HŠgt er a­ sŠkja Word Perfect ˙tgßfu af skjalinu, sjß upplřsingar um uppsetningu ß Netscape fyrir Word Perfect skj÷l.


122. l÷ggjafar■ing 1997–98.
Ůskj. 599 – 368. mßl.



Frumvarp til b˙na­arlaga.


(Lagt fyrir Al■ingi ß 122. l÷ggjafar■ingi 1997–98.)


I. KAFLI
Almenn ßkvŠ­i.
1. gr.
Skilgreiningar.
   1.      Jar­abŠtur eru hvers konar framkvŠmdir og umbŠtur ß j÷r­ sem stu­la a­ framf÷rum Ý b˙rekstri, ■ar me­ talin rŠktun og a­rar landbŠtur, endurheimt landgŠ­a og ger­ rekstrarbygginga og endurbŠtur ß ■eim.
   2.      B˙fjßrrŠkt er starfsemi sem me­ skipulegu kynbˇtastarfi og bŠttri fˇ­run stu­lar a­ framf÷rum Ý b˙fjßrframlei­slu.
   3.      Lei­beiningarmi­st÷­ er mi­st÷­ ß vegum eins b˙na­arsambands e­a fleiri ■ar sem starfa sÚrfrˇ­ir menn ß řmsum svi­um landb˙na­ar vi­ lei­beiningar og ÷nnur verkefni tengd framkvŠmd laga ■essara.
   4.      B˙na­arfÚlag er fÚlag bŠnda ß ßkve­nu svŠ­i, oftast Ý einum hreppi, ˇhß­ ■eim b˙rekstri sem ■eir stunda.
   5.      B˙greinafÚlag er fÚlag bŠnda ß ßkve­nu svŠ­i sem stunda s÷mu b˙grein.
   6.      B˙na­arsamband er svŠ­isbundi­ samband b˙na­arfÚlaga, b˙greinafÚlaga og/e­a ein stakra bŠnda.
   7.      B˙greinasamband er landssamband b˙greinafÚlaga e­a einstakra bŠnda sem stunda s÷mu b˙grein.
   8.      RŠktunarst÷­ er sŠ­ingarst÷­, uppeldisst÷­ fyrir kynbˇtagripi af innlendum e­a erlend um stofni, e­a stofnverndarb˙ til rŠktunar b˙fjßrstofna vegna sameiginlegs rŠktunar starfs b˙greinar.
   9.      Fagrß­ er nefnd sem mˇtar stefnu Ý kynbˇtum, rannsˇknum, frŠ­slumßlum og ■rˇunar starfi b˙greinar. Fagrß­ getur starfa­ ß fagsvi­i, t.d. hagfrŠ­i.
   10.      Landsrß­unautur er rß­unautur sem hefur allt landi­ sem starfssvŠ­i og hefur yfirum sjˇn me­ lei­beiningum ß sÝnu svi­i.
    
2. gr.
    Markmi­ laganna.
    Markmi­ laganna er a­ stu­la a­ framf÷rum Ý Ýslenskri b˙v÷ruframlei­slu og auka sam keppnishŠfni landb˙na­ar. Fjßrframl÷g rÝkisins samkvŠmt l÷gum ■essum stu­li a­ ■rˇun nřrra framlei­sluhßtta og nřrra greina innan landb˙na­arins og Ý tengslum vi­ hann og mi­ist vi­ a­ bŠndur hÚr ß landi hafi ekki lakari starfsskilyr­i en almennt gerist Ý nßgrannal÷ndunum.

3. gr.
Yfirstjˇrn og fjßrframl÷g rÝkisins.
    Landb˙na­arrß­herra hefur ß hendi yfirstjˇrn ■eirra mßla sem l÷g ■essi taka til. Hann skal gera samning vi­ BŠndasamt÷k ═slands til fimm ßra Ý senn um verkefni samkvŠmt l÷gum ■essum og framl÷g til ■eirra, ■ar sem m.a. skal kve­i­ ß um framl÷g til Framlei­nisjˇ­s landb˙na­arins vegna atvinnuuppbyggingar Ý sveitum og verkefna sem stu­la a­ aukinni framlei­ni Ý Ýslenskum landb˙na­i. Samningurinn skal endursko­a­ur og framlengdur anna­ hvert ßr. B˙na­ar■ing skal gera till÷gu til fimm ßra um verkefni og fjßrm÷gnun ■eirra. Skal h˙n l÷g­ til grundvallar vi­rŠ­na um samning milli rÝkisins og BŠndasamtaka ═slands samkvŠmt l÷gum ■essum.
    RÝkissjˇ­ur veitir ßrlega framl÷g til verkefna ß svi­i jar­abˇta, b˙fjßrrŠktar og lei­bein ingarstarfsemi samkvŠmt l÷gum ■essum, ■ar ß me­al til Framlei­nisjˇ­s landb˙na­arins skv. 1. mgr.
    BŠndasamt÷k ═slands hafa ß hendi faglega og fjßrhagslega umsjˇn ■eirra verkefna sem svo er sami­ um skv. 1. mgr. og fjßrveiting heimilar, og annast framkvŠmd ■eirra nema ÷­ruvÝsi sÚ um sami­ enda sÚ skipulag ■eirra og starfsreglur Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i laganna. BŠnda samt÷k ═slands og ÷nnur ■au samt÷k sem fara me­ verkefni samkvŠmt l÷gum ■essum geta teki­ gjald fyrir ■jˇnustu sÝna samkvŠmt gjaldskrß sem landb˙na­arrß­herra sta­festir.

4. gr.
Fagrß­.
    Fagrß­ skulu starfa fyrir hverja b˙grein og ß einst÷kum fagsvi­um. Fagrß­ mˇta stefnu Ý kynbˇtum og ■rˇunarstarfi vi­komandi b˙greinar, skilgreina rŠktunarmarkmi­ og setja reglur um framkvŠmd megin■ßtta rŠktunarstarfsins. Enn fremur mˇta ■au till÷gur um stefnu Ý frŠ­slumßlum og rannsˇknum b˙greinarinnar og fjalla um ÷nnur mßl er vÝsa­ er ■anga­ til umsagnar og afgrei­slu. ═ fagrß­um skulu sitja menn ˙r hˇpi starfandi bŠnda og einn rß­u nautur Ý hluta­eigandi b˙grein e­a fagsvi­i. Me­ fagrß­um starfa sÚrfrˇ­ir a­ilar er vinna a­ kynbˇtum, rannsˇknum, lei­beiningum og kennslu ß vi­komandi b˙grein e­a fagsvi­i. Fagrß­ skulu hljˇta sta­festingu landb˙na­arrß­herra a­ fenginni ums÷gn BŠndasamtaka ═slands.

5. gr.
Um fÚlagsa­ild bŠnda.
    Hver sß sem stundar b˙rekstur Ý atvinnuskyni ß rÚtt ß a­ild a­ b˙na­arsambandi sÝns hÚra­s gegnum b˙na­arfÚlag, b˙greinafÚlag e­a me­ beinni a­ild eftir sam■ykktum vi­komandi b˙na­arsambands. Sama b˙na­arsamband getur nß­ yfir fleiri hÚru­ og sřslur.

II. KAFLI
Jar­abŠtur.
6. gr.
Markmi­.
    Jar­abŠtur sem hÚr um rŠ­ir skulu mi­a a­ ■vÝ a­ bŠta a­st÷­u til b˙skapar ß vi­komandi břlum og stu­la me­ ■vÝ a­ framf÷rum Ý landb˙na­i og auka samkeppnishŠfni hans. ŮŠr skulu auk ■ess stu­la a­ sjßlfbŠrri landnřtingu og verndun vistkerfa, taka mi­ af skuldbindingum ═slendinga um var­veislu lÝffrŠ­ilegrar fj÷lbreytni, markmi­um ■jˇ­arinnar um verndun umhverfis og sjßlfbŠra ■rˇun og stu­la a­ fram■rˇun vistrŠnna og lÝfrŠnna b˙skaparhßtta.

7. gr.
FramkvŠmd.
    Skilyr­i ■ess a­ jar­abŠtur njˇti framlags samkvŠmt l÷gum ■essum eru a­ um ■Šr hafi veri­ sami­ eins og lřst er Ý 3. gr. laga ■essara, a­ um ■a­ hafi veri­ sˇtt og me­ ■vÝ mŠlt af vi­komandi b˙na­arsambandi e­a lei­beiningarmi­st÷­. Landb˙na­arrß­herra setur me­ regluger­ nßnari ßkvŠ­i um skilyr­i fyrir framl÷gum til jar­abˇta, fresti til umsˇkna og til h÷gun grei­slna.
    Framl÷g til jar­abˇta geta nß­ til allra jar­eigna sem teljast l÷gbřli samkvŠmt skilgrein ingu ßb˙­arlaga, a­ undanskildum ■eim j÷r­um og jar­arhlutum sem liggja innan svŠ­a sveit arfÚlaga og Štlu­ eru til annars en landb˙na­ar. ┴kvŠ­i ■essi nß einnig til gar­yrkjust÷­va, ■ˇtt ekki sÚu ß l÷gbřlum.

8. gr.
Eftirlit.
    Lei­beiningarmi­st÷­var annast eftirlit me­ a­ jar­abŠtur sÚu unnar Ý samrŠmi vi­ fyrir liggjandi ߊtlun og a­rar reglur sem gilda um slÝkar framkvŠmdir og annast ˙ttekt ■egar fram kvŠmd er loki­.

III. KAFLI
B˙fjßrrŠkt.
9. gr.
Markmi­.
    Markmi­ b˙fjßrrŠktar er a­ tryggja framfarir Ý rŠktun b˙fjßr Ý landinu Ý ■eim tilgangi a­ auka samkeppnishŠfni Ýslensks b˙fjßr og b˙fjßrafur­a. B˙fjßrrŠktin skal taka mi­ af skuld bindingum ═slendinga um var­veislu lÝffrŠ­ilegrar fj÷lbreytni.

10. gr.
Skřrsluhald.
    BŠndasamt÷k ═slands skulu sjß um kynbˇtaskřrsluhald fyrir hverja b˙grein og mˇta um ■a­ reglur ßsamt fagrß­um og bera ßbyrg­ ß kynbˇtamati ß grundvelli ■ess.

11. gr.
RŠktunarst÷­var.
    Hlutverk rŠktunarst÷­va fyrir b˙fÚ er a­ framrŠkta me­ ˙rvali e­a innflutningi erf­aefnis ■ß eiginleika sem taldir eru eftirsˇknarver­ir. RÝkissjˇ­ur tekur ■ßtt Ý stofnun og rekstri rŠkt unarst÷­va samkvŠmt samningi vi­ BŠndasamt÷k ═slands, sbr. 3. gr. laga ■essara.

