A­rar ˙tgßfur af skjalinu: PDF Word Perfect.

Ůingskjal 1252, 140. l÷ggjafar■ing 147. mßl: heilbrig­isstarfsmenn (heildarl÷g).
L÷g nr. 34 15. maÝ 2012.

L÷g um heilbrig­isstarfsmenn.

I. KAFLI
Almenn ßkvŠ­i.
1. gr.
Markmi­ og gildissvi­.
     Markmi­ laga ■essara er a­ tryggja gŠ­i heilbrig­is■jˇnustu og ÷ryggi sj˙klinga me­ ■vÝ a­ skilgreina kr÷fur um menntun, kunnßttu og fŠrni heilbrig­isstarfsmanna og starfshŠtti ■eirra.
     Um rÚttindi og skyldur heilbrig­isstarfsmanna og annarra starfsmanna Ý heilbrig­is■jˇnustu gilda l÷g ■essi, l÷g um rÚttindi sj˙klinga, l÷g um landlŠkni og lř­heilsu, l÷g um sj˙kraskrßr og ÷nnur l÷g eftir ■vÝ sem vi­ ß.

2. gr.
Skilgreiningar.
     ═ l÷gum ■essum hafa eftirfarandi or­ svofellda merkingu:
  1. Heilbrig­isstarfsma­ur: Einstaklingur sem starfar vi­ heilbrig­is■jˇnustu og hefur hloti­ leyfi landlŠknis til a­ nota starfsheiti l÷ggiltrar heilbrig­isstÚttar.
  2. L÷ggilt heilbrig­isstÚtt: Heilbrig­isstÚtt sem ÷­last hefur l÷ggildingu samkvŠmt sÚrl÷gum sem Ý gildi voru vi­ gildist÷ku laga ■essara og regluger­um sem settar voru me­ sto­ Ý l÷gum um starfsheiti og starfsrÚttindi heilbrig­isstÚtta, nr. 24/1985, og samkvŠmt ßkvŠ­um 3. gr. laga ■essara.
  3. Heilbrig­isstofnun: Stofnun ■ar sem heilbrig­is■jˇnusta er veitt.
  4. Heilbrig­is■jˇnusta: Hvers kyns heilsugŠsla, lŠkningar, hj˙krun, almenn og sÚrhŠf­ sj˙krah˙s■jˇnusta, sj˙kraflutningar, hjßlpartŠkja■jˇnusta og ■jˇnusta heilbrig­isstarfsmanna innan og utan heilbrig­isstofnana sem veitt er Ý ■vÝ skyni a­ efla heilbrig­i, fyrirbyggja, greina e­a me­h÷ndla sj˙kdˇma og endurhŠfa sj˙klinga.
  5. Sj˙klingur: Notandi heilbrig­is■jˇnustu.
  6. Me­fer­: Rannsˇkn, a­ger­ e­a ÷nnur heilbrig­is■jˇnusta sem lŠknir e­a annar heilbrig­isstarfsma­ur veitir til a­ greina, lŠkna, endurhŠfa, hj˙kra e­a annast sj˙kling.
  7. Starfsstofur heilbrig­isstarfsmanna: Starfsst÷­var sjßlfstŠtt starfandi heilbrig­isstarfsmanna ■ar sem heilbrig­is■jˇnusta er veitt me­ e­a ßn grei­slu■ßttt÷ku rÝkisins.


II. KAFLI
L÷ggiltar heilbrig­isstÚttir.
3. gr.
Tilgreining l÷ggiltra heilbrig­isstÚtta.
     L÷ggiltar heilbrig­isstÚttir samkvŠmt l÷gum ■essum eru:
  1. ┴fengis- og vÝmuvarnarß­gjafar.
  2. FÚlagsrß­gjafar.
  3. Fˇtaa­ger­afrŠ­ingar.
  4. GeislafrŠ­ingar.
  5. Hj˙krunarfrŠ­ingar.
  6. Hnykkjar (kÝrˇpraktorar).
  7. I­ju■jßlfar.
  8. LÝfeindafrŠ­ingar.
  9. LjˇsmŠ­ur.
  10. LyfjafrŠ­ingar.
  11. LyfjatŠknar.
  12. LŠknar.
  13. LŠknaritarar.
  14. MatartŠknar.
  15. MatvŠlafrŠ­ingar.
  16. Nßtt˙rufrŠ­ingar Ý heilbrig­is■jˇnustu.
  17. NŠringarfrŠ­ingar.
  18. NŠringarrß­gjafar.
  19. NŠringarrekstrarfrŠ­ingar.
  20. Osteˇpatar.
  21. SßlfrŠ­ingar.
  22. SjˇntŠkjafrŠ­ingar.
  23. Sj˙kraflutningamenn.
  24. Sj˙krali­ar.
  25. Sj˙kranuddarar.
  26. Sj˙kra■jßlfarar.
  27. Sto­tŠkjafrŠ­ingar.
  28. TalmeinafrŠ­ingar.
  29. TannfrŠ­ingar.
  30. TannlŠknar.
  31. Tannsmi­ir.
  32. TanntŠknar.
  33. Ůroska■jßlfar.

