Lagasafn.  ═slensk l÷g 1. jan˙ar 2014.  ┌tgßfa 143a.  Prenta Ý tveimur dßlkum.


L÷g um landgrŠ­slu

1965 nr. 17 24. aprÝl


Ferill mßlsins ß Al■ingi.   Frumvarp til laga.

Tˇku gildi 1. september 1965. Breytt me­ l. 54/1975 (tˇku gildi 11. j˙nÝ 1975), l. 42/1982 (tˇku gildi 24. maÝ 1982), l. 10/1983 (tˇku gildi 25. mars 1983), l. 108/1988 (tˇku gildi 1. jan. 1989), l. 73/1996 (tˇku gildi 19. j˙nÝ 1996), l. 83/1997 (tˇku gildi 6. j˙nÝ 1997), l. 167/2007 (tˇku gildi 1. jan. 2008), l. 88/2008 (tˇku gildi 1. jan. 2009 nema brbßkv. VII sem tˇk gildi 21. j˙nÝ 2008), l. 126/2011 (tˇku gildi 30. sept. 2011) og l. 138/2011 (tˇku gildi 1. jan. 2012).

Ef Ý l÷gum ■essum er geti­ um rß­herra e­a rß­uneyti ßn ■ess a­ mßlefnasvi­ sÚ tilgreint sÚrstaklega e­a til ■ess vÝsa­, er ßtt vi­ umhverfis- og au­lindarß­herra e­a umhverfis- og au­lindarß­uneyti sem fer me­ l÷g ■essi. Upplřsingar um mßlefnasvi­ rß­uneyta skv. forseta˙rskur­i er a­ finna hÚr.

I. kafli. Markmi­ og stjˇrn.
1. gr. Tilgangur ■essara laga er:
   1. A­ koma Ý veg fyrir ey­ingu grˇ­urs og jar­vegs.
   2. A­ grŠ­a upp eydd og vangrˇin l÷nd.
2. gr. [LandgrŠ­sla rÝkisins fer me­ landgrŠ­slumßl samkvŠmt l÷gum ■essum og skal hafa a­setur Ý Gunnarsholti ß Rangßrv÷llum. Starfsemin greinist Ý eftirtalda ■Štti:
   1. SandgrŠ­slu, sem er hefting jar­- og sandfoks og grŠ­sla grˇ­urlausra og grˇ­urlÝtilla landsvŠ­a.
   2. Grˇ­urvernd, sem stu­lar a­ eflingu grˇ­urs til a­ auka mˇtst÷­uafl lands gegn ey­ingu.
   3. Grˇ­ureftirlit sem fylgist me­ notkun grˇ­urs, vinnur gegn ofnotkun hans og hvers konar skemmdum ß grˇ­urlendum.]1)
   1)L. 54/1975, 1. gr.
3. gr. [[[Rß­herra]1) fer me­ yfirstjˇrn landgrŠ­slumßla og skipar hann landgrŠ­slustjˇra [til fimm ßra Ý senn].2)]3)
LandgrŠ­slustjˇri skal hafa hßskˇlaprˇf Ý b˙frŠ­i e­a hli­stŠ­um greinum.
[LandgrŠ­slustjˇri rŠ­ur fulltr˙a landgrŠ­slustjˇra og skulu ■eir fullnŠgja hli­stŠ­um menntunarskilyr­um.]2) Heimilt er a­ fela einst÷kum fulltr˙um me­fer­ ßkve­inna ■ßtta starfsins, svo sem grˇ­urvernd, grˇ­ureftirlit e­a sandgrŠ­slu, undir yfirstjˇrn landgrŠ­slustjˇra.]4)
   1)L. 126/2011, 39. gr. 2)L. 83/1997, 78. gr. 3)L. 73/1996, 8. gr. 4)L. 54/1975, 2. gr.
4. gr. [LandgrŠ­slustjˇra er heimilt a­ rß­a landgrŠ­sluver­i sÚr til a­sto­ar.]1)
   1)L. 83/1997, 79. gr.

[II. kafli. LandgrŠ­sla.]1)
   1)L. 54/1975, 3. gr.
