Lagasafn.  ═slensk l÷g 1. september 2014.  ┌tgßfa 143b.  Prenta Ý tveimur dßlkum.


L÷g um heilbrig­isstarfsmenn

2012 nr. 34 15. maÝ


Ferill mßlsins ß Al■ingi.   Frumvarp til laga.

Tˇku gildi 1. jan˙ar 2013. Breytt me­ l. 43/2014 (tˇku gildi 1. j˙lÝ 2014).

Ef Ý l÷gum ■essum er geti­ um rß­herra e­a rß­uneyti ßn ■ess a­ mßlefnasvi­ sÚ tilgreint sÚrstaklega e­a til ■ess vÝsa­, er ßtt vi­ heilbrig­isrß­herra e­a velfer­arrß­uneyti sem fer me­ l÷g ■essi. Upplřsingar um mßlefnasvi­ rß­uneyta skv. forseta˙rskur­i er a­ finna hÚr.

I. kafli. Almenn ßkvŠ­i.
1. gr. Markmi­ og gildissvi­.
Markmi­ laga ■essara er a­ tryggja gŠ­i heilbrig­is■jˇnustu og ÷ryggi sj˙klinga me­ ■vÝ a­ skilgreina kr÷fur um menntun, kunnßttu og fŠrni heilbrig­isstarfsmanna og starfshŠtti ■eirra.
Um rÚttindi og skyldur heilbrig­isstarfsmanna og annarra starfsmanna Ý heilbrig­is■jˇnustu gilda l÷g ■essi, l÷g um rÚttindi sj˙klinga, l÷g um landlŠkni og lř­heilsu, l÷g um sj˙kraskrßr og ÷nnur l÷g eftir ■vÝ sem vi­ ß.
2. gr. Skilgreiningar.
═ l÷gum ■essum hafa eftirfarandi or­ svofellda merkingu:
   1. Heilbrig­isstarfsma­ur: Einstaklingur sem starfar vi­ heilbrig­is■jˇnustu og hefur hloti­ leyfi landlŠknis til a­ nota starfsheiti l÷ggiltrar heilbrig­isstÚttar.
   2. L÷ggilt heilbrig­isstÚtt: Heilbrig­isstÚtt sem ÷­last hefur l÷ggildingu samkvŠmt sÚrl÷gum sem Ý gildi voru vi­ gildist÷ku laga ■essara og regluger­um sem settar voru me­ sto­ Ý l÷gum um starfsheiti og starfsrÚttindi heilbrig­isstÚtta, nr. 24/1985, og samkvŠmt ßkvŠ­um 3. gr. laga ■essara.
   3. Heilbrig­isstofnun: Stofnun ■ar sem heilbrig­is■jˇnusta er veitt.
   4. Heilbrig­is■jˇnusta: Hvers kyns heilsugŠsla, lŠkningar, hj˙krun, almenn og sÚrhŠf­ sj˙krah˙s■jˇnusta, sj˙kraflutningar, hjßlpartŠkja■jˇnusta og ■jˇnusta heilbrig­isstarfsmanna innan og utan heilbrig­isstofnana sem veitt er Ý ■vÝ skyni a­ efla heilbrig­i, fyrirbyggja, greina e­a me­h÷ndla sj˙kdˇma og endurhŠfa sj˙klinga.
   5. Sj˙klingur: Notandi heilbrig­is■jˇnustu.
   6. Me­fer­: Rannsˇkn, a­ger­ e­a ÷nnur heilbrig­is■jˇnusta sem lŠknir e­a annar heilbrig­isstarfsma­ur veitir til a­ greina, lŠkna, endurhŠfa, hj˙kra e­a annast sj˙kling.
   7. Starfsstofur heilbrig­isstarfsmanna: Starfsst÷­var sjßlfstŠtt starfandi heilbrig­isstarfsmanna ■ar sem heilbrig­is■jˇnusta er veitt me­ e­a ßn grei­slu■ßttt÷ku rÝkisins.

II. kafli. L÷ggiltar heilbrig­isstÚttir.
3. gr. Tilgreining l÷ggiltra heilbrig­isstÚtta.
