fyrir a­ siglingar Herjˇlfs ß nřrri ߊtlunarlei­ ß milli Vestmannaeyja og Landeyjahafnar hefjist 1. j˙lÝ. Mikil ˇvissa rÝkir um kostna­ vi­ ■ann rekstur en ljˇst er a­ hann ver­ur meiri en af siglingum til Ůorlßkshafnar. Margar skřringar eru ß ■essu, m.a. breytt olÝunotkun ß styttri lei­, minni tekjur af fargj÷ldum og fj÷lgun fer­a. ═ eftirfarandi t÷flu er hins vegar gert rß­ fyrir ˇbreyttum kostna­i vi­ ferjureksturinn me­ hlutfallslegum ni­urskur­i vegna ßrsins 2010. Ůa­ er eina talan sem er ■ekkt Ý dag. Me­ aukinni ■jˇnustu ß undanf÷rnum ßrum hafa styrkgrei­slur hŠkka­ og kostna­ur vi­ ■ennan li­ ■ar me­ aukist.
    Alls eru sex ferjulei­ir greiddar af ■essum li­, Vestmannaeyjaferja, Brei­afjar­arferja, HrÝseyjarferja, GrÝmseyjarferja, Mjˇafjar­arferja og Vigur/Ă­eyjarferja og hefur rekstur ■eirra allra veri­ bo­inn ˙t. Minnkandi fjßrveitingar til almenningssamgangna 2010 leiddu til ■ess a­ fer­um var fŠkka­ og gripi­ til ni­urskur­ar ß ÷llum lei­um.
    ═ t÷lunum Ý eftirfarandi t÷flu er innifalinn allur kostna­ur af rekstri ferjanna, svo sem rekstrarstyrkir, tryggingar og sß hluti vi­halds og endurbˇta sem grei­ist af Vegager­inni. ١ er ein undantekning ■ar ß en stofnkostna­ur vegna nau­synlegra breytinga ß Vestmannaeyjaferjunni Herjˇlfi 2010 vegna breytingar ß siglingalei­ er ekki talinn me­ heldur er hann talinn ß me­al stofnkostna­arverkefna. HŠkkun kostna­ar GrÝmseyjarferju ß milli ßra, ■rßtt fyrir ni­urskur­, er vegna ߊtla­s vi­haldskostna­ar 2010.

Kostna­ur ┴Štlun
2009 2010
Ferjur millj. kr. millj. kr.
Vestmannaeyjaferja* 454 406
Brei­afjar­arferja 103 106
Vigur/Ă­eyjarferja 10 6
HrÝseyjarferja 68 66
GrÝmseyjarferja 93 106
Mjˇafjar­arferja 12 9
ËfyrirsÚ­ur kostna­ur 15
Samtals 740 714
*    Kostna­ur vegna Vestmannaeyjaferju 2010 er mi­a­ur vi­ ߊtlun til Ůorlßkshafnar me­ ni­urskur­i ß fer­atÝ­ni. Kostna­ur vegna siglinga Ý Landeyjah÷fn er umtalsvert meiri.

┴Štlunarflug.
    Alls eru styrkt ߊtlunarflug til ßtta ßfangasta­a ß landinu. Ůeir eru Gj÷gur, BÝldudalur, Sau­ßrkrˇkur, GrÝmsey, ١rsh÷fn, Vopnafj÷r­ur, H÷fn og Vestmannaeyjar. Kostna­ur vi­ samningana var um 346 millj. kr. ß ßrinu 2009 en allir samningarnir runnu ˙t Ý lok ■ess ßrs. Samningarnir voru framlengdir me­ sker­ingu til mismunandi langs tÝma. Styrktu ߊtlunarflugi til Vestmannaeyja ver­ur hŠtt 1. ßg˙st 2010 ■egar ferjusiglingar milli Vestmannaeyja og Landeyjahafnar hefjast. ═ ÷­rum samningum var fer­um fŠkka­ s÷kum minnkandi fjßrveitingar til mßlaflokksins vegna erfi­leika Ý rÝkisfjßrmßlum.

Kostna­ur ┴Štlun
2009 2010
Flug millj. kr. millj. kr.
BÝldudalur og Gj÷gur 64 70
GrÝmsey, ١rsh÷fn og Vopnafj÷r­ur 59 64
Sau­ßrkrˇkur 44 47
H÷fn 54 55
Vestmannaeyjar 124 72
Samtals 346 308
SÚrleyfi ß landi.
    Af ■essum li­ eru greiddir styrkir til sÚrleyfishafa. Samningar um sÚrleyfisakstur runnu ˙t Ý ßrslok 2008 og var hluti ■eirra framlengdur til ßrsloka 2010, ■.e. allir samningar um akstur ß Vestfj÷r­um og Austfj÷r­um. SveitarfÚl÷gum var veitt einkaleyfi ß nokkrum lei­um. ┴ ■etta vi­ um allan akstur ß Su­urnesjum, lei­irnar ReykjavÝk–Hverager­i/Selfoss og ReykjavÝk–Borgarnes og Selfoss–Eyrarbakki/Stokkseyri. Hluti lei­anna var bo­inn ˙t aftur og hˇfst akstur samkvŠmt nřju ˙tbo­i 1. jan˙ar 2009. Heildarkostna­ur vi­ sÚrleyfisakstur ß ßrinu 2009 nam r˙mlega 336 millj. kr. Eins og Ý ÷­rum almenningssamg÷ngum kom ni­urskur­ur ni­ur ß nokkrum sÚrleyfislei­um. ┴Štla­ur kostna­ur vi­ sÚrleyfisakstur 2010 er 333 millj. kr. en gert er rß­ fyrir a­ ni­urskur­i ß styrkjum til ferju- og sÚrleyfishafa um 134,7 millj. kr. ßri­ 2011 en ˇbreyttum framl÷gum 2012 a­ frßt÷ldum ver­lagshŠkkunum.

Kostna­ur ┴Štlun
2009 2010
SÚrleyfi millj. kr. millj. kr.
ReykjavÝk–Hella–Hvolsv÷llur 16 18
Hvolsv÷llur–VÝk 6 7
VÝk–KirkjubŠjarklaustur–H÷fn 20 22
Selfoss–Laugarvatn–Reykholt–Laugarßs 4 5
Selfoss–Fl˙­ir 7 5
ReykjavÝk–Ůorlßksh÷fn 14 15
H÷fn–Egilssta­ir 7 7
ReykjavÝk–Borgarnes (sept.–des.) 3 8
Borgarnes–Reykholt 1 1
SnŠfellsnes–Borgarnes 21 23
Borgarnes–B˙­ardalur 5 4
B˙­ardalur–Krˇksfjar­arnes 3 2
Krˇksfjar­arnes–Reykhˇlar 1 1
ReykjavÝk–Akureyri 44 48
Br˙–HˇlmavÝk 2 2
HˇlmavÝk–Drangsnes 0 1
Sau­ßrkrˇkur–VarmahlÝ­ 4 5
Siglufj÷r­ur–Sau­ßrkrˇkur 12 9
DalvÝk–Akureyri 9 9
DalvÝk–Ëlafsfj÷r­ur 3 2
H˙savÝk–Akureyri 20 12
Akureyri–Raufarh÷fn–١rsh÷fn 14 9
Akureyri–Egilssta­ir 12 13
BolungarvÝk–═safjar­arflugv÷llur 4 5
Patreksfj÷r­ur–BÝldudalur 4 4
═safj÷r­ur–BrjßnslŠkur–Patreksfj÷r­ur 1 1
═safj÷r­ur– S˙­avÝk–HˇlmavÝk 1 1
═safj÷r­ur–S˙­avÝk 2 1
Borgarfj÷r­ur eystri–Egilssta­ir 2 3
Sey­isfj÷r­ur–Egilssta­ir 5 5
Neskaupsta­ur–Egilssta­ir 11 13
Brei­dalsvÝk–Egilssta­ir 7 5
Dj˙pivogur–H÷fn 7 7
Akraneskaupsta­ur 8 9
Borgarbygg­ 10 0
┴rborg 10 10
Samband sveitarfÚlaga ß Su­urnesjum 19 20
Rekstur BS═ 18 18
ËfyrirsÚ­ 3
Samtals 335 333

Rannsˇknir (1.21).
    Fjßrveiting til ■essa li­ar er 1,5% af m÷rku­um tekjum til vegager­ar Ý samrŠmi vi­ 23. gr. vegalaga, nr. 80/2007. ═ rannsˇknastefnu Vegager­arinnar er meginßhersla l÷g­ ß verkefni sem Vegager­in skilgreinir sjßlf og fŠr sÚrfrŠ­inga til a­ vinna. ┴fram er ■ˇ einnig gert rß­ fyrir a­ a­ilar utan stofnunar geti sˇtt um fjßrveitingar og styrki til afmarka­ra verkefna sem ■eir skilgreina sjßlfir. Rannsˇknum Vegager­arinnar er skipt Ý fjˇra flokka: mannvirki, umfer­, umhverfi og samfÚlag, sjß nßnar hÚr ß eftir. Reikna­ er me­ a­ rannsˇknafÚ skiptist nokku­ jafnt ß ofangreinda flokka.
    Mannvirki.
    Undir ■ennan flokk falla rannsˇknir sem sn˙a a­ veginum sjßlfum og ■eim mannvirkjum sem tengjast honum, svo sem brřr og jar­g÷ng. Einnig fellur undir ■ennan flokk fastur b˙na­ur sem fylgir veginum eins og vegri­ o.fl.
    Umfer­.
    ═ ■essum flokki eru rannsˇknir sem sn˙a a­ umfer­ ß vegum, svo sem ÷ryggi vegfarenda, ■jˇnustu, umfer­arstjˇrnun, upplřsingum til vegfarenda o.■.h.
    Umhverfi.
    Undir ■ennan flokk falla rannsˇknir sem sn˙a a­ ytra umhverfi vegarins, svo sem umhverfisßhrifum framkvŠmda og umfer­ar, ve­urfari, nßtt˙ruvß o.■.h.
    SamfÚlag.
    ═ ■essum flokki eru rannsˇknir sem sn˙a a­ samfÚlaginu Ý vÝ­ara samhengi, svo sem rannsˇknum ß samfÚlagslegum ßhrifum samgangna, ar­semi, kostna­i, flutningum, hreyfanleika o.■.h.

Vi­hald og ■jˇnusta (1.07 og 5.10).
    Lřsing: Vi­hald ■jˇ­vegakerfisins felur Ý sÚr a­ var­veita ■au ver­mŠti sem liggja bundin Ý vegakerfinu ßsamt ■vÝ a­ uppfylla gildandi reglur um bur­ar■ol og vegbreiddir. Vi­hald ■jˇ­vega tekur einnig til ■eirrar ■jˇnustu ß vegakerfinu sem mi­ar a­ ■vÝ a­ tryggja grei­a og ÷rugga umfer­.
    Umfang: Umfang verkefnisins tekur til verkefna ß 11.050 km (stofnvegir 5.030 km, tengivegir 2.797 km og hÚra­svegir 3.223 km) l÷ngu ■jˇ­vegakerfi og felur Ý sÚr eftirtalda ■Štti:
          vi­hald bundinna slitlaga,
          vi­hald malarvega,
          styrkingar og endurbŠtur,
          brřr og varnargar­a,
          vegg÷ng,
          vi­hald vegmerkinga,
          samninga vi­ sveitarfÚl÷g,
          vi­haldssvŠ­i,
          vetrarvi­hald,
          umfer­ar÷ryggi,
          vatnaskemmdir og ˇfyrirsÚ­ atvik,
          vi­hald gir­inga,
          frßgang gamalla efnisnßma
          minjar og s÷gu.
    ┴stand: Ůjˇ­vegakerfi­ er byggt upp ß l÷ngum tÝma og er misvel Ý stakk b˙i­ til a­ gegna hlutverki sÝnu. St÷­ug aukning umfer­ar, aukinn umfer­arhra­i og ekki sÝst aukin ■ungaumfer­ ß ■jˇ­vegum lei­ir af sÚr sÝfellt meiri ■÷rf fyrir ÷ruggari og betur bygg­a vegi. Vegir sem bygg­ir voru fyrir 20–30 ßrum uppfylla ekki lengur ■Šr kr÷fur sem ger­ar eru til bur­ar■ols, breiddar og umfer­ar÷ryggis. Kr÷fur vegfarenda til ■jˇnustu ß vegakerfinu eru einnig sÝfellt a­ aukast og Štlast er til a­ umfer­ geti gengi­ grei­lega allan sˇlarhringinn ßri­ um kring.
    Fjßr■÷rf: ┴rleg fjßr■÷rf til vi­halds og ■jˇnustu ■jˇ­vega er metin 9.900–10.600 millj. kr. ┴ fjßrl÷gum 2009 voru Štla­ar 8.873 millj. kr. til vi­halds og ■jˇnustu en lagt er til a­ fjßrveitingar ver­i 8.062 millj. kr. 2010 og um 10% lŠgri e­a 7.263 millj. kr. hvort ßr 2011 og 2012. Fjßrveitingin 2010 er 76–81% af ߊtla­ri fjßr■÷rf en einungis 62% af ߊtla­ri ■÷rf ef mi­a­ er vi­ ■au markmi­ sem sett voru fram vi­ endursko­un vegߊtlunar 2008. Markmi­in ■ß voru a­ hŠgt vŠri a­ hverfa frß ■ungatakm÷rkunum ß Hringvegi, fyrst ß lei­inni ReykjavÝk–Akureyri, og sÝ­an ß ÷llum Hringveginum. N˙verandi fjßrveitingar vi­halds og ■jˇnustu eru einungis til a­ verja vegakerfi­ skemmdum og halda uppi vi­unandi ■jˇnustu. Frekari endurbˇtum er ■vÝ fresta­ um sinn.