5. gr. [LandgrŠ­sla rÝkisins skal kosta kapps um a­ st÷­va jar­vegsey­ingu, hvort sem er af v÷ldum uppblßsturs, sandfoks e­a vatnsrofs. H˙n annast og grŠ­slu eyddra og vangrˇinna landa. LandgrŠ­slustjˇri skal kanna e­a lßta kanna sta­hŠtti, ■ar sem hŠtta stafar af jar­vegs- og sandfoki. Ůau verkefni skulu ganga fyrir, sem for­a eiga ver­mŠtum grˇ­urlendum frß yfirvofandi hŠttu.
LandgrŠ­slan hefur eftirlit me­ ■eim l÷ndum, sem ■egar hafa veri­ tekin til grŠ­slu.
Gera skal kostna­arߊtlun um hvert verk ß­ur en hafi­ er.]1)
   1)L. 54/1975, 4. gr.
6. gr. Ůar sem henta ■ykir, skal kosta kapps um a­ koma upp skˇgi og kjarri innan landgrŠ­slugir­inga. SkˇgrŠkt rÝkisins skal veita landgrŠ­slunni lei­beiningar um ■essa rŠktun.
7. gr. LandgrŠ­sla rÝkisins skal afla sÚr fullkomins umrß­arÚttar yfir landi ■vÝ, sem h˙n tekur til heftingar ß jar­- og sandfoki e­a endurgrŠ­slu, ß eftirfarandi hßtt:
   1. Me­ samningi til svo langs tÝma, sem landgrŠ­slustjˇra ■ykir ■urfa. Eigendur e­a leigutakar skulu hafa forgangsrÚtt a­ landsnytjum gegn hŠfilegu gjaldi, ■egar uppgrŠ­sla er svo vel ß veg komin, a­ nytja megi landi­ a­ dˇmi landgrŠ­slustjˇra.
   2. Me­ eignarnßmi, ef umrß­arÚttur fŠst ekki ß annan hßtt, sbr. l÷g um eignarnßm, nr. 61 frß 14. nˇvember 1917.1) Eignarnßm skal ■ˇ eigi framkvŠma, nema rannsˇkn samkvŠmt 40. gr. sřni, a­ ■ess sÚ ■÷rf, og a­ fengnu ßliti stjˇrnar [BŠndasamtaka ═slands].2)
┴­ur en afla­ er umrß­arÚttar yfir landi samkvŠmt ■essari grein, skal landgrŠ­slustjˇri senda [rß­uneytinu]3) r÷kstuddar till÷gur um mßli­. Rß­uneyti­ tekur sÝ­an ßkv÷r­un um framkvŠmdina.
   1)l. 11/1973. 2)L. 73/1996, 8. gr. 3)L. 126/2011, 39. gr.
8. gr. [Heimilt er LandgrŠ­slu rÝkisins a­ styrkja sveitarfÚl÷g, upprekstrarfÚl÷g e­a einstaklinga til uppgrŠ­slu, jar­vegs- og grˇ­urverndara­ger­a, svo sem til a­ koma upp gir­ingum Ý kringum uppblßsturssvŠ­i e­a vangrˇi­ land, grŠ­a ■a­ og halda vi­ gir­ingum. Framl÷g mega nema allt a­ 2/3 kostna­ar vi­ ■essar framkvŠmdir, a­ me­t÷ldum ■eim framl÷gum, sem kunna a­ vera greidd samkvŠmt jar­rŠktarl÷gum.
LandsvŠ­i, sem a­ dˇmi LandgrŠ­slunnar eru Ý hŠttu e­a ■ar sem ■r÷ngt er Ý h÷gum og ■÷rf hagabˇta, ganga fyrir me­ slÝka a­sto­.
A­sto­ skal binda skilyr­um um me­fer­ landsins, og er heimilt a­ krefjast endurgrei­slu ß framlagi, ef ˙t af ■eim er brug­i­.
LandgrŠ­slan skal setja reglur, sem sta­festar eru af [rß­herra],1) um ■a­, me­ hva­a kj÷rum og skilyr­um a­sto­ er veitt til ßbur­ardreifingar og annarra uppgrŠ­slua­ger­a. Auglřsa skal ■essar reglur hverju sinni.]2)
   1)L. 126/2011, 39. gr. 2)L. 54/1975, 5. gr.
9. gr. ═ nßgrenni landgrŠ­slusvŠ­a er heimilt a­ taka efni til afnota vi­ landgrŠ­sluna svo sem vatn, jar­efni, ■ara og frŠ. ١ mß ekki taka efni ■annig, a­ landspj÷ll ver­i a­, nema brřna nau­syn beri til. Landeigandi ß rÚtt til bˇta eftir mati, ef samningar takast ekki.