12. gr.
B˙fjßrsŠ­ingar.
    B˙na­arsamb÷ndum e­a ÷­rum fÚlagasamt÷kum bŠnda sem vi­urkennd eru af BŠndasam t÷kum ═slands er heimilt a­ innheimta hjß mjˇlkurframlei­endum gjald af allri innveginni mjˇlk Ý afur­ast÷­ vegna sŠ­inga mjˇlkurk˙a. Gjaldi­ skal nema 1,5% af afur­ast÷­varver­i mjˇlkur eins og ■a­ er ß hverjum tÝma. Afur­ast÷­vum er skylt a­ halda gjaldi ■essu eftir af mjˇlkurver­inu og standa b˙na­arsamb÷ndunum skil ß ■vÝ mßna­arlega.

13. gr.
B˙fjßrsřningar og b˙fjßrmat.
    Fagrß­ hverrar b˙greinar skal meta ■÷rf fyrir kynbˇtadˇma og sřningar b˙fjßr Ý vi­kom andi b˙grein og gera till÷gur til BŠndasamtaka ═slands og vi­komandi a­ildarfÚlaga um dˇm st÷rf og sřningarhald.
    Slßturleyfish÷fum er skylt a­ lßta Ý tÚ a­st÷­u til ■ess a­ framkvŠma nau­synlegar athug anir ß f÷llum gripa, enda sÚ ■eim gert vi­vart um ■Šr vi­ ger­ ߊtlana um slßtrun Ý vi­kom andi h˙si.

14. gr.
┌tflutningur b˙fjßr.
    ┌tflutningur b˙fjßr er heimill ßn sÚrstakra leyfa nema ■egar um er a­ rŠ­a ˙rvalskyn bˇtagripi. Landb˙na­arrß­herra skal me­ regluger­ setja nßnari reglur ■ar um, a­ fenginni ums÷gn vi­komandi fagrß­s, m.a. um forkaupsrÚtt innlendra a­ila. Ůß getur hann sett skilyr­i um ßstand og me­fer­ b˙fjßrins.
    
15. gr.
Stofnverndarsjˇ­ur.
    StarfrŠkja skal sÚrstakan sjˇ­, stofnverndarsjˇ­, til ■ess a­ veita lßn e­a styrki til kaupa ß sÚrst÷kum ˙rvalskynbˇtagripum sem annars kynnu a­ ver­a fluttir ˙r landi. Jafnframt mß veita ˙r sjˇ­num fÚ til ■rˇunarverkefna Ý vi­komandi b˙greinum. Sjˇ­num skal skipt Ý deildir eftir b˙fjßrtegundum og fer fagrß­ me­ stjˇrn hluta­eigandi deildar.
    
16. gr.
Erf­anefnd b˙fjßr.
    Landb˙na­arrß­herra skipar fimm menn og jafnmarga til vara Ý erf­anefnd b˙fjßr a­ fengn um tilnefningum BŠndasamtaka ═slands, b˙vÝsindadeildar BŠndaskˇlans ß Hvanneyri, Rann sˇknastofnunar landb˙na­arins, Nßtt˙rufrŠ­istofnunar ═slands og Vei­imßlastofnunar. Nefndin skal skipu­ til ■riggja ßra Ý senn.
    Helstu verkefni nefndarinnar skulu vera:
      a.      a­ fylgjast me­ og halda skrß um erf­abreytileika og ■rˇun hans Ý helstu b˙fjßrstofnum, villtum landdřrum og ferskvatnsfiskum,
      b.      a­ gera till÷gur til landb˙na­arrß­herra um sÚrstakar rß­stafanir til verndunar ■eirra teg unda, stofna og eiginleika sem eru Ý ˙trřmingarhŠttu a­ mati nefndarinnar.
    Landb˙na­arrß­herra er heimilt me­ regluger­ a­ grÝpa til sÚrstakra rß­stafana sem nau­ synlegar eru vi­ framkvŠmd ß ßkvŠ­um ■essarar greinar.

IV. KAFLI
Um lei­beiningarstarfsemi.
17. gr.
Markmi­.
    Markmi­ lei­beiningar■jˇnustu samkvŠmt l÷gum ■essum er a­ mi­la upplřsingum til bŠnda og stu­la me­ ■vÝ a­ bŠttum b˙skaparhßttum og framf÷rum Ý b˙skap, til hagsbˇta og bŠttra lÝfskjara fyrir bŠndur og neytendur b˙vara. H˙n skal ß hverjum tÝma afla og mi­la bestu ■ekkingu og reynslu um alla ■Štti b˙reksturs sem bŠndur leggja stund ß, eftir ■vÝ sem vi­ ver­ur komi­.
    Hlutverk lei­beiningar■jˇnustunnar er a­:
   1.      mi­la lÝffrŠ­ilegri, tŠknilegri og hagfrŠ­ilegri ■ekkingu til allra b˙greina,
   2.      ■rˇa hagfrŠ­ileg og b˙frŠ­ileg hjßlpartŠki fyrir lei­beiningastarfsemi og fyrir einstaka bŠndur, svo sem me­ ger­ hentugra t÷lvuforrita,
   3.      kynna fyrir bŠndum og ÷­rum vi­komandi stefnum÷rkun stjˇrnvalda Ý mßlefnum land b˙na­arins og ß ÷­rum ■eim svi­um er hann snerta, svo sem Ý landverndar- og umhverfis mßlum,
   4.      vera stjˇrnv÷ldum til a­sto­ar vi­ framkvŠmd l÷ggjafar eftir ■vÝ sem vi­ getur ßtt og um semst milli a­ila,
   5.      stu­la bŠ­i faglega og fÚlagslega a­ ■rˇun nřrra b˙greina og fylgjast me­ ßrangri frum herja ß ■vÝ svi­i,
   6.      stu­la a­ sjßlfbŠrri ■rˇun vi­ nřtingu au­linda,
   7.      vinna a­ eflingu bygg­ar Ý sveitum og vi­halds menningararfs sveitanna.
    Lei­beiningar■jˇnustan skal stu­la a­ ■vÝ, eftir ■vÝ sem h˙n hefur t÷k ß, a­ b˙skapur ■rˇist Ý samrŠmi vi­ ■ß stefnu sem m÷rku­ er me­ samningum samtaka bŠnda vi­ rÝkisvaldi­.

18. gr.
    Lei­beiningarmi­st÷­var — rß­unautar.
    ┴ lei­beiningarmi­st÷­vum skulu starfa rß­unautar sem sinna faglegum lei­beiningum fyrir bŠndur ß ßkve­num svŠ­um e­a landinu ÷llu undir faglegri umsjˇn BŠndasamtaka ═slands. Ůeir annast eftirlit me­ rŠktunarframkvŠmdum og ÷­rum jar­abˇtum, b˙fjßrrŠkt og kynbˇtum, hver ß sÝnu starfssvŠ­i, Ý ■eim greinum sem l÷g ■essi taka til og annast ˙ttekt jar­abˇta. Ůeir skulu ßrlega skila skřrslu um st÷rf sÝn til ■eirra b˙na­arsambanda er ■eir starfa fyrir.
     Rß­unautar skulu hafa loki­ kandÝdatsprˇfi (BS-prˇfi) Ý b˙vÝsindum e­a ÷­rum frŠ­i greinum eftir ■vÝ sem vi­ getur ßtt.
    Landsrß­unautar skulu starfa Ý einst÷kum b˙greinum e­a fagsvi­um eftir ■vÝ sem um er sami­ skv. 1. mgr. 3. gr. og fjßrveiting heimilar. Landsrß­unautar hafa yfirumsjˇn me­ lei­ beiningum, kynbˇtum og rŠktun Ý vi­komandi b˙grein. Landsrß­unautar sitja Ý fagrß­um og eru ■eim til rß­uneytis vi­ mˇtun rŠktunarstefnu. Landsrß­unautar skulu hafa loki­ kandÝ datsprˇfi Ý b˙frŠ­um og hafa loki­ sÚrnßmi ß starfssvi­i sÝnu e­a hafa menntun og starfs reynslu sem stjˇrn BŠndasamtaka ═slands metur jafngilda.

V. KAFLI
Ţmis ßkvŠ­i.
19. gr.
Reglur um framkvŠmd laganna.
    Landb˙na­arrß­herra setur me­ regluger­ nßnari fyrirmŠli um framkvŠmd laga ■essara.

20. gr.
Gildistaka.
    Me­ l÷gum ■essum, sem taka gildi 1. jan˙ar 1998, falla ˙r gildi l÷g nr. 84/1989, um b˙fjßr rŠkt, ßsamt sÝ­ari breytingum, og jar­rŠktarl÷g, nr. 56/1987, ßsamt sÝ­ari breytingum, svo og b˙fjßrrŠktarl÷g, nr. 31/1973.

┴kvŠ­i til brß­abirg­a.
    Landb˙na­arrß­herra er heimilt a­ leita eftir samningum vi­ bŠndur um grei­slur ß sÚrst÷kum framl÷gum vegna framkvŠmda ß l÷gbřlum sem teknar voru ˙t og sam■ykktar af hÚra­srß­unautum ß ßrunum 1992–97, enda ver­i fylgt eftirfarandi reglum:
      a.      Semja skal um grei­slu ßkve­ins hlutfalls af reiknu­u framlagi samkvŠmt regluger­ nr. 417/1991. Heimilt er a­ grei­a mishßtt hlutfall eftir e­li framkvŠmda, samkvŠmt nßnari ßkv÷r­un landb˙na­arrß­herra.
      b.      Skřrt ver­i kve­i­ ß um Ý samningum ■essum a­ um sÚ a­ rŠ­a fullna­aruppgj÷r vegna framkvŠmda sem gßtu noti­ framlags samkvŠmt l÷gum nr. 56/1987, me­ sÝ­ari breytingum, sbr. einnig regluger­ nr. 417/1991.
    RÝkissjˇ­ur mun verja 50 millj. kr. hvert ßr ß fjßrl÷gum ßranna 1998, 1999 og 2000 til efnda ß samningum landb˙na­arrß­herra.

Athugasemdir vi­ lagafrumvarp ■etta.