Vi­hald bundinna slitlaga.
    Lřsing: Verkefni­ felur Ý sÚr endurnřjun og vi­ger­ir ß bundnu slitlagi ß stofnvegum, tengivegum og hÚra­svegum. Verkefni­ er fˇlgi­ bŠ­i Ý vi­ger­um ß st÷kum skemmdum sem ■arf a­ sinna me­ stuttum fyrirvara allt ßri­ og yfirl÷gnum yfir eldri slitl÷g til a­ vi­halda ver­mŠti vegarins.
    Umfang: Lengd bundinna slitlaga ß ■jˇ­vegum er um 5.040 km e­a nßlŠgt 32 milljˇnum m2. Yfir 95% af umfer­inni eru n˙ ß bundnu slitlagi sem a­ stŠrstum hluta er klŠ­ing. Malbik er n˙ einungis ß umfer­armestu vegunum e­a a­eins ß um 9% af flatarmßli bundinna slitlaga. Umfer­arm÷rk milli klŠ­ingar og malbiks eru um 3.000 bÝlar ß sˇlarhring (┴DU). Um 50 km af vegum eru n˙ me­ klŠ­ingarslitlagi en ■yrftu a­ vera malbika­ir.
    ┴stand: ┴ undanf÷rnum ßrum hafa ßrlega veri­ endurnřju­ 11–12% af flatarmßli bundinna slitlaga e­a 3,5–3,8 milljˇnir m2. Ůa­ samsvarar ■vÝ a­ slitlag sÚ endurnřja­ ß r˙mlega 8 ßra fresti. Me­ aukinni og ■yngri umfer­ er ■a­ engan veginn nŠgilegt fyrir vegi me­ klŠ­ingarslitlagi ■ar sem umfer­ er mest. Ni­ursta­a ßrlegrar ßstandssko­unar sřnir a­ ßstand slitlaga hefur versna­ undanfarin ßr. Til ■ess a­ auka endingu slitlaga er nau­synlegt a­ vinna a­ tveimur markmi­um. ═ fyrsta lagi a­ endurbŠta klŠ­ingarslitl÷g me­ ■vÝ a­ nota betra og ■ar af lei­andi dřrara steinefni og vanda betur vinnubr÷g­ vi­ l÷gn slitlaganna. ═ ÷­ru lagi a­ leggja malbik Ý sta­ klŠ­ingar ß vegi ■ar sem umfer­ fer yfir 3.000 bÝla. Malbik er 6–7 sinnum dřrara en klŠ­ing sem yfirl÷gn, en ß mˇti kemur lengri ending og auk ■ess eykst bur­ar■ol veganna ■ar sem malbiki­ hefur meiri styrk en klŠ­ingin.
    Fjßr■÷rf: Ůar sem bundi­ slitlag Ý vegakerfinu eykst ß hverju ßri vex ■÷rfin fyrir fjßrmagn til vi­halds. ┴Štlu­ fjßr■÷rf til vi­halds bundinna slitlaga er 2.000–2.300 millj. kr. Lagt er til a­ fjßrveiting ver­i 1.500 millj. kr. ß ßrinu 2010 sem er mun minna en ߊtlu­ fjßr■÷rf.

Vi­hald malarslitlaga.
    Lřsing: Verkefni­ innifelur endurnřjun, vi­ger­ir, vi­ger­ir ß veg÷xlum (hli­arsvŠ­um vi­ akbraut), heflun og rykbindingu ß malarslitl÷gum ß stofnvegum, tengivegum og hÚra­svegum. ═ verkefninu felast bŠ­i vi­ger­ir ß st÷kum skemmdum sem ■arf a­ sinna me­ stuttum fyrirvara allt ßri­, vi­hald ß festu og slÚttleika yfirbor­sins me­ rykbindingu og heflun og endurnřjun slitlags og efnis Ý ÷xlum til a­ vi­halda ver­mŠti vegarins.
    Umfang: Lengd stofnvega, tengivega og hÚra­svega me­ malarslitlagi er um 6.000 km, en innan vi­ 5% af ÷kutŠkjum er eki­ eftir ■eim.
    ┴stand: ┴ undanf÷rnum ßrum hefur malarslitlag veri­ endurnřja­ ß um 15% af lengd malarvega ßrlega. Ůa­ samsvarar ■vÝ a­ slitlag sÚ endurnřja­ ß 6–7 ßra fresti. Ni­ursta­a ßstandssko­unar sřnir a­ ßstand ■essara slitlaga stendur engan veginn undir ■eim kr÷fum sem vegfarendur gera Ý dag.
    Fjßr■÷rf: Til ■ess a­ koma ßstandi malarslitlaga Ý vi­unandi horf ■arf a­ endurnřja slitlagi­ a­ me­altali ß a.m.k. 5 ßra fresti sem ■ř­ir a­ fjßrveiting endurnřjunar ■arf a­ aukast um 15%. Til a­ mŠta kr÷fum vegfarenda til ßstands yfirbor­s, ■.e. til rykbindingar og heflunar ■arf u.■.b. a­ tv÷falda ■a­ fjßrmagn sem n˙ er vari­ til ■essara a­ger­a. Lagt er til a­ fjßrveiting til ■essa verkefnis ver­i 623 millj. kr. ßri­ 2010 og er ■a­ mun minna en ߊtlu­ ■÷rf sem er ß bilinu 740–800 millj. kr.

Styrkingar og endurbŠtur.
    Lřsing: Ůessum li­ er Štla­ a­ kosta styrkingar og endurbŠtur ß stofnvegum, tengivegum og hÚra­svegum. Fyrst og fremst er um a­ rŠ­a styrkingu ß efsta hluta bur­arlags veganna sem brotnar ni­ur undan aukinni og sÝfellt ■yngri umfer­ en einnig er um a­ rŠ­a e­lilegt slit og ni­urbrot. Auk ■ess er um a­ rŠ­a endurbŠtur vÝ­a ß vegakerfinu vegna breyttrar og aukinnar notkunar og breytinga ß umfer­armunstri. Li­ur ■essi nŠr einnig til vi­halds og endurbˇta ß ßningarst÷­um.
    Umfang: Fyrir 25–30 ßrum hˇfst a­ verulegu marki uppbygging vega me­ bundnu slitlagi ß ■eim lei­um ■ar sem umfer­ var mest. E­lilegur endingartÝmi bur­arlaga er talinn vera um 20 ßr og vegna ■eirra miklu ver­mŠta sem liggja Ý ■essum vegum er nau­synlegt a­ ßhersla sÚ l÷g­ ß a­ vi­halda ■eim. Ů÷rfin fyrir endurbŠtur ß ■essum vegum er ■vÝ mikil og mun h˙n fara vaxandi, sÚrstaklega ■egar horft er til ■eirrar miklu lengingar ß vegum me­ bundnu slitlagi sem var­ ß 9. ßratug sÝ­ustu aldar. Samhli­a styrkingu ■arf a­ breikka elstu vegina og lagfŠra umhverfi ■eirra og ÷ryggisb˙na­. Enn er stˇr hluti umfer­arminni tengi- og hÚra­svega me­ malarslitlagi og margir bygg­ir fyrir mj÷g litla og lÚtta umfer­. ŮvÝ er mikil ■÷rf fyrir styrkingu ■essara vega ß me­an ekki fŠst fjßrmagn til endurbyggingar ■eirra.
    ┴stand: ═ samrŠmi vi­ markmi­ samg÷nguߊtlunar hefur veri­ unni­ a­ rannsˇknum ß a­fer­afrŠ­i vi­ styrkingu og breikkun vega ß hagkvŠman hßtt. SamkvŠmt samg÷nguߊtlun er markmi­ vi­halds, auk ■ess a­ var­veita ■au ver­mŠti sem bundin eru Ý vegakerfinu, a­ endurbŠta ■ß vegi sem ekki uppfylla gildandi sta­la um breidd, bur­ar■ol og umfer­ar÷ryggi.
    Um 2.100 km af stofn- og tengivegum me­ bundnu slitlagi uppfylla ekki ■ß sta­la sem n˙ er unni­ eftir vi­ byggingu nřrra vega. StŠrsti hluti ■essara vega er bygg­ur Ý 6,5 m breidd en Šttu samkvŠmt n˙gildandi reglum a­ vera 8–9 m brei­ir. Einhver hluti vegakerfisins er bygg­ur Ý 7,5 m breidd, en Štti samkvŠmt st÷­lum a­ vera 9–10 m. Ůegar gamall vegur er breikka­ur er Ý m÷rgum tilfellum jafnframt nau­synlegt a­ endurbŠta bur­arlag hans til ■ess a­ lengja um lei­ endingartÝma ■ess. E­lilegt er a­ leggja malbik Ý sta­ klŠ­ingar ß ■ß vegi sem hafa mesta umfer­. Vi­ breikkun veganna ■arf einnig a­ auka umfer­ar÷ryggi me­ řmsum ÷­rum a­ger­um, svo sem flatari flßum, uppsetningu vegri­a og hreinsun umhverfis veganna.
    Fjßr■÷rf: Til ■essa verkefnis er ߊtla­ a­ ■urfi um 2.100 millj. kr. ß ßri. Ůar sem fjßrmagn til vi­halds vegakerfisins dregst saman a­ raungildi ß nŠstu ßrum er lagt til a­ fresta­ ver­i řmsum endurbˇtum ß vegakerfinu. ŮvÝ er lagt til a­ fjßrveitingar ver­i 1.560 millj. kr. ß ßrinu 2010 og lŠkki ß ßrunum 2011 og 2012 ■ar sem nau­synlegt ver­ur a­ nota auki­ fjßrmagn til vi­halds bundinna slitlaga.

Brřr og varnargar­ar.
    Lřsing: ═ verkefninu felst a­ vi­halda ÷llum br˙m ß ■jˇ­vegum og varnarg÷r­um sem bygg­ir hafa veri­ til a­ lei­a vatn undir brřrnar.
    Umfang: ┴ ■jˇ­vegum er Ý notkun 1.181 br˙ lengri en 4 m og er heildarlengd ■eirra r˙mir 30 km. Af ■essum br˙m eru 724 einbrei­ar og 457 me­ tveimur e­a fleiri akreinum. Endurstofnver­ br˙a er um 66.800 millj. kr., en vegna ■ess a­ me­alaldur ■eirra er um 37 ßr er ver­mŠti ■eirra meti­ ß um 31.500 millj. kr. a­ teknu tilliti til afskrifta. Auk ■ess a­ vi­halda br˙m er ■essum fjßrveitingarli­ Štla­ vi­halda varnarg÷r­um vi­ brřr.
    ┴stand: Mikil ■÷rf er fyrir endurnřjun ß br˙m ß ■jˇ­vegum bŠ­i vegna aldurs og ■ess a­ margar ■eirra uppfylla ekki ■Šr kr÷fur sem ger­ar eru Ý dag til umfer­ar÷ryggis, sÚrstaklega vegna breiddar og bur­ar■ols. Vi­hald varnargar­a hefur veri­ vaxandi verkefni m.a. vegna ■ess a­ rennsli vatnsfalla frß j÷klum hefur aukist vegna brß­nunar ■eirra og jafnframt eru farvegir j÷kulvatna a­ breytast.
    Fjßr■÷rf: E­lilegur vi­haldskostna­ur byggingarvirkja er 1,3–1,5% af ver­mŠti ■eirra, e­a 410–470 millj. kr. ß ßri, auk vi­halds varnargar­a sem er meti­ 60–80 millj. kr. ┴rleg fjßr■÷rf verkefnisins er ■vÝ ßŠtlu­ 470–550 millj. kr. Lagt er til a­ fjßrveitingar til vi­halds br˙a og varnargar­a ver­i 360 millj. kr. ßri­ 2010 sem er verulegra lŠgra en fjßr■÷rfin.