10. gr. N˙ er sett gir­ing fast vi­ landgrŠ­slugir­ingu e­a ßfast henni, og skulu ■ß vera hli­ ß henni eigi fjŠr en 50 metra frß landgrŠ­slugir­ingunni, svo a­ vinna megi tßlmunarlaust a­ henni.
11. gr. [LandgrŠ­slugir­ingar skulu vera fjßrheldar l÷ggir­ingar.
Liggi landgrŠ­slugir­ing um alfaralei­, skal vera traust hli­ ß henni, sem au­velt er a­ fara um. Vegfarendum er skylt a­ loka hli­um, enda sÚ ßminning ■ess efnis vi­ hli­in. Var­ar sektum, ef ˙t af er brug­i­, og bˇtaskyldu, ef tjˇn ver­ur ß grˇ­ri af ■eim s÷kum.
Hver, sem ver­ur ■ess var, a­ gir­ing skemmist svo, a­ hŠtta sÚ ß, a­ h˙n haldi ekki sau­fÚ, skal skřra hreppstjˇra e­a eftirlitsmanni frß ■vÝ hi­ fyrsta.
LandgrŠ­slustjˇri getur banna­ alla umfer­ um landgrŠ­slusvŠ­i, ■ar sem honum ■ykir ßstŠ­a til. Skal ■ß banni­ auglřst vi­ gir­ingarhli­in.]1)
   1)L. 54/1975, 6. gr.
12. gr. Ůegar land, sem LandgrŠ­sla rÝkisins hefur teki­ til grŠ­slu me­ samkomulagi, sbr. 7. gr., er svo vel grˇi­ a­ dˇmi landgrŠ­slustjˇra, a­ eigi er nau­syn frekari a­ger­a frß hendi landgrŠ­slunnar, skal afhenda ■a­ aftur eigendum. LandgrŠ­slustjˇri setur reglur um me­fer­ landsins.
13. gr. Land, sem LandgrŠ­sla rÝkisins hefur eignast skv. 2. t÷lul. 7. gr. ■essara laga, mß selja me­ sam■ykki [■ess rß­herra er fer me­ rÝkisjar­ir],1) ■egar ■a­ hefur veri­ endurgrŠtt. Eigandi ■eirrar jar­ar, sem landi­ ß­ur fylgdi, skal hafa forkaupsrÚtt og leigutaki a­ eiganda frßgengnum. Noti hvorugur rÚtt sinn, skal fylgt ßkvŠ­um laga nr. 40 frß 5. aprÝl 19482) vi­ s÷luna. Hafi sveitarfÚlag e­a bŠjarfÚlag ßtt landi­ ß­ur, er ■eim skylt a­ taka vi­ landinu, ef landgrŠ­slustjˇri krefst ■ess. Hann setur reglur um me­fer­ landsins og er kaupendum og sÝ­ari eigendum skylt a­ hlÝta ■eim. Skal ■inglřsa reglunum sem kv÷­ ß j÷r­inni.
   1)L. 126/2011, 39. gr. 2)l. 81/2004.
14. gr. Hefjist uppblßstur e­a landskemmdir a­ nřju ß landi, sem afhent hefur veri­ e­a selt samkvŠmt 12. og 13. gr., er landeiganda skylt a­ grŠ­a ■a­ aftur ß sinn kostna­, nema uppblßsturinn og skemmdirnar sÚu ekki me­fer­ hans e­a vanrŠkslu a­ kenna.
VanrŠki landeigandi nau­synlegar a­ger­ir eftir a­v÷run landgrŠ­slustjˇra, mß landgrŠ­slan lßta vinna verki­ ß hans kostna­ e­a taka landi­ eignarnßmi, sbr. 7. gr.
15. gr. Ůegar land Ý eigu LandgrŠ­slu rÝkisins er a­ dˇmi landgrŠ­slustjˇra svo grˇi­, a­ nytja megi, skal gefa bŠndum kost ß a­ nytja ■a­, enda sÚ ■ess ekki ■÷rf undir rÝkisb˙. Skal landgrŠ­slustjˇri anna­hvort leita tilbo­a um afnotarÚttinn e­a leigja hann samkvŠmt mati. LandgrŠ­slustjˇri setur reglur um me­fer­ landsins.