L÷ggiltar heilbrig­isstÚttir samkvŠmt l÷gum ■essum eru:
   1. [┴fengis- og vÝmuefnarß­gjafar.]1)
   2. FÚlagsrß­gjafar.
   3. Fˇtaa­ger­afrŠ­ingar.
   4. GeislafrŠ­ingar.
   5. Hj˙krunarfrŠ­ingar.
   6. Hnykkjar (kÝrˇpraktorar).
   7. I­ju■jßlfar.
   8. LÝfeindafrŠ­ingar.
   9. LjˇsmŠ­ur.
   10. LyfjafrŠ­ingar.
   11. LyfjatŠknar.
   12. LŠknar.
   13. LŠknaritarar.
   14. MatartŠknar.
   15. MatvŠlafrŠ­ingar.
   16. Nßtt˙rufrŠ­ingar Ý heilbrig­is■jˇnustu.
   17. NŠringarfrŠ­ingar.
   18. NŠringarrß­gjafar.
   19. NŠringarrekstrarfrŠ­ingar.
   20. Osteˇpatar.
   21. SßlfrŠ­ingar.
   22. SjˇntŠkjafrŠ­ingar.
   23. Sj˙kraflutningamenn.
   24. Sj˙krali­ar.
   25. Sj˙kranuddarar.
   26. Sj˙kra■jßlfarar.
   27. Sto­tŠkjafrŠ­ingar.
   28. TalmeinafrŠ­ingar.
   29. TannfrŠ­ingar.
   30. TannlŠknar.
   31. Tannsmi­ir.
   32. TanntŠknar.
   33. Ůroska■jßlfar.
Rß­herra getur ßkve­i­ me­ regluger­ a­ fella undir l÷gin heilbrig­isstÚttir sem ekki eru taldar upp Ý 1. mgr. FagfÚlag vi­komandi starfsstÚttar skal sŠkja um l÷ggildingu til rß­herra og er honum skylt a­ leita umsagnar landlŠknis um umsˇknina.
Vi­ ßkv÷r­un um ■a­ hvort fella eigi starfsstÚtt undir l÷gin skal einkum lÝta til ■ess hvort l÷ggilding sÚ nau­synleg me­ tilliti til ÷ryggis og hagsmuna sj˙klings, ■arfar sj˙klings fyrir ■jˇnustu starfsstÚttar, innihalds og markmi­s menntunar og hvort h˙n byggist ß traustum frŠ­ilegum grunni.
   1)L. 43/2014, 1. gr.
4. gr. RÚttur til a­ nota starfsheiti l÷ggiltrar heilbrig­isstÚttar.
RÚtt til a­ nota starfsheiti l÷ggiltrar heilbrig­isstÚttar skv. 3. gr. og starfa sem heilbrig­isstarfsma­ur hÚr ß landi hefur sß einn sem fengi­ hefur til ■ess leyfi landlŠknis.
5. gr. Skilyr­i fyrir veitingu starfsleyfis.
Rß­herra skal, a­ h÷f­u samrß­i vi­ landlŠkni, vi­komandi fagfÚlag og menntastofnun hÚr ß landi, setja regluger­ir1) um skilyr­i sem uppfylla ■arf til a­ hljˇta leyfi til a­ nota heiti l÷ggiltrar heilbrig­isstÚttar og starfa sem heilbrig­isstarfsma­ur hÚr ß landi. Ůar skal m.a. kve­i­ ß um ■a­ nßm sem krafist er til a­ hljˇta starfsleyfi og starfs■jßlfun sÚ ger­ krafa um hana. Enn fremur skal kve­i­ ß um Ý hva­a tilvikum skuli leita­ umsagnar menntastofnunar e­a annarra a­ila um ■a­ hvort umsŠkjandi uppfylli skilyr­i um nßm. Heimilt er a­ kve­a ß um starfssvi­ vi­komandi heilbrig­isstÚttar Ý regluger­.
Vi­ setningu regluger­a skv. 1. mgr. skal gŠtt skuldbindinga sem Ýslenska rÝki­ hefur teki­ ß sig um vi­urkenningu ß faglegri menntun og hŠfi vegna a­ildar a­ Evrˇpska efnahagssvŠ­inu e­a stofnsamningi FrÝverslunarsamtaka Evrˇpu e­a ß grundvelli annarra gagnkvŠmra samninga, sbr. 29. gr.
Kve­i­ skal ß um skilyr­i fyrir veitingu starfsleyfis til umsŠkjenda frß rÝkjum sem Ýslenska rÝki­ hefur ekki sami­ vi­ um vi­urkenningu ß faglegri menntun og hŠfi me­ regluger­. Ůar skal m.a. kve­i­ ß um g÷gn sem leggja ber fram, svo sem um nßm og fyrirhugu­ st÷rf hÚr ß landi, ß­ur en umsˇkn er tekin til me­fer­ar. Hafi ekki veri­ sřnt fram ß a­ nßm uppfylli kr÷fur sem ger­ar eru Ý regluger­ um vi­komandi heilbrig­isstÚtt er heimilt a­ setja Ý regluger­ skilyr­i um a­ umsŠkjandi frß ■eim rÝkjum gangist undir hŠfnisprˇf sem sřni fram ß a­ hann b˙i yfir kunnßttu sem krafist er af heilbrig­isstarfsm÷nnum Ý vi­komandi heilbrig­isstÚtt. Auk ■ess er heimilt a­ gera kr÷fu um a­ umsŠkjandi b˙i yfir kunnßttu Ý Ýslensku og hafi ■ekkingu ß Ýslenskri heilbrig­isl÷ggj÷f eftir ■vÝ sem vi­ ß hverju sinni, enda sÚ slÝk kunnßtta talin nau­synleg Ý starfi og ■ß einkum vegna ÷ryggis og samskipta vi­ sj˙klinga. Enn fremur er heimilt me­ regluger­ a­ gera kr÷fu um a­ ß­ur en umsˇkn um starfsleyfi er tekin til efnislegrar me­fer­ar ■urfi a­ liggja fyrir sta­fest afrit umsˇknar um atvinnu- og dvalarleyfi ßsamt undirritu­um rß­ningarsamningi.