Vegg÷ng.
    Lřsing: Verkefni­ felst Ý rekstri, endurbˇtum og vi­haldi ß jar­g÷ngum og vegskßlum svo og v÷ktun, eftirliti og rekstri ß ÷ryggiskerfi og ÷­rum ■eim ■ßttum sem var­a ÷ryggi vegfarenda sem um ■essi mannvirki fara.
    Umfang: Heildarlengd jar­ganga er n˙ 21 km og Ý lok ßrs 2010 er gert rß­ fyrir a­ heildarlengdin ver­i or­in 37,4 km me­ tilkomu HÚ­insfjar­arganga og BolungarvÝkurganga.
    ┴stand: ┴stand jar­ganga ß landinu er nokku­ mismunandi, b˙na­ur er misumfangsmikill og ■ar af lei­andi er rekstur og vi­hald einstakra ganga mj÷g breytilegt og getur jafnframt veri­ nokku­ breytilegt milli ßra.
    Fjßr■÷rf: Ger­ er kostna­arߊtlun fyrir rekstur og vi­hald hverra ganga. Eftir 2010 er ߊtlu­ ßrleg fjßr■÷rf til reksturs ■eirra og e­lilegs vi­halds 140–160 millj. kr. SamkvŠmt regluger­ nr. 992/2007, um ÷ryggiskr÷fur fyrir jar­g÷ng, skal Vegager­in hafa loki­ endurbˇtum ß jar­g÷ngum sem voru Ý notkun vi­ gildist÷ku regluger­arinnar eigi sÝ­ar en 30. aprÝl 2014. ┴Štla­ur kostna­ur vi­ ■Šr endurbŠtur er um 800 millj. kr. og er ljˇst a­ ekki ver­ur unnt a­ standa vi­ ■Šr ߊtlanir nema til komi sÚrstakar fjßrveitingar. Lagt er til a­ fjßrveiting til verkefnisins ver­i 90 millj. kr. ßri­ 2010, sem er t÷luvert undir ߊtla­ri ■÷rf og nŠgir einungis fyrir kostna­i vi­ rekstur jar­ganga.

Vi­hald vegmerkinga.
    Lřsing: Undir ■ennan li­ fellur allur stofn-, vi­halds- og rekstrarkostna­ur vi­ umfer­armerki og kantstikur svo og vi­halds- og rekstrarkostna­ur vi­ veglřsingu, g÷tuvita, yfirbor­smerkingar, vegri­ og ristarhli­. Undir ■ennan li­ falla einnig upplřsingaskilti, svo sem ß ßningarst÷­um.
    Umfang: ┴ vegakerfinu eru um 50 ■˙s. umfer­armerki, 290 ■˙s. kantstikur, lengd vegri­a er um 185 km og um 310 km vega eru lřstir upp.
    ┴stand: Nokku­ hefur ßunnist Ý a­ bŠta merkingar, ■.m.t. stikun og yfirbor­smerkingar, ß undanf÷rnum ßrum en nokku­ vantar ß til a­ vi­unandi geti talist. Me­ betri vegum, aukinni umfer­, auknum hra­a og settum markmi­um um bŠtt umfer­ar÷ryggi hafa kr÷fur aukist verulega. Ůß aukast yfirbor­smerkingar ß hverju ßri me­ lengingu bundinna slitlaga og til a­ uppfylla kr÷fur um meira umfer­ar÷ryggi hefur m.a. vegri­um ß varas÷mum st÷­um veri­ fj÷lga­ og sřnileiki og endurskin vegmerkinga auki­.
    Fjßr■÷rf: ┴Štlu­ fjßr■÷rf er ß bilinu 850–950 millj. kr. ß ßri. Lagt er til a­ fjßrveiting ßri­ 2010 ver­i 773 millj. kr.

Samningar vi­ sveitarfÚl÷g.
    Lřsing: Undir ■ennan li­ fellur kostna­ur vi­ minni hßttar vi­hald og rekstur, ■.m.t. vetrar■jˇnusta og lřsing ■eirra vega sem skrß­ir eru sem ■jˇ­vegir samkvŠmt vegaskrß og eru Ý ■Úttbřli. Almennt er mi­a­ vi­ a­ veghald sÚ me­ sambŠrilegu sni­i og er ß a­liggjandi vegakerfi, ■.e. me­ ■eim hŠtti a­ gildandi ÷ryggisst÷­lum og regluger­um sÚ fullnŠgt, mannvirkjum sÚ haldi­ Ý gˇ­u ßstandi, bŠ­i hva­ var­ar ˙tlit og rekstur, og a­ vi­haldi sÚ sinnt reglulega.
    Umfang: SamkvŠmt vegal÷gum er um a­ rŠ­a tŠplega 100 km af heildarlengd ■jˇ­vega. Umfang verkefna nŠr m.a. yfir rekstur og vi­hald ß u.■.b. 790 ■˙s. m2 af slitlagi, 120 km af kantsteinum, 5.100 m2 af hellul÷gnum, 97 km af veglřsingu, 260 umfer­arljˇsum, 100 gangbrautum/hra­ahindrunum, 415.000 m2 af grassvŠ­um og umfer­areyjum, 4.300 umfer­armerkjum, 2.700 ni­urf÷llum og brunnum, 120 km af regnvatnsl÷gnum svo og ÷nnur minni hßttar verkefni sem falla undir annan b˙na­ sem tilheyrir vi­komandi vegum.
    ┴stand: ┴stand vega ß hinum řmsu ■ÚttbřlissvŠ­um er nokku­ mismunandi og er tekin sÚrst÷k ßkv÷r­un um ÷ll stŠrri vi­haldsverkefni sem framkvŠma ■arf hverju sinni.
    Fjßr■÷rf: ┴Štlu­ ßrleg fjßr■÷rf er um 470–490 millj. kr. Lagt er til a­ fjßrveiting til verkefnisins ver­i 420 millj. kr. ßri­ 2010.

Vi­haldssvŠ­i.
    Lřsing: Undir ■ennan li­ fellur kostna­ur vi­ umsjˇnar- og eftirlitsvinnu me­ vegamannvirkjum, hreinsun og umhir­a vega, vegsvŠ­is, mannvirkja og b˙na­ar tengdum veginum, ■.m.t. mŠlab˙na­ar, vegrŠsa, g÷ngu- og hjˇlrei­astÝga, rei­vega og ßningarsta­a svo og vi­ger­ir ß minni hßttar tilfallandi skemmdum ß vegum og varnarg÷r­um.
    Umfang: Um er a­ rŠ­a ofangreinda vinnu ß stofnvegum, tengivegum og hÚra­svegum me­ m.a. um 500 mŠlitŠkjum af mismunandi ger­um og um 500 ■˙s. m af vegrŠsum ■ar sem endurnřja ■arf a­ jafna­i um 15–20 ■˙s. m. ß ßri mi­a­ vi­ um 30 ßra lÝftÝma.
    ┴stand: ┴stand vegrŠsa er vÝ­a or­i­ bßgbori­ ß eldri vegum og er gert rß­ fyrir a­ ß nŠstu ßrum ■urfi til ßtak Ý endurnřjun ■essara vegrŠsa.
    Fjßr■÷rf: ┴Štlu­ ■÷rf er ß bilinu 470–530 millj. kr. ß ßri. Lagt er til a­ fjßrveiting til verkefnisins 2010 ver­i 400 millj. kr.

Vetrarvi­hald.
    Lřsing: Undir verkefnaflokkinn vetrar■jˇnusta fellur allur kostna­ur vi­ framkvŠmd, framkvŠmdaeftirlit og verkstjˇrn vi­ snjˇmokstur og hßlkuvarnir, hreinsun ß Ýs og krapa af vegi, ˙r vegrßsum, rŠsum og ni­urf÷llum og frß umfer­armerkjum og ÷­rum mannvirkjum vi­ vegi. Undir ■ennan li­ fellur einnig kostna­ur vi­ framlei­slu, efnis- og v÷rslukostna­ur ß sandi til hßlkuvarna, salti og pŠkli, vi­hald og rekstur ß margvÝslegum tŠkjab˙na­i, svo sem geymslum undir hßlkuvarnarefni, snjˇflˇ­anetum, snjˇgrindum og ÷­rum minni hßttar snjˇvarnarvirkjum.
    Umfang: Alls eru um 5.200 km af vegakerfinu moka­ir reglulega ■ar af eru um 3.500 km me­ ■jˇnustu 6–7 daga vikunnar. Auk ■ess eru ß anna­ ■˙sund km af vegum moka­ir samkvŠmt helmingamokstursreglum. ┴ svi­i vetrar■jˇnustunnar hafa verkefnin aukist hr÷­um skrefum. Frß ßrinu 1977 til ßrsins 2007 u.■.b. sj÷falda­ist vinnuumfang vetrar■jˇnustu Vegager­arinnar ß me­an kostna­ur og fjßrveitingar hafa um tv÷faldast sem ■ř­ir a­ nřtingarhlutfall vinnuframlagsins hefur skila­ sÚr betur til vegfarandans sem ■vÝ nemur, sem ver­ur a­ teljast mj÷g gˇ­ur ßrangur. ┴rangur ■essi skřrist m.a. af betri vegum, bŠttum tŠkjakosti, endurbŠttri tŠkni og sÝ­ast en ekki sÝst ÷flugu starfsli­i sem byggt hefur ß ■ekkingu og reynslu til margra ßra. ┴ nŠstu 10 ßrum mß b˙ast vi­ a­ kr÷fur um snjˇ- og hßlkulaust vegakerfi, sem opi­ er allan sˇlarhringinn, muni aukast hr÷­um skrefum og er gert rß­ fyrir a­ umfang ■essara verkefna muni r˙mlega ■refaldast ß ■essum tÝma frß ■vÝ sem n˙ er.
    ┴stand: Undanfarin ßr hafa auknar kr÷fur kalla­ ß aukna ■jˇnustu, en fjßrveitingar hafa ekki aukist Ý takt vi­ ■Šr ßkvar­anir sem teknar hafa veri­ um aukna ■jˇnustu.
    Fjßr■÷rf: ┴ nŠstu ßrum mß b˙ast vi­ a­ kostna­ar- og magnaukning muni fylgjast nokkurn veginn a­ me­ ˇbreyttu skipulagi. Vegir eru n˙ a­ miklu leyti uppbygg­ir, tŠkjakostur er gˇ­ur og marg■Šttur gagnas÷fnunar- og upplřsingatŠknib˙na­ur er fyrir hendi. Me­ sama verkfyrirkomulagi og stu­st er vi­ Ý dag Štti a­ vera unnt a­ halda ˇbreyttu afkastastigi ß nŠstu ßrum sem ■ř­ir a­ kostna­ur mun aukast Ý nokku­ svipu­u hlutfalli vi­ ■ß magnaukningu sem b˙ast mß vi­. Vegager­in telur ■ˇ raunhŠft markmi­ a­ bŠta enn ■ann ßrangur sem nß­st hefur ß undanf÷rnum ßrum og hefur ■egar hafi­ vinnu vi­ frekari ■rˇun ß gŠ­akerfum sem var­a skipulag og stjˇrnun vetrar■jˇnustunnar. Mi­a­ vi­ ofangreindar forsendur er ߊtlu­ fjßr■÷rf ß ßri a­ me­altali um 2.000 millj. kr. ef teki­ er mi­ af gildandi ■jˇnustustigi. Lagt er til a­ fjßrveiting ver­i 1.700 millj. kr. ßri­ 2010.

Umfer­ar÷ryggi.
    Lřsing: Unni­ er samkvŠmt umfer­ar÷ryggisߊtlun samg÷nguߊtlunar. Mest ßhersla er l÷g­ ß endurbŠtur ß hŠttulegum st÷­um Ý vegakerfinu en jafnframt er unni­ a­ fyrirbyggjandi a­ger­um me­ v÷ktun vegakerfisins og frŠ­slu til vegfarenda.
    Umfang: Unni­ er a­ endurbˇtum ß slysast÷­um og lagfŠringum ß umhverfi vega me­ ■a­ a­ markmi­i a­ fŠkka slysum og draga ˙r alvarleika ■eirra Ý samrŠmi vi­ umfer­ar÷ryggisߊtlun. Vegager­in vinnur jafnframt a­ uppsetningu l÷ggŠslumyndavÚla vi­ vegi og annast rekstur myndavÚlakerfisins. Tilgangur me­ uppsetningu vÚlanna er a­ stemma stigu vi­ hra­akstri Ý grennd vi­ ■ekkta slysasta­i. Einnig hafa veri­ ger­ir sÚrstakir samningar vi­ embŠtti rÝkisl÷greglustjˇra um a­ ■a­ annist ■au verkefni umfer­ar÷ryggisߊtlunar sem sn˙a a­ umfer­areftirliti. Jafnframt hefur veri­ ger­ur samningur vi­ Umfer­arstofu um a­ h˙n annist ■au verkefni umfer­ar÷ryggisߊtlunar sem tengjast ßrˇ­ri og frŠ­slu. Gangi ■etta eftir ver­ur umfer­ar÷ryggisߊtlun alfari­ kostu­ af fjßrveitingum til Vegager­arinnar.
    ┴stand: Vegakerfi­ er byggt upp ß l÷ngum tÝma eftir ■eim st÷­lum sem giltu hverju sinni. Hluti vegakerfisins er ■vÝ bygg­ur fyrir allt a­ra umfer­ og annan umfer­arhra­a en er Ý dag. Ůess vegna er mj÷g vÝ­a ■÷rf fyrir ˙rbŠtur bŠ­i ß einst÷kum st÷­um ■ar sem slys eru tÝ­ og einnig ß umhverfi veganna.
    Fjßr■÷rf: Fjßr■÷rf er veruleg en lagt er til a­ fjßrveiting 2010 ver­i 340 millj. kr.