16. gr. Komist b˙fÚ inn ß landgrŠ­slusvŠ­i, sem halda skal fri­u­u og girt er ˇgalla­ri gir­ingu, skal landgrŠ­slustjˇri e­a eftirlitsma­ur hans lßta merkja ■a­ fÚ og tilkynna hreppstjˇra, en hann tilkynnir ■a­ eigendum fjßrins. Komist s÷mu skepnur ■rßsinnis inn ß svŠ­i­, og g÷llum ß gir­ingu ver­i eigi um kennt, getur landgrŠ­slustjˇri krafist ■ess, a­ hreppstjˇri lßti lˇga skepnunum og komi afur­um Ý ver­. LandgrŠ­slan grei­ir sÝ­an ■ann mismun, sem ß kann a­ vanta, a­ eigandi fßi fullt ver­. RÝsi ßgreiningur, skal ˙r honum skori­ me­ mati tveggja dˇmkvaddra manna. Eigi hreppstjˇri e­a vandamenn hans hlut a­ mßli, kve­ur sřsluma­ur ˇvilhallan mann Ý hans sta­, er gegni skyldum hreppstjˇra samkvŠmt ßkvŠ­um ■essarar greinar.

III. kafli. Grˇ­urvernd.
17. gr. Land skal nytja svo, a­ eigi valdi rřrnun e­a ey­ingu landkosta. Sß, sem landspj÷llum veldur me­ mannvirkjager­ e­a ß annan hßtt, er skyldur a­ bŠta ■au.
18. gr. LandgrŠ­sla rÝkisins skal hafa gßt ß me­fer­ ß grˇ­ri landsins og vinna gegn ■vÝ, a­ hann ey­ist fyrir ofnotkun e­a a­ra ˇskynsamlega me­fer­.
H˙n skal einnig fylgjast me­ ■vÝ, a­ landspj÷ll sÚu eigi unnin a­ ˇ■÷rfu, og segja fyrir um, hvernig ■au skuli bŠta.
Ůar sem hŠtta er ß grˇ­urrřrnun e­a ey­ingu, ber a­ lei­beina b˙endum um me­fer­ lands og grˇ­urs.
Spilli nßtt˙ruhamfarir grˇnu landi, skal landgrŠ­slan gera rß­stafanir til endurgrŠ­slu, ef ■ess er kostur.
Ůar, sem grˇ­urverndar er ■÷rf, skal a­ henni unni­ svo sem segir Ý ■essum kafla og samkvŠmt reglum, sem um ■a­ ver­a settar.
19. gr. [═ hverju sveitarfÚlagi skal starfa grˇ­urverndarnefnd sem kosin er af sveitarstjˇrn. Funda- og fer­akostna­ur, svo og ■ˇknun fyrir unnin st÷rf grˇ­urverndarnefndar, grei­ist af fÚ LandgrŠ­slu rÝkisins a­ 2/3 hlutum og vi­komandi sveitarfÚlagi a­ 1/3 hluta.]1)
   1)L. 138/2011, 134. gr.
20. gr. [Grˇ­urverndarnefndir skulu Ý samvinnu vi­ landnřtingarrß­unaut [BŠndasamtaka ═slands]1) fylgjast me­ notkun afrÚtta og heimalanda Ý vi­komandi sřslu, vera rß­gefandi fyrir stjˇrnendur fjallskilamßla Ý umdŠminu um notkun og me­fer­ beitilanda og a­sto­a LandgrŠ­slu rÝkisins vi­ verndun og eflingu grˇ­urs.
Grˇ­urverndarnefndir skulu halda ger­abŠkur um st÷rf sÝn og skila ßrlegum skřrslum til vi­komandi b˙na­arsambanda, landnřtingarrß­unautar og landgrŠ­slustjˇra. LandgrŠ­slustjˇri skal setja reglur um st÷rf grˇ­urverndarnefnda.]2)
   1)L. 73/1996, 8. gr. 2)L. 54/1975, 8. gr.
21. gr. [Berist grˇ­urverndarnefnd r÷kstudd ßbending um, a­ grˇ­urverndar sÚ ■÷rf ß einst÷kum j÷r­um e­a stŠrri landsvŠ­um, skal nefndin kynna sÚr mßlav÷xtu og senda landgrŠ­slustjˇra greinarger­ um mßli­.