     Rß­herra getur ßkve­i­ me­ regluger­ a­ fella undir l÷gin heilbrig­isstÚttir sem ekki eru taldar upp Ý 1. mgr. FagfÚlag vi­komandi starfsstÚttar skal sŠkja um l÷ggildingu til rß­herra og er honum skylt a­ leita umsagnar landlŠknis um umsˇknina.
     Vi­ ßkv÷r­un um ■a­ hvort fella eigi starfsstÚtt undir l÷gin skal einkum lÝta til ■ess hvort l÷ggilding sÚ nau­synleg me­ tilliti til ÷ryggis og hagsmuna sj˙klings, ■arfar sj˙klings fyrir ■jˇnustu starfsstÚttar, innihalds og markmi­s menntunar og hvort h˙n byggist ß traustum frŠ­ilegum grunni.

4. gr.
RÚttur til a­ nota starfsheiti l÷ggiltrar heilbrig­isstÚttar.
     RÚtt til a­ nota starfsheiti l÷ggiltrar heilbrig­isstÚttar skv. 3. gr. og starfa sem heilbrig­isstarfsma­ur hÚr ß landi hefur sß einn sem fengi­ hefur til ■ess leyfi landlŠknis.

5. gr.
Skilyr­i fyrir veitingu starfsleyfis.
     Rß­herra skal, a­ h÷f­u samrß­i vi­ landlŠkni, vi­komandi fagfÚlag og menntastofnun hÚr ß landi, setja regluger­ir um skilyr­i sem uppfylla ■arf til a­ hljˇta leyfi til a­ nota heiti l÷ggiltrar heilbrig­isstÚttar og starfa sem heilbrig­isstarfsma­ur hÚr ß landi. Ůar skal m.a. kve­i­ ß um ■a­ nßm sem krafist er til a­ hljˇta starfsleyfi og starfs■jßlfun sÚ ger­ krafa um hana. Enn fremur skal kve­i­ ß um Ý hva­a tilvikum skuli leita­ umsagnar menntastofnunar e­a annarra a­ila um ■a­ hvort umsŠkjandi uppfylli skilyr­i um nßm. Heimilt er a­ kve­a ß um starfssvi­ vi­komandi heilbrig­isstÚttar Ý regluger­.
     Vi­ setningu regluger­a skv. 1. mgr. skal gŠtt skuldbindinga sem Ýslenska rÝki­ hefur teki­ ß sig um vi­urkenningu ß faglegri menntun og hŠfi vegna a­ildar a­ Evrˇpska efnahagssvŠ­inu e­a stofnsamningi FrÝverslunarsamtaka Evrˇpu e­a ß grundvelli annarra gagnkvŠmra samninga, sbr. 29. gr.
     Kve­i­ skal ß um skilyr­i fyrir veitingu starfsleyfis til umsŠkjenda frß rÝkjum sem Ýslenska rÝki­ hefur ekki sami­ vi­ um vi­urkenningu ß faglegri menntun og hŠfi me­ regluger­. Ůar skal m.a. kve­i­ ß um g÷gn sem leggja ber fram, svo sem um nßm og fyrirhugu­ st÷rf hÚr ß landi, ß­ur en umsˇkn er tekin til me­fer­ar. Hafi ekki veri­ sřnt fram ß a­ nßm uppfylli kr÷fur sem ger­ar eru Ý regluger­ um vi­komandi heilbrig­isstÚtt er heimilt a­ setja Ý regluger­ skilyr­i um a­ umsŠkjandi frß ■eim rÝkjum gangist undir hŠfnisprˇf sem sřni fram ß a­ hann b˙i yfir kunnßttu sem krafist er af heilbrig­isstarfsm÷nnum Ý vi­komandi heilbrig­isstÚtt. Auk ■ess er heimilt a­ gera kr÷fu um a­ umsŠkjandi b˙i yfir kunnßttu Ý Ýslensku og hafi ■ekkingu ß Ýslenskri heilbrig­isl÷ggj÷f eftir ■vÝ sem vi­ ß hverju sinni, enda sÚ slÝk kunnßtta talin nau­synleg Ý starfi og ■ß einkum vegna ÷ryggis og samskipta vi­ sj˙klinga. Enn fremur er heimilt me­ regluger­ a­ gera kr÷fu um a­ ß­ur en umsˇkn um starfsleyfi er tekin til efnislegrar me­fer­ar ■urfi a­ liggja fyrir sta­fest afrit umsˇknar um atvinnu- og dvalarleyfi ßsamt undirritu­um rß­ningarsamningi.
     Ekki skal veita umsŠkjanda starfsleyfi ef fyrir hendi eru skilyr­i til sviptingar starfsleyfis samkvŠmt l÷gum um landlŠkni og lř­heilsu.
     Heimilt er a­ taka gjald fyrir hŠfnisprˇf sem lagt er fyrir umsŠkjanda um starfsleyfi. Gjaldi­ skal standa undir kostna­i vi­ undirb˙ning og framkvŠmd hŠfnisprˇfs.