Vatnaskemmdir og ˇfyrirsÚ­ atvik.
    Lřsing: Verkefni­ er fˇlgi­ Ý lagfŠringum ß skemmdum sem ver­a ß vegakerfinu vegna ˙rkomu, sjßvarflˇ­a og annarra ˇfyrirsÚ­ra atbur­a.
    Umfang: Umfang verkefnisins er mj÷g hß­ ve­urfari, en ß hverjum tÝma er nau­synlegt a­ hafa til rß­st÷funar fjßrmagn til a­ unnt sÚ a­ rß­ast ßn fyrirvara Ý a­ger­ir til a­ tryggja ÷ryggi vegfarenda.
    ┴stand: VÝ­a um land er vegakerfi­ vi­kvŠmt fyrir flˇ­um Ý vatnsf÷llum og fyrir sjßvarrofi. Aukin brß­nun j÷kla me­ hŠkkandi hitastigi hefur gert ■a­ a­ verkum a­ meira reynir ß rofvarnir sem verja eiga vegi og ÷nnur mannvirki. Auk ■ess gera sÝauknar kr÷fur um a­ vegakerfi­ sÚ alltaf opi­ ■a­ a­ verkum a­ nau­synlegt er a­ hafa til rß­st÷funar fjßrmagn til a­ geta brug­ist vi­ slÝkum ßf÷llum ßn fyrirvara.
    Fjßr■÷rf: ┌tiloka­ er a­ meta fjßr■÷rf ˇfyrirsÚ­ra atbur­a, en mi­a­ vi­ reynslu undanfarinna ßra mß gera rß­ fyrir 200–250 millj. kr. kostna­i vegna skemmda ß vegakerfinu ßrlega. Lagt er til a­ fjßrveiting til verkefnisins ver­i 200 millj. kr. ßri­ 2010.

Vi­hald gir­inga.
    Lřsing: Verkefni­ er fˇlgi­ Ý ■ßttt÷ku Ý grei­slu kostna­ar vi­ vi­hald n˙verandi gir­inga me­fram stofn- og tengivegum ßsamt endurnřjun og uppsetningu gir­inga me­fram fullbygg­um vegum. Um er a­ rŠ­a svŠ­i ■ar sem b˙fjßrslys eru tÝ­ust og svŠ­i sem lausaganga b˙fjßr hefur veri­ b÷nnu­ og Vegager­in hefur teki­ a­ sÚr umsjˇn gir­inga samkvŠmt heimildarßkvŠ­i Ý vegal÷gum.
    Umfang: Lengd stofn- og tengivega er um 7.800 km. Me­alfj÷ldi b˙fjßrslysa ß hverju ßri hefur veri­ um 200 og er ■vÝ mikil ßstŠ­a til a­ vinna a­ lokun vegsvŠ­a fyrir b˙fÚ vÝ­a um land.
    ┴stand: ┴stand gir­inga me­fram stofn- og tengivegum er vÝ­a slŠmt og me­ breyttri b˙setu og nřtingu lands eykst ■÷rfin fyrir a­ Vegager­in taki a­ sÚr uppsetningu og vi­hald gir­inga.
    Fjßr■÷rf: ┴Štlu­ fjßr■÷rf vegna ■essa verkefnis er um 75 millj. kr. ßrlega. Lagt er til a­ fjßrveiting ver­i 65 millj. kr. ß ßrinu 2010 og enn lŠgri 2011 og 2012.

Frßgangur gamalla efnisnßma.
    Lřsing: Frßgangur efnisnßma er lagaskylda skv. 49. gr. laga um nßtt˙ruvernd, nr. 44/1999, me­ sÝ­ari breytingum. Ůar segir m.a. a­ efnist÷kusvŠ­i skuli ekki standa ˇnota­ og ˇfrßgengi­ lengur en Ý ■rj˙ ßr. ═ l÷gunum er einnig ßkvŠ­i til brß­abirg­a sem kve­ur ß um frßgang eldri efnist÷kusvŠ­a. HÚr er um a­ rŠ­a ˇfrßgengnar nßmur sem voru Ý notkun ß undanf÷rnum ßratugum og efnist÷ku er loki­. ┴ ßrinu 2004 gaf Vegager­in ˙t langtÝmaߊtlun um nßmufrßgang og var Ý framhaldi af ■vÝ ßkve­i­ a­ nßmufrßgangur yr­i eitt af ßtaksverkefnum Vegager­arinnar. ═ langtÝmaߊtluninni kemur fram a­ Vegager­in stefni a­ ■vÝ a­ lj˙ka vi­ frßgang ß eldri efnisnßmum sem stofnunin ber ßbyrg­ ß. Gert var rß­ fyrir a­ verki­ yr­i unni­ ß 15 ßrum frß 2004 til 2018.
    Umfang: ═ ߊtlun um nßmufrßgang kemur fram a­ um er a­ rŠ­a um 900 nßmur og gert rß­ fyrir a­ ganga frß um 60 nßmum ß ßri.
    ┴stand: Ůar sem ekki voru sÚrstakar fjßrveitingar til verkefnisins Ý vegߊtlun fyrr en ßri­ 2007 hefur ■a­ sˇst hŠgar en til stˇ­ og til ■ess a­ standa vi­ ߊtlunina er ■÷rf aukins fjßrmagns ß hverju ßri.
    Fjßr■÷rf: Til ■ess a­ unnt sÚ a­ lj˙ka verkefninu ß ßrinu 2018 er ßrleg fjßr■÷rf ߊtlu­ um 50 millj. kr. Lagt er til a­ fjßrveiting ß ßrinu 2010 ver­i 20 millj. kr. sem er mun minna en ■÷rf er ß til a­ lj˙ka ■essu verkefni ß tilsettum tÝma.

Minjar og saga.
    Lřsing: Verkefni­ er fˇlgi­ Ý ■vÝ a­ var­veita gamla muni, b˙na­, tŠki, mannvirki og s÷gu vegager­ar Ý landinu.
    Umfang: Ţmsar minjar um vegager­ og vegamannvirki eru til Ý landinu sem ßstŠ­a er til a­ endurgera Ý upprunalegt horf og var­veita. Auk ■ess ■arf a­ var­veita ■Šr minjar sem ■egar hafa veri­ endurger­ar. Ritun s÷gu Vegager­arinnar er rÚtt hafin og ˇskrß­ er saga e­a upplřsingar um einst÷k mannvirki, vegi og hluti tengda vegager­. ═ einhverjum tilvikum getur veri­ hagkvŠmt a­ styrkja a­ila til var­veislu og sřninga ß tŠkjum og b˙na­i til vegager­ar.
    ┴stand: Ritun s÷gu vegager­ar hˇfst ß ßrinu 2008 og ver­ur haldi­ ßfram nŠstu ßrin. Auk ■ess er skrßning ß s÷gu Dj˙pvegar hafin. ┴ undanf÷rnum ßrum hafa řmsar minjar og vegamannvirki veri­ endurger­ og hluti minjanna veri­ til sřnis ß Samg÷ngusafni ═slands a­ Skˇgum undir Eyjafj÷llum.
    Fjßr■÷rf: Til ■essa verkefnis er ߊtla­ a­ ■urfi 25 millj. kr. ßrlega. Lagt er til a­ fjßrveiting ver­i 11 millj. kr. ßri­ 2010.

4.1.6 Stofnkostna­ur (6.10).
    ┌tgj÷ldum er skipt Ý fŠrri li­i en ß­ur. Stofnvegakerfi og tengivegir eru n˙ einn li­ur. A­ ÷­ru leyti er ˙tgj÷ldum skipt eftir vegflokkum samkvŠmt gildandi vegal÷gum. Lengd vega eftir vegflokkum er eftirfarandi:

Ůjˇ­vegir 1.12.2009 [km.]
Stofnvegir
Alls
Stofnvegir um
hßlendi
Tengivegir HÚra­svegir Landsvegir Samtals
Su­urkj÷rdŠmi 1.074 289 674 889 616 3.542
Su­vesturkj÷rdŠmi 96 89 29 214
ReykjavÝkurkj÷rdŠmi 66 12 36 114
Nor­vesturkj÷rdŠmi 1.825 120 1.302 1.353 429 5.029
Nor­austurkj÷rdŠmi 1.465 96 720 931 777 3.989
Alls 4.526 505 2.797 3.238 1.822 12.888

Stofn- og tengivegakerfi.
    Til stofnvegakerfisins teljast allir stofnvegir. Ůeir skiptast Ý tvennt, stofnvegi, sem eru 4.526 km, og stofnvegi ß hßlendi, 505 km, samtals um 5.030 km. Lengd tengivega er samtals 2.797 km.
    Fjßrveiting til stofnvegakerfis og tengivega er n˙ einn li­ur. Undirli­ir ß framkvŠmdaߊtlun vegager­ar eru n˙ eins fßir og unnt er. Er ■a­ gert Ý ■vÝ skyni a­ auka gagnsŠi ߊtlunarinnar svo sjß megi ß einfaldan hßtt fjßrveitingar til einstakra vegaframkvŠmda.
    Fjßrveitingar til jar­ganga mi­a vi­ a­ ßfram ver­i unni­ vi­ HÚ­insfjar­arg÷ng og BolungarvÝkurg÷ng og framkvŠmdum vi­ bŠ­i g÷ngin lj˙ki 2010. Ůß er mi­a­ vi­ a­ ßfram ver­i unni­ a­ undirb˙ningi vi­ Va­lahei­arg÷ng, Dřrafjar­arg÷ng og Nor­fjar­arg÷ng.
    HandbŠrt fÚ til ■essa li­ar ver­ur 12.091 millj. kr. ßri­ 2010, 6.925 millj. kr. ßri­ 2011 og 6.418 millj. kr. ßri­ 2012.

HÚra­svegir.
    HÚra­svegir n˙ svara a­ mestu til safnvega ß­ur samkvŠmt nřjum vegal÷gum frß 2007/2008. Lagt er til a­ fjßrveiting ver­i 98 millj. kr. ßri­ 2010 og 200 millj. kr. ß ßri 2011 og 2012.

Landsvegir utan stofnvegakerfis.
    Landsvegir eru vegir yfir fj÷ll og hei­ar og aflag­ir bygg­avegir ß ey­ilendum. ┴ vegum ■essum skal yfirleitt einungis gera rß­ fyrir ßrstÝmabundinni umfer­ og minna eftirliti og minni ■jˇnustu en ß ÷­rum vegum. Lagt er til a­ fjßrveiting ver­i 100 millj. kr. ß ßri 2010–2012.

Styrkir til samg÷ngulei­a.
    Heimilt er a­ styrkja tilteknar samg÷ngulei­ir sem ekki falla undir skilgreiningar ■jˇ­vega. Lagt er til a­ fjßrveiting ver­i 80 millj. kr. ß ßri 2010–2012.

Rei­vegir.
    Lagt er til a­ fjßrveiting ver­i 60 millj. kr. ßri­ 2010 og 65 millj. kr. ß ßri 2011 og 2012.

Gir­ingar.
    Eins og fram kom Ý umfj÷llun um vi­hald gir­inga er, me­ tilliti til umfer­ar÷ryggis, mikil ■÷rf ß a­ loka vegsvŠ­um betur en n˙ er gert og ■yrfti a­ auka fjßrmagn til ■essa li­ar verulega. Lagt er til a­ fjßrveiting ver­i 100 millj. kr. ß ßri 2010–2012.

4.2 Sundurli­un einstakra gjaldali­a.
    HÚr a­ framan er ger­ tillaga um skiptingu fjßrveitinga til einstakra verkefna. Teki­ er mi­ af ■eim kostna­i sem fÚll til vi­ framkvŠmdir ßrsins 2009 og skuldbindinga sem af ■eim leiddu og nß fram ß ßri­ 2010 og Ý einstaka tilvikum til ßranna 2011 og 2012. ┴ ßrunum 2011 og 2012 er helst svigr˙m til a­ hefja framkvŠmdir vi­ nř verk. Afar takmarka­ svigr˙m er til a­ hefja framkvŠmdir vi­ nř verk ßri­ 2010.
    HÚr ß eftir ver­ur ger­ stutt grein fyrir helstu verkum Ý till÷gum ■essum.

FramkvŠmdir Ý stofn- og tengivegakerfi.

Su­urkj÷rdŠmi.
Undirb˙ningur verka utan ߊtlunar.
    L÷g­ er til fjßrveiting til h÷nnunar verka utan ߊtlunar sem koma til framkvŠmda eftir ߊtlunartÝmabili­ Ý Su­urkj÷rdŠmi sem endurgreidd ver­ur ■egar fjßrveiting kemur til vi­komandi verka Ý framtÝ­inni.

Hringvegur.
    Lagt er til a­ brřrnar ß Fjar­arß Ý Lˇni, Glj˙furß, Aurß og DřralŠk ver­i endurger­ar ßsamt tilheyrandi vegager­.


HÚr er mynda­ efni sem sÚst a­eins Ý pdf-skjalinu.

    L÷g­ er til fjßrveiting til framkvŠmda vi­ Su­urlandsveg Ý ■Úttbřlinu ß Hellu.
    Gert er rß­ fyrir fjßrveitingu til tv÷f÷ldunar Su­urlandsvegar ß 6,5 km kafla vestan Litlu kaffistofunnar ß ßrunum 2010 og 2011.

HÚr er mynda­ efni sem sÚst a­eins Ý pdf-skjalinu.

Reykjanesbraut.
    Gert er rß­ fyrir fjßrveitingu ßrin 2010 og 2011 til a­ gera hringtorg og undirg÷ng fyrir fˇtgangandi og rei­menn vi­ vegamˇt GrŠnßss Ý ReykjanesbŠ.