Telji landgrŠ­slustjˇri, a­ um grˇ­urey­ingu og/e­a ranga notkun landsins sÚ a­ rŠ­a, gerir hann till÷gur um, hvernig ˙r skuli bŠta, og leitar samkomulags vi­ landeigendur um framkvŠmd ˙rbˇta (sbr. heimildir Ý 16. gr. laga um afrÚttarmßlefni og fjallskil).
Hafi grˇ­urverndara­ger­ir verulegan kostna­ Ý f÷r me­ sÚr, mß veita til ■eirra styrk samkvŠmt 8. gr. laga ■essara.
Ůar sem um afrÚttarl÷nd er a­ rŠ­a e­a fleiri eigendur eru a­ landinu, mß binda stu­ning LandgrŠ­slunnar ■vÝ skilyr­i, a­ ■eir stofni til fÚlagsskapar um framkvŠmdirnar. Reglur um stu­ning ■ennan skal setja og birta ß sama hßtt og kve­i­ er ß um Ý sÝ­ustu mßlsgrein 8. gr.]1)
   1)L. 54/1975, 9. gr.
22. gr. Nßist ekki samkomulag um a­ger­ir milli landgrŠ­slustjˇra og landeiganda, getur landgrŠ­slustjˇri lßti­ fram fara rannsˇkn ß j÷r­ e­a landsvŠ­um samkvŠmt 40. gr.
Lei­i rannsˇkn Ý ljˇs, a­ brřn ■÷rf sÚ grˇ­urverndar, getur landgrŠ­slustjˇri krafist nau­synlegra a­ger­a af landeiganda. Ver­i hann ekki vi­ ■eirri kr÷fu, getur landgrŠ­slan ß kostna­ landeiganda framkvŠmt a­ger­irnar, a­ fengnu sam■ykki rß­uneytisins. Styrkja mß ■essar framkvŠmdir me­ allt a­ 1/3 hluta kostna­ar.
23. gr. Telji landgrŠ­slustjˇri a­ grˇ­urverndar sÚ ■÷rf sakir ■ess a­ heimal÷nd e­a afrÚttir hafi eigi nŠgilegt beitar■ol fyrir ■ann b˙pening, sem ß ■eim gengur, skal hann leita samkomulags vi­ landeigendur til ˙rbˇta.
Nßist ekki samkomulag, skal hann lßta rannsaka beitar■ol vi­komandi landa skv. 40. gr.
Lei­i rannsˇknin Ý ljˇs, a­ l÷ndunum sÚ ofbo­i­, er landgrŠ­slustjˇra skylt a­ krefjast Ýt÷lu Ý ■au.
═tala skal ger­ af Ýt÷lunefnd, er skipu­ sÚ af ■eim a­ilum, sem um getur Ý 5. gr. laga um Ýt÷lu, nr. 39 23. maÝ 1959,1) og gilda ■ß um st÷rf hennar ßkvŠ­i nefndra laga.
[Ef grˇ­ri er svo komi­ a­ skjˇtra verndara­ger­a telst ■÷rf, a­ mati grˇ­ureftirlits LandgrŠ­slu rÝkisins, getur [■a­ rß­uneyti er fer me­ mßlefni landb˙na­ar],2) a­ h÷f­u samrß­i vi­ sveitarstjˇrn ■ß, sem hlut ß a­ mßli, ßkvar­a­ tÝmabundna takm÷rkun ß beitarßlagi ■ar til fullnŠgjandi grˇ­urverndara­ger­ir, a­ mati grˇ­urverndarnefndar og LandgrŠ­slu rÝkisins, hafa veri­ ger­ar e­a Ýtala er komin til framkvŠmda.]3)
   1)l. 6/1986. 2)L. 126/2011, 39. gr. 3)L. 42/1982, 2. gr.
24. gr. Ver­i b˙andi a­ sker­a b˙stofn sinn verulega vegna Ýt÷lu, skulu grˇ­urverndarnefnd og landgrŠ­slan vera honum til rß­uneytis, hverra ˙rrŠ­a sÚ helst a­ leita til a­ koma Ý veg fyrir tekjumissi.
25. gr. HÚra­srß­unautum b˙na­arsambandanna er skylt a­ fylgjast me­ ■vÝ, svo sem ßstŠ­ur leyfa, hvort grˇ­ri hnignar mj÷g Ý heimal÷ndum og afrÚttum s÷kum ofbeitar e­a hvort land fer Ý ÷rtr÷­, og skřra landgrŠ­slustjˇra frß ■vÝ.