6. gr.
Veiting starfsleyfis.
     LandlŠknir veitir umsŠkjendum leyfi til a­ nota starfsheiti l÷ggiltrar heilbrig­isstÚttar og til a­ starfa sem heilbrig­isstarfsmenn hÚr ß landi a­ uppfylltum skilyr­um laga ■essara og regluger­a settra samkvŠmt ■eim og samkvŠmt ■eim al■jˇ­asamningum sem ═sland er a­ili a­, sbr. 29. gr.
     LandlŠkni er heimilt a­ veita umsŠkjendum frß rÝkjum sem ekki hafa sami­ vi­ Ýslenska rÝki­ um vi­urkenningu ß faglegri menntun og hŠfi starfsleyfi a­ uppfylltum skilyr­um laga ■essara og regluger­a settra samkvŠmt ■eim.

7. gr.
RÚttur til a­ kalla sig sÚrfrŠ­ing.
     RÚtt til a­ kalla sig sÚrfrŠ­ing innan l÷ggiltrar heilbrig­isstÚttar og starfa sem slÝkur hÚr ß landi hefur sß einn sem fengi­ hefur til ■ess leyfi landlŠknis.

8. gr.
Skilyr­i fyrir veitingu sÚrfrŠ­ileyfis.
     Rß­herra getur kve­i­ ß um l÷ggildingu sÚrfrŠ­igreina innan l÷ggiltrar heilbrig­isstÚttar me­ regluger­, a­ h÷f­u samrß­i vi­ landlŠkni, vi­komandi fagfÚlag og menntastofnun hÚr ß landi. Vi­ l÷ggildingu nřrra sÚrfrŠ­igreina skal einkum liti­ til ÷ryggis og hagsmuna sj˙klinga. Einnig skal vi­komandi sÚrfrŠ­igrein standa ß traustum frŠ­ilegum grunni og eiga sÚr samsv÷run ß vi­urkenndum al■jˇ­legum vettvangi.
     ═ regluger­ um veitingu sÚrfrŠ­ileyfis skal kve­i­ ß um ■au skilyr­i sem uppfylla ■arf til a­ hljˇta leyfi til a­ kalla sig sÚrfrŠ­ing innan l÷ggiltrar heilbrig­isstÚttar og starfa sem slÝkur hÚr ß landi. Mi­a­ skal vi­ a­ loki­ hafi veri­ formlegu vi­bˇtarnßmi ß vi­komandi sÚrfrŠ­isvi­i. ═ regluger­ skal m.a. kve­i­ ß um ■a­ sÚrfrŠ­inßm sem krafist er til a­ hljˇta sÚrfrŠ­ileyfi og um starfs■jßlfun sÚ ger­ krafa um hana. Enn fremur skal kve­i­ ß um Ý hva­a tilvikum skuli leita­ umsagnar menntastofnunar e­a annarra a­ila um ■a­ hvort umsŠkjandi uppfylli skilyr­i um sÚrfrŠ­inßm. Heimilt er a­ kve­a ß um skipun sÚrstakra mats- og umsagnarnefnda til a­ meta umsagnir um sÚrfrŠ­ileyfi.
     Vi­ setningu regluger­a skv. 1. mgr. skal gŠtt skuldbindinga sem Ýslenska rÝki­ hefur teki­ ß sig vegna a­ildar a­ Evrˇpska efnahagssvŠ­inu e­a stofnsamningi FrÝverslunarsamtaka Evrˇpu e­a ß grundvelli annarra gagnkvŠmra samninga, sbr. 29. gr.