HÚr er mynda­ efni sem sÚst a­eins Ý pdf-skjalinu.

Landeyjahafnarvegur.
    Fjßrveiting er Štlu­ til a­ lj˙ka vegager­ milli Hringvegar og vŠntanlegrar ferjuhafnar (Landeyjahafnar) Ý Bakkafj÷ru.


HÚr er mynda­ efni sem sÚst a­eins Ý pdf-skjalinu.

BrŠ­ratunguvegur.
    Fjßrveiting er Štlu­ til a­ lj˙ka vi­ ger­ nřs vegar og br˙ar ß HvÝtß nßlŠgt Fl˙­um.

HÚr er mynda­ efni sem sÚst a­eins Ý pdf-skjalinu.

Lyngdalshei­arvegur.
    Fjßrveiting er Štlu­ til a­ lj˙ka vi­ ger­ nřs vegar milli Laugarvatns og Ůingvallavegar nßlŠgt Mi­felli. FramkvŠmdir hˇfust ßri­ 2008.

HÚr er mynda­ efni sem sÚst a­eins Ý pdf-skjalinu.

Su­urstrandarvegur.
    Fjßrveiting er Štlu­ til a­ lj˙ka vi­ ■ß vegager­ sem ■egar er hafin ß kaflanum milli Ůorlßkshafnar og Selvogs. Einnig er gert rß­ fyrir a­ hefja framkvŠmdir vi­ kaflann ß milli ═sˇlfsskßla og Selvogs.


HÚr er mynda­ efni sem sÚst a­eins Ý pdf-skjalinu.



HÚr er mynda­ efni sem sÚst a­eins Ý pdf-skjalinu.

ReykjavÝk og Su­vesturkj÷rdŠmi.
Undirb˙ningur verka utan ߊtlunar.
    L÷g­ er til fjßrveiting til h÷nnunar verka utan ߊtlunar sem koma til framkvŠmda eftir ߊtlunartÝmabili­ Ý ReykjavÝk og Su­vesturkj÷rdŠmi sem endurgreidd ver­ur ■egar fjßrveiting kemur til vi­komandi verka Ý framtÝ­inni.

Hringvegur.
    Gert er rß­ fyrir fjßrveitingu til breikkunar Vesturlandsvegar Ý MosfellsbŠ milli Hafravatnsvegar (Reykjavegar) og Ůingvallavegar.

HÚr er mynda­ efni sem sÚst a­eins Ý pdf-skjalinu.

    Haldi­ ver­ur ßfram framkvŠmdum vi­ vegamˇt vi­ Leirvogstungu.


HÚr er mynda­ efni sem sÚst a­eins Ý pdf-skjalinu.

    
Hafnarfjar­arvegur.
    Gert er rß­ fyrir endurbˇtum vi­ vegamˇt vi­ VÝfilssta­aveg me­ fj÷lgun akreina yfir vegamˇtin.

HÚr er mynda­ efni sem sÚst a­eins Ý pdf-skjalinu.

Arnarnesvegur.
    Lagt er til a­ fjßrveiting ver­i nřtt til a­ halda ßfram ger­ vegarins austan Reykjanesbrautar a­ FÝfuhvammsvegi.

HÚr er mynda­ efni sem sÚst a­eins Ý pdf-skjalinu.

┴lftanesvegur.
    Lagt er til a­ haldi­ ver­i ßfram endurbyggingu ┴lftanesvegar frß Hafnarfjar­arvegi a­ Bessasta­avegi.


HÚr er mynda­ efni sem sÚst a­eins Ý pdf-skjalinu.

BŠtt umfer­arflŠ­i og almenningssamg÷ngur.
    Fjßrveiting er Štlu­ til a­ grei­a kostna­ vi­ řmis smŠrri verk sem Štla­ er a­ ˙trřma fl÷skuhßlsum ß einstaka st÷­um og bŠta ■ar me­ umfer­arflŠ­i­, efla umfer­ar÷ryggi og bŠta almenningssamg÷ngur me­ ger­ strŠtˇreina og ÷­rum a­ger­um Ý ■ßgu strŠtˇ, svo sem vi­ gatnamˇt. A­ger­um er forgangsra­a­ og ■Šr undirb˙nar Ý samvinnu rÝkis og sveitarfÚlaga ß h÷fu­borgarsvŠ­inu.

Hjˇlrei­astÝgaߊtlun.
    Fjßrveiting tekur mi­ af a­ stˇrefla m÷guleika ß notkun rei­hjˇla sem samg÷ngugreinar ß h÷fu­borgarsvŠ­inu me­ ger­ ߊtlunar og til framkvŠmda Ý stÝgager­. VÝsa­ er til heimildar Ý vegal÷gum, nr. 80/2007, til a­ veita fÚ af samg÷nguߊtlun til almennra hjˇlrei­a- og g÷ngustÝga me­fram umfer­armestu ■jˇ­vegum samkvŠmt sÚrstakri ߊtlun sem skal ger­ a­ h÷f­u samrß­i vi­ sveitarfÚl÷g. Reikna­ er me­ a­ vi­komandi sveitarfÚl÷g taki ■ßtt Ý kostna­i a­ undangengnum samningum ■ar um.

Umfer­arstřring ß h÷fu­borgarsvŠ­inu.
    Fjßrveiting er Štlu­ sem framlag til uppsetningar t÷lvustřringar umfer­arljˇsa til a­ bŠta umfer­arflŠ­i ß h÷fu­borgarsvŠ­inu.

G÷ngubrřr og undirg÷ng.
    Fjßrveiting er Štlu­ til a­ auka ÷ryggi fˇtgangandi og hjˇlrei­afˇlks vi­ umfer­armiklar stofnbrautir ß h÷fu­borgarsvŠ­inu.

Nor­vesturkj÷rdŠmi.
Undirb˙ningur verka utan ߊtlunar.
    L÷g­ er til fjßrveiting til h÷nnunar verka utan ߊtlunar sem koma til framkvŠmda eftir ߊtlunartÝmabili­ Ý Nor­vesturkj÷rdŠmi og endurgreidd ver­ur ■egar fjßrveiting kemur til vi­komandi verka Ý framtÝ­inni.

Borgarfjar­arbraut.
    Fjßrveiting er til ger­ar nřrrar br˙ar ß Reykjadalsß og tilheyrandi vegager­ar.


HÚr er mynda­ efni sem sÚst a­eins Ý pdf-skjalinu.

SnŠfellsnesvegur.
    Fjßrveiting er til ger­ar nřrrar br˙ar ß Haffjar­arß og tilheyrandi vegager­ar.

HÚr er mynda­ efni sem sÚst a­eins Ý pdf-skjalinu.

Laxßrdalsvegur.
    L÷g­ er til fjßrveiting til endurger­ar vegarins nor­an Vestfjar­avegar a­ Gr÷f.

HÚr er mynda­ efni sem sÚst a­eins Ý pdf-skjalinu.

Vestfjar­avegur.
    ŮŠr fjßrveitingar sem lagt er til a­ veittar ver­i til Vestfjar­avegar eru til upphafs framkvŠmda vi­ endurger­ vegarins frß Ei­i Ý Vattarfir­i a­ Ůverß Ý Kjßlkafir­i og til ßframhaldandi uppbyggingar vegar milli Kjßlkafjar­ar og Vatnsfjar­ar. Ekki er tekin afsta­a til ■ess Ý ßŠtluninni hvort vegur ver­ur lag­ur yfir Mjˇafj÷r­ og Kjßlkafj÷r­, annan e­a bß­a, e­a fari­ fyrir ■ß. Sß fyrirvari er ger­ur vi­ fyrri fjßrveitinguna a­ heimilt ver­i a­ flytja hana til framkvŠmda ß Vestfjar­avegi Ý Gufudalssveit ef ni­ursta­a fŠst Ý tŠka tÝ­ um legu vegarins ■ar.

HÚr er mynda­ efni sem sÚst a­eins Ý pdf-skjalinu.



HÚr er mynda­ efni sem sÚst a­eins Ý pdf-skjalinu.

    L÷g­ er til fjßrveiting til endurbˇta ß Brei­adals- og Botnshei­arg÷ngum. Er ■a­ gert til a­ uppfylla ÷ryggiskr÷fur Ý nřlegri regluger­ um ÷ryggi jar­ganga. Ů÷rf ver­ur ß sambŠrilegum fjßrveitingum til annarra eldri jar­ganga ß nŠstu ßrum.

Dj˙pvegur.
    Fjßrveiting er Štlu­ til a­ lj˙ka vi­ ger­ BolungarvÝkurganga ßri­ 2010.

HÚr er mynda­ efni sem sÚst a­eins Ý pdf-skjalinu.

Strandavegur.
    Fjßrveiting er Štlu­ til ger­ar nřrrar br˙ar ß Sta­arß og ger­ar nřs vegar frß Dj˙pvegi Ý botni SteingrÝmsfjar­ar.


HÚr er mynda­ efni sem sÚst a­eins Ý pdf-skjalinu.

Nor­austurkj÷rdŠmi.
Undirb˙ningur verka utan ߊtlunar.
    L÷g­ er til fjßrveiting til h÷nnunar verka utan ߊtlunar sem koma til framkvŠmda eftir ߊtlunartÝmabili­ Ý Nor­vesturkj÷rdŠmi sem endurgreidd ver­ur ■egar fjßrveiting kemur til vi­komandi verka Ý framtÝ­inni.

Hringvegur.
    Fjßrveiting er Štlu­ til ger­ar nřrrar br˙ar ß Ysta Rj˙kanda og vegager­ar vi­ br˙na.

HÚr er mynda­ efni sem sÚst a­eins Ý pdf-skjalinu.

    Fjßrveiting er Štlu­ til a­ lj˙ka ger­ vegar frß Litla Sandfelli a­ Skri­dalsvegi.

HÚr er mynda­ efni sem sÚst a­eins Ý pdf-skjalinu.

Siglufjar­arvegur.
    Fjßrveiting er Štlu­ til a­ lj˙ka framkvŠmdum vi­ ger­ HÚ­insfjar­arganga ßri­ 2010.


HÚr er mynda­ efni sem sÚst a­eins Ý pdf-skjalinu.

Ëlafsfjar­arvegur.
    Lagt er til a­ ger­ar ver­i varnir gegn snjˇflˇ­um vi­ Ëlafsfjar­arveg hjß Sau­anesi.

Nor­austurvegur.
    Fjßrveitingar til Nor­austurvegar eru Štla­ar til ßframhaldandi framkvŠmda vi­ nřjan veg um svokalla­a Hˇfaskar­slei­ og Raufarhafnarlei­.

HÚr er mynda­ efni sem sÚst a­eins Ý pdf-skjalinu.



HÚr er mynda­ efni sem sÚst a­eins Ý pdf-skjalinu.


    Fjßrveiting er Štlu­ til ßframhaldandi vegager­ar milli Hringvegar og Vopnafjar­ar.

HÚr er mynda­ efni sem sÚst a­eins Ý pdf-skjalinu.

Nor­fjar­arvegur.
    Fjßrveiting er til upphafs framkvŠmda vi­ Nor­fjar­arg÷ng.

HÚr er mynda­ efni sem sÚst a­eins Ý pdf-skjalinu.

Dettifossvegur.
    Fjßrveiting er Štlu­ til ßframhaldandi vegager­ar milli Hringvegar og Vesturdals, en framkvŠmdir hˇfust ßri­ 2008.

HÚr er mynda­ efni sem sÚst a­eins Ý pdf-skjalinu.

Sameiginlegt.
Tengivegir.
    Fjßrveiting er Štlu­ til styrkingar og lagningar bundins slitlags ß umfer­arlitla tengivegi. Fyrir liggja verklagsreglur um hvernig sta­i­ ver­ur a­ ■vÝ a­ leggja bundi­ slitlag ß ■essa vegi. Ůeir eru oft me­ takmarka­ bur­ar■ol, lega ■eirra Ý hŠ­ og plani er ekki fullnŠgjandi og svo mŠtti ßfram telja. Ătlunin er a­ taka mi­ af vegum ■ar sem umfer­ er minni en 150 bÝlar/dag (┴DU). Styrking vegarins og bur­ar■ol mun taka mi­ af algengri umfer­ um veginn (mjˇlkurbÝlar og ßbur­arflutningar) og ■ar sem gefa ■arf afslßtt frß str÷ngustu gildum vegh÷nnunarreglna, eins og Ý beygjum og blindhŠ­um, ver­ur gripi­ til vi­eigandi mˇtvŠgisa­ger­a. Beygjur ver­a merktar me­ lei­beinandi hra­a og me­ stefnu÷rvum. BlindhŠ­ir ver­a mßla­ar me­ heildreginni lÝnu og merktar me­ vi­eigandi umfer­armerki og lei­beinandi hra­a og ■eim jafnvel skipt Ý einstaka tilvikum. Til greina kemur a­ lŠkka hßmarkshra­a ef h÷nnunarhra­i ß ÷llum veginum er almennt lßgur e­a ef um stuttan veg er a­ rŠ­a. Reynt ver­ur a­ fylgja vegh÷nnunarreglum vegna ÷ryggissvŠ­a utan vegar eftir megni. Breidd ■essara vega ver­i skřr, anna­hvort einbrei­ir (4 m) e­a tvÝbrei­ir, a.m.k. 6 m. Ekki ß a­ leika vafi ß hvort vegurinn er ein- e­a tvÝbrei­ur. Me­ ■essum a­ger­um telur Vegager­in a­ flřta megi lagningu bundins slitlags ß umfer­arlitla tengivegi ßn ■ess a­ gengi­ ver­i ß ÷ryggi ■eirra. Ůvert ß mˇti telur Vegager­in a­ auka megi ÷ryggi­ me­ a­ger­unum. Me­ fjßrveitingu ■eirri sem l÷g­ er til mß a­ ÷llum lÝkindum styrkja og leggja bundi­ slitlag ß um 20–30 km tengivega ß ßri.