Ekki skal veita umsŠkjanda starfsleyfi ef fyrir hendi eru skilyr­i til sviptingar starfsleyfis samkvŠmt l÷gum um landlŠkni og lř­heilsu.
Heimilt er a­ taka gjald fyrir hŠfnisprˇf sem lagt er fyrir umsŠkjanda um starfsleyfi. Gjaldi­ skal standa undir kostna­i vi­ undirb˙ning og framkvŠmd hŠfnisprˇfs.2)
   1)Rg. 1085/2012 (matvŠlafrŠ­ingar). Rg. 1086/2012 (nŠringarfrŠ­ingar). Rg. 1087/2012 (hnykkjar (kÝrˇpraktorar)). Rg. 1088/2012 (fÚlagsrß­gjafar). Rg. 1089/2012 (ljˇsmŠ­ur). Rg. 1090/2012 (lyfjafrŠ­ingar). Rg. 1091/2012 (lyfjatŠknar). Rg. 1104/2012 (lŠknaritarar). Rg. 1105/2012 (geislafrŠ­ingar). Rg. 1106/2012 (ßfengis- og vÝmuvarnarß­gjafar), sbr. 621/2014. Rg. 1107/2012 (fˇtaa­ger­afrŠ­ingar). Rg. 1108/2012 (nŠringarrekstrarfrŠ­ingar). Rg. 1109/2012 (nŠringarrß­gjafar). Rg. 1110/2012 (sj˙kraflutningamenn og brß­atŠknar). Rg. 1111/2012 (matartŠknar). Rg. 1120/2012 (■roska■jßlfar). Rg. 1121/2012 (tannlŠknar). Rg. 1122/2012 (tanntŠknar). Rg. 1123/2012 (tannsmi­ir og klÝnÝskir tannsmi­ir). Rg. 1124/2012 (tannfrŠ­ingar). Rg. 1125/2012 (talmeinafrŠ­ingar). Rg. 1126/2012 (sto­tŠkjafrŠ­ingar). Rg. 1127/2012 (sj˙kra■jßlfarar). Rg. 1128/2012 (sj˙kranuddarar). Rg. 1129/2012 (sjˇntŠkjafrŠ­ingar). Rg. 1130/2012 (sßlfrŠ­ingar). Rg. 1131/2012 (osteˇpatar). Rg. 1132/2012 (lÝfeindafrŠ­ingar). Rg. 1220/2012 (nßtt˙rufrŠ­ingar Ý heilbrig­is■jˇnustu). Rg. 1221/2012 (i­ju■jßlfar). Rg. 1222/2012 (lŠknar). Rg. 511/2013 (sj˙krali­ar). Rg. 512/2013 (hj˙krunarfrŠ­ingar), sbr. 684/2013. 2)Rg. 951/2012.
6. gr. Veiting starfsleyfis.
LandlŠknir veitir umsŠkjendum leyfi til a­ nota starfsheiti l÷ggiltrar heilbrig­isstÚttar og til a­ starfa sem heilbrig­isstarfsmenn hÚr ß landi a­ uppfylltum skilyr­um laga ■essara og regluger­a settra samkvŠmt ■eim og samkvŠmt ■eim al■jˇ­asamningum sem ═sland er a­ili a­, sbr. 29. gr.
LandlŠkni er heimilt a­ veita umsŠkjendum frß rÝkjum sem ekki hafa sami­ vi­ Ýslenska rÝki­ um vi­urkenningu ß faglegri menntun og hŠfi starfsleyfi a­ uppfylltum skilyr­um laga ■essara og regluger­a settra samkvŠmt ■eim.
7. gr. RÚttur til a­ kalla sig sÚrfrŠ­ing.
RÚtt til a­ kalla sig sÚrfrŠ­ing innan l÷ggiltrar heilbrig­isstÚttar og starfa sem slÝkur hÚr ß landi hefur sß einn sem fengi­ hefur til ■ess leyfi landlŠknis.
