Lagasafn.  ═slensk l÷g 1. jan˙ar 2014.  ┌tgßfa 143a.  Prenta Ý tveimur dßlkum.


Stjˇrnarskrß lř­veldisins ═slands

1944 nr. 33 17. j˙nÝ


Ferill mßlsins ß Al■ingi.   Frumvarp til laga.

Tˇk gildi 17. j˙nÝ 1944. Breytt me­ l. 51/1959 (tˇku gildi 20. ßg˙st 1959), l. 9/1968 (tˇku gildi 24. aprÝl 1968), l. 65/1984 (tˇku gildi 13. j˙nÝ 1984), l. 56/1991 (tˇku gildi 31. maÝ 1991), l. 97/1995 (tˇku gildi 5. j˙lÝ 1995), l. 100/1995 (tˇku gildi 5. j˙lÝ 1995), l. 77/1999 (tˇku gildi 1. j˙lÝ 1999) og l. 91/2013 (tˇku gildi 18. j˙lÝ 2013).


I.
1. gr. ═sland er lř­veldi me­ ■ingbundinni stjˇrn.
2. gr. Al■ingi og forseti ═slands fara saman me­ l÷ggjafarvaldi­. Forseti og ÷nnur stjˇrnarv÷ld samkvŠmt stjˇrnarskrß ■essari og ÷­rum landsl÷gum fara me­ framkvŠmdarvaldi­. Dˇmendur fara me­ dˇmsvaldi­.

II.
3. gr. Forseti ═slands skal vera ■jˇ­kj÷rinn.
4. gr. Kj÷rgengur til forseta er hver 35 ßra gamall ma­ur, sem fullnŠgir skilyr­um kosningarrÚttar til Al■ingis, a­ frßskildu b˙setuskilyr­inu.
5. gr. Forseti skal kj÷rinn beinum, leynilegum kosningum af ■eim, er kosningarrÚtt hafa til Al■ingis. Forsetaefni skal hafa me­mŠli minnst 1500 kosningarbŠrra manna og mest 3000. Sß, sem flest fŠr atkvŠ­i, ef fleiri en einn eru Ý kj÷ri, er rÚtt kj÷rinn forseti. Ef a­eins einn ma­ur er Ý kj÷ri, ■ß er hann rÚtt kj÷rinn ßn atkvŠ­agrei­slu.
A­ ÷­ru leyti skal ßkve­a me­ l÷gum um frambo­ og kj÷r forseta, og mß ■ar ßkve­a, a­ tiltekin tala me­mŠlenda skuli vera ˙r landsfjˇr­ungi hverjum Ý hlutfalli vi­ kjˇsendat÷lu ■ar.
6. gr. Kj÷rtÝmabil forseta hefst 1. ßg˙st og endar 31. j˙lÝ a­ 4 ßrum li­num. Forsetakj÷r fer fram Ý j˙nÝ- e­a j˙lÝmßnu­i ■a­ ßr, er kj÷rtÝmabil endar.
7. gr. N˙ deyr forseti e­a lŠtur af st÷rfum, ß­ur en kj÷rtÝma hans er loki­, og skal ■ß kjˇsa nřjan forseta til 31. j˙lÝ ß fjˇr­a ßri frß kosningu.
8. gr. N˙ ver­ur sŠti forseta lř­veldisins laust e­a hann getur ekki gegnt st÷rfum um sinn vegna dvalar erlendis, sj˙kleika e­a af ÷­rum ßstŠ­um, og skulu ■ß forsŠtisrß­herra, forseti ů1) Al■ingis og forseti hŠstarÚttar fara me­ forsetavald. Forseti ů1) Al■ingis střrir fundum ■eirra. Ef ßgreiningur er ■eirra Ý milli, rŠ­ur meiri hluti.
   1)L. 56/1991, 1. gr.
9. gr. Forseti lř­veldisins mß ekki vera al■ingisma­ur nÚ hafa me­ h÷ndum launu­ st÷rf Ý ■ßgu opinberra stofnana e­a einkaatvinnufyrirtŠkja.
┴kve­a skal me­ l÷gum grei­slur af rÝkisfÚ til forseta og ■eirra, sem fara me­ forsetavald. Ëheimilt skal a­ lŠkka grei­slur ■essar til forseta kj÷rtÝmabil hans.
10. gr. Forsetinn vinnur ei­ e­a drengskaparheit a­ stjˇrnarskrßnni, er hann tekur vi­ st÷rfum. Af ei­staf ■essum e­a heiti skal gera tv÷ samhljˇ­a frumrit. Geymir Al■ingi anna­, en ■jˇ­skjalasafni­ hitt.
11. gr. Forseti lř­veldisins er ßbyrg­arlaus ß stjˇrnarath÷fnum. Svo er og um ■ß, er st÷rfum hans gegna.
Forseti ver­ur ekki sˇttur til refsingar, nema me­ sam■ykki Al■ingis.
Forseti ver­ur leystur frß embŠtti, ß­ur en kj÷rtÝma hans er loki­, ef ■a­ er sam■ykkt me­ meiri hluta atkvŠ­a vi­ ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slu, sem til er stofna­ a­ kr÷fu Al■ingis, enda hafi h˙n hloti­ fylgi 3/4 hluta ■ingmanna ů1) Ůjˇ­aratkvŠ­agrei­slan skal ■ß fara fram innan tveggja mßna­a, frß ■vÝ a­ krafan um hana var sam■ykkt ß Al■ingi, og gegnir forseti eigi st÷rfum, frß ■vÝ a­ Al■ingi gerir sam■ykkt sÝna, ■ar til er ˙rslit ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slunnar eru kunn.