Sameiginlegur jar­gangakostna­ur.
    Fjßrveiting er Štlu­ til sameiginlegs kostna­ar vi­ undirb˙ning framkvŠmda vi­ jar­g÷ng.

Samg÷ngurannsˇknir.
    Fjßrveitingin er Štlu­ til řmissa samg÷ngurannsˇkna svo sem veri­ hefur ß undanf÷rnum ßrum.

Breytingar ß Herjˇlfi.
    Fjßrveitingin er Štlu­ til a­ standa straum a­ kostna­i vi­ nau­synlegar breytingar ß Herjˇlfi til a­ hann geti stunda­ ߊtlunarsiglingar til Landeyjahafnar.

5. ┴ĂTLUN UMFERđARSTOFU
    
Umfer­arstofa var­ til ßri­ 2002 vi­ sameiningu Skrßningarstofunnar og Umfer­arrß­s. Af ■vÝ lei­ir a­ starfsemi stofnunarinnar er nokku­ tvÝskipt. Annars vegar ber Umfer­arstofa ßbyrg­ ß skrßningu ÷kutŠkja og ÷llum skrßningum og kerfum sem ■vÝ fylgir. Hins vegar beitir Umfer­arstofa sÚr fyrir ■vÝ a­ auka umfer­ar÷ryggi ß vegum landsins. Er ■ar ßtt vi­ frŠ­slu og ßrˇ­ur ßsamt slysaskrßningu og umsřslu ÷kunßms og ÷kuprˇfa. A­ auki vinnur Umfer­arstofa a­ mˇtun og ger­ reglna sem sn˙a a­ starfsemi stofnunarinnar. Skilgreint hlutverk Umfer­arstofu er „a­ auka lÝfsgŠ­i me­ ■vÝ a­ efla ÷ryggi Ý umfer­inni“. Mß segja a­ ÷ll ofangreind starfsemi falli vel a­ ■vÝ hlutverki.

5.1 Helstu verkefni.
    
Umfer­arstofa ber ßbyrg­ ß skrßningu ÷kutŠkja, umsřslu skrßningarmerkja og rekstri upplřsingakerfis um ÷kutŠki. ═ ■vÝ felst m.a. forskrßning, nřskrßning, afskrßning, breytingaskrßning, endurskrßning, tjˇnaskrßning og eigendaskrßning ÷kutŠkja. L÷g­ er ßhersla ß a­ allar skrßningar sÚu rÚttar og a­ ÷kutŠki uppfylli ÷ll skilyr­i samkvŠmt reglum um ger­ og b˙na­ og a­ l÷gmŠtar tryggingar sÚu fyrir hendi til a­ auka ÷ryggi ÷kutŠkja Ý umfer­inni. Ůß starfrŠkir Umfer­arstofa upplřsingaveitu um ÷kutŠki og ÷kutŠkjaskrß, en h˙n er m.a. a­gengileg ß netinu. ÍkutŠkjaskrß inniheldur upplřsingar um eiganda, tŠknilegar upplřsingar um ÷kutŠki, st÷­u opinberra gjalda og trygginga og upplřsingar um ve­b÷nd og ferilskrß ÷kutŠkis. ┴ ÷kutŠkjasvi­i er einnig starfrŠkt ytra eftirlit, en Ý ■vÝ felst eftirlit me­ fulltr˙um umbo­anna og sko­unarstofum.
    Umfer­arstofa annast skrßningu og rekstur NorType-gagnagrunnsins sem er samvinnuverkefni skrßningara­ila ÷kutŠkja ß ═slandi og Ý Noregi, SvÝ■jˇ­ og Finnlandi. NorType- gagnagrunnurinn inniheldur upplřsingar um tŠknilegar ˙tfŠrslur fˇlksbifrei­a samkvŠmt evrˇpskum heildarger­arvi­urkenningum. Vi­ nřskrßningu heildarger­arvi­urkenndra ÷kutŠkja eru upplřsingar ˙r NorType-gagnagrunninum nota­ar sem tryggja a­ eing÷ngu eru skrß­ ÷kutŠki sem uppfylla evrˇpskar kr÷fur um ger­ og b˙na­.
    Umfer­arstofa leitast vi­ a­ skapa sem mest ÷ryggi Ý umfer­inni fyrir alla hˇpa vegfarenda, m.a. me­ ■vÝ a­ nß fram hugarfarsbreytingu og auka vir­ingu fyrir l÷gum og reglum um umfer­armßl. Umfer­arstofa střrir frŠ­slu og mi­lun upplřsinga um umfer­armßl og stu­lar a­ ■ßttt÷ku og samstarfi allra a­ila sem vilja vinna a­ framgangi ■eirra. Umfer­arstofa beitir sÚr fyrir ■vÝ a­ umfer­arfrŠ­sla Ý landinu ver­i efld, bŠ­i innan skˇlakerfisins og me­al almennings. Umfer­ar÷ryggissvi­ sÚr um ger­ nßmsefnis vi­ hŠfi hvers skˇlastigs og upplřsingum er komi­ ß framfŠri Ý fj÷lmi­lum og ß heimasÝ­u Umfer­arstofu. Einnig er upplřsingum komi­ ß framfŠri vi­ erlenda ÷kumenn hÚr ß landi.
    Umfer­arstofa annast stjˇrnsřslu ÷kurÚttinda. Íkunßm Ý landinu skal vera Ý samrŠmi vi­ ■a­ sem rannsˇknir, sta­lar og prˇfanir, innan lands sem utan, segja til um a­ stu­li a­ ÷ryggi Ý umfer­inni. ═ ■vÝ felst ger­ og ˙tgßfa nßmskrßr svo og skilgreindar og samrŠmdar kr÷fur til ÷kukennara, ÷kuskˇla og prˇfdˇmara sem eiga a­ stu­la a­ ßrangursrÝku ÷kunßmi og fylgja ■eim eftir. Umfer­arstofu ber a­ innlei­a nřjungar Ý ÷kunßmi og ÷kuprˇfum sem stu­la a­ aukinni fŠrni ÷kumanna og ■ar me­ a­ auknu umfer­ar÷ryggi.
    Umfer­ar÷ryggissvi­ sÚr um og rekur umfer­arfrÚttastofu, en henni er Štla­ a­ koma upplřsingum og frŠ­slu til vegfarenda um sem flesta ■Štti umfer­armßla. Teki­ er ß mˇti miklum fj÷lda ßbendinga um umfer­armßl frß almenningi sem komi­ er ß framfŠri vi­ rÚtta a­ila. SlÝkar ßbendingar eiga oftast erindi vi­ fulltr˙a sveitarfÚlaga, Vegager­arinnar og l÷greglu.
    Umfer­arstofa heldur skrß yfir ÷ll umfer­arslys sem skrß­ eru af l÷greglu. Tilgangurinn me­ skrßningunni er sß a­ komast a­ ■vÝ hvers konar slys eiga sÚr sta­ og hver vettvangurinn og a­stŠ­ur eru. Slysaskrßning Umfer­arstofu er mikilvŠgt tŠki til a­ fylgjast me­ ■rˇun mßla Ý umfer­inni og til a­ au­velda ßkvar­anir veghaldara um framkvŠmdir Ý umfer­arkerfinu.
    Umfer­arstofa fjallar heildstŠtt um bifrei­a- og umfer­ar÷ryggismßl, er stjˇrnv÷ldum og ÷­rum til rß­uneytis um umfer­armßl og tekur ■ßtt Ý a­ gera till÷gur a­ reglum um ÷kutŠki og umfer­ ß innlendum vettvangi og ß vettvangi EES-samstarfsins. Umfer­arstofa vinnur a­ mˇtun og ger­ reglna um ger­ og b˙na­ ÷kutŠkja, skrßningu ÷kutŠkja, umfer­arfrŠ­slu og ÷kurÚttindi.

5.2 Rekstur og fjßrmßl.
    
Rekstrarsvi­ fer me­ fjßrhagsmßl, gŠ­amßl, innri skipulagsmßl og starfsmannamßl Umfer­arstofu. Rekstur t÷lvukerfa Umfer­arstofu tilheyrir einnig svi­inu, ßsamt allri hugb˙na­ar■rˇun. Svi­i­ er ■vÝ fyrst og fremst sto­deild sem vinnur markvisst a­ ■vÝ a­ bŠta starfsumhverfi og gŠ­i stofnunarinnar. Umfer­arstofa er a­allega fjßrm÷gnu­ af innheimtum rÝkistekjum sem teljast eign stofnunarinnar samkvŠmt umfer­arl÷gum. Miklar sveiflur geta veri­ ß ■essum tekjum og er ˙tlit fyrir a­ tekjur ßrsins 2010 ver­i Ý s÷gulegu lßgmarki. Til vi­bˇtar vi­ tekjusamdrßtt hefur stofnuninni veri­ gert a­ draga verulega ˙r kostna­i. ═ ■eim tilgangi er Ý fjßrl÷gum gert rß­ fyrir a­ innheimtum tekjum af umfer­ar÷ryggisgjaldi ver­i ekki rß­stafa­ til umfer­ar÷ryggisverkefna lÝkt og umfer­arl÷g segja til um. Ůa­ er ■vÝ ljˇst a­ m÷guleikar stofnunarinnar ß a­ fjßrmagna a­ger­ir Ý ■ßgu umfer­ar÷ryggismßla eru verulega skertir frß ■vÝ sem var.

5.3 Al■jˇ­astarf.
    
Umfer­arstofa ß Ý vÝ­tŠku al■jˇ­astarfi. Eucaris er samevrˇpskt verkefni sem heldur utan um skrßningu ÷kutŠkja og ÷kurÚttinda Ý rÝkjum Evrˇpu og gagnast t.d. ■egar stolnum bÝlum er eki­ milli landa. Nortype er eins og ß­ur segir hluti af samstarfsverkefni Nor­urlandanna ß svi­i ger­arskrßningar ÷kutŠkja. ┌tgßfa ÷kuritakorta Ý stˇra bÝla me­ rafrŠnan ÷kurita er ß h÷ndum Umfer­arstofu. Ůar sem hver ÷kuma­ur mß a­eins eiga eitt kort Ý sÝnu nafni ■arf al■jˇ­legt samstarf til ■ess a­ ganga ˙r skugga um a­ ÷kuma­ur geti ekki sˇtt um eitt kort Ý hverju landi og ■annig ßtt fleiri en eitt kort.
    Auk ■essa ß Umfer­arstofa sinn fulltr˙a Ý sÚrfrŠ­ingahˇpi Evrˇpusambandsins sem fjallar um umfer­ar÷ryggi. Ůar hefur veri­ mikil og gˇ­ ■ßtttaka vi­ a­ koma Ýslenskum slysag÷gnum inn Ý samevrˇpskan slysagagnagrunn, CARE. Ůrˇun hans er a­ mestu loki­ og hefur hˇpurinn n˙ sn˙i­ sÚr a­ nřju verkefni sem nefnist DaCoTA (Data Collection Transfer & Analysis). Er ■a­ mj÷g vÝ­fe­mt verkefni sem lřtur m.a. a­ ■vÝ a­ koma upp safni gagna um slys, heg­un, vi­horf, l÷g, reglur o.fl. Einnig mun verkefni­ taka til ■ßtta eins og framkvŠmdar reglusetninga, dj˙prannsˇknar umfer­arslysa, h÷nnunar verkferla vi­ ßkvar­anat÷ku, innlei­ingar eSafety-verkefnisins o.fl.