9. gr.
Veiting sÚrfrŠ­ileyfis.
     LandlŠknir veitir umsŠkjendum leyfi til a­ kalla sig sÚrfrŠ­inga innan l÷ggiltrar heilbrig­isstÚttar og til a­ starfa sem slÝkir hÚr ß landi a­ uppfylltum skilyr­um laga ■essara og regluger­a settra samkvŠmt ■eim og samkvŠmt ■eim al■jˇ­asamningum sem ═sland er a­ili a­, sbr. 29. gr.

10. gr.
Ëheimil notkun starfsheitis.
     Ůeim sem ekki hefur gilt leyfi landlŠknis er ˇheimilt a­ nota l÷ggilt starfsheiti e­a starfa sem heilbrig­isstarfsma­ur. Honum er jafnframt ˇheimilt a­ veita sj˙klingi me­fer­ sem fellur undir l÷gvernda­ starfssvi­ l÷ggiltrar heilbrig­isstÚttar e­a gefa lŠknisfrŠ­ilegar e­a a­rar faglegar rß­leggingar.
     Um eftirlit me­ notkun starfsheitis fer samkvŠmt l÷gum um landlŠkni og lř­heilsu.

11. gr.
TÝmabundi­ starfsleyfi.
     LandlŠknir mß, ef nau­syn krefur, veita ■eim sem loki­ hafa fjˇr­a ßrs nßmi Ý lŠknisfrŠ­i vi­ lŠknadeild Hßskˇla ═slands e­a sambŠrilegu nßmi erlendis tÝmabundi­ starfsleyfi til a­ sinna tilgreindum lŠknisst÷rfum. ═ slÝkum tilvikum skal lŠknanemi starfa me­ lŠkni me­ ˇtakmarka­ lŠkningaleyfi.
     LandlŠkni er heimilt a­ gefa ˙t tÝmabundi­ starfsleyfi til heilbrig­isstarfsmanna me­ erlent nßm e­a prˇf, sem er vi­urkennt samkvŠmt samningum, sbr. 29. gr., en uppfyllir ekki kr÷fur hÚr ß landi.
     LandlŠkni er enn fremur heimilt a­ gefa ˙t tÝmabundi­ starfsleyfi til heilbrig­isstarfsmanna me­ erlent prˇf e­a nßm frß rÝki ■ar sem ekki er Ý gildi samningur um gagnkvŠma vi­urkenningu prˇfskÝrteina.
     Handhafi tÝmabundins starfsleyfis skv. 2. og 3. mgr. skal starfa undir stjˇrn og eftirliti heilbrig­isstarfsmanns sem hefur ˇtÝmabundi­ starfsleyfi Ý vi­komandi grein heilbrig­isfrŠ­a. VÝkja mß frß ■essu skilyr­i telji landlŠknir sÚrstakar ßstŠ­ur mŠla me­ ■vÝ.

12. gr.
Svipting og endurveiting starfsleyfis. KŠruheimild.
     Um sviptingu og afsal starfsleyfis, takm÷rkun starfsleyfis og endurveitingu starfsleyfis fer samkvŠmt ßkvŠ­um laga um landlŠkni og lř­heilsu.
     Synjun landlŠknis um veitingu starfsleyfis skv. 6. gr., sÚrfrŠ­ileyfis skv. 9. gr. og tÝmabundins starfsleyfis skv. 11. gr. er kŠranleg til rß­herra samkvŠmt ßkvŠ­um stjˇrnsřslulaga.