N˙ hlřtur krafa Al■ingis eigi sam■ykki vi­ ■jˇ­aratkvŠ­agrei­sluna, og skal ■ß Al■ingi ■egar Ý sta­ rofi­ og efnt til nřrra kosninga.
   1)L. 56/1991, 2. gr.
12. gr. Forseti lř­veldisins hefur a­setur Ý ReykjavÝk e­a nßgrenni.
13. gr. Forsetinn lŠtur rß­herra framkvŠma vald sitt.
Rß­uneyti­ hefur a­setur Ý ReykjavÝk.
14. gr. Rß­herrar bera ßbyrg­ ß stjˇrnarframkvŠmdum ÷llum. Rß­herraßbyrg­ er ßkve­in me­ l÷gum. Al■ingi getur kŠrt rß­herra fyrir embŠttisrekstur ■eirra. Landsdˇmur dŠmir ■au mßl.
15. gr. Forsetinn skipar rß­herra og veitir ■eim lausn. Hann ßkve­ur t÷lu ■eirra og skiptir st÷rfum me­ ■eim.
16. gr. Forseti lř­veldisins og rß­herrar skipa rÝkisrß­, og hefur forseti ■ar forsŠti.
L÷g og mikilvŠgar stjˇrnarrß­stafanir skal bera upp fyrir forseta Ý rÝkisrß­i.
17. gr. Rß­herrafundi skal halda um nřmŠli Ý l÷gum og um mikilvŠg stjˇrnarmßlefni. Svo skal og rß­herrafund halda, ef einhver rß­herra ˇskar a­ bera ■ar upp mßl. Fundunum stjˇrnar sß rß­herra, er forseti lř­veldisins hefur kvatt til forsŠtis, og nefnist hann forsŠtisrß­herra.
18. gr. Sß rß­herra, sem mßl hefur undirrita­, ber ■a­ a­ jafna­i upp fyrir forseta.
19. gr. Undirskrift forseta lř­veldisins undir l÷ggjafarmßl e­a stjˇrnarerindi veitir ■eim gildi, er rß­herra ritar undir ■au me­ honum.
20. gr. Forseti lř­veldisins veitir ■au embŠtti, er l÷g mŠla.
Engan mß skipa embŠttismann, nema hann hafi Ýslenskan rÝkisborgararÚtt. EmbŠttisma­ur hver skal vinna ei­ e­a drengskaparheit a­ stjˇrnarskrßnni.
Forseti getur viki­ ■eim frß embŠtti, er hann hefur veitt ■a­.
Forseti getur flutt embŠttismenn ˙r einu embŠtti Ý anna­, enda missi ■eir einskis Ý af embŠttistekjum sÝnum, og sÚ ■eim veittur kostur ß a­ kjˇsa um embŠttaskiptin e­a lausn frß embŠtti me­ l÷gmŠltum eftirlaunum e­a l÷gmŠltum ellistyrk.
Me­ l÷gum mß undanskilja ßkve­na embŠttismannaflokka auk embŠttismanna ■eirra, sem taldir eru Ý 61. gr.
21. gr. Forseti lř­veldisins gerir samninga vi­ ÷nnur rÝki. ١ getur hann enga slÝka samninga gert, ef ■eir hafa Ý sÚr fˇlgi­ afsal e­a kva­ir ß landi e­a landhelgi e­a ef ■eir horfa til breytinga ß stjˇrnarh÷gum rÝkisins, nema sam■ykki Al■ingis komi til.
22. gr. [Forseti lř­veldisins stefnir saman Al■ingi eigi sÝ­ar en tÝu vikum eftir almennar al■ingiskosningar. Forsetinn setur reglulegt Al■ingi ßr hvert.]1)
   1)L. 56/1991, 3. gr.
23. gr. Forseti lř­veldisins getur fresta­ fundum Al■ingis tiltekinn tÝma, ■ˇ ekki lengur en tvŠr vikur og ekki nema einu sinni ß ßri. Al■ingi getur ■ˇ veitt forseta sam■ykki til afbrig­a frß ■essum ßkvŠ­um.
[Hafi Al■ingi veri­ fresta­ getur forseti lř­veldisins eigi a­ sÝ­ur kvatt Al■ingi saman til funda ef nau­syn ber til. Forseta er ■a­ og skylt ef ˇsk berst um ■a­ frß meiri hluta al■ingismanna.]1)
   1)L. 56/1991, 4. gr.
24. gr. Forseti lř­veldisins getur rofi­ Al■ingi, og skal ■ß stofna­ til nřrra kosninga, [ß­ur en 45 dagar eru li­nir frß ■vÝ er gert var kunnugt um ■ingrofi­],1) enda komi Al■ingi saman eigi sÝ­ar en [tÝu vikum]1) eftir, a­ ■a­ var rofi­. [Al■ingismenn skulu halda umbo­i sÝnu til kj÷rdags.]1)
   1)L. 56/1991, 5. gr.