8. gr. Skilyr­i fyrir veitingu sÚrfrŠ­ileyfis.
Rß­herra getur kve­i­ ß um l÷ggildingu sÚrfrŠ­igreina innan l÷ggiltrar heilbrig­isstÚttar me­ regluger­,1) a­ h÷f­u samrß­i vi­ landlŠkni, vi­komandi fagfÚlag og menntastofnun hÚr ß landi. Vi­ l÷ggildingu nřrra sÚrfrŠ­igreina skal einkum liti­ til ÷ryggis og hagsmuna sj˙klinga. Einnig skal vi­komandi sÚrfrŠ­igrein standa ß traustum frŠ­ilegum grunni og eiga sÚr samsv÷run ß vi­urkenndum al■jˇ­legum vettvangi.
═ regluger­ um veitingu sÚrfrŠ­ileyfis skal kve­i­ ß um ■au skilyr­i sem uppfylla ■arf til a­ hljˇta leyfi til a­ kalla sig sÚrfrŠ­ing innan l÷ggiltrar heilbrig­isstÚttar og starfa sem slÝkur hÚr ß landi. Mi­a­ skal vi­ a­ loki­ hafi veri­ formlegu vi­bˇtarnßmi ß vi­komandi sÚrfrŠ­isvi­i. ═ regluger­ skal m.a. kve­i­ ß um ■a­ sÚrfrŠ­inßm sem krafist er til a­ hljˇta sÚrfrŠ­ileyfi og um starfs■jßlfun sÚ ger­ krafa um hana. Enn fremur skal kve­i­ ß um Ý hva­a tilvikum skuli leita­ umsagnar menntastofnunar e­a annarra a­ila um ■a­ hvort umsŠkjandi uppfylli skilyr­i um sÚrfrŠ­inßm. Heimilt er a­ kve­a ß um skipun sÚrstakra mats- og umsagnarnefnda til a­ meta umsagnir um sÚrfrŠ­ileyfi.
Vi­ setningu regluger­a skv. 1. mgr. skal gŠtt skuldbindinga sem Ýslenska rÝki­ hefur teki­ ß sig vegna a­ildar a­ Evrˇpska efnahagssvŠ­inu e­a stofnsamningi FrÝverslunarsamtaka Evrˇpu e­a ß grundvelli annarra gagnkvŠmra samninga, sbr. 29. gr.
   1)Rg. 1088/2012. Rg. 1089/2012. Rg. 1090/2012. Rg. 1121/2012. Rg. 1123/2012. Rg. 1127/2012. Rg. 1130/2012. Rg. 1132/2012. Rg. 1222/2012. Rg. 512/2013, sbr. 684/2013.
9. gr. Veiting sÚrfrŠ­ileyfis.
LandlŠknir veitir umsŠkjendum leyfi til a­ kalla sig sÚrfrŠ­inga innan l÷ggiltrar heilbrig­isstÚttar og til a­ starfa sem slÝkir hÚr ß landi a­ uppfylltum skilyr­um laga ■essara og regluger­a settra samkvŠmt ■eim og samkvŠmt ■eim al■jˇ­asamningum sem ═sland er a­ili a­, sbr. 29. gr.
10. gr. Ëheimil notkun starfsheitis.
Ůeim sem ekki hefur gilt leyfi landlŠknis er ˇheimilt a­ nota l÷ggilt starfsheiti e­a starfa sem heilbrig­isstarfsma­ur. Honum er jafnframt ˇheimilt a­ veita sj˙klingi me­fer­ sem fellur undir l÷gvernda­ starfssvi­ l÷ggiltrar heilbrig­isstÚttar e­a gefa lŠknisfrŠ­ilegar e­a a­rar faglegar rß­leggingar.
Um eftirlit me­ notkun starfsheitis fer samkvŠmt l÷gum um landlŠkni og lř­heilsu.
11. gr. TÝmabundi­ starfsleyfi.
LandlŠknir mß, ef nau­syn krefur, veita ■eim sem loki­ hafa fjˇr­a ßrs nßmi Ý lŠknisfrŠ­i vi­ lŠknadeild Hßskˇla ═slands e­a sambŠrilegu nßmi erlendis tÝmabundi­ starfsleyfi til a­ sinna tilgreindum lŠknisst÷rfum. ═ slÝkum tilvikum skal lŠknanemi starfa me­ lŠkni me­ ˇtakmarka­ lŠkningaleyfi.
LandlŠkni er heimilt a­ gefa ˙t tÝmabundi­ starfsleyfi til heilbrig­isstarfsmanna me­ erlent nßm e­a prˇf, sem er vi­urkennt samkvŠmt samningum, sbr. 29. gr., en uppfyllir ekki kr÷fur hÚr ß landi.