6. UMFERđARÍRYGGIS┴ĂTLUN
    
FramkvŠmd umfer­ar÷ryggismßla hefur n˙ veri­ ß forrŠ­i samg÷ngu- og sveitarstjˇrnarrß­uneytisins frß 1. jan˙ar 2004. Skipa­ur var sÚrstakur střrihˇpur sem var m.a. fali­ a­ mˇta heildarstefnu Ý umfer­ar÷ryggismßlum og um lei­ stilla saman krafta stofnana og annarra a­ila sem fara me­ umfer­ar÷ryggismßl. Mˇtu­ var umfer­ar÷ryggisߊtlun ■ar sem sett voru fram markmi­ stjˇrnvalda um auki­ umfer­ar÷ryggi til ßrsins 2016. Markmi­in skulu metin ˙t frß me­altali undangenginna fimm ßra. Ůau eru:
          Fj÷ldi lßtinna Ý umfer­ ß hverja 100.000 Ýb˙a ver­i ekki meiri en ■a­ sem lŠgst gerist hjß ÷­rum ■jˇ­um ßri­ 2016.
          Fj÷ldi lßtinna og alvarlegra slasa­ra Ý umfer­ lŠkki a­ jafna­i um 5% ß ßri til ßrsins 2016.
    Ůegar ■essi stefna var mˇtu­ var m.a. l÷g­ til grundvallar skřrsla og till÷gur starfshˇps um umfer­ar÷ryggisߊtlun til ßrsins 2012 – markmi­ og a­ger­ir. Ůar var a­ finna um 130 till÷gur a­ a­ger­um Ý umfer­ar÷ryggismßlum. Valdar voru a­ger­ir til frekari sko­unar me­ hli­sjˇn af virkni ■eirra til a­ fŠkka slysum og lŠkka slysakostna­. Vi­ mat ß forsendum um ßvinning af fŠkkun ˇhappa og slysa var stu­st vi­ skřrslu HagfrŠ­istofnunar Hßskˇla ═slands um kostna­ vegna umfer­arslysa ß ═slandi sem gefin var ˙t ßri­ 1996. Fj÷ldi slysa og ˇhappa mi­ast vi­ skrßr Umfer­arstofu sem unnar eru ß grundvelli l÷gregluskřrslna. Vi­ mat ß forsendum um virkni a­ger­a var Ý flestum tilfellum stu­st vi­ erlendar rannsˇknir og ber ■ar sÚrstaklega a­ nefna handbˇk Transportøkonomisk Institutt Ý Noregi um virkni umfer­ar÷ryggisa­ger­a. ┴ri­ 2005 var skipa­ur samrß­shˇpur en hlutverk hans er a­ ˙tfŠra umfer­ar÷ryggisߊtlunina og halda utan um framkvŠmd hennar. ═ ■essum hˇpi eru fulltr˙ar frß samg÷ngu- og sveitarstjˇrnarrß­uneyti, Umfer­arstofu, Vegager­inni og embŠtti rÝkisl÷greglustjˇra.
    A­ger­um hefur veri­ skipt Ý eftirfarandi meginflokka: Íkuma­ur og farartŠki, frŠ­sla og ßrˇ­ur, ÷ruggari vegir og umhverfi ■eirra og samstarf og ■rˇun. ┴ ßrinu 2010 er reikna­ me­ ■ˇ nokkrum ni­urskur­i Ý umfangi umfer­ar÷ryggisߊtlunar. Skori­ ver­ur ni­ur ß flestum vÝgst÷­vum; Ý ßrˇ­ri og umfer­arfrŠ­slu sem og Ý verkefnum er sn˙a a­ lagfŠringum ß slysast÷­um. Ůß er tŠkjavŠ­ingu l÷greglunnar loki­ Ý bili og reikna­ er me­ a­ umfang umfer­areftirlits l÷greglu ver­i minna en ß undanf÷rnum ßrum. ┴fram er ■ˇ reikna­ me­ fjßrm÷gnun tveggja st÷­ugilda hjß sřslumanninum Ý Stykkishˇlmi vegna ˙rvinnslu mynda ˙r l÷ggŠslumyndavÚlum.
    Athyglisver­ur ßrangur hefur nß­st hva­ var­ar fj÷lda lßtinna Ý umfer­ ß ═slandi ß undanf÷rnum ßrum en fj÷ldi alvarlega slasa­ra hefur hins vegar ekki minnka­. Me­alfj÷ldi lßtinna Ý umfer­ ß sÝ­ustu fimm ßrum er um 6 ß hverja 100.000 Ýb˙a. Til samanbur­ar mß nefna a­ Ý ■eim l÷ndum sem nß­ hafa hva­ bestum ßrangri ß sama tÝmabili lÚtust 5–6 af hverjum 100.000 Ýb˙um Ý umfer­.

Yfirlit yfir slasa­a og lßtna ßrin 1996–2009.
┴r Lßtnir Alvarlega slasa­ir LÝti­ slasa­ir Slasa­ir alls
1996 10 229 1.335 1.574
1997 15 203 1.293 1.511
1998 27 229 1.349 1.605
1999 21 222 1.483 1.726
2000 32 168 1.316 1.516
2001 24 158 1.120 1.302
2002 29 164 1.321 1.514
2003 23 145 1.076 1.244
2004 23 115 1.041 1.179
2005 19 129 884 1.032
2006 31 150 1.197 1.378
2007 15 195 1.463 1.673
2008 12 200 1.373 1.585
2009 17 170 1.112 1.299

    SlŠm ˙tkoma ßrsins 2006 gaf tilefni til a­ staldra vi­ og huga a­ ßherslum. Ljˇst var af t÷lum ˙r umfer­argreinum Vegager­arinnar a­ umfer­arhra­i hÚr ß landi ß ■essum tÝma var of mikill og verulegt ßhyggjuefni. Brug­ist var vi­ ■essu me­ umtalsver­ri hŠkkun sekta og annarra vi­urlaga, auknu eftirliti l÷greglu og breyttum ßherslum Ý ßrˇ­ri.
    Verulegur ßrangur hefur nß­st Ý ■vÝ a­ nß ni­ur umfer­arhra­a og ■egar sko­a­ar eru upplřsingar ˙r umfer­argreinum Vegager­arinnar kemur Ý ljˇs a­ me­alhra­inn ß 10 mŠldum st÷­um ß Hringveginum fer ˙r 97 km/klst. ßri­ 2004 Ý 93,6 km/klst. ßri­ 2009. Ůar sem ÷kuhra­i a­ vetrarlagi er mj÷g hß­ur ve­ri og fŠr­ er hann ekki haf­ur me­ og ■vÝ a­eins sko­a­ur ÷kuhra­i um sumar ■egar lÝklegast er a­ akstursa­stŠ­ur sÚu me­ besta mˇti. HÚr er um a­ rŠ­a hra­a allra bÝla en ˇhß­ annarri umfer­, ■.e. hŠgar ra­ir e­a st÷­vun vegna umfer­arslyss mŠlist ekki me­. Ef teki­ er mi­ af ■eim hra­a sem 85% ÷kumanna halda sig innan vi­, ■.e. 15% aka hra­ar, ■ß fer hra­inn um sumar ˙r 108,6 km/klst ßri­ 2004 Ý 103,3 km/klst. ßri­ 2009. Ljˇst er a­ hra­i ■eirra sem aka hra­ast minnkar mest og hefur hra­inn ■vÝ jafnast. ═ bß­um tilvikum er um umtalsver­a lŠkkun ß ÷kuhra­anum a­ rŠ­a, sbr. mynd. Hafa ber ■ˇ Ý huga a­ ■etta eru me­alt÷l en eigi a­ sÝ­ur gˇ­ vÝsbending um minnkandi ÷kuhra­a.

Mynd 1. Ůrˇun frjßls 85% hra­a ß Hringvegi.Sjß ne­anmßlsgrein 2 2

HÚr er mynda­ efni sem sÚst a­eins Ý pdf-skjalinu.

6.1 Fjßrmßl.
    
Gert er rß­ fyrir a­ til umfer­ar÷ryggisߊtlunar ßri­ 2010 ver­i vari­ alls 340 millj. kr. sem allt kemur af vegߊtlun. Sß hluti fjßrm÷gnunar ß umfer­ar÷ryggisߊtlun sem kom frß umfer­ar÷ryggisgjaldi, og nam um 90 millj. kr. ß ßri, var felldur ni­ur Ý fjßrheimild Umfer­arstofu ßrin 2009 og 2010 og er hvorki reikna­ me­ honum ßri­ 2011 nÚ 2012. Reikna­ er me­ 40 millj. kr. samdrŠtti til umfer­ar÷ryggisߊtlunar ßrin 2011 og 2012.

6.2 FramkvŠmdaߊtlun Ý umfer­ar÷ryggi.
    
┴fram ver­i unni­ a­ framkvŠmd Ý umfer­ar÷ryggismßlum Ý samrŠmi vi­ umfer­ar÷ryggisߊtlun me­ ■a­ a­ markmi­i a­ auka ÷ryggi vega, bifrei­a og ÷kumanna ■ˇtt talsver­ar sker­ingar ver­i ß fjßrmunum til ߊtlunarinnar. ┴fram ver­i unni­ markvisst a­ rannsˇknum og uppt÷ku nřrrar tŠkni sem stu­lar a­ auknu ÷ryggi Ý samg÷ngum. Efld ver­i s÷fnun og ˙rvinnsla upplřsinga um hvers konar atvik og atbur­i sem nřta mß til a­ koma Ý veg fyrir frekari ˇh÷pp og stu­la ■annig a­ auknu ÷ryggi. SÚrst÷k ßhersla ver­i l÷g­ ß auki­ samstarf og samvinnu samg÷nguyfirvalda vi­ ÷nnur yfirv÷ld, sveitarfÚl÷g og hagsmunaa­ila ß svi­i samg÷ngumßla me­ bŠtt ÷ryggi a­ lei­arljˇsi. Vi­ uppbyggingu nřrra vega og endurbŠtur ß eldri vegum ver­i teki­ sÚrstakt tillit til umfer­ar÷ryggis. Stefnt skal a­ ■vÝ a­ akstursstefnur ver­i a­greindar ß umfer­armestu vegunum. Gert er rß­ fyrir a­ ß ßŠtlunartÝmabilinu ver­i unni­ a­ eftirt÷ldum verkefnum og er jafnframt sřnt ■a­ fjßrmagn sem ߊtla­ er a­ verja til ■eirra (ver­lag fjßrlaga 2010). Heildarfjßrframlag til umfer­ar÷ryggismßla er 340 millj. kr. ß ßrinu 2010 og er fjßrmagninu skipt ß ne­angreind verkefni. Verkefni sem mi­a a­ fŠkkun slysa Ý umfer­inni hafa Ý meginatri­um veri­ felld undir eftirfarandi meginflokka:
    1.      Íkuma­ur og farartŠki.
    2.      FrŠ­sla og ßrˇ­ur.
    3.      Íruggari vegir og umhverfi ■eirra.
    4.      Samstarf og ■rˇun.
    ┴hersla ver­i l÷g­ ß eftirfarandi verkefni Ý ßŠtluninni ßri­ 2010:

Heiti verkefna Flokkur Millj. kr.
Hra­akstur og bÝlbeltanotkun 1 76
Ey­ing svartbletta 3 100
Umhverfi vega 3 100
Ílvun/fÝkniefni vi­ akstur – eftirlit 1 5
Auglřsingar og ßrˇ­ur 2 15
Umfer­ar÷ryggi Ý nßmskrß grunn- og leikskˇla 2 4
Ţmis frŠ­sluverkefni 2 11
Forvarnir fyrir erlenda ÷kumenn 2 2
Kynningar og rannsˇknir 4 3
Ţmis verkefni 3 24
Samtals 340

Heiti verkefna Flokkur Millj. kr.
Íkuma­ur og farartŠki 1 81
FrŠ­sla og ßrˇ­ur 2 32
Íruggari vegir og umhverfi ■eirra 3 224
Samstarf og ■rˇun 4 3
Samtals 340

6.2.1 Íkuma­ur og farartŠki.
    Eins og ß­ur er l÷g­ ßhersla ß a­ draga ˙r hra­a me­ auknu eftirliti sem annars vegar felst Ý eftirliti l÷greglu og hins vegar Ý rekstri l÷ggŠslumyndavÚla. Stefnt er a­ ■vÝ a­ koma Ý veg fyrir ofsaakstur og jafnframt a­ ■vÝ a­ allir far■egar og ÷kumenn noti ÷ryggisbelti.
     Samningur um sÚrstakt eftirlit milli rÝkisl÷greglustjˇra og Vegager­arinnar.
    
Samningur ver­ur ger­ur um eftirlit l÷greglu vegna hra­aksturs, bÝlbeltanotkunar og aksturs undir ßhrifum ßfengis og/e­a fÝkniefna. Eftirlit ver­ur auki­ ß ■eim st÷­um Ý vegakerfinu ■ar sem kostna­ur vegna slysa gefur tilefni til. Yfir sumarmßnu­ina ver­ur l÷g­ ßhersla ß eftirlit vi­ ■jˇ­vegi Ý dreifbřli. Gert er rß­ fyrir rekstrarkostna­i vegna eftirlits og ˙rvinnslu gagna (tveir starfsmenn hjß sřslumanninum Ý Stykkishˇlmi) ˙r l÷ggŠslumyndavÚlum. Ůß er ßfram gert rß­ fyrir sÚrst÷ku ÷lvunareftirliti l÷greglu en Ý um fjˇr­ungi banaslysa er a­alors÷k talin vera ßfengis- e­a vÝmuefnanotkun og 5–6% allra umfer­arslysa mß rekja til ÷lvunaraksturs. Gert er rß­ fyrir 40 millj. kr. Ý verkefni­ ßri­ 2010.
     Samningur um sjßlfvirkt myndavÚlaeftirlit milli rÝkisl÷greglustjˇra og Vegager­arinnar og vi­hald og rekstur l÷ggŠslumyndavÚla.
    N˙ hafa 10 l÷ggŠslumyndavÚlar veri­ settar upp vi­ ■jˇ­vegi. Ekki er svigr˙m til a­ kaupa nřjar myndavÚlar ß ßrinu en ˙tb˙nir ver­a tveir nřir mŠlista­ir fyrir sjßlfvirkt hra­aeftirlit. Sami­ hefur veri­ til tveggja ßra um sjßlfvirkt hra­aeftirlit og ˙rvinnslu gagna ˙r l÷ggŠslumyndavÚlunum. Gert er rß­ fyrir allt a­ tveimur st÷­ugildum vegna ˙rvinnslunnar. Auk ■ess ■arf a­ fjßrmagna vi­hald og rekstur myndavÚlakerfisins. Gert er rß­ fyrir 41 millj. kr. Ý verkefni­ ßri­ 2010.