III. KAFLI
RÚttindi og skyldur heilbrig­isstarfsmanna.
13. gr.
Faglegar kr÷fur og ßbyrg­.
     Heilbrig­isstarfsma­ur skal sřna sj˙klingi vir­ingu og sinna st÷rfum sÝnum af ßrvekni og tr˙mennsku og Ý samrŠmi vi­ faglegar kr÷fur sem ger­ar eru ß hverjum tÝma.
     Heilbrig­isstarfsmanni ber a­ ■ekkja skyldur sÝnar og si­areglur, vi­halda ■ekkingu sinni og faglegri fŠrni, tileinka sÚr nřjungar er var­a starfi­ og kynna sÚr l÷g og regluger­ir sem gilda um heilbrig­isstarfsmenn og heilbrig­is■jˇnustu ß hverjum tÝma.
     Heilbrig­isstarfsma­ur ber, eftir ■vÝ sem vi­ ß, ßbyrg­ ß greiningu og me­fer­ sj˙klinga sem til hans leita. Um upplřsingaskyldu heilbrig­isstarfsmanns gagnvart sj˙klingi fer samkvŠmt ßkvŠ­um laga um rÚttindi sj˙klinga.
     Heilbrig­isstarfsma­ur skal vir­a faglegar takmarkanir sÝnar og leita eftir a­sto­ e­a vÝsa sj˙klingi til annars heilbrig­isstarfsmanns eftir ■vÝ sem nau­synlegt og m÷gulegt er, svo sem ef hann telur sig ekki geta veitt honum vi­eigandi heilbrig­is■jˇnustu.
     Rß­herra er heimilt a­ kve­a ß um endurmenntun heilbrig­isstarfsmanna Ý regluger­.

14. gr.
Undan■ßga frß starfsskyldu.
     Heilbrig­isstarfsmanni er heimilt a­ skorast undan st÷rfum sem stangast ß vi­ tr˙arleg e­a si­fer­ileg vi­horf hans, enda sÚ tryggt a­ sj˙klingur fßi nau­synlega heilbrig­is■jˇnustu.

15. gr.
┴fengi og vÝmuefni.
     Heilbrig­isstarfsmanni er ˇheimilt a­ starfa undir ßhrifum ßfengis e­a annarra vÝmuefna.
     Heilbrig­isstofnunum er heimilt a­ h÷f­u samrß­i vi­ landlŠkni a­ setja reglur um bann vi­ notkun heilbrig­isstarfsmanna ß ßfengi e­a ÷­rum vÝmuefnum tiltekinn tÝma ß­ur en vinna ■eirra hefst. Jafnframt er landlŠkni heimilt a­ gefa bindandi fyrirmŠli ■ar a­ l˙tandi, sbr. 5. gr. laga um landlŠkni og lř­heilsu.

16. gr.
A­sto­armenn og nemar.
     Heilbrig­isstarfsma­ur ber ßbyrg­ ß ■vÝ a­ a­sto­armenn og nemar, sem starfa undir hans stjˇrn, hafi nŠga hŠfni og ■ekkingu og fßi nau­synlegar lei­beiningar til a­ inna af hendi st÷rf sem hann felur ■eim.
     Rß­herra getur, a­ fenginni ums÷gn landlŠknis, sett nßnari reglur um framkvŠmd ■essa ßkvŠ­is me­ regluger­.

17. gr.
Tr˙na­ur og ■agnarskylda.
     Starfsmenn Ý heilbrig­is■jˇnustu, ■.m.t. nemar og ■eir sem ekki eru heilbrig­isstarfsmenn, skulu gŠta fyllstu ■agmŠlsku um allt ■a­ sem ■eir komast a­ Ý starfi sÝnu um heilsufar sj˙klings, ßstand, sj˙kdˇmsgreiningu, horfur og me­fer­ ßsamt ÷­rum persˇnulegum upplřsingum. Ůetta gildir ekki bjˇ­i l÷g anna­ e­a r÷kstudd ßstŠ­a er til ■ess a­ rj˙fa ■agnarskyldu vegna brřnnar nau­synjar.
     Sam■ykki sj˙klings e­a forrß­amanns, ef vi­ ß, leysir heilbrig­isstarfsmann undan ■agnarskyldu.
     Ůagnarskylda samkvŠmt ■essari grein nŠr ekki til atvika sem heilbrig­isstarfsmanni ber a­ tilkynna um samkvŠmt ÷­rum lagaßkvŠ­um. ═ ■eim tilvikum ber heilbrig­isstarfsmanni skylda til a­ koma upplřsingum um atviki­ ß framfŠri vi­ ■ar til bŠr yfirv÷ld.
     Um tr˙na­ar- og ■agnarskyldu heilbrig­isstarfsmanna gilda jafnframt ßkvŠ­i laga um rÚttindi sj˙klinga, ßkvŠ­i laga um sj˙kraskrßr og ÷nnur l÷g eftir ■vÝ sem vi­ ß.