25. gr. Forseti lř­veldisins getur lßti­ leggja fyrir Al■ingi frumv÷rp til laga og annarra sam■ykkta.
26. gr. Ef Al■ingi hefur sam■ykkt lagafrumvarp, skal ■a­ lagt fyrir forseta lř­veldisins til sta­festingar eigi sÝ­ar en tveim vikum eftir a­ ■a­ var sam■ykkt, og veitir sta­festingin ■vÝ lagagildi. N˙ synjar forseti lagafrumvarpi sta­festingar, og fŠr ■a­ ■ˇ engu a­ sÝ­ur lagagildi, en leggja skal ■a­ ■ß svo fljˇtt sem kostur er undir atkvŠ­i allra kosningarbŠrra manna Ý landinu til sam■ykktar e­a synjunar me­ leynilegri atkvŠ­agrei­slu. L÷gin falla ˙r gildi, ef sam■ykkis er synja­, en ella halda ■au gildi sÝnu.
27. gr. Birta skal l÷g. Um birtingarhßttu og framkvŠmd laga fer a­ landsl÷gum.
28. gr. Ůegar brřna nau­syn ber til, getur forsetinn gefi­ ˙t brß­abirg­al÷g [er Al■ingi er ekki a­ st÷rfum].1) Ekki mega ■au ■ˇ rÝ­a Ý bßg vi­ stjˇrnarskrßna. ĂtÝ­ skulu ■au l÷g­ [fyrir Al■ingi ■egar er ■a­ er saman komi­ ß nř].1)
[Sam■ykki Al■ingi ekki brß­abirg­al÷g, e­a lj˙ki ekki afgrei­slu ■eirra innan sex vikna frß ■vÝ a­ ■ingi­ kom saman, falla ■au ˙r gildi.]1)
Brß­abirg­afjßrl÷g mß ekki gefa ˙t, ef Al■ingi hefur sam■ykkt fjßrl÷g fyrir fjßrhagstÝmabili­.
   1)L. 56/1991, 6. gr.
29. gr. Forsetinn getur ßkve­i­, a­ saksˇkn fyrir afbrot skuli ni­ur falla, ef rÝkar ßstŠ­ur eru til. Hann nß­ar menn og veitir almenna uppgj÷f saka. Rß­herra getur hann ■ˇ eigi leyst undan saksˇkn nÚ refsingu, sem landsdˇmur hefur dŠmt, nema me­ sam■ykki Al■ingis.
30. gr. Forsetinn veitir, anna­hvort sjßlfur e­a me­ ■vÝ a­ fela ■a­ ÷­rum stjˇrnv÷ldum, undan■ßgur frß l÷gum samkvŠmt reglum, sem fari­ hefur veri­ eftir hinga­ til.

III.
31. gr. [┴ Al■ingi eiga sŠti 63 ■jˇ­kj÷rnir ■ingmenn, kosnir leynilegri hlutbundinni kosningu til fj÷gurra ßra.
Kj÷rdŠmi skulu vera fŠst sex en flest sj÷. M÷rk ■eirra skulu ßkve­in Ý l÷gum, en ■ˇ er heimilt a­ fela landskj÷rstjˇrn a­ ßkve­a kj÷rdŠmam÷rk Ý ReykjavÝk og nßgrenni.
═ hverju kj÷rdŠmi skulu vera minnst sex kj÷rdŠmissŠti sem ˙thluta skal ß grundvelli kosninga˙rslita Ý kj÷rdŠminu. Fj÷ldi ■ingsŠta Ý hverju kj÷rdŠmi skal a­ ÷­ru leyti ßkve­inn Ý l÷gum, sbr. ■ˇ 5. mgr.
Í­rum ■ingsŠtum en kj÷rdŠmissŠtum skal rß­stafa Ý kj÷rdŠmi og ˙thluta ■eim til j÷fnunar milli stjˇrnmßlasamtaka ■annig a­ hver samt÷k fßi ■ingmannat÷lu Ý sem fyllstu samrŠmi vi­ heildaratkvŠ­at÷lu sÝna. Ůau stjˇrnmßlasamt÷k koma ■ˇ ein til ßlita vi­ ˙thlutun j÷fnunarsŠta sem hloti­ hafa minnst fimm af hundra­i af gildum atkvŠ­um ß landinu ÷llu.
Ef kjˇsendur ß kj÷rskrß a­ baki hverju ■ingsŠti, a­ me­t÷ldum j÷fnunarsŠtum, eru eftir al■ingiskosningar helmingi fŠrri Ý einu kj÷rdŠmi en einhverju ÷­ru kj÷rdŠmi skal landskj÷rstjˇrn breyta fj÷lda ■ingsŠta Ý kj÷rdŠmum Ý ■vÝ skyni a­ draga ˙r ■eim mun. Setja skal nßnari fyrirmŠli um ■etta Ý l÷g.
Breytingar ß kj÷rdŠmam÷rkum og tilh÷gun ß ˙thlutun ■ingsŠta, sem fyrir er mŠlt Ý l÷gum, ver­a a­eins ger­ar me­ sam■ykki 2/3 atkvŠ­a ß Al■ingi.]1)
   1)L. 77/1999, 1. gr.
32. gr. [Al■ingi starfar Ý einni mßlstofu.]1)
   1)L. 56/1991, 7. gr.