6.2.2 FrŠ­sla og ßrˇ­ur.
    
Eins og a­ framan segir hefur umfer­ar÷ryggisgjaldi, um 90 millj. kr. ß ßri, ekki veri­ vari­ til umfer­ar÷ryggismßla og ■vÝ er ˇverulegum fjßrmunum af vegafÚ vari­ til ■essa mßlaflokks. Er ■a­ mj÷g bagalegt ■vÝ frŠ­sla og ßrˇ­ur eru meginatri­i Ý umfer­ar÷ryggismßlum. ËhŠtt er a­ segja a­ me­ ■essu sÚ kasta­ fyrir rˇ­a ■eim ßrangri sem nß­st haf­i Ý grunn- og framhaldsskˇlafrŠ­slu undir styrkri stjˇrn Grundaskˇla ß Akranesi.
     ┴rˇ­ursauglřsingar.
    
Engar nřjar ßrˇ­ursauglřsingar ver­a ger­ar ß ßrinu en gert er rß­ fyrir birtingu ß eldri auglřsingum, ■.e. auglřsingum sem ■egar eru til. Gert er rß­ fyrir 15 millj. kr. Ý verkefni­ ßri­ 2010.
    Birting frŠ­slumynda.
    
Umfer­arstofa hefur ß sÝ­ustu ßrum lßti­ gera 34 frŠ­slumyndir (30 sek. – 3 mÝn.) sem hafa veri­ birtar ßn endurgjalds ß tÝmum ■ar sem fßir ver­a ■eirra varir. ┴ri­ 2010 fß sjˇnvarpsst÷­var greitt fyrir a­ sřna myndirnar ß tÝmum ■ar sem Štla mß a­ mun fleiri taki eftir ■eim, ■.e. ß besta tÝma ß kv÷ldin. Gert er rß­ fyrir 4 millj. kr. Ý verkefni­ ßri­ 2010.
     Nßmsefni fyrir framhaldsskˇla.
    
┴ri­ 2009 ger­i Umfer­arstofa ■rjßr stuttar myndir, Ý samstarfi vi­ sjˇnvarpsst÷­var, sem nřtast sem nßmsefni fyrir framhaldsskˇla. ┴ri­ 2010 ver­a ein til tvŠr myndir ger­ar Ý vi­bˇt. Myndirnar fjalla um raunveruleg slys ß ungu fˇlki Ý umfer­inni og aflei­ingarnar sem ■au hafa haft fyrir ÷kumennina. Me­ myndunum fylgja kennslulei­beiningar og verkefni og ver­ur myndefni­ gefi­ ˙t ß DVD-formi og afhent framhaldsskˇlum. A­ auki ver­ur lagt fÚ til kynningar og frŠ­slu um nßmsefni­. Gert er rß­ fyrir 3 millj. kr. Ý verkefni­ ßri­ 2010.
     FrŠ­sluefni fyrir eldri ÷kumenn.
    
SlysatÝ­ni eldri ÷kumanna er svipu­ og slysatÝ­ni ungra ÷kumanna ■egar athuga­ er hver raunverulegur tÝmi ■eirra er Ý umfer­inni. Haldin ver­a nßmskei­ og frŠ­slufundir og nßmsefni ˙tb˙i­ ßsamt almennri frŠ­slu Ý formi bŠklinga og hugsanlega auglřsinga. Gert er rß­ fyrir 1,5 millj. kr. Ý verkefni­ ßri­ 2010.
     FrŠ­sluefni vegna ÷kumanna me­ sj˙kdˇma.
    
┌tb˙i­ ver­ur frŠ­sluefni fyrir ÷kumenn haldna sj˙kdˇmum og a­standendur ■eirra. Einnig ver­ur samstarfi komi­ ß me­ landlŠkni ■ar sem upplřsingum ver­ur komi­ til lŠkna um hva­ ■a­ er sem gerir sj˙ka einstaklinga ˇhŠfa sem ÷kumenn. Er ■etta Ý samrŠmi vi­ regluger­ um ÷kuskÝrteini. Gert er rß­ fyrir 1,5 millj. kr. Ý verkefni­ ßri­ 2010.
     FrŠ­sluefni fyrir b÷rn Ý frÝstundaheimilum og fÚlagsmi­st÷­vum.
    
Samstarf er ■egar hafi­ me­ ═TR um ger­ nßmsefnis og ver­ur ■vÝ haldi­ ßfram. Nßmsefni­ mun nřtast um allt land og ver­ur gert nßmsefni sem bŠ­i hentar til kennslu inni og ˙ti. Gert er rß­ fyrir 1 millj. kr. Ý verkefni­ ßri­ 2010.
     Samningur vi­ Grundaskˇla ß Akranesi.
    
Samningur hefur veri­ Ý gildi vi­ Grundaskˇla ß Akranesi um framkvŠmd umfer­arfrŠ­slu Ý grunnskˇlum og ver­ur ■vÝ samstarfi haldi­ ßfram ßri­ 2010. Ůeirra verk er a­ kynna ■a­ nßmsefni sem er til, hjßlpa til vi­ a­ koma umfer­arfrŠ­slu inn Ý skˇlanßmskrßr og halda ˙ti ßrˇ­ri Ý grunnskˇlum um mikilvŠgi ■ess a­ hafa umfer­arfrŠ­slu Ý grunnskˇlum. Gert er rß­ fyrir 4 millj. kr. Ý verkefni­ ßri­ 2010.
     Forvarnir fyrir erlenda ÷kumenn.
    
Umfer­arstofa og Vegager­in hafa ß undanf÷rnum ßrum veri­ Ý samvinnu vi­ fer­a■jˇnustuna ß ═slandi um ger­ upplřsinga fyrir erlenda a­ila sem taka bÝla ß leigu hÚr ß landi. Gert er rß­ fyrir ßframhaldandi samstarfi ß ■essum vettvangi. Gert er rß­ fyrir 2 millj. kr. Ý verkefni­ ßri­ 2010.

6.2.3 Íruggari vegir og umhverfi ■eirra.
    Ey­ing svartbletta.
    
Vegager­in hefur sta­i­ fyrir ˙ttekt ß slysast÷­um um land allt og ßfram ver­ur unni­ a­ ■vÝ a­ bŠta a­stŠ­ur ■ar sem slys eru tÝ­. ┴fram ver­ur l÷g­ ßhersla ß vinnu vi­ lagfŠringar svartbletta af řmsum toga. Vegager­in leggur ßrlega fram ߊtlun um lagfŠringu slysasta­a samkvŠmt sÚrstakri verklagsreglu. Gert er rß­ fyrir 100 millj. kr. Ý verkefni­ ßri­ 2010.
     Umhverfi vega og aukin notkun vegri­a.
    
Vegager­in hefur um nokkurra ßra skei­ lagt sÚrstaka ßherslu ß lagfŠringar ß umhverfi vega. SlÝkar lagfŠringar geta dregi­ ˙r aflei­ingum ■eirra slysa sem ver­a e­a jafnvel komi­ Ý veg fyrir slys. Sem dŠmi um slÝkar lagfŠringar mß nefna a­ger­ir sem ganga ˙t ß a­ draga ˙r bratta vegkanta, fylla Ý skur­i og fjarlŠgja stˇrgrřti me­fram vegum. Ef ekki er unnt a­ lagfŠra umhverfi vega, Ý ■eim tilgangi a­ draga ˙r hŠttu vi­ ˙tafakstur, ■arf a­ huga a­ uppsetningu vegri­a. ═ ■essu sambandi mß geta ■ess a­ vÝ­a ■arf a­ lengja vegri­ sem fyrir eru, t.d. vi­ brřr, Ý samrŠmi vi­ auknar kr÷fur nřrra vegh÷nnunarreglna. Vegager­in leggur ßrlega fram ߊtlun um lagfŠringar ß umhverfi vega. Gert er rß­ fyrir 100 millj. kr. Ý verkefni­ ßri­ 2010.
     Ţmis verkefni.
    
Vegager­in mun vinna a­ řmsum verkefnum sem lei­a til aukins umfer­ar÷ryggis. Mß ■ar nefna byggingu undirganga fyrir b˙fÚ, ger­ hvÝldarsvŠ­a fyrir ÷kumenn flutningabÝla og frŠsingu ß vegrifflum, en ■ar er ßtt vi­ nokkurs konar rßkir sem frŠstar eru Ý malbik. Ůeir ÷kumenn sem eru ß lei­ ˙t af vegi e­a yfir ß ÷fugan vegarhelming ver­a varir vi­ ■ˇ nokkurn hßva­a ■egar ■eir aka yfir ■essar lÝnur og Šttu ■ß a­ fß rß­r˙m til a­ grÝpa Ý taumana. Gert er rß­ fyrir 24 millj. kr. Ý verkefni­ ßri­ 2010.

6.2.4 Samstarf og ■rˇun.
    Aukin samrŠming og samstarf samg÷nguyfirvalda vi­ ÷nnur yfirv÷ld, sveitarfÚl÷g og hagsmunaa­ila ß svi­i samg÷ngumßla me­ bŠtt ÷ryggi a­ lei­arljˇsi.
    
Efla ■arf samstarf samg÷nguyfirvalda vi­ ÷nnur yfirv÷ld, sveitarfÚl÷g og hagsmunaa­ila ß svi­i samg÷ngumßla. Vegager­in hefur, me­ a­komu Umfer­arstofu, lßti­ gera lei­beiningar fyrir sveitarfÚl÷g sem vilja gera sÝna eigin umfer­ar÷ryggisߊtlun. Ůeim lei­beiningum ver­ur komi­ til allra sveitarfÚlaga og mun Umfer­arstofa hvetja til ger­ar slÝkra ߊtlana ßsamt ■vÝ a­ vera sveitarfÚl÷gum innan handar vi­ ger­ ■eirra. Ver­ur s˙ starfsemi greidd af rekstrarߊtlun Umfer­arstofu. Ekki er gert rß­ fyrir sÚrst÷ku framlagi Ý verkefni­ ßri­ 2010.
     S÷fnun t÷lfrŠ­iupplřsinga.
    
Til a­ hŠgt sÚ markvisst a­ fŠkka umfer­arslysum er nau­synlegt a­ skilja orsakir ■eirra, kringumstŠ­ur og aflei­ingar svo a­ hŠgt sÚ a­ koma Ý veg fyrir a­ ■au endurtaki sig. Af ■essu lei­ir a­ gagnagrunnur um slys og mei­sli Ý umfer­inni er afar mikilvŠgur til a­ meta hlutlŠgt hvers konar vanda er vi­ a­ eiga. Greina ■arf hva­a upplřsingar eru mikilvŠgar og beita s÷mu a­fer­um vi­ mŠlingar til a­ sjß st÷­u mßla yfir visst tÝmabil. Gera ■arf heildaryfirlit yfir s÷fnun t÷lfrŠ­iupplřsinga hÚr ß landi og hvort ekki sÚ tilefni til a­ auka samstarf ■eirra sem vinna a­ ■essum mßlum. ┌tlag­ur kostna­ur hÚr er vegna k÷nnunar ß heg­un og vi­horfi almennings til umfer­ar og umfer­ar÷ryggis. Gert er rß­ fyrir 3 millj. kr. Ý verkefni­ ßri­ 2010.

Ne­anmßlsgrein: 1
    1 ═ skřrslu nefndar sem samg÷ngu- og sveitarstjˇrnarrß­herra skipa­i til a­ leggja mat ß a­rar a­fer­ir Ý fjßrm÷gnun samg÷nguframkvŠmda kemur fram „[m]e­ einkaframkvŠmd, sem byggist ß veggj÷ldum, mß auka tekjur til vegamßla. EinkaframkvŠmd er a­ mati nefndarinnar ßlitleg lei­ Ý samg÷nguframkvŠmdum, ef h˙n a­ n˙vir­i er ˇdřrari kostur en eigin framkvŠmd, ef hagkvŠm lei­ til gjaldt÷ku er fyrir hendi og annar kostur er um lei­arval, ■egar sÚrtŠkri gjaldt÷ku er beitt. Me­ ■eim hŠtti hefur einkaframkvŠmd ekki ßhrif ß r÷­ annarra framkvŠmda. Tryggt ver­i a­ jafnrŠ­is og gagnsŠis ver­i gŠtt vi­ val ß framkvŠmdara­ilum.“ Ínnur lei­ sem valkostur ■ykir ■ˇ ekki skipta mßli t.d. Ý Noregi ■ar sem liti­ er fyrst og fremst ß gjaldt÷kulei­ sem a­fer­ til a­ flřta framkvŠmd sem ÷llum beri a­ taka ■ßtt Ý.

Ne­anmßlsgrein: 2
    2 Vegager­in 2010.