LandlŠkni er enn fremur heimilt a­ gefa ˙t tÝmabundi­ starfsleyfi til heilbrig­isstarfsmanna me­ erlent prˇf e­a nßm frß rÝki ■ar sem ekki er Ý gildi samningur um gagnkvŠma vi­urkenningu prˇfskÝrteina.
Handhafi tÝmabundins starfsleyfis skv. 2. og 3. mgr. skal starfa undir stjˇrn og eftirliti heilbrig­isstarfsmanns sem hefur ˇtÝmabundi­ starfsleyfi Ý vi­komandi grein heilbrig­isfrŠ­a. VÝkja mß frß ■essu skilyr­i telji landlŠknir sÚrstakar ßstŠ­ur mŠla me­ ■vÝ.
12. gr. Svipting og endurveiting starfsleyfis. KŠruheimild.
Um sviptingu og afsal starfsleyfis, takm÷rkun starfsleyfis og endurveitingu starfsleyfis fer samkvŠmt ßkvŠ­um laga um landlŠkni og lř­heilsu.
Synjun landlŠknis um veitingu starfsleyfis skv. 6. gr., sÚrfrŠ­ileyfis skv. 9. gr. og tÝmabundins starfsleyfis skv. 11. gr. er kŠranleg til rß­herra samkvŠmt ßkvŠ­um stjˇrnsřslulaga.

III. kafli. RÚttindi og skyldur heilbrig­isstarfsmanna.
13. gr. Faglegar kr÷fur og ßbyrg­.
Heilbrig­isstarfsma­ur skal sřna sj˙klingi vir­ingu og sinna st÷rfum sÝnum af ßrvekni og tr˙mennsku og Ý samrŠmi vi­ faglegar kr÷fur sem ger­ar eru ß hverjum tÝma.
Heilbrig­isstarfsmanni ber a­ ■ekkja skyldur sÝnar og si­areglur, vi­halda ■ekkingu sinni og faglegri fŠrni, tileinka sÚr nřjungar er var­a starfi­ og kynna sÚr l÷g og regluger­ir sem gilda um heilbrig­isstarfsmenn og heilbrig­is■jˇnustu ß hverjum tÝma.
Heilbrig­isstarfsma­ur ber, eftir ■vÝ sem vi­ ß, ßbyrg­ ß greiningu og me­fer­ sj˙klinga sem til hans leita. Um upplřsingaskyldu heilbrig­isstarfsmanns gagnvart sj˙klingi fer samkvŠmt ßkvŠ­um laga um rÚttindi sj˙klinga.
Heilbrig­isstarfsma­ur skal vir­a faglegar takmarkanir sÝnar og leita eftir a­sto­ e­a vÝsa sj˙klingi til annars heilbrig­isstarfsmanns eftir ■vÝ sem nau­synlegt og m÷gulegt er, svo sem ef hann telur sig ekki geta veitt honum vi­eigandi heilbrig­is■jˇnustu.
Rß­herra er heimilt a­ kve­a ß um endurmenntun heilbrig­isstarfsmanna Ý regluger­.
14. gr. Undan■ßga frß starfsskyldu.
Heilbrig­isstarfsmanni er heimilt a­ skorast undan st÷rfum sem stangast ß vi­ tr˙arleg e­a si­fer­ileg vi­horf hans, enda sÚ tryggt a­ sj˙klingur fßi nau­synlega heilbrig­is■jˇnustu.
15. gr. ┴fengi og vÝmuefni.
Heilbrig­isstarfsmanni er ˇheimilt a­ starfa undir ßhrifum ßfengis e­a annarra vÝmuefna.
Heilbrig­isstofnunum er heimilt a­ h÷f­u samrß­i vi­ landlŠkni a­ setja reglur um bann vi­ notkun heilbrig­isstarfsmanna ß ßfengi e­a ÷­rum vÝmuefnum tiltekinn tÝma ß­ur en vinna ■eirra hefst. Jafnframt er landlŠkni heimilt a­ gefa bindandi fyrirmŠli ■ar a­ l˙tandi, sbr. 5. gr. laga um landlŠkni og lř­heilsu.
16. gr. A­sto­armenn og nemar.
Heilbrig­isstarfsma­ur ber ßbyrg­ ß ■vÝ a­ a­sto­armenn og nemar, sem starfa undir hans stjˇrn, hafi nŠga hŠfni og ■ekkingu og fßi nau­synlegar lei­beiningar til a­ inna af hendi st÷rf sem hann felur ■eim.
Rß­herra getur, a­ fenginni ums÷gn landlŠknis, sett nßnari reglur um framkvŠmd ■essa ßkvŠ­is me­ regluger­.
17. gr. Tr˙na­ur og ■agnarskylda.