    Me­ frumvarpi ■essu er lagt til a­ sett ver­i nř l÷g sem leysi af hˇlmi jar­rŠktarl÷g, nr. 56/1987, og l÷g um b˙fjßrrŠkt, nr. 48/1989. ┴kvŠ­i jar­rŠktarlaga eru undirsta­a ■ess skipulags sem gilt hefur hÚr ß landi ß meginhluta ■essarar aldar um stu­ning rÝkisins vi­ jar­a- og h˙sabŠtur Ý sveitum. ┴ sama hßtt eru b˙fjßrrŠktarl÷gin undirsta­a ■eirra framfara Ý b˙fjßrrŠkt sem or­i­ hafa hÚr ß landi sÝ­ustu ßratugina. Ůessi tvenn l÷g eru einnig meginundir sta­a ■eirrar rß­unauta■jˇnustu sem rekin hefur veri­ ß vegum landb˙na­arins og ■ar er a­ finna ßkvŠ­i um stu­ning rÝkisvaldsins vi­ ■ß starfsemi. Loks hafa l÷gin a­ geyma ßkvŠ­i sem veri­ hafa lagalegur grunnur ■ess fÚlagsskipulags sem B˙na­arfÚlag ═slands, n˙ BŠnda samt÷k ═slands, byggist ß, en ■essi samt÷k eru me­al elstu fÚlagasamtaka Ý landinu og rekja s÷gu sÝna til ßrsins 1837. ┴ ■essum ßkvŠ­um byggist s˙ ■jˇnusta sem b˙na­arfÚl÷g og b˙na­arsamb÷nd hafa sinnt fyrir rÝkisvaldi­ alla ■essa ÷ld og ofanver­a sÝ­ustu ÷ld vi­ fram kvŠmd lagaßkvŠ­a sem snerta jar­rŠkt og b˙fjßrrŠkt.

Jar­rŠktarl÷gin.
    Ůegar Al■ingi fÚkk l÷ggjafarvald veitti ■a­ ß sÝnum fyrstu fjßrl÷gum, fyrir ßrin 1876 og 1877, 2.400 kr. styrk til jar­abˇta. Framhald var­ ß styrkjum til jar­abˇta Ý řmsu formi nŠstu ßratugina en ßri­ 1923 voru sam■ykkt jar­rŠktarl÷g sem Ý grundvallaratri­um hafa gilt allt til ■essa dags ■ˇ a­ l÷ggj÷finni hafi oft veri­ breytt Ý samrŠmi vi­ breytta tÝma. Me­al styrkhŠfra framkvŠmda samkvŠmt ■essum fyrstu jar­rŠktarl÷gum voru ßbur­arh˙s og safn■rŠr, t˙nyrkja (■ar undir rŠktun, gir­ingar og framrŠsla), gar­yrkja, votheyshl÷­ur og ■urrheyshl÷­ur. ŮvÝ mß me­ rÚttu segja a­ strax Ý ■essum fyrstu l÷gum hafi s˙ stefna veri­ m÷rku­ sem veri­ hefur undirsta­a ■eirra miklu framfara og framkvŠmda sem or­i­ hafa Ý Ýslenskum landb˙na­i ß ■essari ÷ld.
     Me­ gildandi jar­rŠktarl÷gum er BŠndasamt÷kum ═slands falin framkvŠmd jar­rŠktar mßla. ═ l÷gunum eru bindandi ßkvŠ­i um verkefni ß svi­i jar­abˇta sem framlags geta noti­ og bindandi ßkvŠ­i um rÝkisframl÷g til einstakra verkefna ß svi­i jar­abˇta. Ůß eru l÷gin grundv÷llur rß­unauta■jˇnustu Ý jar­rŠkt. Ůar eru ßkvŠ­i um fj÷lda rß­unauta og ■ßttt÷ku rÝkisins Ý grei­slu launa ■eirra og fer­akostna­ar, svo og ßkvŠ­i um menntunarkr÷fur sem ger­ar eru til ■eirra sem rß­nir eru til slÝkra starfa.

B˙fjßrrŠktarl÷gin.
    Fyrstu heildarl÷gin ■ar sem fjalla­ var um b˙fjßrkynbŠtur voru b˙fjßrrŠktarl÷gin sem sett voru 1931. Fram til ■ess h÷f­u afskipti Al■ingis af b˙fjßrrŠktinni veri­ lÝtil og verulega minni en af jar­rŠktarmßlum. Me­ b˙fjßrrŠktarl÷gunum var B˙na­arfÚlagi ═slands fali­ anna­ af meginverkefnum ■eim sem l÷ggjafinn hefur tr˙a­ ■vÝ fyrir. Eftir ■essum l÷gum starfa b˙fjßrrŠktarrß­unautar ■ess og hÚra­srß­unautar sem sinna b˙fjßrrŠktinni. ┴ri­ 1948 voru l÷gin endursko­u­ Ý heild og aftur ßrin 1957, 1965, 1973 og loks 1989 ■egar n˙gildandi l÷g voru sam■ykkt.
    ═ l÷gunum er BŠndasamt÷kum ═slands falin framkvŠmd b˙fjßrrŠktarmßla. Ůau hafa yfir umsjˇn me­ lei­beiningar■jˇnustu Ý b˙fjßrrŠkt sem styrkt er af opinberu fÚ, samhŠfa hana og mˇta heildarstefnu Ý rŠktun hverrar b˙fjßrtegundar. ═ l÷gunum eru m.a. ßkvŠ­i um a­ rÝkissjˇ­ur taki ■ßtt Ý stofnun og rekstri rŠktunarst÷­va fyrir b˙fÚ og kosti sˇttvarnarst÷­var vegna innflutnings b˙fjßr og ßkvŠ­i eru um b˙fjßrsŠ­ingar. ┴kvŠ­i eru um verndun erf­a eiginleika Ý Ýslensku b˙fÚ sem fela m.a. Ý sÚr takmarkanir ß ˙tflutningi ver­mŠtra kynbˇtagripa og um stofnverndarsjˇ­ sem hefur ■a­ hlutverk a­ veita styrki og lßn til a­ kaupa kynbˇtagripi sem ella kynnu a­ ver­a seldir ˙r landi. Loks eru Ý l÷gunum ßkvŠ­i um erf­anefnd b˙fjßr sem hefur ■a­ hlutverk a­ fylgjast me­ og halda skrß um erf­abreytileika og ■rˇun hans Ý helstu b˙fjßrstofnum, villtum landdřrum og ferskvatnsfiskum og gera till÷gur til landb˙na­arrß­herra um sÚrstakar rß­stafanir til verndunar ■eirra tegunda, stofna og eigin leika sem eru Ý ˙trřmingarhŠttu a­ mati nefndarinnar.

Breyttar a­stŠ­ur.
    Hafa ■arf Ý huga a­ ■egar s˙ l÷ggj÷f sem a­ framan er lřst var Ý mˇtun rÝkti hÚr ß landi skortur ß ÷llum helstu b˙v÷rum og miki­ var flutt inn af ■eim flest ßrin, bŠ­i af kj÷ti og mjˇlk urv÷rum. Markmi­ ■essarar l÷ggjafar var a­ efla Ýslenskan landb˙na­ og gera hann fŠran um a­ fullnŠgja ■÷rfum ■jˇ­arinnar fyrir helstu b˙v÷rur ß vi­rß­anlegu ver­i. Segja mß a­ ■essu marki hafi veri­ nß­ um 1960, en kj÷t var sÝ­ast flutt inn ßri­ 1957 og mjˇlkurv÷rur voru sÝ­ast fluttar inn ßri­ 1959. (HÚr er ßtt vi­ st÷­una fyrir gildist÷ku n˙verandi GATT- samnings). Ůrßtt fyrir a­ ■vÝ marki vŠri nß­ a­ fullnŠgja ■÷rfum ■jˇ­arinnar fyrir helstu b˙v÷rur var ekki a­ sama skapi dregi­ ˙r framl÷gum til jar­rŠktar og b˙fjßrrŠktar og ß 7. og 8. ßratugnum voru hÚr umfangsmestu framkvŠmdir ß svi­i jar­rŠktar, b˙fjßrrŠktar og annarra framkvŠmda Ý sveitum sem nokkru sinni hafa or­i­. ┴ ■essu tÝmabili voru uppi rß­a ger­ir um umfangsmikla framlei­slu til ˙tflutnings, enda var ˙tflutningur b˙vara tilt÷lulega hagstŠ­ur allt fram yfir 1970 mi­a­ vi­ ■a­ sem sÝ­ar var­. Um ■a­ leyti fˇr hins vegar a­ ■yngjast rˇ­urinn Ý ˙tflutningsmßlunum og ljˇst var­ a­ Ý verulega offjßrfestingu og offramlei­slu stefndi innan landb˙na­arins. ┴ri­ 1979 voru sam■ykkt l÷g sem heimilu­u a­ gripi­ yr­i til framlei­slutakmarkana Ý landb˙na­inum og Ý framhaldi af ■vÝ var dregi­ ˙r lßnveitingum og styrkveitingum til framkvŠmda. Ůß var ßherslum, a­ ■vÝ er var­ar framl÷g til jar­rŠktarframkvŠmda og byggingar ˙tih˙sa, breytt en Ý gildandi l÷gum sem sam■ykkt voru ßri­ 1987 er ■ˇ enn a­ finna ßkvŠ­i um a­ rÝki­ grei­i 60% af kostna­i vi­ vÚlgrafna skur­i og styrki til t˙nrŠktar en ■ˇ var mi­a­ vi­ a­ fyrst og fremst vŠri styrkt vi­hald framlei­slu og endurrŠktun t˙na enda var ■÷rf fyrir ■essar jar­rŠktarframkvŠmdir or­in stˇr um minni en ß­ur vegna fŠkkunar b˙fjßr og samdrßttar Ý framlei­slu. Ůess ber a­ geta a­ vi­ sÝ­ustu endursko­un ß ■essum lagabßlkum voru framl÷g enn verulega takm÷rku­ og til sumra hluta voru ■au felld ni­ur.
    Hafa ■arf Ý huga a­ styrkir til landb˙na­ar voru ekki sÝ­ur en n˙ mj÷g miklir ß 8. og 9. ßra tugnum Ý helstu nßgrannal÷ndum okkar og ekki tali­ raunhŠft a­ ═slendingar skŠru sig ■ar ˙r. Einnig er rÚtt a­ benda ß a­ framl÷g til jar­rŠktar komu til frßdrßttar fjßrfestingarkostna­i vi­ ˙treikning ß ver­i b˙vara og voru ■vÝ Ýgildi ni­urgrei­slna ß ■eim kostna­arli­ sem leiddi til lŠkkunar ß b˙v÷ruver­i til neytenda.
    ═ lok sj÷unda ßratugarins heyr­ust raddir um a­ draga bŠri ˙r framl÷gum rÝkisins til jar­a bˇta og efldist ■essi umrŠ­a mj÷g ■egar vi­ blasti a­ stefndi Ý offramlei­slu og eftir a­ skipulega var fari­ a­ draga ˙r framlei­slu Ý lok 8. ßratugarins. Einkum var gagnrřnt ■a­ sem kalla­ var sjßlfvirkni Ý styrkjum til jar­rŠktar og til framkvŠmda vi­ byggingar ˙tih˙sa og hve lÝtill sveigjanleiki var Ý kerfinu. Einnig var gagnrřnt a­ rÝkisvaldi­ hef­i mj÷g takmarka­a m÷guleika til ■ess a­ hafa ßhrif ß rß­st÷fun ■eirra fjßrmuna sem vari­ vŠri til jar­rŠktar og b˙fjßrrŠktar eins og styrkjakerfi­ vŠri upp byggt.
    Segja mß a­ me­ breytingu ß l÷gunum um Framlei­slurß­ landb˙na­arins sem Al■ingi sam■ykkti ßri­ 1979 hafi s˙ stefna veri­ m÷rku­ a­ mi­a skyldi framlei­slu mjˇlkur og kinda kj÷ts vi­ rÝkjandi marka­sa­stŠ­ur ß hverjum tÝma og a­ dregi­ skyldi ˙r framl÷gum til landb˙na­arins. Ůessi stefna var sÝ­an ßrÚttu­ me­ b˙v÷rul÷gunum ßri­ 1985 ■ar sem sam ■ykkt voru ßkvŠ­i um beina samninga milli rÝkisins og bŠnda um framlei­slu mjˇlkur og kindakj÷ts. Enda ■ˇtt nokku­ vŠri dregi­ ˙r framl÷gum til jar­rŠktarframkvŠmda vi­ sÝ­ustu endursko­un jar­rŠktarlaganna var­ ekki samsta­a um stefnubreytingu til samrŠmis vi­ breytta stefnu Ý framlei­slumßlum og ■ß breytingu ß rekstrarumhverfi landb˙na­arins sem fyrirsjßanleg var Ý kj÷lfar ■ess a­ vi­rŠ­ur hˇfust um nřjan GATT-samning Ý lok sÝ­asta ßra tugar. Leiddi ■etta til ■ess a­ l÷gin hafa a­ miklu leyti veri­ ˇvirk sÝ­ustu ßrin ■ar sem ekki hefur veri­ veitt fÚ ß fjßrl÷gum til jar­abˇta samkvŠmt ßkvŠ­um ■eirra og umtalsvert hefur veri­ dregi­ ˙r framl÷gum til b˙fjßrrŠktar.