33. gr. [KosningarrÚtt vi­ kosningar til Al■ingis hafa allir sem eru 18 ßra e­a eldri ■egar kosning fer fram og hafa Ýslenskan rÝkisborgararÚtt. L÷gheimili ß ═slandi, ■egar kosning fer fram, er einnig skilyr­i kosningarrÚttar, nema undantekningar frß ■eirri reglu ver­i ßkve­nar Ý l÷gum um kosningar til Al■ingis.
Nßnari reglur um al■ingiskosningar skulu settar Ý kosningal÷gum.]1)
   1)L. 65/1984, 2. gr.
34. gr. [Kj÷rgengur vi­ kosningar til Al■ingis er hver sß rÝkisborgari sem kosningarrÚtt ß til ■eirra og hefur ˇflekka­ mannor­.]1)
[HŠstarÚttardˇmarar eru ■ˇ ekki kj÷rgengir.]2)
   1)L. 65/1984, 3. gr. 2)L. 56/1991, 8. gr.

IV.
35. gr. [Reglulegt Al■ingi skal koma saman ßr hvert hinn fyrsta dag oktˇbermßna­ar e­a nŠsta virkan dag ef helgidagur er og stendur til jafnlengdar nŠsta ßrs hafi kj÷rtÝmabil al■ingismanna ekki ß­ur runni­ ˙t e­a ■ing veri­ rofi­.
Samkomudegi reglulegs Al■ingis mß breyta me­ l÷gum.]1)
   1)L. 56/1991, 9. gr.
36. gr. Al■ingi er fri­heilagt. Enginn mß raska fri­i ■ess nÚ frelsi.
37. gr. Samkomusta­ur Al■ingis er jafna­arlega Ý ReykjavÝk. Ůegar sÚrstaklega er ßstatt, getur forseti lř­veldisins skipa­ fyrir um, a­ Al■ingi skuli koma saman ß ÷­rum sta­ ß ═slandi.
38. gr. [RÚtt til a­ flytja frumv÷rp til laga og till÷gur til ßlyktana hafa al■ingismenn og rß­herrar.]1)
   1)L. 56/1991, 10. gr.
39. gr. [Al■ingi]1) getur skipa­ nefndir [al■ingismanna]1) til a­ rannsaka mikilvŠg mßl, er almenning var­a. [Al■ingi]1) getur veitt nefndum ■essum rÚtt til a­ heimta skřrslur, munnlegar og brÚflegar, bŠ­i af embŠttism÷nnum og einst÷kum m÷nnum.
   1)L. 56/1991, 11. gr.
40. gr. Engan skatt mß ß leggja nÚ breyta nÚ af taka nema me­ l÷gum. Ekki mß heldur taka lßn, er skuldbindi rÝki­, nÚ selja e­a me­ ÷­ru mˇti lßta af hendi neina af fasteignum landsins nÚ afnotarÚtt ■eirra nema samkvŠmt lagaheimild.
41. gr. Ekkert gjald mß grei­a af hendi, nema heimild sÚ til ■ess Ý fjßrl÷gum e­a fjßraukal÷gum.
42. gr. Fyrir hvert reglulegt Al■ingi skal, ■egar er ■a­ er saman komi­, leggja frumvarp til fjßrlaga fyrir ■a­ fjßrhagsßr, sem Ý h÷nd fer, og skal Ý frumvarpinu fˇlgin greinarger­ um tekjur rÝkisins og gj÷ld.
ů1)
   1)L. 56/1991, 12. gr.
43. gr. [Endursko­un ß fjßrrei­um rÝkisins, stofnana ■ess og rÝkisfyrirtŠkja skal fara fram ß vegum Al■ingis og Ý umbo­i ■ess eftir nßnari fyrirmŠlum Ý l÷gum.]1)
   1)L. 100/1995, 1. gr., sbr. 2. gr. s.l.
44. gr. [Ekkert lagafrumvarp mß sam■ykkja fyrr en ■a­ hefur veri­ rŠtt vi­ ■rjßr umrŠ­ur ß Al■ingi.]1)
   1)L. 56/1991, 14. gr.
45. gr. [Reglulegar al■ingiskosningar skulu fara fram eigi sÝ­ar en vi­ lok kj÷rtÝmabils. Upphaf og lok kj÷rtÝmabils mi­ast vi­ sama vikudag Ý mßnu­i, tali­ frß mßna­amˇtum.]1)
   1)L. 56/1991, 15. gr.
46. gr. Al■ingi sker sjßlft ˙r, hvort ■ingmenn ■ess sÚu l÷glega kosnir, svo og ˙r ■vÝ, hvort ■ingma­ur hafi misst kj÷rgengi.
47. gr. SÚrhver nřr ■ingma­ur skal vinna ů1) drengskaparheit a­ stjˇrnarskrßnni, ■egar er kosning hans hefur veri­ tekin gild.
   1)L. 56/1991, 16. gr.
48. gr. Al■ingismenn eru eing÷ngu bundnir vi­ sannfŠringu sÝna og eigi vi­ neinar reglur frß kjˇsendum sÝnum.
ů1)
   1)L. 56/1991, 17. gr.
49. gr. [Me­an Al■ingi er a­ st÷rfum mß ekki setja neinn al■ingismann Ý gŠsluvar­hald e­a h÷f­a mßl ß mˇti honum ßn sam■ykkis ■ingsins nema hann sÚ sta­inn a­ glŠp.