IV. kafli. FÚl÷g til landgrŠ­slu.
26. gr. Heimilt er bŠndum, sveitarfÚl÷gum e­a sřslufÚl÷gum a­ stofna fÚl÷g til landgrŠ­slu.
27. gr. LandgrŠ­slustjˇri skal semja dr÷g a­ sam■ykktum fÚlaga ■eirra, sem um getur Ý 26. gr.
28. gr. Vilji ■eir, sem um getur Ý 26. gr., stofna slÝkt fÚlag, leita ■eir ßlits og tillagna landgrŠ­slustjˇra. A­ ■vÝ fengnu, geta ■eir bo­a­ til undirb˙ningsfundar ß fyrirhugu­u fÚlagssvŠ­i. Ůar skal kjˇsa nefnd, er vinni a­ fÚlagsstofnuninni.
Kve­ja skal til fundar eigendur allra jar­a, sem Štla mß a­ hafi not af fÚlagsskapnum. SÚu jar­ir Ý erf­afestu, skal bo­a erf­afestuhafa Ý sta­ landeiganda. Eigi fÚlag land, skal bo­a formann fÚlagsstjˇrnar. Ver­i landeiganda eigi bo­a­ur fundur nŠgilega snemma vegna fjarvistar, skal bo­a leigutaka. Kve­ja skal og landgrŠ­slustjˇra e­a fulltr˙a hans til fundarins.
Fund skal bo­a me­ ßbyrg­arbrÚfi e­a sÝmskeyti eigi sÝ­ar en 14 d÷gum fyrir fundardag Ś og auk ■ess me­ auglřsingu Ý RÝkis˙tvarpinu tvo daga Ý r÷­, eigi sÝ­ar en viku fyrir fundardag.
29. gr. ┴ fundi ■eim, sem bo­a­ur hefur veri­ skv. 28. gr., skal rŠ­a stofnun fÚlags og verkefni. Bˇka skal fundarger­.
┴ ■eim fundi og ÷­rum fer um atkvŠ­isrÚtt eins og hÚr segir: Fyrir hvert l÷gbřli e­a afrÚttarland, sem meti­ er til ver­s Ý fasteignamati skal koma eitt atkvŠ­i. ١ a­ sami ma­ur eigi fleiri en eina j÷r­, hefur hann eitt atkvŠ­i. Ef eigendur l÷gbřlis eru fleiri en einn, skulu ■eir gera me­ sÚr skriflegan samning um, hver fari me­ atkvŠ­isrÚtt břlisins. Fela mß ÷­rum a­ fara me­ atkvŠ­i, enda sÚ umbo­i­ skriflegt. Hafi leigutaki veri­ bo­a­ur vegna fjarvistar landeiganda, er hann fullgildur a­ili me­ till÷gu- og atkvŠ­isrÚtt skv. 31. gr.
Komi til fundar 1/3 ■eirra manna, sem bo­a­ir eru skv. 28. gr. og atkvŠ­isbŠrir eru skv. 2. mgr. ■essarar greinar, mß stofna fÚlag, ef 2/3 fundarmanna sam■ykkja.
N˙ ver­ur fÚlag eigi stofna­ ß ■essum fundi, og getur ■ß meiri hluti fundarmanna kosi­ nefnd, sem b˙i mßli­ undir annan fund. Nefndin semur frumvarp a­ nřrri fÚlagssam■ykkt skv. 32. gr., gerir ߊtlun um kostna­ af starfsemi fÚlagsins og leitar ßlits landgrŠ­slustjˇra. H˙n skal og afla ■eirra gagna, sem fundarmenn Šskja e­a nau­synleg ■ykja.
30. gr. Ůß er nefndin hefur loki­ st÷rfum, skal h˙n kve­ja til fundar ß nř skv. 28. gr.
┴ fundinum skal nefndin leggja fram ÷ll g÷gn, sem h˙n hefur afla­. Skal ■ß enn rŠ­a stofnun fÚlags og taka ßkv÷r­un um hana. Ef meiri hluti atkvŠ­isbŠrra fundarmanna sam■ykkir fÚlagsstofnun, er ÷llum landeigendum ß fÚlagssvŠ­inu skylt a­ gerast fÚlagar.