Nř l÷g.
    ═ frumvarpinu sem hÚr er flutt er gert rß­ fyrir a­ sam■ykkt ver­i nř l÷g sem leysi af hˇlmi gildandi l÷g um jar­rŠkt og b˙fjßrrŠkt. Frumvarpi­ er sami­ af nefnd sem Ý ßttu sŠti fulltr˙ar frß landb˙na­arrß­uneyti, fjßrmßlarß­uneyti og BŠndasamt÷kum ═slands. Nefnd s˙ sem frumvarpi­ samdi sendi B˙na­ar■ingi 1997 dr÷g a­ frumvarpinu til umsagnar. ═ ßlyktun B˙na­ar■ings kemur fram a­ ■ingi­ telji „a­ sam■ykkt fyrirliggjandi frumvarpsdraga til „B˙na­arlaga“ sÚ Ý a­alatri­um Šskilegur gj÷rningur“.
     Um er a­ rŠ­a rammal÷g sem gera rß­ fyrir samningum milli rÝkisins og BŠndasamtaka ═slands um verkefni ß svi­i jar­abˇta, b˙fjßrrŠktar, lei­beininga og hagrŠ­ingar sem noti­ geti fjßrstu­nings rÝkisvaldsins. Hvorki ■ykir raunhŠft nÚ skynsamlegt frß ■jˇ­hagslegu sjˇn armi­i a­ Ýslenskur landb˙na­ur fremur en landb˙na­ur nßlŠgra landa geti haldi­ hlut sÝnum Ý breyttu rekstrarumhverfi sem fyrirsjßanlegt er a­ skapist vi­ aukna samkeppni Ý kj÷lfar opnari vi­skiptahßtta me­ b˙v÷rur ßn ßframhaldandi stu­nings rÝkisvaldsins vi­ ■au verkefni sem a­ framan greinir. Me­ ■vÝ fyrirkomulagi sem gert er rß­ fyrir Ý frumvarpinu er bŠndum og stjˇrnv÷ldum hins vegar trygg­ur m÷guleiki til ■ess a­ hafa ß ■a­ ßhrif frß einum tÝma til annars hva­a ßherslur eru settar var­andi verkefni ß ■essu svi­i og jafnframt til a­ mˇta ßherslur var­andi framl÷g til ■eirra.
     Frumvarpi­ gerir rß­ fyrir a­ framl÷g rÝkisins mi­ist fyrst og fremst vi­ a­ um sÚ a­ rŠ­a stu­ning vi­ ■rˇunarverkefni og verkefni sem stu­la a­ framf÷rum Ý Ýslenskri b˙v÷rufram lei­slu og aukinni hagkvŠmni Ý b˙rekstri me­ ■a­ a­ markmi­i a­ styrkja samkeppnishŠfni landb˙na­ar og efla hag bŠnda. Me­al annars ver­i unni­ a­ ■vÝ me­ ■vÝ a­ leggja ßherslu ß aukna afur­asemi, innlenda fˇ­ur÷flun og fˇ­urnřtingu, verndun umhverfis og bŠtta nřtingu landgŠ­a, aukin gŠ­i framlei­slunnar, betra starfsumhverfi bŠnda og velfer­ dřra, en ekki me­ a­ger­um sem stu­la a­ aukinni framlei­slu. Ůetta er Ý samrŠmi vi­ ■ß stefnum÷rkun sem rutt hefur sÚr til r˙ms ß undanf÷rnum ßrum ß al■jˇ­avettvangi og liggur m.a. til grundvallar landb˙na­arhluta nřger­s GATT-samnings. Me­ tilkomu samninga eins og hÚr er gert rß­ fyrir hefur ÷ll s˙ stefnum÷rkun sem mestu mßli skiptir var­andi landb˙na­arframlei­sluna veri­ felld undir beina samninga milli rÝkisins og samtaka bŠnda. Ůar er Ý fyrsta lagi um a­ rŠ­a b˙v÷rusamninga um framlei­slu mjˇlkur og sau­fjßrafur­a samkvŠmt b˙v÷rul÷gum og Ý ÷­ru lagi samninga um framl÷g og verkefni ß svi­i jar­abˇta, b˙fjßrrŠktar, lei­bein ingarstarfsemi, nřsk÷punar og framlei­niaukandi verkefna samkvŠmt ßkvŠ­um frumvarps ■essa. Benda mß ß a­ slÝkt fyrirkomulag um heildarstefnum÷rkun ß svi­i landb˙na­ar hefur um ßrabil tÝ­kast Ý nßgrannal÷ndunum.

Athugasemdir vi­ einstakar greinar frumvarpsins.

Um 1. gr.
    ═ greininni eru skilgreind řmis hugt÷k sem fyrir koma Ý texta laganna og řmist eru nřmŠli Ý l÷gum e­a ■arfnast frekari skilgreiningar.
     Hugtaki­ jar­abŠtur er skilgreint sem hvers konar framkvŠmdir ß b˙j÷r­ sem stu­la a­ framf÷rum Ý b˙rekstri. Getur ■a­ bŠ­i ßtt vi­ framkvŠmdir vi­ jar­rŠkt og rekstrarbyggingar e­a einstaka hluta ■eirra.
    Lei­beiningarmi­st÷­ er nřtt hugtak Ý ■essu samhengi en gert er rß­ fyrir a­ samt÷k bŠnda Ý tilteknum landshluta sameinist um faglegar lei­beiningar fyrir bŠndur ß svŠ­inu.
    ═ 4.–7. li­ eru skilgreiningar ß grunneiningum fÚlagskerfis bŠnda eins og ■a­ er eftir sam einingu StÚttarsambands bŠnda og B˙na­arfÚlags ═slands Ý ein heildarsamt÷k bŠnda 1. jan˙ar 1995.

Um 2. gr.
    ═ greininni eru rakin markmi­ frumvarpsins sem l˙ta a­ ■vÝ a­ skapa landb˙na­inum a­ st÷­u til a­ starfa Ý ■vÝ opna vi­skiptaumhverfi sem hann n˙ břr vi­ og a­ sem mest jafnrŠ­i sÚ milli bŠnda hÚr ß landi og bŠnda Ý nßlŠgum l÷ndum a­ ■vÝ er rekstrarskilyr­i var­ar. ═ ■essu sambandi ■arf a­ hafa Ý huga a­ breytt framlei­slustefna, opnara vi­skiptaumhverfi og aukin samkeppni hafa ekki dregi­ ˙r ■÷rfinni fyrir ■rˇunara­ger­ir Ý landb˙na­i og hefur stu­ningur vi­ landb˙na­ Ý nßlŠgum l÷ndum mj÷g fŠrst Ý ■ann farveg ß sÝ­ustu ßrum.

Um 3. gr.    
    ═ greininni er kve­i­ ß um samninga milli rÝkisins og BŠndasamtaka ═slands um verkefni ß svi­i jar­abˇta, b˙fjßrrŠktar, lei­beiningarstarfsemi og atvinnuuppbyggingar Ý sveitum og aukinar framlei­ni. Gert er rß­ fyrir a­ ger­ur sÚ samningur til fimm ßra um verkefni og fram l÷g til ■eirra og skal hann endursko­a­ur og framlengdur anna­ hvert ßr. Frß ßrinu 1985 hefur rÝkisvaldi­ gert samninga vi­ samt÷k bŠnda um framlei­slu mjˇlkur og kindakj÷ts og um stu­ning vi­ ■ß framlei­slu, m.a. me­ ni­urgrei­slum og sÝ­ar beinum grei­slum til bŠnda.
    Framl÷g rÝkisins til framkvŠmdar ß ßkvŠ­um b˙fjßrrŠktarlaga og ßkvŠ­um jar­rŠktar laga um lei­beiningarstarfsemi ß ßrinu 1996 nßmu samtals 200,8 millj. kr. og skiptast ■annig:
    1.—      Til BŠndasamtaka ═slands vegna kostna­ar vi­ st÷rf landsrß­unauta, rekstur t÷lvudeildar og annarrar fagstarfsemi 77,7 millj. kr.
    2.—      Til hÚra­sb˙na­arsambanda til grei­slu ß hluta af launum og fer­akostna­i hÚra­s rß­unauta 45,8 millj. kr.
    3.—      Framl÷g til kynbˇtast÷­va 34,8 millj. kr.
    4.—      Framl÷g til b˙fjßrrŠktar 42,5 millj. kr.
    Framlag rÝkisins til BŠndasamtaka ═slands nam 77,7 millj. kr. ß ßrinu 1996. Heildarkostn a­ur vegna faglegrar starfsemi ß vegum samtakanna nam hins vegar 104,8 millj. kr. og skiptist ■annig samkvŠmt ßrsreikningi:


Millj. kr.
Rß­unautar, laun og fer­akostna­ur      56 ,8
Skřrsluhald og frŠ­sla      23 ,8
H˙snŠ­iskostna­ur      7 ,3
Stjˇrnar- og skrifstofukostna­ur      16 ,9
Samtals      104 ,8

    Ůessi kostna­ur var fjßrmagna­ur ß eftirfarandi hßtt:

Millj. kr.
StarfsfÚ samkvŠmt fjßrl÷gum 77 ,7
Framl÷g rÝkisins samkvŠmt b˙fjßrrŠktarl÷gum 6 ,8
Ůrˇunarstyrkir og erlent starfsfÚ 5 ,8
A­rar sÚrtekjur 10 ,7
Halli greiddur af ÷­rum tekjum B═ 3 ,8
Samtals 104 ,8

    Framl÷g rÝkisins til hÚra­sb˙na­arsambanda vegna kostna­ar vi­ st÷rf rß­unauta ß ßrinu 1996 nßmu 45,8 millj. kr. Heildarkostna­ur b˙na­arsambandanna vi­ hina faglegu starfsemi ß vegum ■eirra nemur hins vegar mun hŠrri fjßrhŠ­. Ekki liggja fyrir t÷lur ˙r ßrsreikningum b˙na­arsambandanna fyrir ßri­ 1996, en samkvŠmt ßrsreikningum 15 b˙na­arsambanda fyrir ßri­ 1995 nam kostna­ur vi­ faglega starfsemi ■eirra 115,6 millj. kr. Meiri hluti ■essa kostna­ar er greiddur me­ tekjum af b˙na­armßlasjˇ­sgjaldi, sem bŠndur sjßlfir grei­a, me­ fÚlagsgj÷ldum bŠnda og af ÷­rum tekjum b˙na­arsambandanna. Um er a­ rŠ­a kostna­ vi­ 38,5 ßrsst÷rf hÚra­srß­unauta. Fjßrm÷gnun ■essa kostna­ar var eftirfarandi ßri­ 1995:

Millj. kr. Hlutfall
Framl÷g samkvŠmt fjßrl÷gum 1995 44 ,5 38 ,49%
Tekjur af b˙na­armßlasjˇ­i (greitt af bŠndum) 57 ,8 50 ,00%
FÚlagsgj÷ld bŠnda 10 ,1 8 ,74%
A­rar tekjur 3 ,2 2 ,77%
Samtals 115 ,6 100 ,00%

    Skipting ß framl÷gum til kynbˇtast÷­va var eftirfarandi ßri­ 1996:

Millj. kr.
Til b˙na­arsambanda, kostna­ur vi­ st÷rf frjˇtŠkna 22 ,3
Nautast÷­in ß Hvanneyri 1 ,6
Kßlfauppeldisst÷­in Ý Ůorleifskoti 1 ,6
Stˇ­hestast÷­in Ý Gunnarsholti* 1 ,3
Hrossakynbˇtab˙i­ ß Hˇlum Ý Hjaltadal 0 ,7
Sau­fjßrsŠ­ingarst÷­var 1 ,8
Stofnungi, stofnrŠktarst÷­ fyrir alifugla ß Hvanneyri 1 ,0
Vi­bˇtarframl÷g til b˙na­arsambanda 4 ,5
Samtals 34 ,8
* RÝki­ hŠtti afskiptum af rekstri Stˇ­hestast÷­varinnar Ý Gunnarsholti Ý oktˇber 1996.

    Skipting ß framl÷gum til einstakra verkefna ß svi­i b˙fjßrrŠktar var eftirfarandi ßri­ 1996:
Millj. kr. Millj. kr.
Framl÷g vegna sŠddra mjˇlkurk˙a 3 ,9
Laun vegna uppgj÷rs ß rŠktunarskřrslum 6 ,8
Framl÷g til verndunar geitfjßrstofnsins 0 ,7
Kostna­ur vi­ erf­anefnd b˙fjßr 0 ,5
Framl÷g til b˙fjßrrŠktarfÚlaga
    Sau­fjßrrŠkt 10 ,2
    NautgriparŠkt 9 ,5
    HrossarŠkt 7 ,6
    SvÝnarŠkt 0 ,8
    Lo­dřrarŠkt 2 ,5 30 ,6
Samtals 42 ,5

    Framl÷g rÝkisins til verkefna samkvŠmt jar­rŠktarl÷gum og b˙fjßrrŠktarl÷gum hafa lŠkka­ miki­ sl. tÝu ßr.
    ═ nŠstu t÷flu er sřnd ■rˇun framlaga samkvŠmt fjßrl÷gum til umrŠddra verkefna ßrin 1987–96, reikna­ ß f÷stu ver­lagi. Einnig eru sřnd ˇgreidd framl÷g samkvŠmt jar­rŠktarl÷g um vegna ˙ttekinna framkvŠmda hjß bŠndum ßrin 1992–96 samtals a­ fjßrhŠ­ 272.936 ■˙s. kr.

┴r
Greitt samkvŠmt fjßrl÷gum Ůar af jar­ rŠktarframl÷g Reiknu­ ˇgreidd
jar­rŠktarframl÷g
Samtals greidd og
reiknu­ framl÷g
1987 609.311 353.013 609.311
1988 443.400 200.379 443.400
1989 435.621 191.144 435.621
1990 390.658 132.362 390.658
1991 365.394 123.930 365.394
1992 369.087 124.223 50.736 419.823
1993 274.147 64.749 56.570 330.717
1994 250.831 41.597 46.583 97.414
1995 212.377 6.135 42.227 254.604
1996 200.800 0 76.820 277.620

    ═ eftirfarandi t÷flu kemur fram flokkun framlaga samkvŠmt fjßrl÷gum 1997 til ■eirra mßla flokka sem frumvarpi­ nŠr til:

Fjßrl÷g 1997 Millj. kr.
Til lei­beiningar■jˇnustu      127
Til b˙fjßrrŠktar      53
Til jar­abˇta      0
Til Framlei­nisjˇ­s      274
Samtals      454

    ═ greininni er fjalla­ um framl÷g til atvinnuuppbyggingar Ý sveitum og verkefna sem stu­la a­ aukinni framlei­ni Ý Ýslenskum landb˙na­i. HÚr er ßtt vi­ framl÷g til Framlei­nisjˇ­s landb˙na­arins. Sjˇ­urinn var stofna­ur me­ l÷gum nr. 89/1966. Hlutverk sjˇ­sins er or­a­ svo Ý ■eim l÷gum: „A­ veita styrki og lßn til framlei­niaukningar og hagrŠ­ingar Ý landb˙na­i og til atvinnurekstrar ß b˙j÷r­um. Mß j÷fnum h÷ndum styrkja rannsˇknir og framkvŠmdir er mi­a a­ lŠkkun framlei­slu- og dreifingarkostna­ar, svo og framkvŠmdir, er stefna a­ ■vÝ a­ samrŠma landb˙na­arframlei­sluna ■÷rfum ■jˇ­fÚlagsins mi­a­ vi­ marka­sa­stŠ­ur innan lands og utan ß hverjum tÝma. Lßn og styrki ˙r sjˇ­num mß me­al annars veita til einstakra bŠnda, vinnslust÷­va, rŠktunarsambanda og vÝsindastofnana.“ RÝkisframlag til sjˇ­sins var 20 millj. kr. ß fyrsta ßri og var ■vÝ ÷llu rß­stafa­ til 15 mjˇlkursamlaga sem styrk til endurbˇta og hagrŠ­ingar. Verkefni nŠstu ßra, reyndar alveg fram til 1980, lutu a­ tankvŠ­ingu mjˇlkurflutninga og endurskipulagningu slßturh˙sa. Einnig var veitt fÚ til rannsˇkna ß h˙svist b˙fjßr og heyverkun. Framlag ß fjßrl÷gum til sjˇ­sins hÚlst a­ mestu ˇbreytt a­ krˇnut÷lu ■ennan tÝma en rřrna­i verulega a­ raungildi.
    Me­ l÷gum nr. 43/1979, sem fˇlu Ý sÚr sker­ingu ß jar­rŠktarframl÷gum, var ßkve­i­ a­ mismun sem nŠmi sker­ingunni yr­i veitt til a­ efla nřjar b˙greinar og hvetja til nřjunga Ý b˙rekstri. Veittur var stu­ningur til a­ bŠta s˙g■urrkun og kŠlikerfi Ý gar­ßvaxtageymslum og auka nřtingu vei­i og annarra hlunninda, auk ■ess a­ l÷g­ var meiri ßhersla ß framl÷g til rannsˇkna. Ůetta tÝmabil nß­i fram til ßrsins 1985. Rß­st÷funarfÚ sjˇ­sins var­ t÷luvert meira en ß­ur, en ß sÝ­ari hluta tÝmabilsins uppfyllti Al■ingi ■ˇ ekki lagaßkvŠ­i um ■essi framl÷g.
    B˙v÷rul÷gin, nr. 46/1985, m÷rku­u ■ßttaskil Ý starfi Framlei­nisjˇ­s. L÷gin kvß­u ß um ßrlegt framlag til sjˇ­sins sem vŠri tilteki­ hlutfall af heildarver­mŠti b˙v÷ruframlei­slunnar og skyldi ■vÝ vari­ til „eflingar nřrra b˙greina, marka­s÷flunar og fjßrhagslegrar endurskipu lagningar b˙reksturs ß l÷gbřlum“. Upphaflega var ■etta tÝmabil fimm ßr, sÝ­an var gildistÝmi laganna framlengdur um tv÷ ßr, til 1992.
    ═ b˙v÷rusamningi milli rÝkisins og StÚttarsambands bŠnda sem undirrita­ur var 11. mars 1991 var sami­ um f÷st ßrleg framl÷g til Framlei­nisjˇ­s, samtals 1.200 millj. kr. ß ßrunum 1993–97. FÚ ■etta skyldi nota „til atvinnuuppbyggingar til sveita og verkefna sem stu­la a­ aukinni framlei­ni Ý Ýslenskum landb˙na­i“. A­rar tekjur Framlei­nisjˇ­s eru af kjarnfˇ­ur gj÷ldum skv. 33. gr. laga nr. 99/1993, sem kve­ur ß um a­ tilteki­ hlutfall af kjarnfˇ­urgj÷ld um skuli ganga til Framlei­nisjˇ­s. Tekjur sjˇ­sins samkvŠmt ■essari grein hafa veri­ mj÷g breytilegar, oftast um 15 millj. kr. ß ßri.
    Grundvallarmarkmi­ Ý starfi Framlei­nisjˇ­s landb˙na­arins allt frß ßrinu 1985 hefur ver i­ a­ sty­ja bŠndur til a­ laga rekstur sinn a­ breyttum a­stŠ­um. Veigamikill ■ßttur Ý ■vÝ er stu­ningur vi­ a­ auka fj÷lbreytni Ý atvinnurekstrinum ß hverju břli og stu­ningur vi­ rann sˇknir og ■rˇunarverkefni Ý landb˙na­i. Formlegt samstarf vi­ Rannsˇknarrß­ ═slands um sameiginlegt mat ß rannsˇknarverkefnum og stu­ningi vi­ ■au hˇfst ßri­ 1992. ═ ■vÝ samstarfi hefur af hßlfu Framlei­nisjˇ­s veri­ l÷g­ mest ßhersla ß grunnrannsˇknir.
    Eftirspurn eftir stu­ningi vi­ nřjan atvinnurekstur ß l÷gbřlum hefur haldist nokku­ j÷fn ■essi ßr. ═ ■eirri miklu leit sem fram fer Ý ■jˇ­fÚlaginu a­ nřjum og ar­bŠrum vi­fangsefnum hefur Framlei­nisjˇ­ur lagt m÷rgum mßlefnum li­. Hefur sjˇ­urinn leitast vi­ koma til li­s vi­ ■ß sem b˙a yfir frumkvŠ­i og hugmyndum sem gŠtu leitt til ar­gŠfrar nřbreytni. Fj÷l margir bŠndur og bŠndafˇlk hafa auki­ tekjur sÝnar Ý kj÷lfar ■ess a­ hafa noti­ stu­nings e­a hvatningar Ý einhverju formi sem rekja mß til a­ger­a Framlei­nisjˇ­s. Mß ■ar nefna nßm skei­ ß bŠndaskˇlunum, bŠ­i fyrir bŠndafˇlk og lei­beinendur, frŠ­slufundi vÝ­a um land, starf atvinnufulltr˙a og stu­ning vi­ handverkshˇpa kvenna, svo nokku­ sÚ nefnt.
    Langmestu fÚ til endurmenntunar er vari­ til a­ styrkja bŠndur og bŠndafˇlk til a­ sŠkja nßmskei­ ß vegum b˙na­arskˇlanna. Stu­ningur Framlei­nisjˇ­s felst Ý grei­slu ß kostna­i vi­ kennslu, auk fer­astyrks sem greiddur er ■eim sem ■urfa a­ sŠkja nßmskei­in lengra en 50 km frß heimili sÝnu.
    ═ k÷nnun sem ═M-GALLUP ger­i fyrir landb˙na­arrß­uneyti­ Ý nˇvember og desember 1996 me­al starfandi bŠnda kom fram a­ tŠpur helmingur ■eirra hefur sˇtt nßmskei­ ß vegum b˙na­arskˇlanna e­a annarra a­ila. Ůeir sem fari­ h÷f­u ß nßmskei­ fyrir bŠndur voru spur­ir hvernig ■au hef­u nřst e­a mundu nřtast til ■ess a­ bŠta afkomu ■eirra. R˙mlega 72% svarenda s÷g­u a­ nßmskei­in hef­u nřst ■eim vel.
    ═ eftirfarandi t÷flu kemur fram skipting framlaga ˙r Framlei­nisjˇ­i landb˙na­arins 1992–96 til fj÷gurra meginvi­fangsefna Ý millj. kr. ß ver­lagi hvers ßrs:

1992 1993 1994 1995 1996 Alls
Atvinnuframl÷g, l÷gbřli 32 ,0 27 ,8 45 ,5 37 ,8 36 ,4 179 ,5
Atvinnuframl÷g, fyrirtŠki 59 ,8 59 ,1 68 ,1 29 ,6 36 ,2 252 ,8
Lo­dřrarŠkt 70 ,3 38 ,5 34 ,6 30 ,4 18 ,3 129 ,1
B˙fjßrrŠkt 24 ,3 49 ,1 6 ,3 13 ,3 93 ,0
Samtals 162 ,1 149 ,7 179 ,3 104 ,1 104 ,2 717 ,4

    RÚtt ■ykir a­ samningar um framl÷g til Framlei­nisjˇ­s ver­i eftirlei­is li­ur Ý ■eirri heild arstefnum÷rkun sem felst Ý samningum milli rÝkisins og samtaka bŠnda um stjˇrn b˙v÷ru framlei­slunnar samkvŠmt ßkvŠ­um b˙v÷rulaga og um verkefni samkvŠmt l÷gum ■essum.
    ┴kvŠ­i 3. mgr. greinarinnar gera rß­ fyrir a­ BŠndasamt÷k ═slands hafi ßfram faglega og fjßrhagslega umsjˇn allra verkefna sem sami­ er um samkvŠmt ßkvŠ­um greinarinnar og annist framkvŠmd ■eirra nema ÷­ruvÝsi sÚ um sami­. Ůar er ßtt vi­ a­ Ý samningum megi fela ÷­rum a­ilum innan fÚlagskerfis bŠnda, rannsˇknastofnunum, skˇlastofnunum og skyldum a­ilum slÝk verkefni ef hagkvŠmt ■ykir. Ůß er gert rß­ fyrir Ý 4. mgr. a­ heimilt ver­i a­ taka gjald fyrir ■jˇnustu sem byggist ß ßkvŠ­um laganna.

Um 4. gr.
    ═ greininni er fjalla­ um hlutverk fagrß­a. Ůa­ fyrirkomulag sem hÚr um rŠ­ir hefur ß undanf÷rnum ßrum rutt sÚr til r˙ms innan fÚlagskerfis landb˙na­arins. Fagrß­in eru vett vangur samrß­s milli heildarsamtaka bŠnda, samtaka bŠnda innan einstakra b˙greina og fag manna um stefnum÷rkun Ý faglegum mßlefnum samkvŠmt ■eirri fÚlagsskipan sem tekin var upp vi­ sameiningu B˙na­arfÚlags ═slands og StÚttarsambands bŠnda. Me­ fagrß­um starfa sÚrfrˇ­ir a­ilar er vinna a­ kynbˇtum, rannsˇknum, lei­beiningum og kennslu ß vi­komandi svi­i. Fagrß­ mˇta stefnu Ý kynbˇtum og ■rˇunarstarfi vi­komandi b˙greinar e­a fagsvi­s, skilgreina rŠktunarmarkmi­ og setja reglur um framkvŠmd megin■ßtta rŠktunarstarfsins. Enn fremur mˇta ■au till÷gur um stefnu Ý frŠ­slumßlum og rannsˇknum b˙greinarinnar og fjalla um ÷nnur mßl sem vÝsa­ er ■anga­ til umsagnar og afgrei­slu. Gert er rß­ fyrir a­ fagrß­ geti einnig starfa­ ß einst÷kum fagsvi­um, svo sem Ý jar­rŠkt og hagfrŠ­i. Me­ ■essu fyrirkomulagi er veri­ a­ auka ßhrif bŠnda Ý einst÷kum b˙greinum ß faglega stefnum÷rkun Ý mßlefnum greinarinnar og um lei­ a­ skapa samrß­svettvang fyrir alla ■ß sem starfa a­ kynbˇtum, rannsˇknum, frŠ­slu og ÷­ru ■rˇunarstarfi fyrir vi­komandi b˙grein e­a fagsvi­.

Um 5. gr.
    Me­ greininni er l÷gunum breytt til samrŠmis vi­ ■Šr breytingar ß fÚlagsskipulagi bŠnda sem ur­u vi­ sameiningu B˙na­arfÚlags ═slands og StÚttarsambands bŠnda Ý BŠndasamt÷k ═slands. HÚr er um a­ rŠ­a hli­stŠ­ ßkvŠ­i og veri­ hafa Ý jar­rŠktarl÷gum um ßratugaskei­.

Um 6. gr.
    ═ greininni er kve­i­ ß um markmi­ jar­abˇta. Jar­abŠtur skulu samkvŠmt ßkvŠ­um greinarinnar mi­a a­ ■vÝ a­ bŠta a­st÷­u til b˙skapar ß vi­komandi břlum og me­ ■vÝ stu­la a­ framf÷rum Ý landb˙na­inum og auka samkeppnishŠfni hans. Hugtaki­ jar­abŠtur er hÚr t˙lka­ mun opnara en Ý eldri l÷gum og getur ßtt vi­ hvers konar hagrŠ­ingar- og ■rˇun arverkefni ß svi­i rŠktunar, landbˇta og framkvŠmda vi­ rekstrarbyggingar og endurbŠtur ß ■eim. Er ■etta Ý samrŠmi vi­ ■ß kr÷fu a­ auka sveigjanleika Ý fjßrframl÷gum rÝkisins ß ■essu svi­i og breyttar a­stŠ­ur Ý landb˙na­inum Ý kj÷lfar opnara vi­skiptaumhverfis og aukinnar samkeppni. ┴ undanf÷rnum ßrum hefur stu­ningur vi­ landb˙na­ Ý nßlŠgum l÷ndum mj÷g fŠrst yfir Ý slÝk ■rˇunarverkefni
    Engar vi­rŠ­ur hafa enn fari­ fram milli rÝkisvaldsins og BŠndasamtaka ═slands um vi­ fangsefni ß svi­i jar­abˇta sem stu­nings gŠtu noti­ samkvŠmt samningi sem ger­ur yr­i ß grundvelli ßkvŠ­a ■essara. Til gl÷ggvunar fyrir ■ß sem um mßli­ munu fjalla ß Al■ingi og vÝ­ar hefur nefndin sem samdi frumvarpi­ teki­ saman eftirfarandi yfirlit um vi­fangsefni sem falli­ gŠtu innan ramma samnings sem ger­ur yr­i ß grundvalli vŠntanlegra b˙na­arlaga og fŠlu ekki Ý sÚr hvatningu til aukinnar framlei­slu heldur bŠru me­ sÚr nřjar ßherslur, mi­u­u a­ aukinni hagkvŠmni og stefndu a­ aukinni umhverfisvitund og bŠttu starfsumhverfi. SamkvŠmt ■essum hugmyndum yr­i vi­fangsefnum sem noti­ gŠtu jar­abˇtaframlaga skipt Ý eftirfarandi ■rjß flokka:

    1.I.      Efling innlendrar fˇ­ur÷flunar og fˇ­urnřtingar fyrir b˙fÚ og rŠktunar jar­argrˇ­a til manneldis:
                GrasrŠkt:
                    Vi­hald framrŠslu — hreinsun og vi­hald framrŠsluskur­a.
                    Endurvinnsla t˙na.
                GrŠnfˇ­urrŠkt.
                KornrŠkt:
                    RŠktun korns.
                    Korn■resking — stu­ningur vi­ vÚlakaup og frŠ­slu.
                    Korn■urrkun — stu­ningur vi­ a­ koma upp nau­synlegri a­st÷­u.
                    V÷lsun og m÷lun korns.
                Gar­yrkja:
                    Stu­ningur vi­ a­ koma upp raflřsingu Ý grˇ­urh˙sum.
                    Stu­ningur vi­ byggingu gar­ßvaxtageymslna.
                    Stu­ningur vi­ a­ lengja uppskerutÝma ˙tirŠkta­s grŠnmetis.
    2.II.      Stu­ningur vi­ verndun umhverfis og bŠtta nřtingu landgŠ­a:
                Verkefni sem mi­a a­ bŠttri nřtingu b˙fjßrßbur­ar.
                BŠtt nřting lands:
                    UppgrŠ­sla heimalanda.
                    Skipulagning beitar.
                    Ger­ g÷ngustÝga og lagning rei­vega.
                    Fri­un og verndun votlendis.