Enginn al■ingisma­ur ver­ur krafinn reikningsskapar utan ■ings fyrir ■a­ sem hann hefur sagt Ý ■inginu nema Al■ingi leyfi.]1)
   1)L. 56/1991, 18. gr.
50. gr. N˙ glatar al■ingisma­ur kj÷rgengi, og missir hann ■ß rÚtt ■ann, er ■ingkosningin haf­i veitt honum.
51. gr. Rß­herrar eiga samkvŠmt embŠttisst÷­u sinni sŠti ß Al■ingi, og eiga ■eir rÚtt ß a­ taka ■ßtt Ý umrŠ­unum eins oft og ■eir vilja, en gŠta ver­a ■eir ■ingskapa. AtkvŠ­isrÚtt eiga ■eir ■ˇ ■vÝ a­eins, a­ ■eir sÚu jafnframt al■ingismenn.
52. gr. [Al■ingi křs sÚr forseta og střrir hann st÷rfum ■ess.]1)
   1)L. 56/1991, 19. gr.
53. gr. [Eigi getur Al■ingi gert sam■ykkt um mßl nema meira en helmingur ■ingmanna sÚ ß fundi og taki ■ßtt Ý atkvŠ­agrei­slu.]1)
   1)L. 56/1991, 20. gr.
54. gr. [Heimilt er al■ingism÷nnum, me­ leyfi Al■ingis, a­ ˇska upplřsinga rß­herra e­a svars um opinbert mßlefni me­ ■vÝ a­ bera fram fyrirspurn um mßli­ e­a bei­ast um ■a­ skřrslu.]1)
   1)L. 56/1991, 21. gr.
55. gr. [Eigi mß Al■ingi taka vi­ neinu mßlefni nema einhver ■ingmanna e­a rß­herra flytji ■a­.]1)
   1)L. 56/1991, 22. gr.
56. gr. [Ůyki Al■ingi ekki ßstŠ­a til a­ gera a­ra ßlyktun um eitthvert mßl getur ■a­ vÝsa­ ■vÝ til rß­herra.]1)
   1)L. 56/1991, 23. gr.
57. gr. Fundir ů1) Al■ingis skulu haldnir Ý heyranda hljˇ­i. ١ getur forseti e­a svo margir ■ingmenn, sem til er teki­ Ý ■ingsk÷pum, krafist, a­ ÷llum utan■ingsm÷nnum sÚ vÝsa­ burt, og sker ■ß ■ingfundur ˙r, hvort rŠ­a skuli mßli­ Ý heyranda hljˇ­i e­a fyrir luktum dyrum.
   1)L. 56/1991, 24. gr.
58. gr. [Ůingsk÷p Al■ingis skulu sett me­ l÷gum.]1)
   1)L. 56/1991, 25. gr.

V.
59. gr. Skipun dˇmsvaldsins ver­ur eigi ßkve­in nema me­ l÷gum.
60. gr. Dˇmendur skera ˙r ÷llum ßgreiningi um embŠttistakm÷rk yfirvalda. ١ getur enginn, sem um ■au leitar ˙rskur­ar, komi­ sÚr hjß a­ hlř­a yfirvaldsbo­i Ý brß­ me­ ■vÝ a­ skjˇta mßlinu til dˇms.
61. gr. Dˇmendur skulu Ý embŠttisverkum sÝnum fara einungis eftir l÷gunum. Ůeim dˇmendum, sem ekki hafa a­ auk umbo­sst÷rf ß hendi, ver­ur ekki viki­ ˙r embŠtti nema me­ dˇmi, og ekki ver­a ■eir heldur fluttir Ý anna­ embŠtti ß mˇti vilja ■eirra, nema ■egar svo stendur ß, a­ veri­ er a­ koma nřrri skipun ß dˇmstˇlana. [١ mß veita ■eim dˇmara, sem or­inn er fullra 65 ßra gamall, lausn frß embŠtti, en hŠstarÚttardˇmarar skulu eigi missa neins Ý af launum sÝnum.]1)
   1)L. 56/1991, 26. gr.

VI.
62. gr. Hin evangeliska l˙terska kirkja skal vera ■jˇ­kirkja ß ═slandi, og skal rÝkisvaldi­ a­ ■vÝ leyti sty­ja hana og vernda.
Breyta mß ■essu me­ l÷gum.
63. gr. [Allir eiga rÚtt ß a­ stofna tr˙fÚl÷g og i­ka tr˙ sÝna Ý samrŠmi vi­ sannfŠringu hvers og eins. ١ mß ekki kenna e­a fremja neitt sem er gagnstŠtt gˇ­u si­fer­i e­a allsherjarreglu.]1)
   1)L. 97/1995, 1. gr.
64. gr. [Enginn mß neins Ý missa af borgaralegum og ■jˇ­legum rÚttindum fyrir sakir tr˙arbrag­a sinna, nÚ heldur mß nokkur fyrir ■ß s÷k skorast undan almennri ■egnskyldu.
Íllum er frjßlst a­ standa utan tr˙fÚlaga. Enginn er skyldur til a­ inna af hendi persˇnuleg gj÷ld til tr˙fÚlags sem hann ß ekki a­ild a­.