18. gr.
Upplřsinga- og vitnaskylda.
     Um skyldu heilbrig­isstarfsmanna til a­ veita landlŠkni upplřsingar, m.a. vegna eftirlits me­ heilbrig­isstarfsm÷nnum og heilbrig­is■jˇnustu og til ger­ar heilbrig­isskřrslna, fer samkvŠmt l÷gum um landlŠkni og lř­heilsu.
     Heilbrig­isstarfsm÷nnum og ÷­rum starfsm÷nnum heilbrig­is■jˇnustunnar er skylt a­ veita rß­uneyti nau­synlegar upplřsingar vegna me­fer­ar og ˙rlausnar stjˇrnsřslumßla. ┴kvŠ­i 17. gr. um tr˙na­ar- og ■agnarskyldu takmarka ekki upplřsingaskyldu heilbrig­isstarfsmanna og annarra starfsmanna heilbrig­is■jˇnustunnar samkvŠmt ßkvŠ­i ■essu.
     Heilbrig­isstarfsma­ur ver­ur ekki leiddur fram sem vitni Ý einkamßlum gegn vilja sj˙klings nema Štla megi a­ ˙rslit mßlsins velti ß vitnisbur­i hans e­a mßli­ sÚ mikilvŠgt fyrir mßlsa­ila e­a ■jˇ­fÚlagi­, hvort tveggja a­ mati dˇmara. ═ slÝkum tilvikum ber heilbrig­isstarfsmanni a­ skřra frß ÷llu sem hann veit og telur a­ hugsanlega geti haft ßhrif ß mßli­. SlÝkur vitnisbur­ur skal fara fram fyrir luktum dyrum.
     Um skyldu heilbrig­isstarfsmanna til samstarfs og upplřsingagjafar til barnaverndaryfirvalda fer samkvŠmt ßkvŠ­um barnaverndarlaga.

19. gr.
Vottor­, ßlitsger­ir, faglegar yfirlřsingar og skřrslur.
     Heilbrig­isstarfsm÷nnum ber a­ gŠta varkßrni, nßkvŠmni og ˇhlutdrŠgni vi­ ˙tgßfu vottor­a, ßlitsger­a, faglegra yfirlřsinga og skřrslna og votta ■a­ eitt er ■eir vita s÷nnur ß og er nau­synlegt Ý hverju tilviki.
     Heilbrig­isstarfsm÷nnum er skylt a­ lßta hinu opinbera Ý tÚ vottor­ um sj˙klinga er ■eir annast ■egar slÝkra vottor­a er krafist vegna samskipta sj˙klings vi­ hi­ opinbera.
     Rß­herra er heimilt Ý regluger­ a­ setja nßnari reglur um ˙tgßfu vottor­a, faglegra yfirlřsinga og skřrslna.

20. gr.
LyfjaßvÝsanir og lyfjakaup.
     Um lyfjaßvÝsanir heilbrig­isstarfsmanna og heimild til kaupa Ý heilds÷lu ß tilteknum nau­synlegum lyfjum til reksturs starfsstofu heilbrig­isstarfsmanns fer samkvŠmt lyfjal÷gum og regluger­um settum me­ sto­ Ý ■eim l÷gum.

21. gr.
Sj˙kraskrßr.
     Heilbrig­isstarfsma­ur sem veitir sj˙klingi me­fer­ skal fŠra sj˙kraskrß samkvŠmt ßkvŠ­um laga um sj˙kraskrßr og regluger­um sem settar eru samkvŠmt ■eim.

22. gr.
Skylda til a­ veita hjßlp.
     Heilbrig­isstarfsmanni ber, sÚ hann nŠrstaddur e­a sÚ til hans leita­, a­ veita fyrstu nau­synlegu a­sto­ Ý skyndilegum og alvarlegum sj˙kdˇms- e­a slysatilfellum Ý samrŠmi vi­ menntun sÝna og ■jßlfun, nema ■eim mun alvarlegri forf÷ll hamli e­a ef hann mundi me­ ■vÝ stofna lÝfi e­a heilbrig­i sjßlfs sÝn e­a annarra Ý hßska.