    3.III.      GŠ­amßl, starfsumhverfi bŠnda og velfer­ dřra:
                Stu­ningur vi­ vatnsveitur Ý sveitum.
                EndurbŠtur ˙tih˙sa og bŠtt b˙tŠkni.
                LÝfrŠn framlei­sla, a­l÷gun og ■rˇun.

    Ůß eru Ý greininni ■au nřmŠli Ý l÷gum a­ kve­i­ er ß um a­ jar­abŠtur skuli taka mi­ af al ■jˇ­legum skuldbindingum ═slendinga um var­veislu lÝffrŠ­ilegrar fj÷lbreytni og markmi­um ■jˇ­arinnar um verndun umhverfis og sjßlfbŠra ■rˇun. Er ■etta Ý samrŠmi vi­ vaxandi skilning ß hlutverki bˇndans sem v÷rslumanns lands og nau­syn ■ess a­ landb˙na­ur sÚ stunda­ur Ý sßtt vi­ umhverfi­. Ůß er l÷g­ ßhersla ß a­ me­ jar­abˇtum sÚ stu­la­ a­ fram ■rˇun vistrŠnna og lÝfrŠnna b˙skaparhßtta og m.a. ß ■ann hßtt komi­ til mˇts vi­ ˇskir neyt enda um fj÷lbreyttara frambo­ b˙vara.

Um 7. og 8 gr.
    ═ greinunum er fjalla­ um framkvŠmd og eftirlit sem n˙ er fali­ lei­beiningarmi­st÷­vum Ý sta­ b˙na­arsambandanna sem ß­ur ÷nnu­ust ■a­ verkefni. Ůß er Ý 7. gr. ßkvŠ­i um a­ fram l÷g til jar­abˇta grei­ist einv÷r­ungu til framkvŠmda ß l÷gbřlum skv. skilgreiningu ßb˙­ar laga, nr. 64/1976, og til gar­yrkjust÷­va, ■ˇtt ekki sÚu ß l÷gbřlum. Hli­stŠ­ ßkvŠ­i eru Ý gildandi l÷gum.

Um 9.–16. gr
    ┴kvŠ­i greinanna eru hli­stŠ­ ßkvŠ­um gildandi laga um b˙fjßrrŠkt sem veri­ hafa grundv÷llur b˙fjßrrŠktarstarfsins sÝ­ustu ßratugi. Ůrßtt fyrir miklar breytingar sem frumvarp i­ felur Ý sÚr og breytilegar ßherslur var­andi einst÷k atri­i er gert rß­ fyrir ■vÝ a­ standa ßfram v÷r­ um viss grundvallaratri­i b˙fjßrrŠktarinnar. ┴Štla­ er a­ BŠndasamt÷k ═slands sÚu Ý forsvari var­andi framkvŠmd ■essara mßla og mˇti reglur og beri ßbyrg­ ß kynbˇtamati ßsamt fagrß­um einstakra b˙greina. ┴kvŠ­in um stofnverndarsjˇ­ og erf­anefnd b˙fjßr eru hli­stŠ­ ßkvŠ­um gildandi laga. ŮŠr breytingar eru ■ˇ ger­ar a­ n˙ er geti­ um varamenn Ý erf­anefnd og a­ heimilt ver­ur a­ verja fjßrmunum ˙r stofnverndarsjˇ­i til ■rˇunar verkefna. Tekjur stofnverndarsjˇ­s ver­a sem ß­ur 5% af ˙tflutningsgjaldi hrossa samkvŠmt l÷gum nr. 161/1994, um ˙tflutning hrossa.

Um 17. gr.
     ═ greininni eru skilgreind markmi­ lei­beiningar■jˇnustu. ┴kvŠ­i ■essi eru mun Ýtarlegri en hli­stŠ­ ßkvŠ­i Ý gildandi l÷gum og undirstrika mikilvŠgt hlutverk lei­beiningar ■jˇnustunnar Ý starfsumhverfi n˙tÝmalandb˙na­ar og fj÷lbreytt verkefni sem slÝk ■jˇnusta ■arf a­ geta sinnt.
    ═ k÷nnun sem ═M-Gallup ger­i fyrir landb˙na­arrß­uneyti­ Ý desember 1996 kom Ý ljˇs a­ um 80% bŠnda notfŠra sÚr ■jˇnustu hÚra­srß­unauta b˙na­arsambandanna. Um fjˇr­ungur bŠnda segist nota ■jˇnustu hÚra­srß­unauta ■ri­ja hvern mßnu­ e­a allt a­ einu sinni Ý mßnu­i og er ■a­ stŠrsti hˇpurinn. A­ me­altali er ■jˇnusta hÚra­srß­unauta notu­ fimm sinnum ß ßri. ═ k÷nnuninni kemur fram a­ yngri bŠndur leita mun oftar til rß­unauta en ■eir eldri. Einnig kemur fram greinileg fylgni milli b˙stŠr­ar og tekna af b˙skap og ■ess hversu oft er leita­ a­sto­ar rß­unauts.

Um 18. gr.
    ═ greininni eru ßkvŠ­i sem fjalla um st÷rf rß­unauta og menntunarkr÷fur sem ger­ar eru til ■eirra sem sinna slÝkum st÷rfum. Gert er rß­ fyrir a­ annars vegar starfi rß­unautar ß lei­ beiningarmi­st÷­vum sem reknar eru af b˙na­arsamb÷ndum, einu e­a fleiri, ß svŠ­agrund velli, og hins vegar landsrß­unautar Ý einst÷kum b˙greinum og/e­a fagsvi­um eins og tÝ­kast hefur um langt skei­. B˙na­arsamb÷ndin Ý landinu eru n˙ 15 talsins og hafa ■au ÷ll rß­unauta Ý sinni ■jˇnustu. Vegna bŠttra samgangna, fŠkkunar bŠnda og vaxandi kr÷fu um aukna faglega fj÷lbreytni ■jˇnustunnar, samhli­a aukinni ■÷rf ß sÚrhŠfingu mß gera rß­ fyrir a­ ■essi starfsemi fŠrist Ý ■a­ horf a­ b˙na­arsamb÷nd ß stŠrri svŠ­um bindist samt÷kum um rekstur lei­beiningarmi­st÷­va ■ar sem rß­unautar og a­rir sÚrfrŠ­ingar Ý ■jˇnustu b˙na­ar sambandanna starfi. Me­ slÝku fyrirkomulagi skapast grundv÷llur fyrir auknu faglegu sam rß­i, aukinni verkaskiptingu og meiri fj÷lbreytni Ý ■jˇnustunni.
    Greinin gerir rß­ fyrir a­ landsrß­unautar starfi Ý einst÷kum b˙greinum og/e­a ß einst÷kum fagsvi­um. Hlutverk landsrß­unautanna ver­i m.a. yfirumsjˇn me­ kynbˇtum og rŠktun Ý vi­komandi b˙grein og a­ vera fagrß­um til rß­uneytis vi­ mˇtun rŠktunarstefnu. Gert er rß­ fyrir a­ landsrß­unautar starfi undir faglegri yfirstjˇrn BŠndasamtaka ═slands og ß ■ess vegum, en geti einnig samkvŠmt sÚrst÷ku samkomulagi starfa­ ß vegum annarra a­ila.

Um 19. gr.
    ═ greininni er kve­i­ ß um setningu regluger­ar sem hafi a­ geyma nßnari fyrirmŠli um framkvŠmd einstakra ■ßtta laganna.

Um 21. gr.
    Greinin ■arfnast ekki skřringar.