Starfsmenn Ý heilbrig­is■jˇnustu, ■.m.t. nemar og ■eir sem ekki eru heilbrig­isstarfsmenn, skulu gŠta fyllstu ■agmŠlsku um allt ■a­ sem ■eir komast a­ Ý starfi sÝnu um heilsufar sj˙klings, ßstand, sj˙kdˇmsgreiningu, horfur og me­fer­ ßsamt ÷­rum persˇnulegum upplřsingum. Ůetta gildir ekki bjˇ­i l÷g anna­ e­a r÷kstudd ßstŠ­a er til ■ess a­ rj˙fa ■agnarskyldu vegna brřnnar nau­synjar.
Sam■ykki sj˙klings e­a forrß­amanns, ef vi­ ß, leysir heilbrig­isstarfsmann undan ■agnarskyldu.
Ůagnarskylda samkvŠmt ■essari grein nŠr ekki til atvika sem heilbrig­isstarfsmanni ber a­ tilkynna um samkvŠmt ÷­rum lagaßkvŠ­um. ═ ■eim tilvikum ber heilbrig­isstarfsmanni skylda til a­ koma upplřsingum um atviki­ ß framfŠri vi­ ■ar til bŠr yfirv÷ld.
Um tr˙na­ar- og ■agnarskyldu heilbrig­isstarfsmanna gilda jafnframt ßkvŠ­i laga um rÚttindi sj˙klinga, ßkvŠ­i laga um sj˙kraskrßr og ÷nnur l÷g eftir ■vÝ sem vi­ ß.
18. gr. Upplřsinga- og vitnaskylda.
Um skyldu heilbrig­isstarfsmanna til a­ veita landlŠkni upplřsingar, m.a. vegna eftirlits me­ heilbrig­isstarfsm÷nnum og heilbrig­is■jˇnustu og til ger­ar heilbrig­isskřrslna, fer samkvŠmt l÷gum um landlŠkni og lř­heilsu.
Heilbrig­isstarfsm÷nnum og ÷­rum starfsm÷nnum heilbrig­is■jˇnustunnar er skylt a­ veita rß­uneyti nau­synlegar upplřsingar vegna me­fer­ar og ˙rlausnar stjˇrnsřslumßla. ┴kvŠ­i 17. gr. um tr˙na­ar- og ■agnarskyldu takmarka ekki upplřsingaskyldu heilbrig­isstarfsmanna og annarra starfsmanna heilbrig­is■jˇnustunnar samkvŠmt ßkvŠ­i ■essu.
Heilbrig­isstarfsma­ur ver­ur ekki leiddur fram sem vitni Ý einkamßlum gegn vilja sj˙klings nema Štla megi a­ ˙rslit mßlsins velti ß vitnisbur­i hans e­a mßli­ sÚ mikilvŠgt fyrir mßlsa­ila e­a ■jˇ­fÚlagi­, hvort tveggja a­ mati dˇmara. ═ slÝkum tilvikum ber heilbrig­isstarfsmanni a­ skřra frß ÷llu sem hann veit og telur a­ hugsanlega geti haft ßhrif ß mßli­. SlÝkur vitnisbur­ur skal fara fram fyrir luktum dyrum.
Um skyldu heilbrig­isstarfsmanna til samstarfs og upplřsingagjafar til barnaverndaryfirvalda fer samkvŠmt ßkvŠ­um barnaverndarlaga.
19. gr. Vottor­, ßlitsger­ir, faglegar yfirlřsingar og skřrslur.
Heilbrig­isstarfsm÷nnum ber a­ gŠta varkßrni, nßkvŠmni og ˇhlutdrŠgni vi­ ˙tgßfu vottor­a, ßlitsger­a, faglegra yfirlřsinga og skřrslna og votta ■a­ eitt er ■eir vita s÷nnur ß og er nau­synlegt Ý hverju tilviki.
Heilbrig­isstarfsm÷nnum er skylt a­ lßta hinu opinbera Ý tÚ vottor­ um sj˙klinga er ■eir annast ■egar slÝkra vottor­a er krafist vegna samskipta sj˙klings vi­ hi­ opinbera.
Rß­herra er heimilt Ý regluger­ a­ setja nßnari reglur um ˙tgßfu vottor­a, faglegra yfirlřsinga og skřrslna.
20. gr. LyfjaßvÝsanir og lyfjakaup.
Um lyfjaßvÝsanir heilbrig­isstarfsmanna og heimild til kaupa Ý heilds÷lu ß tilteknum nau­synlegum lyfjum til reksturs starfsstofu heilbrig­isstarfsmanns fer samkvŠmt lyfjal÷gum og regluger­um settum me­ sto­ Ý ■eim l÷gum.
21. gr. Sj˙kraskrßr.