N˙ er ma­ur utan tr˙fÚlaga og grei­ir hann ■ß til Hßskˇla ═slands gj÷ld ■au sem honum hef­i ella bori­ a­ grei­a til tr˙fÚlags sÝns. Breyta mß ■essu me­ l÷gum.]1)
   1)L. 97/1995, 2. gr.

VII.
65. gr. [Allir skulu vera jafnir fyrir l÷gum og njˇta mannrÚttinda ßn tillits til kynfer­is, tr˙arbrag­a, sko­ana, ■jˇ­ernisuppruna, kyn■ßttar, litarhßttar, efnahags, Štternis og st÷­u a­ ÷­ru leyti.
Konur og karlar skulu njˇta jafns rÚttar Ý hvÝvetna.]1)
   1)L. 97/1995, 3. gr.
66. gr. [Engan mß svipta Ýslenskum rÝkisborgararÚtti. Me­ l÷gum mß ■ˇ ßkve­a a­ ma­ur missi ■ann rÚtt ef hann ÷­last me­ sam■ykki sÝnu rÝkisfang Ý ÷­ru rÝki. ┌tlendingi ver­ur a­eins veittur Ýslenskur rÝkisborgararÚttur samkvŠmt l÷gum.
═slenskum rÝkisborgara ver­ur ekki meina­ a­ koma til landsins nÚ ver­ur honum vÝsa­ ˙r landi. Me­ l÷gum skal skipa­ rÚtti ˙tlendinga til a­ koma til landsins og dveljast hÚr, svo og fyrir hverjar sakir sÚ hŠgt a­ vÝsa ■eim ˙r landi.
Engum ver­ur meina­ a­ hverfa ˙r landi nema me­ ßkv÷r­un dˇmara. St÷­va mß ■ˇ brottf÷r manns ˙r landi me­ l÷gmŠtri handt÷ku.
Allir, sem dveljast l÷glega Ý landinu, skulu rß­a b˙setu sinni og vera frjßlsir fer­a sinna me­ ■eim takm÷rkunum sem eru settar me­ l÷gum.]1)
   1)L. 97/1995, 4. gr.
67. gr. [Engan mß svipta frelsi nema samkvŠmt heimild Ý l÷gum.
Hver sß sem hefur veri­ sviptur frelsi ß rÚtt ß a­ fß a­ vita tafarlaust um ßstŠ­ur ■ess.
Hvern ■ann sem er handtekinn vegna gruns um refsiver­a hßttsemi skal ßn undandrßttar lei­a fyrir dˇmara. SÚ hann ekki jafnskjˇtt lßtinn laus skal dˇmari, ß­ur en sˇlarhringur er li­inn, ßkve­a me­ r÷kstuddum ˙rskur­i hvort hann skuli sŠta gŠsluvar­haldi. GŠsluvar­haldi mß a­eins beita fyrir s÷k sem ■yngri refsing liggur vi­ en fÚsekt e­a var­hald. Me­ l÷gum skal tryggja rÚtt ■ess sem sŠtir gŠsluvar­haldi til a­ skjˇta ˙rskur­i um ■a­ til Š­ra dˇms. Ma­ur skal aldrei sŠta gŠsluvar­haldi lengur en nau­syn krefur, en telji dˇmari fŠrt a­ lßta hann lausan gegn tryggingu skal ßkve­a Ý dˇms˙rskur­i hver h˙n eigi a­ vera.
Hver sß sem er af ÷­rum ßstŠ­um sviptur frelsi ß rÚtt ß a­ dˇmstˇll kve­i ß um l÷gmŠti ■ess svo fljˇtt sem ver­a mß. Reynist frelsissvipting ˇl÷gmŠt skal hann ■egar lßtinn laus.
Hafi ma­ur veri­ sviptur frelsi a­ ˇsekju skal hann eiga rÚtt til ska­abˇta.]1)
   1)L. 97/1995, 5. gr.
68. gr. [Engan mß beita pyndingum nÚ annarri ˇmann˙­legri e­a vanvir­andi me­fer­ e­a refsingu.
Nau­ungarvinnu skal engum gert a­ leysa af hendi.]1)
   1)L. 97/1995, 6. gr.
69. gr. [Engum ver­ur gert a­ sŠta refsingu nema hann hafi gerst sekur um hßttsemi sem var refsiver­ samkvŠmt l÷gum ß ■eim tÝma ■egar h˙n ßtti sÚr sta­ e­a mß fullkomlega jafna til slÝkrar hßttsemi. Vi­url÷g mega ekki ver­a ■yngri en heimilu­ voru Ý l÷gum ■ß er hßttsemin ßtti sÚr sta­.
═ l÷gum mß aldrei mŠla fyrir um dau­arefsingu.]1)
   1)L. 97/1995, 7. gr.
70. gr. [Íllum ber rÚttur til a­ fß ˙rlausn um rÚttindi sÝn og skyldur e­a um ßkŠru ß hendur sÚr um refsiver­a hßttsemi me­ rÚttlßtri mßlsme­fer­ innan hŠfilegs tÝma fyrir ˇhß­um og ˇhlutdrŠgum dˇmstˇli. Dˇm■ing skal hß­ Ý heyranda hljˇ­i nema dˇmari ßkve­i anna­ l÷gum samkvŠmt til a­ gŠta velsŠmis, allsherjarreglu, ÷ryggis rÝkisins e­a hagsmuna mßlsa­ila.