23. gr.
Hˇfsemi.
     Heilbrig­isstarfsmenn skulu gŠta ■ess vi­ veitingu heilbrig­is■jˇnustu og framkvŠmd starfa sinna a­ sj˙klingar, sj˙kratryggingar e­a a­rir sem standa straum af kostna­i vegna hennar ver­i ekki fyrir ˇ■arfa ˙tgj÷ldum e­a ˇ■Šgindum.

24. gr.
Kynning og auglřsingar.
     Vi­ kynningu heilbrig­is■jˇnustu og auglřsingar skal ßvallt gŠtt mßlefnalegra sjˇnarmi­a og fyllstu ßbyrg­ar, nßkvŠmni og sanngirni.
     Rß­herra setur Ý regluger­ nßnari ßkvŠ­i um kynningu og auglřsingar heilbrig­is■jˇnustu, svo sem bann vi­ ßkve­inni a­fer­ vi­ kynningu e­a auglřsingar.

25. gr.
Sj˙klingatrygging.
     Heilbrig­isstarfsm÷nnum sem starfa sjßlfstŠtt og fyrirtŠkjum sem veita heilbrig­is■jˇnustu er skylt a­ hafa vßtryggingu sem uppfyllir skilyr­i laga um sj˙klingatryggingu og regluger­a sem settar eru ß grundvelli ■eirra laga.

IV. KAFLI
Ţmis ßkvŠ­i.
26. gr.
Aldursm÷rk.
     Heilbrig­isstarfsmanni samkvŠmt l÷gum ■essum er ˇheimilt a­ reka eigin starfsstofu eftir a­ hann nŠr 70 ßra aldri. LandlŠkni er ■ˇ heimilt, a­ fenginni umsˇkn vi­komandi, a­ framlengja leyfi til tveggja ßra Ý senn, ■ˇ aldrei oftar en ■risvar.

27. gr.
Me­fer­ar- e­a rannsˇknara­fer­ir o.fl.
     Rß­herra er heimilt a­ ßkve­a me­ regluger­:
  1. a­ tilgreindum rannsˇknar- e­a me­fer­ara­fer­um skuli a­eins beitt af heilbrig­isstarfsm÷nnum e­a nßnar tilgreindum heilbrig­isstÚttum,
  2. a­ tiltekinni me­fer­ar- e­a rannsˇknara­fer­ skuli a­eins beitt af ■eim heilbrig­isstarfsm÷nnum sem til ■ess hafa fengi­ sÚrstakt leyfi landlŠknis,
  3. bann vi­ notkun tiltekinna me­fer­ar- og rannsˇknara­fer­a.

     Regluger­ir um takmarkanir skv. 1. mgr. skulu bygg­ar ß hagsmunum sj˙klinga og skulu ■Šr settar a­ fengnum till÷gum landlŠknis og ums÷gn fagfÚlags vi­komandi l÷ggiltrar heilbrig­isstÚttar.

28. gr.
Refsingar.
     Brot gegn ßkvŠ­um laga ■essara og reglna sem settar eru ß grundvelli ■eirra var­a sektum e­a fangelsi allt a­ ■remur ßrum.
     Me­ brot gegn l÷gum ■essum skal fari­ samkvŠmt l÷gum um me­fer­ sakamßla.

29. gr.
Al■jˇ­legir samningar.
     LandlŠkni er heimilt a­ gefa ˙t leyfi til a­ nota starfsheiti l÷ggiltrar heilbrig­isstÚttar ß grundvelli gagnkvŠms samnings vi­ ÷nnur rÝki um vi­urkenningu ß faglegri menntun og hŠfi og gagnkvŠma vi­urkenningu starfsleyfa.
     Rß­herra getur sett nßnari ßkvŠ­i um skilyr­i sem uppfylla ■arf til a­ ÷­last starfsleyfi ß grundvelli al■jˇ­legra samninga me­ regluger­.

30. gr.
Regluger­arheimild.
     Rß­herra getur me­ regluger­ sett nßnari ßkvŠ­i um framkvŠmd laga ■essara.