Heilbrig­isstarfsma­ur sem veitir sj˙klingi me­fer­ skal fŠra sj˙kraskrß samkvŠmt ßkvŠ­um laga um sj˙kraskrßr og regluger­um sem settar eru samkvŠmt ■eim.
22. gr. Skylda til a­ veita hjßlp.
Heilbrig­isstarfsmanni ber, sÚ hann nŠrstaddur e­a sÚ til hans leita­, a­ veita fyrstu nau­synlegu a­sto­ Ý skyndilegum og alvarlegum sj˙kdˇms- e­a slysatilfellum Ý samrŠmi vi­ menntun sÝna og ■jßlfun, nema ■eim mun alvarlegri forf÷ll hamli e­a ef hann mundi me­ ■vÝ stofna lÝfi e­a heilbrig­i sjßlfs sÝn e­a annarra Ý hßska.
23. gr. Hˇfsemi.
Heilbrig­isstarfsmenn skulu gŠta ■ess vi­ veitingu heilbrig­is■jˇnustu og framkvŠmd starfa sinna a­ sj˙klingar, sj˙kratryggingar e­a a­rir sem standa straum af kostna­i vegna hennar ver­i ekki fyrir ˇ■arfa ˙tgj÷ldum e­a ˇ■Šgindum.
24. gr. Kynning og auglřsingar.
Vi­ kynningu heilbrig­is■jˇnustu og auglřsingar skal ßvallt gŠtt mßlefnalegra sjˇnarmi­a og fyllstu ßbyrg­ar, nßkvŠmni og sanngirni.
Rß­herra setur Ý regluger­ nßnari ßkvŠ­i um kynningu og auglřsingar heilbrig­is■jˇnustu, svo sem bann vi­ ßkve­inni a­fer­ vi­ kynningu e­a auglřsingar.
25. gr. Sj˙klingatrygging.
Heilbrig­isstarfsm÷nnum sem starfa sjßlfstŠtt og fyrirtŠkjum sem veita heilbrig­is■jˇnustu er skylt a­ hafa vßtryggingu sem uppfyllir skilyr­i laga um sj˙klingatryggingu og regluger­a sem settar eru ß grundvelli ■eirra laga.

IV. kafli. Ţmis ßkvŠ­i.
26. gr. Aldursm÷rk.
[Heilbrig­isstarfsmanni samkvŠmt l÷gum ■essum er ˇheimilt a­ veita heilbrig­is■jˇnustu ß eigin starfsstofu eftir a­ hann nŠr 75 ßra aldri. LandlŠkni er ■ˇ heimilt, a­ fenginni umsˇkn vi­komandi, a­ veita undan■ßgu frß ■essu ßkvŠ­i, enda sÚu skilyr­i regluger­ar skv. 2. mgr. uppfyllt. ═ fyrsta sinn er heimilt a­ veita undan■ßgu til allt a­ ■riggja ßra, en eftir ■a­ til eins ßrs Ý senn.
Rß­herra skal setja regluger­1) um skilyr­i sem uppfylla ■arf til a­ fß undan■ßgu skv. 1. mgr. Skal ■ar m.a. kve­i­ ß um ■au g÷gn og upplřsingar sem fylgja skulu umsˇkn, svo sem lŠknisvottor­ um starfshŠfni, upplřsingar um tegund og umfang starfsemi sÝ­astli­in fimm ßr og endurmenntun heilbrig­isstarfsmanns.
Heimilt er a­ kŠra mßlsme­fer­ landlŠknis samkvŠmt ßkvŠ­i ■essu til rß­herra.]2)
   1)Rg. 620/2014. 2)L. 43/2014, 2. gr.
27. gr. Me­fer­ar- e­a rannsˇknara­fer­ir o.fl.
Rß­herra er heimilt a­ ßkve­a me­ regluger­:
   a. a­ tilgreindum rannsˇknar- e­a me­fer­ara­fer­um skuli a­eins beitt af heilbrig­isstarfsm÷nnum e­a nßnar tilgreindum heilbrig­isstÚttum,
   b. a­ tiltekinni me­fer­ar- e­a rannsˇknara­fer­ skuli a­eins beitt af ■eim heilbrig­isstarfsm÷nnum sem til ■ess hafa fengi­ sÚrstakt leyfi landlŠknis,
   c. bann vi­ notkun tiltekinna me­fer­ar- og rannsˇknara­fer­a.
Regluger­ir um takmarkanir skv. 1. mgr. skulu bygg­ar ß hagsmunum sj˙klinga og skulu ■Šr settar a­ fengnum till÷gum landlŠknis og ums÷gn fagfÚlags vi­komandi l÷ggiltrar heilbrig­isstÚttar.
28. gr. Refsingar.