Hver sß sem er borinn s÷kum um refsiver­a hßttsemi skal talinn saklaus ■ar til sekt hans hefur veri­ s÷nnu­.]1)
   1)L. 97/1995, 8. gr.
71. gr. [Allir skulu njˇta fri­helgi einkalÝfs, heimilis og fj÷lskyldu.
Ekki mß gera lÝkamsrannsˇkn e­a leit ß manni, leit Ý h˙sakynnum hans e­a munum, nema samkvŠmt dˇms˙rskur­i e­a sÚrstakri lagaheimild. Ůa­ sama ß vi­ um rannsˇkn ß skj÷lum og pˇstsendingum, sÝmt÷lum og ÷­rum fjarskiptum, svo og hvers konar sambŠrilega sker­ingu ß einkalÝfi manns.
Ůrßtt fyrir ßkvŠ­i 1. mgr. mß me­ sÚrstakri lagaheimild takmarka ß annan hßtt fri­helgi einkalÝfs, heimilis e­a fj÷lskyldu ef brřna nau­syn ber til vegna rÚttinda annarra.]1)
   1)L. 97/1995, 9. gr.
72. gr. [EignarrÚtturinn er fri­helgur. Engan mß skylda til a­ lßta af hendi eign sÝna nema almennings■÷rf krefji. Ůarf til ■ess lagafyrirmŠli og komi fullt ver­ fyrir.
Me­ l÷gum mß takmarka rÚtt erlendra a­ila til a­ eiga fasteignarÚttindi e­a hlut Ý atvinnufyrirtŠki hÚr ß landi.]1)
   1)L. 97/1995, 10. gr.
73. gr. [Allir eru frjßlsir sko­ana sinna og sannfŠringar.
Hver ma­ur ß rÚtt ß a­ lßta Ý ljˇs hugsanir sÝnar, en ßbyrgjast ver­ur hann ■Šr fyrir dˇmi. Ritsko­un og a­rar sambŠrilegar tßlmanir ß tjßningarfrelsi mß aldrei Ý l÷g lei­a.
Tjßningarfrelsi mß a­eins setja skor­ur me­ l÷gum Ý ■ßgu allsherjarreglu e­a ÷ryggis rÝkisins, til verndar heilsu e­a si­gŠ­i manna e­a vegna rÚttinda e­a mannor­s annarra, enda teljist ■Šr nau­synlegar og samrřmist lř­rŠ­ishef­um.]1)
   1)L. 97/1995, 11. gr.
74. gr. [RÚtt eiga menn ß a­ stofna fÚl÷g Ý sÚrhverjum l÷glegum tilgangi, ■ar me­ talin stjˇrnmßlafÚl÷g og stÚttarfÚl÷g, ßn ■ess a­ sŠkja um leyfi til ■ess. FÚlag mß ekki leysa upp me­ rß­st÷fun stjˇrnvalds. Banna mß ■ˇ um sinn starfsemi fÚlags sem er tali­ hafa ˇl÷glegan tilgang, en h÷f­a ver­ur ■ß ßn ßstŠ­ulausrar tafar mßl gegn ■vÝ til a­ fß ■vÝ sliti­ me­ dˇmi.
Engan mß skylda til a­ildar a­ fÚlagi. Me­ l÷gum mß ■ˇ kve­a ß um slÝka skyldu ef ■a­ er nau­synlegt til a­ fÚlag geti sinnt l÷gmŠltu hlutverki vegna almannahagsmuna e­a rÚttinda annarra.
RÚtt eiga menn ß a­ safnast saman vopnlausir. L÷greglunni er heimilt a­ vera vi­ almennar samkomur. Banna mß mannfundi undir berum himni ef uggvŠnt ■ykir a­ af ■eim lei­i ˇspektir.]1)
   1)L. 97/1995, 12. gr.
75. gr. [Íllum er frjßlst a­ stunda ■ß atvinnu sem ■eir kjˇsa. Ůessu frelsi mß ■ˇ setja skor­ur me­ l÷gum, enda krefjist almannahagsmunir ■ess.
═ l÷gum skal kve­a ß um rÚtt manna til a­ semja um starfskj÷r sÝn og ÷nnur rÚttindi tengd vinnu.]1)
   1)L. 97/1995, 13. gr.
76. gr. [Íllum, sem ■ess ■urfa, skal trygg­ur Ý l÷gum rÚttur til a­sto­ar vegna sj˙kleika, ÷rorku, elli, atvinnuleysis, ÷rbirg­ar og sambŠrilegra atvika.
Íllum skal trygg­ur Ý l÷gum rÚttur til almennrar menntunar og frŠ­slu vi­ sitt hŠfi.
B÷rnum skal trygg­ Ý l÷gum s˙ vernd og um÷nnun sem velfer­ ■eirra krefst.]1)
   1)L. 97/1995, 14. gr.
77. gr. [Skattamßlum skal skipa­ me­ l÷gum. Ekki mß fela stjˇrnv÷ldum ßkv÷r­un um hvort leggja skuli ß skatt, breyta honum e­a afnema hann.
Enginn skattur ver­ur lag­ur ß nema heimild hafi veri­ fyrir honum Ý l÷gum ■egar ■au atvik ur­u sem rß­a skattskyldu.]1)
   1)L. 97/1995, 15. gr.