31. gr.
Gjaldtaka.
     Ůegar umsŠkjandi um starfsleyfi e­a sÚrfrŠ­ileyfi hefur loki­ nßmi Ý rÝki sem Ýslenska rÝki­ hefur ekki sami­ vi­ um vi­urkenningu ß faglegri menntun og hŠfi er heimilt a­ taka sÚrstakt gjald til vi­bˇtar gjaldi samkvŠmt l÷gum um aukatekjur rÝkissjˇ­s, ■ar ß me­al gjald fyrir yfirfer­ og mat gagna, ■ř­ingu gagna, mat umsagnara­ila ß umsˇkn og a­ra umsřslu. Heimilt er a­ ßkve­a me­ regluger­ a­ hluti gjaldsins skuli innheimtur vi­ mˇtt÷ku umsˇknar.
     Rß­herra setur gjaldskrß skv. 1. mgr. a­ fengnum till÷gum landlŠknis. Gjaldskrßin skal taka mi­ af umfangi ■eirrar vinnu sem matsa­ilar og umsagnara­ilar inna af hendi vi­ afgrei­slu starfsleyfa og sÚrfrŠ­ileyfa.

32. gr.
Gildistaka.
     L÷g ■essi ÷­last gildi 1. jan˙ar 2013.

33. gr.
Brottfall laga.
     Vi­ gildist÷ku laga ■essara falla brott eftirfarandi l÷g, me­ sÝ­ari breytingum:
  1. LŠknal÷g, nr. 53/1988.
  2. L÷g um tannlŠkningar, nr. 38/1985.
  3. Hj˙krunarl÷g, nr. 8/1974.
  4. L÷g um fÚlagsrß­gj÷f, nr. 95/1990.
  5. L÷g um i­ju■jßlfun, nr. 75/1977.
  6. LjˇsmŠ­ral÷g, nr. 67/1984.
  7. L÷g um lyfjafrŠ­inga, nr. 35/1978.
  8. L÷g um lÝfeindafrŠ­inga, nr. 99/1980.
  9. L÷g um sjˇntŠkjafrŠ­inga, nr. 17/1984.
  10. L÷g um sj˙krali­a, nr. 58/1984.
  11. L÷g um sj˙kra■jßlfun, nr. 58/1976.
  12. L÷g um ■roska■jßlfa, nr. 18/1978.
  13. L÷g um starfsheiti og starfsrÚttindi heilbrig­isstÚtta, nr. 24/1985.
  14. L÷g um sßlfrŠ­inga, nr. 40/1976.
  15. L÷g um starfsrÚttindi tannsmi­a, nr. 109/2000.


34. gr.
Breytingar ß ÷­rum l÷gum.
     Vi­ gildist÷ku laga ■essara ver­a eftirfarandi breytingar ß ÷­rum l÷gum:
  1. ═ sta­ or­sins älŠknalagaô Ý 3. mgr. 13. gr. laga um rÚttindi sj˙klinga, nr. 74/1997, kemur: laga um heilbrig­isstarfsmenn.
  2. ═ sta­ or­anna äl÷g um lyfjafrŠ­ingaô Ý 1. t÷lul. 2. mgr. 20. gr. og or­anna äV. kafla laga um lyfjafrŠ­inga, nr. 35/1978ô Ý 2. mgr. 22. gr. lyfjalaga, nr. 93/1994, kemur: l÷g um heilbrig­isstarfsmenn; og: l÷gum um heilbrig­isstarfsmenn, og or­i­ älŠknal÷gumô Ý 1. mßlsl. 4. mgr. 27. gr. s÷mu laga fellur brott og Ý sta­ or­anna äskv. 19. gr. lŠknalagaô Ý d-li­ s÷mu mßlsgreinar kemur: skv. 18. gr. laga um landlŠkni og lř­heilsu.
  3. ═ sta­ or­sins älŠknalagaô Ý 5. gr. laga um grŠ­ara, nr. 34/2005, kemur: laga um heilbrig­isstarfsmenn.
  4. Or­i­ älŠknal÷gumô Ý 3. mgr. 7. gr. laga um gagnagrunn ß heilbrig­issvi­i, nr. 139/1998, fellur brott.


┴kvŠ­i til brß­abirg­a.
     Starfsleyfi a­sto­arlyfjafrŠ­inga sem gefin hafa veri­ ˙t fyrir gildist÷ku laga ■essara halda gildi sÝnu.

Sam■ykkt ß Al■ingi 2. maÝ 2012.