Brot gegn ßkvŠ­um laga ■essara og reglna sem settar eru ß grundvelli ■eirra var­a sektum e­a fangelsi allt a­ ■remur ßrum.
Me­ brot gegn l÷gum ■essum skal fari­ samkvŠmt l÷gum um me­fer­ sakamßla.
29. gr. Al■jˇ­legir samningar.
LandlŠkni er heimilt a­ gefa ˙t leyfi til a­ nota starfsheiti l÷ggiltrar heilbrig­isstÚttar ß grundvelli gagnkvŠms samnings vi­ ÷nnur rÝki um vi­urkenningu ß faglegri menntun og hŠfi og gagnkvŠma vi­urkenningu starfsleyfa.
Rß­herra getur sett nßnari ßkvŠ­i um skilyr­i sem uppfylla ■arf til a­ ÷­last starfsleyfi ß grundvelli al■jˇ­legra samninga me­ regluger­.
30. gr. Regluger­arheimild.
Rß­herra getur me­ regluger­1) sett nßnari ßkvŠ­i um framkvŠmd laga ■essara.
   1)Rg. 1085/2012. Rg. 1086/2012. Rg. 1087/2012. Rg. 1088/2012. Rg. 1089/2012. Rg. 1090/2012. Rg. 1091/2012. Rg. 1104/2012. Rg. 1105/2012. Rg. 1106/2012, sbr. 621/2014. Rg. 1107/2012. Rg. 1108/2012. Rg. 1109/2012. Rg. 1110/2012. Rg. 1111/2012. Rg. 1120/2012. Rg. 1121/2012. Rg. 1122/2012. Rg. 1123/2012. Rg. 1124/2012. Rg. 1125/2012. Rg. 1126/2012. Rg. 1127/2012. Rg. 1128/2012. Rg. 1129/2012. Rg. 1130/2012. Rg. 1131/2012. Rg. 1132/2012. Rg. 1220/2012. Rg. 1221/2012. Rg. 1222/2012. Rg. 511/2013. Rg. 512/2013, sbr. 684/2013. Rg. 620/2014.
31. gr. Gjaldtaka.
[LandlŠkni er heimilt a­ innheimta sÚrstakt gjald til vi­bˇtar gjaldi skv. 10. gr. laga um aukatekjur rÝkissjˇ­s, nr. 88/1991, fyrir hvers konar afgrei­slu og me­h÷ndlun ß umsˇknum um starfsleyfi og sÚrfrŠ­ileyfi, sbr. 5. og 8. gr. Ůar ß me­al er heimilt a­ innheimta gjald fyrir ■ř­ingu gagna, mat umsagnara­ila ß umsˇkn heilbrig­isstarfsmanns, yfirfer­ og mat gagna og a­ra umsřslu, vegna umsˇkna um starfsleyfi og sÚrfrŠ­ileyfi. Heimilt er a­ ßkve­a me­ regluger­ a­ gjaldi­ skuli innheimt vi­ mˇtt÷ku umsˇknar.]1)
Rß­herra setur gjaldskrß2) skv. 1. mgr. a­ fengnum till÷gum landlŠknis. Gjaldskrßin skal taka mi­ af umfangi ■eirrar vinnu sem matsa­ilar og umsagnara­ilar inna af hendi vi­ afgrei­slu starfsleyfa og sÚrfrŠ­ileyfa.
   1)L. 43/2014, 3. gr. 2)Rg. 951/2012. Rg. 1085/2012. Rg. 1086/2012. Rg. 1087/2012. Rg. 1088/2012. Rg. 1089/2012. Rg. 1090/2012. Rg. 1091/2012. Rg. 1104/2012. Rg. 1105/2012. Rg. 1106/2012, sbr. 621/2014. Rg. 1107/2012. Rg. 1108/2012. Rg. 1109/2012. Rg. 1110/2012. Rg. 1111/2012. Rg. 1120/2012. Rg. 1121/2012. Rg. 1122/2012. Rg. 1123/2012. Rg. 1124/2012. Rg. 1125/2012. Rg. 1126/2012. Rg. 1127/2012. Rg. 1128/2012. Rg. 1129/2012. Rg. 1130/2012. Rg. 1131/2012. Rg. 1132/2012. Rg. 1220/2012. Rg. 1221/2012. Rg. 1222/2012. Rg. 511/2013. Rg. 512/2013, sbr. 684/2013.
32. gr. Gildistaka.
L÷g ■essi ÷­last gildi 1. jan˙ar 2013.
33. gr. Brottfall laga.
34. gr. Breytingar ß ÷­rum l÷gum.
┴kvŠ­i til brß­abirg­a. Starfsleyfi a­sto­arlyfjafrŠ­inga sem gefin hafa veri­ ˙t fyrir gildist÷ku laga ■essara halda gildi sÝnu.