78. gr. [SveitarfÚl÷g skulu sjßlf rß­a mßlefnum sÝnum eftir ■vÝ sem l÷g ßkve­a.
Tekjustofnar sveitarfÚlaga skulu ßkve­nir me­ l÷gum, svo og rÚttur ■eirra til a­ ßkve­a hvort og hvernig ■eir eru nřttir.]1)
   1)L. 97/1995, 16. gr.
79. gr. Till÷gur, hvort sem eru til breytinga e­a vi­auka ß stjˇrnarskrß ■essari, mß bera upp bŠ­i ß reglulegu Al■ingi og auka-Al■ingi. Nßi tillagan sam■ykki ů1) skal rj˙fa Al■ingi ■ß ■egar og stofna til almennra kosninga af nřju. Sam■ykki [Al■ingi]1) ßlyktunina ˇbreytta, skal h˙n sta­fest af forseta lř­veldisins, og er h˙n ■ß gild stjˇrnskipunarl÷g.
N˙ sam■ykkir Al■ingi breytingu ß kirkjuskipun rÝkisins samkvŠmt 62. gr., og skal ■ß leggja ■a­ mßl undir atkvŠ­i allra kosningarbŠrra manna Ý landinu til sam■ykktar e­a synjunar, og skal atkvŠ­agrei­slan vera leynileg.
   1)L. 56/1991, 27. gr.
80. gr.
81. gr. Stjˇrnarskipunarl÷g ■essi ÷­last gildi, ■egar Al■ingi gerir um ■a­ ßlyktun, enda hafi meiri hluti allra kosningarbŠrra manna Ý landinu me­ leynilegri atkvŠ­agrei­slu sam■ykkt ■au.1)
   1)Sbr. ■ingsßlyktun um gildist÷ku stjˇrnarskrßr lř­veldisins ═slands, nr. 33 16. j˙nÝ 1944, og yfirlřsingu forseta sameina­s Al■ingis um gildist÷ku stjˇrnarskrßrinnar, nr. 33 17. j˙nÝ 1944. Sbr. og ■ingsßlyktun um ni­urfelling dansk-Ýslenska sambandslagasamningsins frß 1918, nr. 32 16. j˙nÝ 1944.

┴kvŠ­i um stundarsakir.
Er stjˇrnarskrß ■essi hefur ÷­last gildi, křs sameina­ Al■ingi forseta ═slands fyrsta sinni eftir reglum um kj÷r forseta sameina­s Al■ingis, og nŠr kj÷rtÝmabil hans til 31. j˙lÝ 1945.
Ůeir erlendir rÝkisborgarar, sem ÷­last hafa kosningarrÚtt og kj÷rgengi til Al■ingis e­a embŠttisgengi, ß­ur en stjˇrnarskipunarl÷g ■essi koma til framkvŠmda, skulu halda ■eim rÚttindum. Danskir rÝkisborgarar, sem tÚ­ rÚttindi hef­u ÷­last samkvŠmt 75. gr. stjˇrnarskrßr 18. maÝ 1920, a­ ˇbreyttum l÷gum, frß gildist÷kudegi stjˇrnarskipunarlaga ■essara og ■ar til 6 mßnu­um eftir a­ samningar um rÚtt danskra rÝkisborgara ß ═slandi geta hafist, skulu og fß ■essi rÚttindi og halda ■eim.
[Ůrßtt fyrir ßkvŠ­i 6. mgr. 31. gr. nŠgir sam■ykki einfalds meiri hluta atkvŠ­a ß Al■ingi til a­ breyta l÷gum um kosningar til Al■ingis til samrŠmis vi­ stjˇrnarskipunarl÷g ■essi eftir a­ ■au taka gildi. Ůegar s˙ breyting hefur veri­ ger­ fellur ßkvŠ­i ■etta ˙r gildi.]1)
[Ůrßtt fyrir ßkvŠ­i 1. mgr. 79. gr. er heimilt, fram til 30. aprÝl 2017, a­ breyta stjˇrnarskrßnni me­ eftirfarandi hŠtti: Sam■ykki Al■ingi frumvarp til laga um breytingu ß stjˇrnarskrß me­ minnst 2/3 hlutum greiddra atkvŠ­a skal ■a­ bori­ undir atkvŠ­i allra kosningarbŠrra manna Ý landinu til sam■ykktar e­a synjunar. AtkvŠ­agrei­slan skal fara fram Ý fyrsta lagi sex mßnu­um og Ý sÝ­asta lagi nÝu mßnu­um eftir sam■ykkt frumvarpsins ß Al■ingi. Til ■ess a­ frumvarpi­ teljist sam■ykkt ■arf ■a­ a­ hafa hloti­ meiri hluta gildra atkvŠ­a Ý ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slunni, ■ˇ minnst atkvŠ­i 40 af hundra­i allra kosningarbŠrra manna, og skal ■a­ sta­fest af forseta lř­veldisins og telst ■ß gild stjˇrnarskipunarl÷g. ═ heiti frumvarps til stjˇrnarskipunarlaga ß ■essum grundvelli skal koma fram tilvÝsun til ßkvŠ­is ■essa.
Um ■jˇ­aratkvŠ­agrei­sluna fer samkvŠmt l÷gum.]2)
   1)L. 77/1999, 2. gr. 2)L. 91/2013, 1. gr.