31. gr. Stofnfundur e­a annar l÷gmŠtur fÚlagsfundur getur kve­i­ svo ß, a­ leigutaki skuli gerast fÚlagi Ý sta­ landeiganda, ef leigutaki Šskir ■ess og landeigandi mˇtmŠlir eigi. SŠki landeigandi eigi fund og nefni eigi til umbo­smann, skal leigutaki fara me­ umbo­ eiganda. Bo­a skal bŠ­i landeiganda og leigutaka ß fund.
32. gr. N˙ er stofnun fÚlags l÷glega ßkve­in, og skal ■ß setja fÚlaginu sam■ykkt ■egar ß stofnfundi e­a ß ÷­rum fundi, bo­u­um ß sama hßtt. Um sam■ykkt rŠ­ur afl atkvŠ­a. Ůar sem fÚlagssvŠ­i er stˇrt, mß ßkve­a Ý sam■ykkt, a­ fÚlagsfundir skuli vera fulltr˙afundir.
═ sam■ykkt fÚlags skulu vera ßkvŠ­i um:
   a. Nafn fÚlags, heimilisfang og varnar■ing.
   b. Verkefni fÚlags og fÚlagssvŠ­i.
   c. Skipun og starfssvi­ fÚlagsstjˇrnar.
   d. Reikninga fÚlags og endursko­un.
   e. Grei­slu kostna­ar af starfsemi fÚlags.
   f. ┴kvŠ­i um fÚlagsslit.
33. gr. FÚlagsstjˇrn skal senda rß­herra sam■ykkt til sta­festingar ßsamt ums÷gn landgrŠ­slustjˇra. N˙ telur rß­herra sam■ykkt eigi svo ˙r gar­i ger­a, a­ hana megi sta­festa, og sendir hann ■ß sam■ykkt aftur til fÚlagsstjˇrnar me­ athugasemdum um ■a­, er ßbˇtavant ■ykir. Annars kostar sta­festir hann sam■ykkt, e­a ■ß er lagfŠrt hefur veri­ ■a­, er athugavert ■ˇtti. LÝ­a skulu minnst sex mßnu­ir frß stofnfundi fÚlags og ■ar til sam■ykkt er sta­fest. Sam■ykkt mß aldrei brjˇta Ý bßga vi­ rÚttarßkvŠ­i, almennar grundvallarreglur laga nÚ rÚttindi einstakra manna.
34. gr. Ůegar fÚlag hefur veri­ stofna­ skv. 26. og 30. e­a 31. gr., getur sß, sem telur fÚlagi­ ˇl÷glega stofna­, vefengt fÚlagsstofnunina fyrir rß­herra, ß­ur en sex mßnu­ir eru li­nir frß stofnfundi fÚlags. Vefenging, sem sÝ­ar berst, skal eigi tekin til greina. Hafi vefenging borist rß­herra innan l÷gmŠts tÝma, en hann eigi teki­ hana til greina, mß skjˇta mßlinu til dˇmstˇla, ß­ur en sex mßnu­ir eru li­nir frß sta­festingu sam■ykktar.
35. gr. A­alfund skal halda ßrlega og aukafundi ■egar fÚlagsstjˇrn telur ßstŠ­u til e­a 1/4 fÚlagsmanna Šskir og tilgreinir fundarefni. Lßti fÚlagsstjˇrn undir h÷fu­ leggjast a­ bo­a fund Ý tvo mßnu­i, mega ■eir, sem fund vilja halda, bo­a hann.
Fund skal bo­a me­ auglřsingu Ý RÝkis˙tvarpinu tvo daga Ý r÷­ eigi sÝ­ar en 7 d÷gum fyrir fundardag. ١ mß bo­a fund Ý fÚlagi, sem hefur fŠrri en 30 fÚlagsmenn, me­ sÝmt÷lum e­a ß ■ann hßtt, sem tÝ­kast um bo­un funda Ý ■vÝ hÚra­i.
┴ fundi skal liggja frammi skrß yfir atkvŠ­isbŠra fÚlagsmenn.
Afl atkvŠ­a rŠ­ur ˙rslitum mßla ß fundum. Breyting ß sam■ykkt fÚlags ■arf ■ˇ sam■ykki meiri hluta fÚlagsmanna.