Um ßkvŠ­i til brß­abirg­a
    Me­ ■essu brß­abirg­aßkvŠ­i er settur lagarammi fyrir ■vÝ hvernig lj˙ka megi ■eim ßgreiningi sem er milli rÝkis og bŠnda um framl÷g til verkefna jar­rŠktarlaga, nr. 56/1987. Me­ ßkvŠ­inu er bŠndum gefinn kostur ß grei­slu hluta ■ess framlags sem jar­rŠktarl÷gin hef­u greitt ef fjßrmunir hef­u veri­ til verkefnanna ß fjßrl÷gum. Enginn getur fengi­ framlag samkvŠmt ■essu ßkvŠ­i nema fyrir liggi yfirlřsing um a­ ekki ver­i um frekari kr÷fur a­ rŠ­a ß hendur rÝkinu um framl÷g bygg­ ß jar­rŠktarl÷gum.
    Forsaga mßlsins er s˙ a­ ger­ar voru breytingar ß 7. gr. jar­rŠktarlaga, nr. 56/1987, l÷g frß 19. maÝ 1989, sem ßttu a­ tryggja a­ samrŠmi nŠ­ist ß milli fjßrveitinga samkvŠmt l÷gun um og ■eirra framkvŠmda sem vi­urkenndar yr­u styrkhŠfar hjß bŠndum. BŠndum var me­ l÷gunum gert a­ sŠkja um vi­urkenningu ß framkvŠmdum ßri ß­ur en Ý ■Šr vŠri rß­ist og ger­i B˙na­arfÚlag ═slands landb˙na­arrß­uneytinu og fjßrveitingavaldinu grein fyrir ߊtla­ri fjßr■÷rf mi­a­ vi­ e­lilegar og nau­synlegar framkvŠmdir fyrir ger­ fjßrlaga hverju sinni. Ůrßtt fyrir ■etta var dregi­ meira ˙r fjßrveitingum en ■etta nřja fyrirkomulag ger­i rß­ fyrir og ekki tˇkst a­ koma ß samrŠmi milli framkvŠmda og fjßrveitinga.
    Me­ l÷gum nr. 1 24. jan˙ar 1992, um rß­stafanir Ý rÝkisfjßrmßlum ß ßrinu 1992, er Ý 4. gr. a­ finna breytingu ß 12. gr. jar­rŠktarlaga, nr. 56/1987, eins og henni var breytt me­ 3. gr. laga nr. 65/1989, en vi­ hana bŠttist eftirfarandi: „Allur rÚttur til framlaga samkvŠmt l÷gum ■essum er hß­ur fjßrveitingum Al■ingis.“ Me­ ■essu ßkvŠ­i var Štlunin a­ tryggja a­ frß og me­ ßrinu 1992 mynda­ist ekki sjßlfkrafa rÚttur til framlaga samkvŠmt jar­rŠktarl÷gum.
    Eftir a­ ■essi breyting var ger­ var miki­ ■rřst ß stjˇrnv÷ld a­ veita framl÷g til byggingar ßbur­arh˙sa og vatnsveitna. Var til ■ess vitna­ a­ ■Šr jar­abŠtur vŠru a­ stˇrum hluta til komnar vegna stjˇrnvaldsßkvar­ana um hreinlŠti vi­ mjˇlkurframlei­slu. Meiri hluti fjßr laganefndar beitti sÚr fyrir ■vÝ, Ý samrß­i vi­ fjßrmßlarß­herra og landb˙na­arrß­herra, a­ veittar voru 40 millj. kr. ß fjßraukal÷gum fyrir ßri­ 1994 vegna framlaga til haugh˙sa og vatnsveitna sem uppfylltu skilyr­i jar­rŠktarlaga um grei­slur framlags og bygg­ar voru ß ßrunum 1992 og 1993.
    Ůess ber a­ geta a­ s˙ skipan a­ bŠndur sŠktu um vi­urkenningu ß framkvŠmdum ßri­ ß­ur en Ý ■Šr vŠri rß­ist hefur ekki veri­ svo sem l÷gin kve­a ß um. Ůrßtt fyrir ■a­ hefur B˙na­arfÚlag ═slands (n˙ BŠndasamt÷k ═slands) lßti­ taka ˙t framkvŠmdir hjß bŠndum og liti­ svo ß a­ ■eir bŠndur sem rß­ist hafa Ý styrkhŠfar framkvŠmdir eigi rÚtt til framlaga. Hins vegar liggja n˙ fyrir tv÷ ßlit rÝkisl÷gmanns frß ßrinu 199l um a­ ekki myndist l÷gverndu­ krafa vegna framkvŠmda samkvŠmt jar­rŠktarl÷gum umfram fjßrveitingar Al■ingis.
    Hinn 10. mars 1995 lag­i B˙na­arfÚlag ═slands fram kv÷rtun til umbo­smanns Al■ingis frß einum ■eirra bŠnda sem ekki hafa fengi­ greidd framl÷g vegna framkvŠmda ß ßrinu 199l. ═ ˙rskur­i sem dagsettur er 15. maÝ 1996 kemur fram ■a­ ßlit umbo­manns a­ vi­komandi bˇndi eigi fullan og ˇskora­an rÚtt til framlaga samkvŠmt jar­rŠktarl÷gum. LÝta ver­i svo ß a­ me­ jar­rŠktarl÷gunum hafi hendur l÷ggjafans ekki veri­ bundnar me­ ■eim hŠtti a­ skylt sÚ a­ gera fjßrl÷g ■annig ˙r gar­i a­ ß ■eim sÚ ŠtÝ­ nŠgilegt fÚ til a­ svara ߊtla­ri fjßr■÷rf vegna jar­rŠktarframlaga. Ůa­ ßkvŠ­i laga nr. 1/1992, um rß­stafanir Ý rÝkisfjßrmßlum, a­ allur rÚttur til framlaga samkvŠmt jar­rŠktarl÷gum sÚ hß­ur fjßrveitingum Al■ingis, sÚ ■vÝ Ý raun ekki anna­ en sta­festing ß ■vÝ sem jar­rŠktarl÷gin sjßlf bera me­ sÚr. Ůß segir a­ rÚttur til jar­rŠktarframlaga sÚ bundinn ■vÝ skilyr­i a­ fÚ til ■essara framlaga sÚ ß fjßrl÷gum, en samkvŠmt 41. gr. stjˇrnarskrßrinnar mß ekkert gjald rei­a af hendi nema heimild sÚ til ■ess Ý fjßrl÷gum e­a fjßraukal÷gum. Ůeir sem ■ennan rÚtt eiga ver­i a­ hlÝta ■vÝ a­ ■urfa a­ bÝ­a eftir grei­slum ■ar til fÚ til ■eirra er veitt. Um ■a­ hversu lengi rÝkinu sÚ stŠtt ß ■vÝ a­ grei­a ekki framl÷g sÚ vafasamt a­ ßkve­in tÝmam÷rk ver­i dregin eins og l÷g nr. 56/1987 eru ˙r gar­i ger­.
    Me­ hli­sjˇn af n˙verandi st÷­u ■essa mßls hefur veri­ ßkve­i­ a­ leita ßlits rÝkisl÷gmanns ß ■vÝ a­ nřju.
    ═ eftirfarandi t÷flu kemur fram skipting ˇgreiddra reikna­ra framlaga vegna jar­abˇta ßrin 1992–96 eftir verkefnum sem geta noti­ styrks samkvŠmt ßkvŠ­um gildandi jar­rŠktarlaga.

Tegund framkvŠmda Ëgreidd reiknu­ framl÷g
PÝpurŠsi 1.236.851
EndurrŠktun ß ■urrku­u mřrlendi 98.397.475
EndurrŠktun ß ■urrlendi 38.578.872
Kornakrar 25.378.889
Skjˇlbelti, trÚ 2.506.721
Skjˇlbelti, gir­ingar 332.284
┴bur­argeymslur 41.157.504
Votheyshl÷­ur 295.241
Geymsluh˙s 12.979.921
Ůurrheyshl÷­ur 4.427.464
S˙g■urrkunartŠki 163.371
Gar­ßvaxtageymslur 1.912.352
KŠlitŠki 1.841.863
Uppeldisgrˇ­urh˙s 1.820.224
Lřsing Ý grˇ­urh˙sum 3.291.363
KolsřrutŠki (Ý grˇ­urh˙s) 1.993.906
Losunarb˙na­ur Ý votheyshl÷­ur 937.633
Vatnsveitur 11.263.568
K÷lkun t˙na 2.785.558
PlˇgrŠsi 200.860
VÚlgrafnir skur­ir 21.437.052
Samtals 272.938.972

    Me­ ßkvŠ­inu er f÷st fjßrhŠ­ Štlu­ til ■essa verkefnis, samtals 150 millj. kr., sem dreifist ß ■rj˙ ßr. Fjßrmßla- og landb˙na­arrß­uneyti munu fara ■ess ß leit vi­ BŠndasamt÷k ═slands a­ samningur um sau­fjßrframlei­slu frß 1. oktˇber 1995 me­ breytingum frß 8. jan˙ar 1996 ver­i endursko­a­ur me­ ■a­ a­ stefnumi­i a­ nřta hluta ■eirra fjßrmuna sem ekki munu nřtast til uppkaupa ß grei­slumarki og b˙stofni til verkefnanna sem hÚr um rŠ­ir.
    Ůar sem ˙ttektir vegna framkvŠmda 1997 ver­a taldar me­ er ekki hŠgt a­ greina nßkvŠm lega frß ■vÝ hva­a hlutfall af grei­slu ver­ur bo­i­ til einstakra framkvŠmda. Gert er rß­ fyrir a­ landb˙na­arß­herra ßkve­i hvert hlutfalli­ ver­ur fyrir hvert verkefni.



Fylgiskjal.




Fjßrmßlaneyti,
fjßrlagaskrifstofa:

Ums÷gn um frumvarp til b˙na­arlaga.
    Frumvarpinu er Štla­ a­ koma Ý sta­ laga nr. 84/1989, um b˙fjßrrŠkt, nr. 56/1987, jar­ rŠktarlaga, og nr. 31/1973, b˙fjßrrŠktarlaga. M arkmi­i­ me­ lagasetningunni er a­ stu­la a­ framf÷rum Ý Ýslenskri b˙v÷ruframlei­slu og auka samkeppnishŠfni hennar.
    SamkvŠmt 3. gr. frumvarpsins er landb˙na­arrß­herra fyrir h÷nd rÝkissjˇ­s Štla­ a­ gera samning vi­ BŠndasamt÷k ═slands til fimm ßra Ý senn um verkefni ß svi­i jar­abˇta, b˙fjßr rŠktar og lei­beiningarstarfsemi og fjßrframl÷g rÝkisins til ■eirra. Breytingarnar eru ger­ar Ý ■eim tilgangi a­ stu­la a­ sveigjanlegra kerfi sem mi­i a­ ■vÝ a­ mŠta ■eim ■÷rfum sem koma upp hverju sinni. Ůß er stefnt a­ ■vÝ a­ draga ˙r kostna­ar■ßttt÷ku rÝkisins Ý beinni ■jˇn ustu vi­ bŠndur ■annig a­ fjßrmunir ver­i frekar veittir til grunn■jˇnustu vi­ greinina. Samningurinn kemur til endursko­unar anna­ hvert ßr. ═ 3. gr. er jafnframt ßkvŠ­i sem heimilar a­ taka gjald fyrir ■jˇnustu sem byggir ß ßkvŠ­um frumvarpsins. Landb˙na­arrß­ herra er Štla­ a­ sta­festa gjaldskrßna.
    ═ ßkvŠ­i til brß­abirg­a er landb˙na­arrß­herra heimilt a­ lj˙ka ßgreiningi sem er milli rÝkis og bŠnda um framl÷g til verkefna jar­rŠktarlaga, nr. 56/1987, og verja til ■ess allt a­ 150 m.kr. ß ßrunum 1998–2000.
    ═ frumvarpi til fjßrlaga fyrir ßri­ 1998 er lagt til a­ veittar ver­i 279 m.kr. til ■eirra verkefna sem BŠndasamt÷k ═slands hafa sinnt ß grundvelli gildandi laga. Ůar af er lagt til a­ 89 m.kr. renni til jar­rŠktarframlaga. Annars vegar ver­i 50 m.kr. vari­ til grei­slu ßkve­ins hlutfalls kostna­ar vi­ eldri framkvŠmdir og er ■a­ hß­ ■vÝ a­ samningar takist vi­ bŠndur ß grundvelli brßbirg­aßkvŠ­is Ý frumvarpinu . HÚr yr­i um fyrstu grei­slu af ■remur a­ rŠ­a. Hins vegar renni 39 m.kr. til verkefna ß grundvelli nřs samnings. ═ b˙v÷rusamningi frß ■vÝ Ý mars 1991 er gert rß­ fyrir ■vÝ a­ framl÷g til Framlei­nisjˇ­s falli ni­ur ß ßrinu 1998. Ůrßtt fyrir ■a­ er Ý frumvarpi til fjßrlaga lagt til a­ veitt ver­i 175 m.kr. framlag til sjˇ­sins ß nŠsta ßri. Heildarframl÷g rÝkisins til BŠndasamtakanna ß nŠsta ßri eru ■vÝ ßŠtlu­ 454 m.kr. en ■ar af eru 50 m.kr. Štla­ar til uppgj÷rs ß eldri framkvŠmdum. Framl÷g til ■eirra verkefna sem falla mundu undir samninginn vi­ B═ yr­u ■vÝ a­ ˇbreyttu 404 m.kr.
    Ekki ver­ur rß­i­ af efni frumvarpsins nÚ greinarger­arinnar hva­a fjßrhagsleg markmi­ ver­a h÷f­ a­ lei­arljˇsi vi­ ger­ ■ess samnings milli rÝkis og bŠnda sem bo­a­ur er og er ■vÝ erfitt um vik a­ ߊtla breytingar ß kostna­i rÝkissjˇ­s. RÚtt er a­ vekja athygli ß ■vÝ a­ vi­ ger­ framangreinds samnings ■arf a­ taka tillit til ßkvŠ­a 30. gr. laga nr. 88/1997, um fjßrrei­ur rÝkisins, ■ar sem um er a­ rŠ­a samning um rekstrarverkefni til lengri tÝma en eins ßrs.