Ver­i breyting ß sam■ykkt eigi afgreidd vegna ˇnˇgrar fundarsˇknar, mß bo­a til annars fundar. ┴ ■eim fundi rŠ­ur afl atkvŠ­a. Ůess skal geti­ Ý fundarbo­i, ef rß­gert er a­ breyta sam■ykkt. Breytingar ß sam■ykkt skulu sta­festar af rß­herra eins og um getur Ý 33. gr.
36. gr. Ůegar eigendaskipti ver­a e­a ßb˙endaskipti ß j÷r­ Ý erf­afestu, skal hinn nři eigandi e­a ßb˙andi gerast fÚlagi. Ůegar ßb˙endaskipti ver­a ß j÷r­, ■ar sem leigutaki er fÚlagsma­ur Ý sta­ landeiganda, getur fÚlagsfundur kve­i­ svo ß, a­ hinn nři leigutaki gerist fÚlagi ß sama hßtt og um getur Ý 31. gr.
37. gr. Kostna­i af starfsemi fÚlags vi­ a­ger­ir ß sameignarlandi skal jafna ni­ur ß notendur Ý hlutfalli vi­ landver­ jar­a samkvŠmt fasteignamati a­ frßdregnum hlunnindum.
N˙ er land ■a­, sem teki­ er til grŠ­slu, sÚreign margra břla, og skal ■ß skipta kostna­inum milli břlanna Ý rÚttu hlutfalli vi­ stŠr­ ■ess lands, sem grŠ­a skal og heyrir til hverju břli.
Gj÷ld fÚlagsmanna mß taka l÷gtaki. Fylgir ■eim l÷gve­ Ý j÷r­ Ý eitt ßr frß eindaga, og stendur ■a­ framar ÷llu samningsbundnu ve­i.
38. gr. Land ■a­, sem fÚlag tekur til me­fer­ar samkvŠmt ■essum kafla, skal vera undir eftirliti landgrŠ­slunnar, og ber henni skylda til a­ fylgjast me­ framkvŠmdum fÚlagsins. Jafnframt er fÚlagsstjˇrninni skylt a­ hlÝta fyrirmŠlum landgrŠ­slustjˇra, a­ ■vÝ er var­ar me­fer­ landsins, me­an ß framkvŠmdum stendur.
Gir­ingar vegna lands, sem teki­ er til grŠ­slu samkvŠmt ■essum kafla, hlÝta s÷mu ßkvŠ­um og landgrŠ­slugir­ingar, sbr. 10. og 11. gr.
39. gr. Stjˇrn fÚlags skal Ý lok hvers ßrs semja skřrslu um starfsemi fÚlagsins ß ■vÝ ßri. Henni skal fylgja:
   1. Ums÷gn hluta­eigandi hÚra­srß­unautar um gir­ingar og grŠ­slu fÚlagsins ßsamt mŠlingum hans ß ■vÝ, sem unni­ hefur veri­ ■a­ ßr.
   2. Sundurli­a­ur reikningur yfir kostna­ vi­ fri­un og grŠ­slu lands ß ßrinu.
Skřrslu ■essa skal fÚlagsstjˇrn senda LandgrŠ­slu rÝkisins.

V. kafli. Rannsˇknir og fleira.
40. gr. [Rannsˇknastofnun landb˙na­arins ber a­ annast rannsˇknir ß beitar■oli og ors÷kum grˇ­urey­ingar, og skal fela henni a­ framkvŠma ■Šr rannsˇknir, sem um er rŠtt Ý 7., 22. og 23. gr. ■essara laga.
Rannsˇknastofnun landb˙na­arins ber Ý samvinnu vi­ LandgrŠ­slu rÝkisins a­ leita eftir nřjum pl÷ntutegundum, sem vŠnlegar eru til landgrŠ­slu.]1)
   1)L. 54/1975, 10. gr.
41. gr. LandgrŠ­slu rÝkisins er heimilt a­ koma ß fˇt grˇ­rarst÷­ til a­ fj÷lga ■eim tegundum plantna, sem nothŠfar reynast til landgrŠ­slu.
42. gr. ů1)
   1)L. 54/1975, 11. gr.

VI. kafli. Ínnur ßkvŠ­i.
43. gr. Brot gegn l÷gum ■essum var­a sektum til rÝkissjˇ­s ů,1) nema ■yngri refsing liggi vi­ a­ ÷­rum l÷gum. ů2)
   1)L. 10/1983, 40. gr. 2)L. 88/2008, 233. gr.